Når mor ikke er den bedste i verden

Mødre og brude, det hænger bare sammen. Sådan rent teoretisk.

Jeg ville ønske, at jeg havde en mor jeg kunne dele al min glæde og forventning med. Og at hun kunne dele min glæde. Ja det er svært at beskrive..

Mine forældre er meget specielle (syntes jeg). Følelser er noget fyha (dog blevet meget bedre med tiden), men situationsfornemmelse og pli er meget ofte en mangel. Og jeg kan desværre ikke rigtig håndtere det.. Jeg bliver stødt og ked af det hver gang, på trods af at jeg VED, at de ændrer sig ikke, så det må være mig der skal lære at lade det glide af. Og igen, sådan er det jo, men jeg ville sådan ønske vi kunne dele det.

Min mor kan åbenbart ikke forstå, at vi ikke er så tætte, og at jeg ikke deler det. Hun kan ikke se, at hun støder mig væk, og når jeg kommenterer det (læs går lettere til modangreb), så bliver hun sur (og kan på ingen måde se indad).

Vi skal giftes i Kerteminde Kirke, og vi bor alle i Odense. Min mor mente det var så langt væk og blev ikke ligefrem glad. Ja wow vildt langt, med de 16 km! Et par dagene senere spurgte hun sådan nedladende, om det var meningen at vores gæster skulle med i kirken. Er du gal i låget dame?? self. skal de med, det er sku da kun jer der har et problem! Og hvad sagde damen så? "ja men vi er jo også anderledes, og vi kan jo bare lade være med at komme". JA så kan i sku bare blive væk. Hvad fanden er det for noget..

Jeg er så ufattelig bange for at de kommer til at gøre noget, der gør mig ked af det på dagen. Min konfirmation (som var den sidste fest der kun handlede om mig, og blev holdt i stor stil) var så forfærdelig. Min far fik for meget at drikke og blev for vulgær over for mit sarte 13 årige jeg, og min mor sagde at jeg skulle løfte op i skørterne for musikeren.. Jeg glemmer det aldrig, og jeg blev så ked af det dengang. - jeg skal måske lige sige, at mine forældre ikke er nogle low-life, de ejer bare ikke pli eller situationsfornemmelse.

Min svigermor græd da hun hørte om vores forlovelse, og min svigerfar var så glad. Da jeg ringede til min mor, var det sådan lidt "nej det var da dejligt - så fik du det som du ville have det" - hun gad ikke engang give min far telefonen.

Når jeg skal ud og prøve min kjole, så tager jeg 2 veninder med. Jeg nægter seriøst at tage min familie med (mor og søster) fordi det er en speciel oplevelse, og den skal de ikke ødelægge med deres manglende pli.

Jeg ved ikke hvad jeg vil med alt det her... Jeg ville ønsker jeg havde den bedste mor i verden, som kunne dele min glæde - og så være sikker på at vi får den bedste dag i verden

Besvarelsen er redigeret af Victorias secret: 11 June 2012 - 08:34

puha det er heller ikke sjovt. tTror at det bedste du kan gøre er at gøre som du gør og kun indrager dem når det er nødvendigt, det ville jeg gøre.
held og lykke med det.

Du får lige dem her

jeg har så ondt af dig, det må ikke være nemt at skal gå og passe på med hvad man siger og ikke siger synes det erondt af din mor at hun siger at de måske ikke kommer i kirken, da de skal køre såååå langt - det tager jo ikke lang tid at køre 16 km, og jeg er sikker på at jeres ander gæster gerne køre den stykke vej for at komme

Mange knus fra Lisbeth

Tak skal i have

Jeg er desværre også bare lidt naiv, så jeg håber hele tiden det ændrer sig. Men hvem prøver jeg at narre. Jeg vil kun skuffe mig selv.

Og ja det er åndsvagt med de km. Og mine forældre bor i Odense. Mine svigerforældre bor på sydfyn, og vores bedste venner på vestfyn. De klager ikke.

Åh hvor jeg dog føler med dig. Man ønsker SÅ brændende at ens egen mor skal være en stor del af den store dag. Det er da naturligt, og jeg er sikker på at du selv blir en vidunderlig mor den dag du skal hjælpe din datter i kjolen

MEN.... Sådan er din mor ikke. Hun kan ikke kigge ud over sin egen næsetip. Og ved du hvad, det er faktisk hende det er mest synd for!! Hun går glip af så mange oplevelser sammen med dig/jer i forbindelse med f.eks noget så stort som jeres bryllup. Du skal trøste dig med at du har de gode veninder, og din skønne kommende mand. Og det er den familie du selv har valgt.

Jeg har set MANGE brude skrive noget ala det du skriver, mig selv inkluderet. Og du er IKKE alene!!! Ikke at det måske lige hjælper på din situation, men jeg blev faktisk glad for at jeg ikke er den eneste der har en "fucked up familie".

Dertil skal der nævnes at ALLE dem som normalt er virkelig belastende, overraskede mig MEGET positivt på vores store dag. At se sin datter stå der så fin, kan nok få selv den værste mor blød om hjertet.

Håber du vælger til og fra, alt efter hvad du selv kan magte. Og jeg VED at du får en fantastisk dag. For du har allerede nu lært at sige fra. Lært at du er god nok præcis som du er. Og at det er DEM der har et problem. Så længe du har det sådan, så kan de ikke " vælte" dig.

Men ja, nogle mødre skulle skamme sig!! Men vi må huske hvordan vi IKKE skal være når det blir vores tur til at støtte og vejlede vores børn.

til dig.
Jeg ved ikke lige hvad jeg ellers skal sige Jeg håber jeres dag bliver vidunderlig alligevel.

Velkommen i klubben til nogen forældre man ville ønske et andet barn havde Der er ikke rigtig andet at gøre end at tage det sure med det søde ... og ja, man blir super skuffet hver gang - men enten må man melde til el melde fra overfor dem Jeg har valgt den sidste løsning ift. mine forældre og ser dem ikke ret tit - og hvis jeg gør, kommer jeg til dem - de kommer aldrig her (jeg har dog ikke bedt dem om at blive væk, men de kommer bare aldrig og besøger mig).
Jeg ville også være nervøs for, at de dummede sig på selve dagen, men der er vist ikke andet at gøre end at tage tingene med et smil. Har man sagt A, må man også sige B - I har valgt bryllup med familie, så ved I også, at der kan komme ting og sager Som regel tror jeg dog, at de fleste forældre holder sig nogenlunde i skindet den dag .... ellers kan man jo altid bede dem om at tage tidligt hjem og så tude over det hele dagen efter

Og har de ikke lyst til at køre de voldsomme 16 km her fra Odense til Kerteminde - ved du hvad - så kan de sgu da bare blive fri. Du kan jo evt. sige til dem, at de overhovedet ike behøver køre hjemmefra så, hvis de ikke kan magte det - ellers kan du jo købe en returbillet til bussen haha.
Dunno om det bare er en torske åndsvag kommentar fra din mor ..... min mor har også sagt nogen meget stødende ting i hele denne her proces, men det praller af nu, for vi tar til USA og hun kommer ikke til at opleve hendes datter blive gift (kan kun takke sig selv for det) og tog hende heller ik med ud og shoppede kjole, selvom hun sagde, at hun ville betale den. Pengene var brugt på nye havemøbler og i øvrigt så fik jeg kommentaren, at det sgu da var åndsvagt at bruge så mange penge på en kjole, når vi kun var os 2 selv! Jeg kunne da sikkert gå ud og finde en fin sommerkjole.

Så ja ... du er langt fra den eneste med forældre, hvor man ofte ville ønske, man kunne bytte med nogen andre men held og lykke og det skal nok gå det hele

Altså herinde - det er jo lige som den familie jeg altid har ønsker mig

Jeg vil prøve efter bedste evne ikke at lade dem gå mig på, og så ellers involvere dem så lidt som muligt. Heller det, end at blive skuffet. Og hvor grimt det end er, så er jeg glad for at jeg ikke er alene i denne situation.

Victorias secret, den 11 June 2012 - 09:52, sagde:

Slet ikke alene .... og på selve dagen har du jo også din H2B Altså kan huske, at vi diskuterede meget et familiemedlem tæt på, der er alkoholiker - hvad vi gjorde, hvis det gik galt .... og min H2B sagde, at så smed han ham på en taxa hjem ... færdig slut ... han skulle ikke ødelægge noget. Men altså .... det hele skal nok gå med dine forældre og din mor Måske hun smed en sviner fordi hun føler sig overset i planlægningen ? De fleste vil jo gerne være med til den slags og derfor smed hun lige en sviner ? Forældre er lissom små børn engang imellem, haha .... de ved jo bedst og kan ikke rigtig acceptere, at tingene ikke skal gå efter deres hoved og man kunne jo lige ha vendt den med dem først osv osv Måske derfor, at hun ville såre dig med hendes kommentar, fordi hun følte sig overset ? Altså man aner ikke bevæggrundene engang imellem

Nej det tror jeg ikke, fordi da jeg snakkede med hende om det, der havde min kæreste ikke friet endnu. Vi har altid ville giftes i domkirken, men efter vi selv havde bryllupsfotografering der, så ønskede vi det ikke mere. Og det ringende jeg og fortalte min mor før i torsdags hvor min kæreste friede.

Hun ringede i dag (hvilket er sjældet i disse stunder) hvor hun sagde, at vi bare skulle sige til hvis de kunne hjælpe med noget. Tak for det, men nej tak. Så fortalte jeg lidt videre om hvad vi havde tænkt os (hun spurgte ikke selv), bl.a. omkring fotograf.
"jamen kan du ikke bare tage nogle billeder af Jesper, og han af dig?" WHAT? Fordi min kæreste er fotograf, skal vi satme da ikke tage vores egne billeder. Hvem kommer lige med sådan en dum kommentar..

Victorias secret, den 11 June 2012 - 10:45, sagde:

Jeg tror du er nødt til at prøve at skille tingene lidt ad. Jeg har bestemt også haft mine problemer med min familie og især min mor.

Jeg ved hvor frustrerende det kan være, men jeg er blevet mere opmærksom på ikke på forhånd, ubevidst, at være imod alt hun siger. Man kan godt være lidt "farvet" af alle de tidligere problemer.

Hvis det da giver mening? Jeg kan ikke helt "lure" hvorfor din mor først er negativ omkring kirken, og så tilbyder at hjælpe. Det lyder lidt som om der er en masse uforløste ting jer to imellem.

Måske skal du holde fast i at du kun involverer mennesker i hele denne proces, som du er sikker på du ikke skal have diskussioner med. F.eks. som du gør med hensyn til brudekjole prøvningen.

Så planlægningsprocessen bliver så god og gnidningsfri som muligt og så måske trække vejret en ekstra gang når du taler med min mor. Det er bestemt ikke for at virke bedrevidende, for det har også taget tid at lære for mig i forhold til min egen mor.

Det kan være hun forsøger at række en hånd ud og gerne vil være en del af sin datters bryllup, og det er jo svært for alle de andre stridigheder er jo ikke glemt. Men ellers overvej, såfremt du har lyst, om der er noget hun kan være en del af som "ikke kan gå galt" mht planlægningen.

Det er møg ærgeligt at sådanne ting skal være en del af planlægningen af noget så skønt som et bryllup, men sådan er det jo med familie. Alle oplever vel problemer engang imellem med sin familie.

Jeg kan SÅ godt sætte mig ind i det, jeg har siden jeg var 12 haft et meget anstregnt forhold til min mor, min mor svigtede mig fra jeg var 12 til jeg flyttede hjemmefra, og indtil for 1 års tid siden, har jeg nærmest kun fået skæld ud og nedladende kommentare hver gang jeg har sagt noget.. Så jeg var SÅ bange for at fortælle min mor vi skulle giftes, jeg frygtede virkelig det værste ( jeg frygter hele tiden det vender tilbage til det gamle, hvor alt jeg gør er forkert osv) . Men min mor blev oprigtig glad, og jeg har heldigvis hendes støtte og hjælp...

Men som sagt kan jeg SÅ godt sætte mig ind i dine frustrationer , jeg har jo selv været vandt til at have mere støtte fra min svigermor , moster og mormor end min mor.. Det gør så pokkers ondt, og man håber hele tiden det ændre sig, og man bliver bare skuffet gang på gang.. Sender dig lige et KÆMPE kram

Hvad med at bruge din svigermor til det man "normalt" ville bruge sin mor til, hun virker da til at glæde sig på jeres vegne, måske hun kan give dig nogle yes oplevelser, i stedet for de øv oplevelser din mor giver dig.

Aw kære VS (Ja det er den gængse forkortelse for Victoria´s Secret i USA )

Hvor er det dog trist, at jeres forhold er sådan Jeg kan helt følge dig i ønsket om, at det var anderledes. Især i forbindelse med éns bryllup (og andre store begivenheder) bliver ønsket endnu større.

Sikke dog nogle direkte modbydelige scener, dine forældre har været ansvarlige for! Og din mors reaktion er så...Jeg bliver helt ked af det på dine vegne, når jeg læser det.

Jeg har ingen vise ord, men udfra hvad du har fortalt, så lyder det til, at de ikke ændrer sig. Så det eneste du kan gøre er, at indstille dig på det. Det er så svært. Og jeg kan godt forstå, at du er bange for, hvis de gør noget på dagen. Det er så svært, når der er mennesker, der så nemt kan såre os - især når disse mennesker ikke ejer situationsfornemmelse.

Jeg håber, at du på en ene eller anden måde - måske sammen med din kommende mand - kan tænke lidt over, om I kan være på forkant med disse "problemer".

Alt det bedste herfra, og et stort knus. Det gør så ondt ikke at have et godt forhold til sine forældre.

Øv, hvor er det træls for dig. Har selv haft mine problemer med min mor, hvor alting bare altid var forkert eller jeg følte mig som en skuffelse. Og man skal ikke bare lade det prelle af, for man kan ikke være ligeglade, med dem man holder af og man har ret til at føle det man gør.

For mig ændrede det hele sig, den dag jeg bad hende komme på besøg og jeg fortalte hvad JEG følte, ikke hvad HUN gjorde forkert. Jeg bad hende respektere at jeg talte først og når jeg var færdig, kunne hun fortælle hendes oplevelser og følelser. På den måde blev det ikke et angreb. Det er bare så vigtigt at lade hinanden få luft for sine meninger og følelser, uden at de bliver bedømt som rigtige eller forkerte. Tænk eller sig: "Jeg kan godt forstå du tænker eller føler sådan, det har du lov til. Min oplevelse er lidt anderledes..."

Jeg ved ikke, om det vil virke for dig og din mor, men da du ikke føler du kan udelukke hende eller din far fra dit bryllup, så synes jeg det er forsøget værd. Hvis du har mod på det.

Victorias secret, den 11 June 2012 - 08:19, sagde:

Jeg ligger inde med en familie i samme kaliber og ved lige hvordan du har det.. Der er under 14 dage til vores bryllup og ingen af mine forældre har interesse i at høre om det eller spørge ind til det og meget meget mere...
MEN
en sød kollega sagde til mig - jeg kender så mange andre søde og dejlige mennesker som interesserer sig for mig og holder af mig og det skal jeg benytte af og glæde mig over istedet for - jeg vil give rådet videre og sige - det er DIT(og din kommende mands) bryllup og del dine oplevelser med nogle der interesserer sig for det og vil være en del af det:) For dit bryllup skal handle om gode oplevelser og gode minder
Stort kram fra end er føler med dig!

Min Mor var syg og indlagt på hospitalet da jeg blev forlovet, og hun kunne slet ikke overskue det. Da hun blev friskere og udskrevet, gjorde hun sig stor umage for at lade som om hun gik op i det. Men altså, jeg kunne jo godt mærke at det var lidt påtaget. Jeg havde faktisk ret ondt i maven over det, også selvom jeg ikke bebrejdede hende det. Det er jo bare en stor ting at blive gift.
Men så lige så stille begyndte hun at tage nogle initiativer og finde nogle ting som hun gik op i at hjælpe med at arrangere. Og da dagen kom, tog hun fuld styring. Ordnede alt for mig, og græd sig gennem både vielse og taler med et stolt udtryk i øjnene. Og hun er stadig helt oppe at køre over hvor god en dag det var, og hvor fantatisk festen var.
Så selvom det med at blive gift, og holde stor fest, og have fin kjole på bare ikke sagde hende noget, kom hun alligevel ret godt efter det. Det kan måske give lidt håb til nogle af jer.

Jeg har virkelig taget jeres ord til mig de sidste dage. Jeg prøver virklig ikke at tolke min mors ord negativt, og så tror jeg, at jeg vil prøve at tage en snak med hende, og fortælle hvad jeg føler, uden at sige at hun gør noget forkert.

For jeg tror virkelig ikke, at hun gør det med vilje (eller min far for den sags skyld). De kan bare ikke finde ud af at sætte sig ind i andres følelser, eller tage ja-hatten på. Og de forvirrer mig!
Forleden ringede hun (var det igår..) og vi snakkede om at tabe sig inden dagen osv. og så siger hun (oh my god), at hun gerne ville med ud og købe kjolen... Hun var så rar og interesseret, og så kunne jeg da ikke lide at sige nej Jeg vil gerne gøre min mor glad, så vi tager ind i en butik, hvor jeg alligevel ikke regner med at købe den, men det ved hun jo ikke Så får hun den oplevelse med (og jeg får prøvet flere kjoler ) Jeg kender jo "faren" på forhånd. Men sandheden er, at det jo gjorde mig lidt glad, at hun virkede glad og positiv.

Men i dag var de på besøg, og der var de slet ikke uvenlige, de havde bare ikke lige ja-hatten på. Billedekommentaren kom igen, fotografen var for dyr, vielsen for tidlig, problematisk at gæsterne skal have "pitstop" ved os inden midddagen, de blev ved med at ævle om transport, det er ikke godt at der kun er et lokale til festen og ikke et mindre afsides lokale, at jeg ikke kan få min kjole og udstyr til under 10.000, den melodi jeg gerne ville gå ind til grinede min far af osv. Jeg sagde meget pænt, at de jo ikke ved noget om bryllupper, de troede bare en masse.
- det overraskede dog positivt, at de ikke syntes at musikken (13.000) og maden (700/850) var dyrt. Og min mor har allerede lavet en aftale om køb af blomster til 2 æresporte

Vi er enige om, at fortælle dem at det sårer os, når de er så negative. Det er fair de har den mening, men den kan de fortælle hinanden når vi ikke kan høre det. Jeg er bare så bange for at gøre det, fordi jeg er bange for at de bliver såret, og så smider det tilbage i hovedet på mig, som de plejer - i stedet for at tage det til sig. På den anden side har de også flyttet sig meget de sidste par år, så måske er det også dumt bare at holde kæft, hvis det nu kunne ændre noget.. Vi må se hvad de siger til det.

Kan helt følge dig - de sender virkelig mange forskellige signaler - jeg ville også blive forvirret. Og netop såret, for - lige som du åbner dig - så kan de ændre kurs og gå i en anden retning.

Jeg håber sådan, at det vil gå som du ønsker.

Årh, ja undskyld men hvor er det dejligt at høre man ikke er ene om det.. min mor er godt nok lidt anderledes (alt handler om følelser og skyld og skam med hende), men hun er altid små negativ overforbryllupet, men kun lige så tilpas meget at man ikke kan slå i bordet og sige "nu holder du simpelhent op!"

Det er virkeligt hårdt, og jeg ved lige hvordan du har det, med den der altid lidt akavethed når man kommer ind på bryllupssnak.
Lige som din mor virkede positiv omkring kjolen så gør min mor det også, det er ligesom om det er det eneste hun kan forholde sig til.

Da vi blev forlovet og jeg fortalte min mor det, svarede hun bare iskoldt, "Nå, jamen du får lige din søster". Hun er aldrig kommet sig over den modvilje og man bliver bare så træt af at skulle kæmpe for at få hende til at se det positive.

Det værste ved min mor er at hun svinger, hun har fx insisteret på at betale for kjole, gæsternes overnatning, + 10.000 kr til bryllupet, hvilket jo er vildt gavmildt og man skulle tro det betød at hun virkelig synes det var dejligt vi skal giftes. Men på den anden side så sidder hun altid og fortæller, hvordan hun kunne forestille sig at livet var blevet fantastisk hvis hun ikke havde giftet sig og fået børn (tak for det mor). Og at det gifte liv begrænser en og ægteskab nærmest er en fælde. (hun og far har været sammen i snart 25 år).
Og når jeg siger til hende, "Mor jeg bliver ked af det, når du ikke glæder dig på mine vegne, jeg har sådan lyst til at det skal være en god oplevelse og en tid hvor vi to burde lave en masse forberedelser sammen" - så svarer hun bare at hun ikke kan gøre for hvordan hun føler, og det må jeg bare lære at håndtere...

Så du er ikke den eneste, undskyld jeg lige kapredede din tråd til selv at få lidt frustrationer ud, man bliver bare så .....

Besvarelsen er redigeret af Sunspirit: 17 June 2012 - 11:39