En skuffende polterabend

I går fik jeg min polterabend. Pigerne hentede mig på mit arbejde og så sad vi og spiste sandwich ude på græsset i solen og jeg tænkte at det tegnede jo meget godt. Bagefter kørte vi så ind til en kosmetologskole og jeg tænkte at vi skulle have ansigstbehandlinger, men vi skulle have lagt make-up. Vi brugte det meste af tiden på at vente på at eleverne kunne gå igang med os og da jeg endelig kom til kunne eleven ikke finde ud af og arbejde uden at bruge sort og jeg synes sort er alt for voldsomt til mig, da jeg er meget lys. Bagefter kørte vi så hjem til min veninde, hvor der kom en og vidste os hvordan vi skulke dekorere cupcakes. Det skulle vi så gøre i to timer og det synes jeg var enormt kedeligt. Jeg er slet ikke typen, der finder sådan noget interressant og på ingen måde kagefan. Endelig var vi færdige med cupcakes og så havde mine veninder lavet nogle tegninger, hvor jeg så skulle gætte en historie de havde oplevet sammen med mig ud fra.

Efter det var det så meningen at vi skulle ud og spise og de havde bedt min kæreste om at pakke noget sexet tøj til mig.Den kommunikation var så gået helt galt, så han havde pakket noget afslappende tøj. Heldigvis bruger min ene veninde og jeg samme størrelse i tøj og hun havde tre sæt med og to sæt sko. Så jeg fik det ene af hendes sæt på og så tog vi ud og spise. Her kom så dagens højdepunkt for mig, for de havde valgt et bøfhus, som vi skulle spise på. Herefter sluttede dagen i Odense og vi kørte til Svendborg og mødtes med drengene.

Her bagefter sidder jeg tilbage både ked af det og skuffet, da jeg virkelig troede at mine veninder, som har kendt mig siden jeg var seks år kendte mig bedre. Jeg synes det vsr utrolig kedelig og det er jo rigtig synd fordi de jo hat forsøgt at lave noget for mig. Hvordan de så har kunne tro at jeg ville synes det var sjovt undrer mig. Jeg er hverdag en meget aktiv pige og elsker sport og konkurrencer.

Så nu sidder jeg ret så skuffet og fortryder at de har brugt energi på at planlægge noget for mig, som slet ikke er mig og samtidig er jeg skuffet over at de ikke kender mig bedre.

Er der andre, der har haft det sådan efter jeres polterabends?

Ikke for at lyde streng men syntes ikke du kan være det bekendt, de har gjort hvad de kunne for at glæde dig og så sidder du og øffer. Jeg syntes det lyder som at dine veninder ikke har villet lavet noget grænseoverskridende med dig men have en rigtig hyggelig pige/veninde/PA med dig.

Hvis du ikke havde fået en PA var du nok også levet skuffet.

Synes selvfølgelig også man skal være meget taknemmelig over, at nogen gider arrangere sådan noget for en, men derfor kan jeg da også sagtens forstå at man kan være skuffet.
Jeg glæder mig virkelig meget til min PA og har da forventninger om, at mine venner kender mig så godt at du finder på noget JEG synes er sjovt. Og det kan være MANGE ting. Men hvis min PA blev brug på at få lagt makeup og pynte kager, så tror jeg også jeg ville undre mig lidt (for det er heller ikke noget for mig)
Og som du siger, er det jo ærgerligt at de formentlig har lagt meget energi i at arrangere den dag, når nu de har ramt så meget forbi.

Desværre kan man jo ikke gøre noget ved det, og man må bare være glad for indsatsen - aka: Det er tanken der tæller

Helt enig med Anette. I en periode skulle der være rigtig mange aktiviteter på polterabends. Man oplevede piger der solgte kys på hvert 2. gadehjørne, drenge der hoppede i Bungijump etc. og så var det ligesom at mange fik nok. Det blev måske lidt for kommercielt. Mange får stadig lavet sange i studier i forbindelse med polterabends men derudover er det ikke så tit at man hører om vilde polterabendaktiviteter længere. De har måske netop tænkt at det "bare" skulle være en afslappende dag uden for meget gøgl og det kan også dække over manglende enighed i gruppen. Det er jo heller ikke deres skyld at det kiksede på kosmetikskolen.

Som en pige, der også var skuffet over sin polterarbend, kan jeg SAGTENS sætter mig i dit sted (og synes at det er helt fint du "øffer" herinde da man jo sådan set kan sige at det er hvad BK OGSÅ er til, altså komme ud med det man har svært ved at sige højt!).
Til min PA havde 2 veninder, som kendte mig før jeg fik børn" taget fuldstændigt over!
Og efter dagen kan jeg kun sige at de måske ikke kender mig helt så godt som jeg/de troede.
Jeg har talt med min anden veninde om det, og giver mig ret i at dagen bare SLET ikke var mig. Jeg har dog ikke talt med de 2 som stod for det om det. Jeg ser det bare som en unødvendig konfrontation - Og jo, jeg er jo glad for at de havde samlet folk, men ærligt talt. Det var sgu lidt spild af penge når det skal forstille at være en dag for mig.
Så ja, ved præcis hvordan du dhar det. Og skuffelsen går hurtigt over når du først står i kjolen på dagen. Der er bare mere vigtige dage end din PA

Fuldkommen enig med Anette. Jeg havde håbet på polterabend idag, men blev da skuffet, da jeg fandt ud af, at vore søskende åbenbart ikke har arrangeret noget som helst, da vi jo har været gift i mange år ( og kendt hinanden i endnu flere....) og vores bryllup blot er en kirkelig velsignelse og efterfølgende bryllupsfest. Lad mig være helt ærlig: jeg er faktisk lidt skuffet over, at de intet har arrangeret. Jeg var såmænd blevet meget, meget glad for en stille og rolig dag med hygge og frokost e.l. Nå, pyt med det. Men det sætter ligesom tingene i perspektiv og jeg kan ikke lade være med at tænke: vær dog glad for og taknemmelig over, at nogen overhovedet gider planlægge dit polterabend!!!!

surt at du hadede en dag dine veninder sikkert har knoklet for at arrangere for dig.
Gudskelov, at du ikke skal igennem det en gang til hva???

- ja det lyder hårdt, men hvor sørensen blev taknemmeligheden over, overhovedet at få en polterabend lige af???

uden at bitche, men bare for at sætte tingene lidt i perspektiv

Besvarelsen er redigeret af FrøkenLT: 04 August 2012 - 09:50

Jeg tror at PA for mange er en stor ting, i og med at nogle som holder af én, vil lave en dag i éns ånd. Måske skuffelsen ikke så meget ligger i "Øv, hvorfor skulle vi lave dét", men nærmere "kender i mig ikke bedre?"... Jeg ser det nærmest som en kærlighedserklæring- fra veninder og familiens kvinder- at de gider lave noget for mig, troppe op og bruge tid og penge på mig. MEN, jeg håber inderligt at de har mig i mente når de planlægger, for jeg har slet ikke den mentale kapacitet til en hel dag med knald, druk og skraldebang (fyret for 1 uge siden, 2 små børn, mand syg, o.m.a.). Lidt det omvendte af din situation, du havde måske brug for at feste igennem og bare krudte rundt:)
Jeg kan snildt følge dig- og er HELT enig i at BK også må bruges til at rase ud på... har brug for at gøre det samme...hvis jeg bare lige kan finde ud af hvordan og hvor jeg skal gøre det:D

Besvarelsen er redigeret af BSDamm: 05 August 2012 - 07:50

Jeg tror at PA for mange er en stor ting, i og med at nogle som holder af én, vil lave en dag i éns ånd. Måske skuffelsen ikke så meget ligger i "Øv, hvorfor skulle vi lave dét", men nærmere "kender i mig ikke bedre?"... Jeg ser det nærmest som en kærlighedserklæring- fra veninder og familiens kvinder- at de gider lave noget for mig, troppe op og bruge tid og penge på mig. MEN, jeg håber inderligt at de har mig i mente når de planlægger, for jeg har slet ikke den mentale kapacitet til en hel dag med knald, druk og skraldebang (fyret for 1 uge siden, 2 små børn, mand syg, o.m.a.). Lidt det omvendte af din situation, du havde måske brug for at feste igennem og bare krudte rundt:)
Jeg kan snildt følge dig- og er HELT enig i at BK også må bruges til at rase ud på... har brug for at gøre det samme...hvis jeg bare lige kan finde ud af hvordan og hvor jeg skal gøre det:D

Ihhh hvor er det bare lige det jeg mener
At man ikke er skuffet over aktiviteterne, men skuffet over det at dem man synes er en nærmest ikke forstår en så godt som man troede alligevel...

Ohøj, hvor jeg dog er flov over at tro, at vores søskende og venner ikke ville overraske os..... To timer efter jeg skrev i går, skulle vi til middag hos venner og pludselig var hele stuen fyldt med søskende og venner, der holdt en stille og rolig og meget, meget hyggelig polterabend for os begge. Fantastisk oplevelse! Jeg må tilstå, at fornemmelsen af og taknemmeligheden over, at de havde hygget sig med at planlægge, lært hinanden at kende og glædede sig til at overraske os, overstrålede, hvad vi egentligt skulle, så det var en rigtig god oplevelse. Idag er jeg glad og rørt over al deres ulejlighed og alle har nævnt, at det er skønt, at de har mødt hinanden inden brylluppet, så de har fælles relationer. Herligt! Nu glæder jeg mig endnu mere til den 1. september.

Nej hvor lækkert der kan man da sige i blev taget med buksterne nede ;-)
Skønt sådan at blive overrasket :-)

Ohøj, hvor jeg dog er flov over at tro, at vores søskende og venner ikke ville overraske os..... To timer efter jeg skrev i går, skulle vi til middag hos venner og pludselig var hele stuen fyldt med søskende og venner, der holdt en stille og rolig og meget, meget hyggelig polterabend for os begge. Fantastisk oplevelse! Jeg må tilstå, at fornemmelsen af og taknemmeligheden over, at de havde hygget sig med at planlægge, lært hinanden at kende og glædede sig til at overraske os, overstrålede, hvad vi egentligt skulle, så det var en rigtig god oplevelse. Idag er jeg glad og rørt over al deres ulejlighed og alle har nævnt, at det er skønt, at de har mødt hinanden inden brylluppet, så de har fælles relationer. Herligt! Nu glæder jeg mig endnu mere til den 1. september.

Jeg forstår godt hvad du mener, jeg står faktisk lidt i den situation at jeg har veninder jeg faktisk IKKE ønsker skal planlægge min PA... Simpelthen fordi jeg ved de ikke vil planlægge de ting jeg ønsker at lave. Det lyder måske lidt hårdt, men jeg kender mine veninder og specielt den ene af dem, som lige siden forlovelse har snakket om at nu skulle hun jo planlægge PA, ved jeg er rigtig dårlig til at få gennemført sine planer, og en anden ville veninde ville tænke mere på hvad hun selv synes er sjovt end hvad jeg synes er sjovt.

Så jeg har klart meldt ud at min søster er Brudepige/ansvarlig for PA, for jeg ved at hun vil komme til mig og tale om hvilke tanker jeg har for gæsteliste og aktiviteter. Nu lyder jeg måske som en kontrollerende idiot, og det er også rigtig for det meste, men jeg anser også mig selv for at være realist, og min realiske vurdering af situationen er at den kræver min vejledning. Mine venner er oftest også typerne der aldrig får events ført igennem med mindre jeg står forrest og adminestrere planlægningen, sad but true...

Jeg ville nok også være skuffet ligesom dig hvis det samme skete for mig, selvom jeg da godt kan se folk har lagt tid og penge i det.

KH Det forkælede barn/Xaksia

Det er netop lige som mange af jer siger, netop skuffelsen over at de ikke kender mig bedre. De to, der planlagde den har kendt mig siden jeg var seks år gammel.

Jeg er jo superglad for at de ville planlægge noget for mig, men så ked af at de har brugt energi på noget der bare slet ikke var mig.

Ohøj, hvor jeg dog er flov over at tro, at vores søskende og venner ikke ville overraske os..... To timer efter jeg skrev i går, skulle vi til middag hos venner og pludselig var hele stuen fyldt med søskende og venner, der holdt en stille og rolig og meget, meget hyggelig polterabend for os begge. Fantastisk oplevelse! Jeg må tilstå, at fornemmelsen af og taknemmeligheden over, at de havde hygget sig med at planlægge, lært hinanden at kende og glædede sig til at overraske os, overstrålede, hvad vi egentligt skulle, så det var en rigtig god oplevelse. Idag er jeg glad og rørt over al deres ulejlighed og alle har nævnt, at det er skønt, at de har mødt hinanden inden brylluppet, så de har fælles relationer. Herligt! Nu glæder jeg mig endnu mere til den 1. september.

Ohøj, hvor jeg dog er flov over at tro, at vores søskende og venner ikke ville overraske os..... To timer efter jeg skrev i går, skulle vi til middag hos venner og pludselig var hele stuen fyldt med søskende og venner, der holdt en stille og rolig og meget, meget hyggelig polterabend for os begge. Fantastisk oplevelse! Jeg må tilstå, at fornemmelsen af og taknemmeligheden over, at de havde hygget sig med at planlægge, lært hinanden at kende og glædede sig til at overraske os, overstrålede, hvad vi egentligt skulle, så det var en rigtig god oplevelse. Idag er jeg glad og rørt over al deres ulejlighed og alle har nævnt, at det er skønt, at de har mødt hinanden inden brylluppet, så de har fælles relationer. Herligt! Nu glæder jeg mig endnu mere til den 1. september.

Ih, det er sådan et indlæg, som man bare bliver så glad af:)

Det er netop lige som mange af jer siger, netop skuffelsen over at de ikke kender mig bedre. De to, der planlagde den har kendt mig siden jeg var seks år gammel.

Jeg er jo superglad for at de ville planlægge noget for mig, men så ked af at de har brugt energi på noget der bare slet ikke var mig.

For at være ærlig tror jeg at det for mange er en stor mundfuld at skulle planlægge en polterabend... kan være derfor at så mange glemmer hvem det er dagen skal matche. Det med at de planlægger noget de selv ville syntes var sjovt er godt nok ved at være en klassiker :-)

Kan fuldt ud forstå dig - følte det samme. Syntes det er godt at man kan lukke lidt skuffelse ud herinde.

Er ked af at høre at du føler det har været så dårlig en oplevelse!! Nu er jeg endnu ikke nået til at få min PA, og er da spændt. Men sidder og læser jeres indlæg og tænker på, om i selv har været med til at arrangere en polterabend?
Jeg har én gang prøvet det, og jeg må indrømme, at umiddelbart så er det ikke noget jeg gør igen. Det kan være utrolig svært at finde på nogle fede aktiviteter, så længe man skal holde sig inden for at nogenlunde budget - det er overraskende dyrt. Og ligegyldigt hvor godt man prøver at gøre det, vil der ofte være nogle ting som falder igennem og ikke er som bruden og vi andre havde forventet det... (Det skal så lige siges at problemet også var at ingen kendte hinanden og desværre var der ikke noget der følte at de var tæt på bruden... det gjorde det også svært!)

nilleB, lyder som en skøn skøn aften! Fedt at de kunne overraske jer

Gez skal selv giftes om 6 timer og kommer med sådan en mening her .... Well here it goes. Er fuldsændig på linje med Anette og diskobil .... Helt seriøst .... Spild af tid og penge, fordi du syns det havde været kedeligt pånær, da i skulle på bøfhus .... Come on .... Kom nu ind i kampen søde .... Det er fair nok, at man sidder og hælder vand ud af ørerne herinde på forummet og er jo også hvad det er til, men så kommer der jo så også et par kommentarer der stritter i modsat retning engang imellem

Hvad hvis de slet ikke havde planlagt noget som helst ? Altså dem, der planlægger sådan noget her.... Det kræver enormt meget tid og energi og kræfter... Og ikke mindst penge fra de deltagende..... Og bare det, at nogen overhovedet har tænkt på dig og prøvet at gøre dagen hyggelig ..... Aj, men jeg siger det igen .... Jeg syns virkelig man burde skamme sig, hvis man er skuffet.

Sry jeg fatter det bare slet slet ik.....

Syns seriøst alle dem, der er skuffet i enten den ene el anden grad, skulle prøve at fokusere på, at der faktisk er nogen, der overhovedet har tænkt på een, fremfor kun at fokusere på alt det negative

Efter weekendens overstået PA. bliver jeg også nød til, at melde mig til gruppen "knap så vellykket" og det har jeg det ærligt talt rigtig rigtig træls med .... Jeg/vi havde faktisk ikke skyhøje forventninger til dagen og håbede bare mest på at flest muligt kunne deltage Og til vores store glæde var der skam også meget lidt fravalg og i dag sidder vi også begge og opmuntre hinanden med at det var hyggeligt at være sammen med dem alle sammen og det var en skøn grillaften .... For en PA. var det bestemt ikke

Det der i vores tilfælde er mest frusterende er, at det er min søster der har "sat" sig på det hele fra start og resten af gæsterne har egentlig blot fået besked på hvor, hvornår de skulle møde op og hvad de skulle betale !

Hvorfor hun lige har set dét som sin opgave kan jeg kun gisne om, men hun har tydeligvis ikke helt haft hverken overskud eller vild begejstring omkring "opgave" alligevel - Uden at komme nærmere ind på selve indholdet af dagen, som virkede mest af alt som noget der bare skulle overståes og det er også sagt i lyset at hun dårligt nok selv kunne finde nogen fornøjelse i dét hun havde planlagt for mig og "mænderne" stod i en actionpark uden nogen anede noget som helst, andet end de skulle være der i 4 timer - for hans dag havde hun nemlig også lige ordnet !!
INGEN af vores venner er blevet spurgt og flere har endda tilbudt at komme til planlægningsmøder mm. hos hende, men er blevet mødt med at der var styr på dét De og jeg/os kan så her efterføglende blot ærge os over ingen af dem havde gjort kaftigere opmærksom på de VILLE !

Jeg ELSKER min søster meget højt, men dét her skulle hun ha´holdt sig fra og jeg forstår virkelig slet ingenting ..... Havde hun været ved at "løbe over af fantastiske ideer" kunne jeg til nød forstå det, men to timer i en bowlinghal .......... Virker slet ikke som hun har haft lyst eller overskud og det gør mig ked - for fornemmede rent faktisk også hun selv hun inderst inde vidste det
Jeg er ikke utaknemmelig, men jeg er uforstående ... og frusteret over vores PA. blir´en af de sammenkomster man ikke sådan snakker om mere .....
Vi bruger alt vores krudt på at fokusere på det positive og ved at vi om et par dage har "fået det ud af kroppen" og trods mit "sure opstød" så havde vi en hyggelig grillaften med vores gæster og det kan jeg uden tvivl GLÆDE mig over - også uden at anstrenge mig

Hm hm, jeg er stadig undrende over, hvad nogle tilsyneladende forventer.... Måske er det blot, fordi jeg er "gammel" og i stand til at glæde mig over, at vores søskende og venner OVERHOVEDET havde planlagt noget. Jeg gentager som tidligere skrevet; jeg blev så rørt og glad over initiativet, at jeg/vi såmænd ikke tænkte videre over, hvad vi egentlig skulle. Tjah, sådan er vi jo så forskellige - det er jo godt nok med mangfoldighed:-)

Jeg kan godt følge ts - og jeg ville selv blive skuffet hvis min PA slet ikke var mig. Det er da ikke sjovt, at finde ud af at ens veninder enten ikke kender en alligevel, eller ikke rigtig "gad" - og som i øvrigt blæste på grænser osv. Jeg er ikke en action-pige, så jeg ville græde snot hvis jeg skulle rapelle ned af en 20 m væg eller noget.

Jeg har selv håndplukket mit team der skal planlægge min PA - for at være sikker på, at det er en dag der bliver holdt i min ånd og det er vel fair nok? En PA er jo for brudeparret, og den skulle gerne blive god og hyggelig, når der bliver lagt tid og penge i det. Og jeg føler mig allerede helt rolig. Vi blev krydsforhørt omkring hvad vi kan lide og ikke kan lide, her forleden, så helt skidt bliver det nok ikke ;)