Jan og Johannes vidunderlige dag den 12. november 2011

Så må det vidst være på tide at starte på en beretning - allerede fordi jeg ellers nok glemmer en hel masse detaljer, der vil være skønne at have om 20 år.

Dagen den 12. november 2011....der jo faktisk startede ligesågodt, som den endte.

Jan havde som tidligere nævnt sovet hjemme. Stik imod traditionerne, men vi blev enige om, at vi simpelthen ikke kunne få enderne til at hænge sammen, hvis han ikke sov hjemme. Så ville hele formiddagen gå op i kørsel frem og tilbage, og det virkede også lidt bøvet.

Nå - vi stod op kl. 7; eller JEG stod op og lavede kaffe og æg og bacon. Jeg måtte jo så også lige kigge en ekstra gang til min vidunderlige kage, der jo stod der i køleskabet. Da maden var færdig, og der duftede dejligt i hele huset, stod Jan op. Vi sad en halv times tid over kaffen og talte frem og tilbage. Mest praktik; det nægter jeg ikke - for igen, vi havde altså en del ender, der skulle nå sammen.

Og allerede her snakkede vi om: VEJRET! - for hold nu helt op hvor var vejret bare fantastisk.....Høj himmel, sol, ingen blæst og....Jamen bare fantastisk - særlig når man tænker på, hvor mange lørdage det bare har væltet ned i stænger i løbet af sommeren.

Omkring kl. 8 pakkede vi morgenmaden sammen. Jeg gik - som sædvanligt - ud til fire glade prukøer i stalden, der fik morgenmad og Jan hjalp med at fylde halmsække (store bigbags med et rumfang på ca. 2 m2) til opstilling i stalden. Hestene kom ud med dækkener på, og vi fik muget i stalden.

Det skal lige siges, at Jan blandt andet var nødt til at hjælpe med dyrene, fordi jeg jo havde fået vidunderligt smukke negle i gele og jeg ærlig talt ville blive lidt ked af det, hvis de gik i stykker.

Vi blev enige om, at lægge alt foder klart til om aftenen (bortset fra deres regulære aftensmad), så de to piger fra rideklubben, der skulle komme og hjælpe med blandt andet servering m.v. havde det nemmere, når hestene skulle ind og fodres.

Jeg kom i bad, fik barberet ben m.v. og kl. 9.30 kyssede jeg Jan farvel og satte mig ind i min lille røde skoda, der skulle føre min til frisøren i Høng.

Jan ville i mellemtiden sørge for, at chips m.v. blev stillet op. Min mor ville komme og skære salat og agurk - og en kammerat ville komme med en sodavandskøler m.v.

Besvarelsen er redigeret af Jobela: 26 November 2011 - 10:16

Kl. 9.50 parkerede jeg i Høng tæt ved frisøren. Jeg havde nu 10 minutter til at få pakket mig sammen og gået det lille stykke hen til Tina, men inden da besluttede jeg for mig lige at smutte ind i den lokale Købmand og købe en pakke tyggegummi og en cola light. Jeg skulle i hvert fald huske at drikke en masse væske.

Mens jeg var der, gik det op for mig, at vi havde glemt at købe en whisky og en cognac, så det måtte lige med i kurven.

Og så gik turen ellers hen til Tina med slør, headpiece og små perler på hårnåle.

Jeg blev sat i stolen hos Tina, der - og det vidste jeg godt; man er vel facebookvenner med sin frisør ik? - havde fået kappet det yderste af sin pegefinger. Klemt i en dør....af hende selv. Avs avs avs. Så Tina have en af sine ansatte frisører som hjælper.

Jeg fik kaffe (igen) og som noget af det første blev jeg spurgt, om jeg var nervøs...."Nej, for jeg har simpelthen ikke haft tid"... Typisk mig. Det mente Tina nu nok, at jeg skulle nå at blive mens jeg sad hos hende.

Vi kom lige så stille i gang og lidt efter lidt blev håret samlet og krøllet og sat. Det var vildt at følge sådan en frisure fra start til slut. Jeg havde jo været rigtig ked af, at mit slør skulle rives, og jeg havde flere steder lagt en bemærkning ind herom. Jeg forelagde Tina min bekymring og hun sagde, at det da virkelig ikke var noget problem, og at hun sagtens kunne sætte sløret, så det kunne tages af - også selvom det var under frisuren.

FEDT.

Juhuu beretning

Mere mere, vi vil da have billeder

Uuuuh en beretning! Venter spændt på mere (utålmodig smiley)

Uha en spændende start!!! Venter på mere mere mere...

Mere !!!!!!!!!

Er på vej - der har bare været SÅ meget; og så skal vi altså LIIIIIIGE have de pokkers takkekort ud.

Der er jo også nogen, der forventer lidt julehygge fra os, så det hele går lidt i selvsving lige nu.

Ih vi venter så utålmodigt. Håber snart du får tid til at skrive lidt om jeres dag herinde Og ikke mindst at du vil vise lidt billeder

Ja, vi er lidt utålmodige... Men det er fair nok med al juletravlheden og takkekort der skal ud. Glæder mig meget til at høre og se mere

Ditto

arj, det var da lidt af en cliff hanger! F5! Vi vil ha' mere! Og billeder! Masser af billeder!

Et nyt år er begyndt; og en del af det er allerede gået. Vi har allerede haft 3 måneders bryllupsdag, men for min egen skyld vil jeg færdiggøre beretningen. Mange af jer, der fulgte mig, er måske ikke længere på BK, men nu vil jeg altså fortsætte min beretning: Billeder kommer på efterhånden.

Vi kom altså fra frisøren:

Tina og hendes søde hjælper fik lige så stille bygget min frisure op. Hele seancen tog vel til kl. 11.45 ca. Jeg kan huske, at jeg midtvejs i projektet skulle på toilettet (al den kaffe) og gik tværs gennem salonen. Mange af de andre kunder sagde "ihhh" og "nææææh" og "hvor er det smukt" og det var SÅ fedt at høre.

Da håret var endelig færdigt blev jeg hjulpet i min jakke, og sløret blev foldet ind under jakken. Det lignede ærlig talt, at jeg havde en kæmpe barm på den ene side og ingenting på den anden.

Herefter fik Tina et knus, jeg fik et "held-og-lykke" og ned af hovedgaden i Høng gik det. Det er altså en sjov fornemmelse at gå i jeans, en af mandens skjorter, højt hår og slør ned ad gaden. Flere billister kiggede da også meget grundigt på mig, og jeg kunne simpelthen ikke lade være med at smile.

En af de ting, jeg i særlig grad var glad for her, var, at jeg HAVDE husket at købe ind på det tidspunkt. Det ville alligevel have været lidt underligt at stå og købe sprut lørdag formiddag med slør på.

Jeg fik puttet mig ind i min skoda, sløret kom på sidesædet, og jeg kørte hjemad.

Jeg havde fortalt Jan, at jeg ville være hjemme omkring kl. 13.30, men da jeg nærmede mig hjem var klokken ikke andet end lige godt 13. Jeg holdt ind til siden og fik ringet. Han trissede selvfølgelig stadig rundt hjemme, men lovede at køre så hurtigt som muligt.

Så der sad jeg - i det smukkeste solskin - parkeret 1 km. fra vores gård på en vej, jeg vidste, Jan ikke ville køre af og nød at være mig. Jeg fik lige lavet en status opdatering på facebook og fik ellers hørt lidt radio.

Efter ca. 15 minutter kørte jeg helt hjem i forvished om, at Jan nu nok var kørt - og det var han ganske rigtigt også.

Hjemme var jeg alene, Det var ærlig talt lidt underligt; nu havde der været "run" på hele morgenen og pludselig havde jeg fuldstændig ro.

Den ro benyttede jeg til at tage et stykke rugbrød med spegepølse og sætte mig på gulvet foran sofaen med computeren på skødet. Helt væk fra Bryllupsklar kunne jeg ikke holde mig. Sløret var lagt ved siden af mig (til den side, hvor spegepølsemaden ikke var) og jeg hyggede mig - ærlig talt.

Jeg vidste min søster ville komme omkring kl. 14.00. Hun skulle lægge min makeup. I mellemtiden havde jeg også lovet lige at rende køkkenet over med en støvsuger - og det måtte jeg jo så gøre.

Støvsugningen foregik med mit lange slør viklet rundt om halsen som et tørklæde - jojo; den vordende brud har virkelig været et yndigt syn.

Jeg måtte også lige ud og se, om alt var i orden i vores festlokale, og hvad står der på gavebordet: Gaver fra min ridelærer, min fars gamle chef, mine forældres venner og...Hele bordet var på det tidspunkt næsten allerede fyldt op - og vores gæster havde ikke engang været der... Jeg blev virkelig varm om hjertet.

Omkring kl. 14 kom min søster. Hun blev kørt af - og hold nu fast - sin kæreste. Bevares tænker I; det er da helt normalt. og JA - det er helt normalt, hvis det altså ikke liiiiige var fordi hun har kommet sammen med ham i 4 år, de bor sammen

OG JEG HAR ALDRIG MØDT HAM FØR!

Det var dælme underligt. Men bestemt også hyggeligt at møde ham. Han havde pænt takket nej til at deltage. Han er ikke så glad for mennesker, han ikke kender, men han bliver troligt inviteret hver gang vi holder noget.

Rikke fik lagt makeup på mig - og det blev simpelthen SÅ flot. Præcis som prøvemakeuppen. Undervejs i makeuppen kom vores to serverings- og hjælperpiger fra rideklubben. De blev sat lidt på stand-by. Jeg skulle jo lige være færdig.

Aftalen var, at vi - pigerne og jeg - skulle tage heste ind før gæsterne kom.

det foregik sådan:



Sløret som halstørklæde og Jans aflagte stribede skjorte (som jeg i dag ELSKER).

I den mondering måtte jeg også tage imod vores mad-mænd, hvorad den ene var (og er) Jans onkel, der selvfølgelig var inviteret med til festen også. Der måtte "bruden-skal-holdes-hemmelig"-princippet altså vige for lige at vise dem på plads m.v. Henning sagde heldigvis ikke noget til nogen af de andre (tror jeg nok...)

Besvarelsen er redigeret af Jobela: 16 February 2012 - 10:10

Pigerne og jeg fik hestene ind, og jeg fik dem instrueret i, hvad der skulle være klar, når vi kom fra kirken.

Omkring kl. 14.30 kom mine forældre - så flotte begge to. Men stadig - ingen nerver; og det var egentlig lidt underligt.

Jeg går en sidste gang ud og tjekker, at alt er, som det skal være, og i indgangspartiet til festlokalet støder jeg ind i svigermor, der overrækker mig min smukke, smukke buket.

Og her - er jeg virkelig ved at dumme mig. Jeg tænker ikke over, at Jan selvfølgelig er kørt med dem, så jeg går videre ind i hallen HVOR HAN STÅR (sammen med sin ene bror og sin far). Da det går op for mig, at han er ved at se, hvordan jeg ser ud, nærmest kaster jeg mig ud igen, så jeg nær er snublet over en varmeblæser i farten. Ups til mig.... Han fortalte senere, at han havde hørt mig, men at han havde vendt sig, fordi han vidste, jeg ville blive ked af det, hvis han så mig.

Nå -ind i huset med mig - og HER blev jeg.

Da alting nu var ved at være klart, gik jeg op og gik i gang med at skifte. Hofteholder på og strømper. Så kjolen - hvor mor venligst kom og snørede alting og så skørtet.

Skørtet havde jeg aftenen forinden måtte lave en lille forandring på. Det var sådan et 5-ringsskørt fra Lilly (et af dem med silkefor og silke overlag). Jeg synes bare det struttede lidt for meget. Så jeg havde lige sprættet den øverste ring tyl af.

Da kjolen var blev behørigt snøret og alting sad som det skulle, gik jeg ned af trappen. Der fik jeg for første gang et lille sug i maven - for hvordan ville far reagere....Hans yngste datter - den første, der skulle giftes.

Han synes heldigvis, at jeg var meget smuk. I den anledning måtte jeg jo vise ham skoene og genfortælle den lille historie - det affødte dette:



og nåeh ja - strømpebåndet skulle han jo også lige se.

Sko måtte der til - og de kom på i stuen. Her tog min mor flere billeder - herunder enkelte, der i den grad demonstrerer HVORFOR jeg IKKE skulle have en kort brudekjole.



Man aner lige et blåt mærke over højre side af sløjfen.

Helt galt går det her:



MEN der kommer skoene rigtig til deres ret.

Besvarelsen er redigeret af Jobela: 16 February 2012 - 10:08

Så gik det pludselig stærkt - min mor og Rikke besluttede sig for at køre over til kirken allerede 10 minutter over tre - og så sad min far og jeg ellers der og ventede.

Puha - så går tiden ellers langsomt. Præsten havde bedt mig om ikke at komme for sent. Så far og jeg var enige om at køre hjemmefra 15.25. Jeg havde ellers foreslået ham, at vi skulle gå - men det ville han ikke. Så blev jeg bare beskidt, og tænk nu, hvis en af gæsterne så mig og...

Forresten ser en ventende - og klar - brud således ud...

Besvarelsen er redigeret af Jobela: 23 August 2012 - 07:32

Hvor er det dejligt at høre fra dig igen, glæde rmig til at se mange flere billeder

Mere, Mere, Mere og atter Mere!!!

NEEEEEEEEJ, DU KAN DA IKKE BARE STOPPE!!! F5F5F5F5F5 F5 F5 F5 F5