Hjemmelavet toblerone

Efter en god bryllupsmiddag er det altid lækkert at slutte af med en kop kaffe og et stykke chokolade. Tit falder chokolade valget på blandede twist-poser eller quality street, men for det kvalitetsbevidste gør-det-selv-brudepar er hjemmelavet toblerone et lækkert bud.

Den originale opskrift på toblerone er selvfølgelig tophemmelig, så den kunne vi ikke få fingrene i. Men i stedet giver vi dig et andet bud på, hvordan den lækre chokoladebar kan laves.

Denne version er lavet med ristede mandler, honeycomb og en blanding af lys og mørk chokolade.

God fornøjelse og god arbejdslyst.

Hjemmelavet toblerone

Hjemmelavet toblerone

Ingedienser til hjemmelavet toblerone

Ingredienser

  • 160 g sukker
  • 80 g lys sirup
  • 80 g smør
  • 2 tsk natron
  • 100 g mandler
  • 400 g chokolade (halv af hver)

Start med at beklæde en form med bagepapir. Først laves honeycomben.

Det er en luftig og hård karamel, der laves ved at varme sukker, sirup og smør over jævn varme til det bobler og har fået en flot karamel-farve. Jeg kan bedst lide en karamel, der ikke smager alt for brændt, og derfor går jeg efter en brun farve, der er lidt mørkere end siruppen.

Det er vigtigt at du på intet tidspunkt rører i karamellen. Når karamellen er klar, drysses natron ud over, og mens gryden tages af varmen, piskes natronen grundigt ind i karamellen med et piskeris.

Hæld straks den boblende, luftige karamel i formen med bagepapir og lad den stå på køkkenbordet i cirka 2 timer til den er blevet kold og hård.

Kageform beklædt med bagepapir

smør i en gryde

smeltet smør i en gryde

smeltet smør i gryde

natron hældes i smeltet smør i gryde

smør stivner i gryde

Mandlerne ristes i ovnen ved 120 grader i cirka 45 minutter. Når de er færdige, skal de også køle af på køkkenbordet.

ristede mandler

Når honeycomben er kold, placeres den på et skærebræt og hakkes i stykker med bagsiden af en kniv eller en kagerulle. Sørg for at der både er små og lidt større stykker, så den færdige chokolade ikke bliver alt for ensartet.

Der er for meget honeycomb til mængden af chokolade, men det er svært at lave en mindre mængde uden at brænde karamellen på. Så gem den ene halvdel eller tilsæt dobbelt så mange mandler og chokolade. Hak ligeså halvdelen af mandlerne groft.

honeycomb i kageform

honeycomb og ristede mandler

honeycomb hakkes ud

honeycomb og hakkede mandler blandes med smeltet chokolade

Chokoladen hakkes fint og smeltes forsigtigt over vandbad. Du kan begive dig i kast med at temperere den (men for mig er det stadig ikke lykkedes, og jeg lever stadig). Chokoladen tilsættes mandler og honeycomb, og det hele vendes godt sammen.

Chokoladen hældes i en form beklædt med bagepapir og stilles på køl til den er størknet. Herefter skæres den groft ud ved at stikke knivens spids ned i den og lade chokoladen knække i ujævne stykker. Tobleronen skal opbevares køligt i en lufttæt beholder, indtil den skal spises.

hjemmelavet toblerone størkner

Server tobleronen med god kaffe eller søde bobler som et fantastisk punktum efter en god middag.

hjemmelavet toblerone

Photocredit:
Alle billeder i denne artikel er taget af Anne Kathrine Østerby Muldbjerg, muldbjergdesign.dk

Få vores gratis e-bog + nyheder om bryllup