Først og fremmest vil jeg gerne takke jer alle for I vil være med til at dele denne dejlige dag sammen med os. Hver og en af jer er med til at gøre denne dag til noget helt særligt!
I dag er det 4 års dagen for dagen hvor vi mødtes for allerførste gang. Tænk der er gået 4 år ? På den ene side føltes det som det var i går, men på den anden side som jeg har kendt dig altid. Det har været 4 skønne år og jeg glæder mig til mange flere dejlige år sammen med dig min skat.
Jeg husker tydeligt den første dag hvor vi skulle mødes. Vi faldt jo over hinanden på farmerdating, og efter en uges snakken og skriveri aftalte vi at mødes. Inden vi hver især tog af sted, husker jeg du skrev at nu havde du strøet skoene og pudset skjorten, sådan er du, altid så fuld af sjove talemåder og påfund, og denne side elsker jeg sådan ved dig, det at vi kan grine sammen!
Vi fandt ret hurtigt ud af begge to, at det skulle være os. Og allerede en måned efter vi mødtes havde vi købt vores første fælles pony! Og du havde også sået græs i nogle flere marker, da du sagde, at du håbede jeg jo snart vil flytte ind. I november begyndte jeg så at søge job i området, og fik meget hurtigt et nyt job, og flyttede op til dig i januar 2009. Der har aldrig været nogen tvivl i mit hjerte om dette var det rette.
Vi er blevet forældre til den dejligste dreng, og du er bare den bedste far jeg overhovedet kunne forstille mig. Og jeg elsker at se dig og William sammen og den betingelsesløse kærlighed du udstråler omkring ham. Og det samme han viser overfor dig. I er de vigtigste i mit liv, og vores liv sammen kunne jeg ikke forstille mig på nogen måde kunne være bedre.
Jeg elsker dig, hvor er det skønt at jeg nu kan kalde dig for min mand! Jeg glæder mig til at dele resten af mit liv sammen med dig, og til alle de oplevelser vi sammen skal have.
Lad os udbringe et skål for min mand !






