Kære basse, kære skat, kære Nikolaj
Du ved jeg vil holde tale for dig, du er forberedt på det men du må vente lidt endnu for før jeg vil tale til dig vil jeg tale til nogle af de andre personer der betyder meget for mig.
Kære far og mor.
Tak for livet – tak for min gode og kærlige opvækst som I har givet mig. Selvom jeg har været strid så har I altid været der for mig og støttet mig i alle mine valg. I støttede mig dengang jeg droppede ud af gymnasiet selvom I havde ønsket at jeg havde taget kampen op og var fortsat. I støttede mig da jeg havde allermest brug for jer – da Pernille døde. Jeg var stærk de første dage men det skyldtes jeres støtte og nærvær, I var der for mig når jeg ikke kunne holde tårerne tilbage længere og havde brug for en skulder en græde ud ved. Og sidst men ikke mindst støttede i mig og Nikolaj i vores valg om at blive gift selvom jeg er så ung. Tak far og mor – med hjertet tak.
Kære Lea, kære tvilling
Du er min tvilling – ikke kun fordi folk der ikke kender os altid spørger om vi er søskende eller i familie og altid undres når vi siger at vi bare er veninder. Du er også min tvilling i hjertet fordi du forstår hvad jeg mener først jeg nærmest har sagt det. Vi har i bund og grund samme sind og er derfor næsten som to mennesker gjort ud af et stykke.
Du skal have en tak fordi du har villet høre på alt mit bryllupspladder fra starten af – der har været meget og gud ved at jeg kan have været lidt af en zilla at høre på, men du har holdt ud og har nikket og hjulpet mig hele vejen igennem. Tak for den store hjælp og tak fordi du er den du er – bliv ved med det. Jeg elsker dig!
Og nu til dig min elskede basse, min mand
Da jeg mødte dig for 5 år siden havde jeg ikke forestillet mig at vi skulle sidde her som mand og kone i dag. Jeg vil gerne fortælle historien om hvordan vi mødte hinanden fordi alle nok ikke kender den.
Jeg blev lokket med til Mortens (Stalds) fødselsdag på Buddy Holly i Middelfart af en veninde. I bund og grund gad jeg faktisk ikke fordi jeg havde været på arbejde i bageren hele dagen og jeg skulle på arbejde tidligt næste morgen igen. Men når jeg ser tilbage på det i dag er jeg glad for at jeg tog med for det var der jeg mødte dig. Du var til Mortens fødselsdag sammen med den anden Morten. Med det samme vores blikke mødtes slog det gnister. I løbet af aftenen kom vi i snak og jeg blev vild med dig, men hele tiden var der andre folk der brød ind i samtalen. Da jeg skulle hjem tog jeg bare hjem uden at sige farvel (hvilket du har bebrejdet mig for siden da) for du virkede ikke interesseret og jeg ville ikke såres så jeg smuttede bare. Der gik knap en måned og du var egentlig lige så stille smuttet ud af mine tanker indtil min veninde indrømmede at du blev ved med at skrive til hende for at få mit nummer. Jeg fik dit nummer fra hende og så skrev vi ellers sammen. Du prøvede mange gange for at få mig med ud at spise men gang på gang sagde jeg nej. Tænkte meget over aldersforskellen og hvad andre folk ville tænke. Men det år vi skrev sammen kom vi tæt på hinanden og til sidst sagde jeg ja, hvilket var heldigt for ellers havde du brudt kontakten har du senere fortalt. Du hentede mig i din fine røde toyota og min mor og far stod nysgerrigt og kiggede hvem ham fyren der skulle hente mig var. Turen på Bryggeriet og den efterfølgende biftur gik godt og vi snakkede som vi havde kendt hinanden altid. Jeg var sikker på at vi passede sammen. Men så begyndte uheldene. Efter bifturen gik vi hen for at hente bilen og køre hjem – troede vi. For bilen var blevet låst inde og du måtte ringe efter din far. Mens vi stod og ventede, fik jeg mavekramper og kvalme – så havde jeg sørme fået madforgiftning fordi det kød jeg havde spist tidligere havde været for rødt til min mave. Men selv om de forskellige uheld skete blev vi kærester og nu står vi så her i dag som mand og kone.
Nikolaj jeg hader når du lader den tomme mælkekarton stå fremme i stedet for at smide den i skraldespanden. Jeg hader når du bare ligger viskestykket på bordet i stedet for at hænge det på plads. Jeg hader når du fortsætter med en historie som du startede med tre timer før og forventer jeg ved hvad du snakker om.
Men alt dette betyder intet, for jeg elsker dig højere end noget andet. Du er min soulmate, min prins, min basse og jeg ser frem til at dele mit liv med dig – både i medgang og modgang som vi lovede hinanden tidligere på dagen. Jeg får stadigvæk sug i maven når du kysser mig, jeg elsker og kigge ind i dine øjne. Jeg elsker dig som jeg har gjort fra starten af og som jeg vil resten af mit liv. Skål for min mand!
Vil I komme med ris/ros til min tale
1 besvarelser i dette emne
#1
Besvaret 17 April 2012 - 07:43
Du er ikke logget ind på Bryllupsklar.dk - LOG IND eller OPRET NYT MEDLEM
Bliv GRATIS medlem på Bryllupsklar.dk
få de 10 vigtigste råd omkring dit bryllup - her og nu!
få adgang til alle "must see" step-by-step bryllupsplanlægninger
få adgang til 5 super gode planlægningsværktøjer!
få info om alle de heftige brudekjole tilbud!
#2
Besvaret 08 May 2012 - 03:53
Virkelig en god og rørende tale!!
0 medlemmer læser dette emne
medlemmer, gæster, anonyme medlemmer







