Find den perfekte brudekjole

Tillykke med det forestående bryllup. For langt de fleste er brylluppet en enestående begivenhed, som man ser frem imod og planlægger i lang tid, og der skal gerne være styr på alle detaljer lige fra lokation til bordkort.

Annonce ♥

Èt af de elementer, som typisk fylder meget for den kommende brud, er brudekjolen. Uanset om den kommer til at være en stor udgiftspost eller ej, skal du have en rigtig god mavefornemmelse med kjolen.

For én ting er, at du skal have den på hele dagen og føle dig smuk; den kommer også til at spille en stor rolle på de bryllupsbilleder, som du kommer til at kigge på i mange år frem.

Derfor er det en rigtig god idé at ty til eksperter for råd og vejledning angående brudekjolen, på Sjælland er Bride Fashion et rigtig godt bud hertil.

Den perfekte udskæring til dig

Ligesom alle brude er forskellige, er brudekjolerne det også, og det kan være svært at finde frem til lige præcis den kjole, som fremhæver din kropsbygning bedst.

Vi har samlet et par tommelfingerregler, som du kan lade dig inspirere af eller lade være. Det allervigtigste er nemlig, at du vælger præcis den kjole, som gør dig glad.

brudekjole med halvlange ærmer

Ovenfor: Brudekjole fra Pronovias som er et af mærkerne, der forhandles hos Bride Fashion

brudekjole med stort skørt

Ovenfor: Brudekjole fra Justin Alexander som er et af mærkerne, der forhandles hos Bride Fashion

brud sidder på sofa

Ovenfor: Brudekjole fra Eliza Howell som er et af mærkerne, der forhandles hos Bride Fashion

Til bruden uden så meget højde

Ville du ønske, du var lidt højere, så kan din brudekjole sagtens hjælpe dig til at syne højere. Først og fremmest skal du gå efter en lang kjole med en talje, som er syet højere end din naturlige talje.

På den måde kommer den nederste del af kjolen og dermed du til at virke højere. Hold dig derimod fra knælange kjoler med massevis af detaljer.

Annonce ♥

Til den høje brud

Man siger tit, at høje kvinder kan bære langt de fleste brudekjoler. Der kan dog være forskel på, om den høje brud gerne vil udnytte sin højde og bruge den aktivt i sit look, eller om man går efter en kjole, som giver en illusion af knap så meget højde.

Vil du gerne undgå at se højere ud end du er, skal du gå udenom kjoler med høj halsudskæring, idet det vil forlænge din krop og få dig til at syne højere. Er du klar til at omfavne din højde, kan du gå efter et langt slør og en opsat frisure, idet begge ting vil bakke op om din højde

Træk på eksperternes viden

Når det kommer til din brudekjole, kan det være en rigtig god idé at søge råd og vejledning fra folk, som arbejder med emnet hver dag. Det kan meget vel være, at du har en helt bestemt idé om, hvad der klæder dig og ikke mindst, hvad der ikke klæder dig.

Men meget ofte sker det, at en kommende brud ender med en kjole, som er anderledes, end hun først havde forestillet sig, at hendes kjole skulle se ud. Så vær åben overfor eksperternes kyndighed, de har nemlig stor erfaring i at spotte, hvad der vil klæde dig.

Hos Bride Fashion i Virum finder du en hel butik fyldt med mange forskellige brudekjoler, og der er rig mulighed for at få hjælp til at finde den helt rigtige kjole.

De forhandler mærker som Avenue Diagonal, Eliza Howell, Justin Alexander, Modeca, Pronovias og Sincerity og deres brede udvalg gør, at du sandsynligvis kan finde en kjole, som lever op til dine forventninger og drømme.

På deres hjemmeside kan du booke en tid til kjoleprøvning, og du kan ringe til dem på 45 85 51 51 og stille dem spørgsmål eller bestille en tid. Der er garanti for kyndig vejledning i luksuriøse omgivelser.

Få vores gratis e-bog + nyheder om bryllup