Materialer:
Omslaget:
Karton - helt almindelig karton, mit er købt hos Panduro hobby!
Kniv - Her bruger jeg en helt almindelig stor hobbykniv! altid skarp! vigtigt for at undgå flossede kanter!
Falseben - til at køre henover kartonen så det bukkes flot og nemt - købt hos panduro
Stållinial - helt almindelig linial i stål - fås fx i bog&ide - uunværlig når man skal skære lige. Jeg foretrækker 30 cm
Skæreunderlag - kan købes i fx panduro hobby
Dobbeltklæbende tape - fåes i mange forskellige bredder hos panduro hobby. har ikke lige noget billede, men ikke til at tage fejl af, det er deres eget mærke der er den bedste og ikke dyr.
Indhold:
160 g hvidt papir
Kniv
Dobbeltklæbende tape
How to!
omslaget:
1) Først skæres omsalget ud. har ikke en rigtig skabelon her, men for at se hvordan man selv laver en skabelon har jeg tidligere lavet denne her guide: Sådan laves lommeinvitationer. min invitation måler 14x14 og er skåret ud af en enkel A4. mange misforstår og skærer lommen ved siden af og sætter på, det er IKKE nødvendigt, det er et og samme papir det hele
2) Efter omslaget er skåret ud bukkes kanterne - husk at falseben her. køres hen over der hvor der skal bøjes inden man bøjer, så bukkes kanten fint uden flosser
3) lommen foldes nu op og sættes fast med lim eller dobbeltklæbende tape - foretrækker helt klart dobbeltklæbende tape!
4) vupti, færdig omslag!
Indstikskort:
Jeg har valgt at lave 3 kort med forskellige oplysninger. Et med et kort (lavet i illustrator, men man kan evt også bare tage et kort fra googlemaps hvis man ikke kan lave dem selv). et med adresser og et med praktiske oplysninger. her skal kortene have forskellige størrelser så når du stikker dem ned i lommen stikker de op i forskellige højder. bredden af indstikskortene skal være den samme som lommens bredde.
Papirsbånd:
Rundt om invitationen har jeg lavet et papirsbånd (160 g).
1) Mønsteret er et jeg har fundet på nettet. google fx "damask" eller "damask wedding".
2) Derefter har jeg arbejdet lidt med det i photoshop så mønsteret bliver gentaget mange gange i træk.
3) printet og skåret en masse strimler ud
4) har brugt dobbeltklæbende tape til at samle det på bagsiden.'
Vupti, et styks invitation!






















