Dagen den 12. november 2011....der jo faktisk startede ligesågodt, som den endte.
Jan havde som tidligere nævnt sovet hjemme. Stik imod traditionerne, men vi blev enige om, at vi simpelthen ikke kunne få enderne til at hænge sammen, hvis han ikke sov hjemme. Så ville hele formiddagen gå op i kørsel frem og tilbage, og det virkede også lidt bøvet.
Nå - vi stod op kl. 7; eller JEG stod op og lavede kaffe og æg og bacon. Jeg måtte jo så også lige kigge en ekstra gang til min vidunderlige kage, der jo stod der i køleskabet. Da maden var færdig, og der duftede dejligt i hele huset, stod Jan op. Vi sad en halv times tid over kaffen og talte frem og tilbage. Mest praktik; det nægter jeg ikke - for igen, vi havde altså en del ender, der skulle nå sammen.
Og allerede her snakkede vi om: VEJRET! - for hold nu helt op hvor var vejret bare fantastisk.....Høj himmel, sol, ingen blæst og....Jamen bare fantastisk - særlig når man tænker på, hvor mange lørdage det bare har væltet ned i stænger i løbet af sommeren.
Omkring kl. 8 pakkede vi morgenmaden sammen. Jeg gik - som sædvanligt - ud til fire glade prukøer i stalden, der fik morgenmad og Jan hjalp med at fylde halmsække (store bigbags med et rumfang på ca. 2 m2) til opstilling i stalden. Hestene kom ud med dækkener på, og vi fik muget i stalden.
Det skal lige siges, at Jan blandt andet var nødt til at hjælpe med dyrene, fordi jeg jo havde fået vidunderligt smukke negle i gele og jeg ærlig talt ville blive lidt ked af det, hvis de gik i stykker.
Vi blev enige om, at lægge alt foder klart til om aftenen (bortset fra deres regulære aftensmad), så de to piger fra rideklubben, der skulle komme og hjælpe med blandt andet servering m.v. havde det nemmere, når hestene skulle ind og fodres.
Jeg kom i bad, fik barberet ben m.v. og kl. 9.30 kyssede jeg Jan farvel og satte mig ind i min lille røde skoda, der skulle føre min til frisøren i Høng.
Jan ville i mellemtiden sørge for, at chips m.v. blev stillet op. Min mor ville komme og skære salat og agurk - og en kammerat ville komme med en sodavandskøler m.v.
Besvarelsen er redigeret af Jobela: 26 November 2011 - 10:16













