Brudgommens påklædning

Gommens påklædning er i dag meget fri, og du kan vælge at bære gråt, blåt, sort, smoking eller kjole og hvidt. Der er mange, som ikke føler sig godt tilpas i smoking eller kjole og hvidt, men som alligevel ifører sig tøjet for at se så præsentabel ud som muligt.

Det er også al ære værd, men det er ikke nødvendigt. Et flot jakkesæt kan være mindst ligeså stilfuldt og smart.  Så vores råd er, at du skal vælge det tøj, som du har det allerbedst med. Du skal i hvert fald ikke vælge smoking eller kjole og hvidt på bekostning af, at du vil føle dig meget utilpas hele dagen.

Så hvis du ser bedre ud og føler dig langt bedre tilpas i en smart skjorte med slips. Så er det det du skal gå efter.

Annonce ♥

Regler for brudgommens påklædning

Der er selvfølgelig nogle traditionelle etiketter forbundet med brudgommens tøj, som du kan vælge at efterleve eller fuldstændig droppe. Ved et formiddagsbryllup er gommens påklædning formel jaket med grå vest eller mørkt tøj.

Ved et eftermiddagsbryllup bærer brudgommen kjole og hvidt eller mørkt tøj. Hertil bærer han hvid butterfly eller et slips, der passer til tøjet og evt. en høj hat.

Hvis du ønsker at bære smoking til selve festen, skal du klæde om efter vielsen, da smoking er en festdragt, som du ikke må iføre dig før efter kl. 17.00 dut.

Købe eller leje tøj til brudgommen

Hvis du ikke lige ligger inde med en elegant smoking, et kjole og hvidt sæt eller jaket, så kan du vælge at leje tøjet frem for at købe det. Det er selvfølgelig en billigere løsning, der dog ikke kan sammenlignes med at købe et sprit nyt sæt tøj. Men tøjet bliver rettet til, der hvor du lejer det, så det kommer til at passe dig.

Klippe strømper og slips

Det er jo en helt fast tradition, at du får klippet dine sokker over på dagen. I gamle dage klippede man sokkerne for at markere overfor brudgommen, at nu var det slut med at gøre hoserne (sokkerne) grønne hos andre piger.

Der findes specielfremstillede brudgoms sokker med teksten ”klip her”. Du kan også bare vælge at tage det ældste par på du ejer, for sokkerne er jo lige til at smide ud bagefter. Mal gerne dine tånegle med en hidsig farvet neglelak, det er altid en succes.

Måske er du ikke klar over det, men det sker, at brudgommen også får klippet sit slips over, hvis han altså bærer slips. Vi ved ikke, hvorfor det er opstået – måske en misforståelse som så har hængt lidt ved.

Hvis du ikke vil have, at det sker, så husk at gøre opmærksom på dette fx ved velkomsttalen. Du kan selvfølgelig også bare bytte slips eller tage slipset af, lige inden brudevalsen skal danses.

Søg inspiration til lækkert herretøj via vores indkøbsguide i kategorien: Tøj til brudgom

Få vores gratis e-bog + nyheder om bryllup