... og pludselig var den næsten færdig! :o)

[Bjørnetæmmeren 14]

Jeg har længe været i tvivl om, om jeg skulle holde tale og i så fald, hvad den skulle indeholde. I går satte jeg mig så til computeren, stærkt inspireret af nogle af jeres fine taler lagt ud her i forummet, og fik så skrevet udkastet til min tale.

Kom gerne med input og tilføjelser, hvis I har nogle gode ideér

Ifølge traditionen er det ikke påkrævet at bruden holder tale og det er bestemt heller ikke min yndlingsbeskæftigelse, men jeg vil sørme da ikke lade chancen gå min næse forbi for at få muligheden for at tale fuldstændig uhæmmet uden afbrydelser…

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at der mangler nogen her i dag og jeg ved, at det bringer dig ligeså stor sorg, som det bringer mig. Jeg ville have elsket at have mødt din far og have lært ham at kende, for jeg er overbevist om, at han må have været en fantastisk person ud fra dine historier om ham. Selvom jeg aldrig har mødt ham er jeg sikker på, at hvis han kan se ned til dig, ville han være utrolig stolt af, den du er i dag. En mand der står ved sine meninger og som tager sig af sin familie.

Vi mangler også mine søde, skønne forældre. De har altid været der for mig og fyldt mit liv med tryghed, glæder og ikke mindst latter så selvfølgelig mangler jeg dem ubeskriveligt meget i dag, men jeg ved bare, at de formentlig bare sidder et sted deroppe og venter på musikken, så de kan komme i gang med at danse.

Hvis mine forældre havde været her i dag ved jeg, at de ville have holdt en tale hvori du ville være blevet skamrost til skyerne. Både min mor og min far så et stort lys i dig og du gik ind i deres hjerter med træsko på lige fra første gang de mødte dig. Jeg ved, at de satte stor pris på din ligefremme, nede-på-jorden-attitude og dit gode humør. Da jeg ryddede op i min fars ting efter hans begravelse fandt jeg en udskrift af en mail han havde skrevet til dig engang. Der havde han skrevet, at han var så glad for din måde at være på overfor hans piger og at det for ham var en kæmpe lettelse af vide, at vi havde dig til at passe på os.

Men heldigvis har vi stadig jordens bedste svigermor / farmor nærmest lige i baghaven og verdens dejligste svigerfamilie. Doris, du skal bare vide, at det slet ikke kan beskrives, hvor meget jeg sætter pris på både din og Helle og Lars’ måde at modtage mig og ikke mindst Sofie i familien på. Vi har fra 1. dag følt os som en del af familien og I har aldrig behandlet Sofie anderledes end hvis hun havde været Palles biologiske datter. Doris, du er altid villig til at hjælpe os om det så drejer sig om barnepigetjansen, et måltid aftensmad, rulning og vask af mine duge eller produktion af et par nye hjemmestrikkede strømper eller en lægger hjemmestrikket trøje til Sofie – jeg ved, at jeg altid kan komme til dig og det er jeg meget taknemmelig for.

Søde, elskede bjørn…

Nogle minder brænder sig ind på nethinden og første gang jeg så dig vidste jeg, at det øjeblik ville blive en af dem. Jeg vidste allerede der, at du er noget helt specielt. Det jeg til gengæld ikke vidste var, hvor svær du var at ”få i nettet”. Du stod med det ene ben i danmark og det andet i USA, da vi mødte hinanden. Derudover var du en arbejdsnarkoman, der bare ikke kunne se, hvordan du skulle forene dit frie liv og din udlængsel efter USA med et familieliv. Ikke desto mindre bestemte jeg mig for, at jeg ville have dig – også selvom det betød, at det kun kunne være for en periode. Heldigvis endte du også ud med følelsen af, at vi hører sammen.

du gik ind i mit hjerte med træsko på og du bliver der for altid – det kan jeg mærke. Jeg kender ingen andre, som favner verden omkring sig som du gør det. Du er det mest opmærksomme menneske, jeg kender. Hvis jeg har haft en dårlig dag eller hvis noget går mig på, mærker du det med det samme. Du kan endda høre på min stemme i en mobiltelefon, hvis jeg er ked af noget og du er altid klar til at tage snakken, vende verdenssituationen og lægge en skulder til.

Men vigtigst af alt så gør du mig klogere. Du gør mig klogere på livet, klogere på kærligheden og klogere på det at leve sammen. Det skal ikke være nogen hemmelighed at der nok lige skulle slibes nogle kanter, da vi flyttede sammen. Du var vant til at bo alene og have din rytme og så kom Sofie og jeg – og der skulle bl.a. findes plads i dit tøjskab til os – der måtte vi have den store høvl frem til kantslibning, men du lavede plads – ikke bare i dit tøjskab, men også i dit hjerte.

Den måde du har taget Sofie til dig på, gør mig helt blød i knæene. Du har taget hende til dig, som om hun er din egen og du behandler hende også sådan. Du deltager hver eneste dag i at være Sofies forældre fuldstændig på lige fod med mig – både med de sjove og knap så sjove opgaver der følger med det at være forælder. Og jeg kan se, at Sofie elsker dig ligeså højt, som du elsker hende. Der er ikke noget bedre end at komme ind i stuen, og så ligger både du, Sofie og Terri i en stor klump på sofaen med armene omkring hinanden og ser Disneysjov. Du er en fantastisk, tilstedeværende, kærlig, engageret bonusfar for vores datter og forhåbentlig også far for en eller anden en dag.

At være sammen med dig er som at have fundet den del her i livet, der gør mig rolig, tryg og glad.

Du har lært mig at vi klarer tingene sammen! Og du har bevist det gang på gang. Når der har opstået svære perioder i vores liv, har vi støttet hinanden. Hvis jeg er svag, er du stærk og omvendt. Du er mit sikkerhedsnet og du er der altid når jeg falder. Du står altid ved min side, når tiderne er svære. Jeg kan støtte mig til dig, når det hele ser sort ud og jeg har lyst til at give op.

Vi er hinandens fortrolige og hinandens allierede og sammen har vi gennemgået de helt store rutcheture – og oven i købet kommet helskindede ud på den anden side og jeg er sikker på, så længe vi har hinanden, er der intet der kan vælte os.

Du er den mest uselviske, ærlige, ægte, omsorgsfulde, godhjertede mand, jeg nogensinde har kendt.

Jeg elsker den styrke du altid udstråler og også besidder. Sammen med dig, er man aldrig bange for noget og man er altid sikker på, at man har en der nok skal tage sig af en.

Jeg elsker, at du altid er villig til at hjælpe, hvis de mennesker du omgiver dig med, har brug for hjælp.

Vi er på de mest vigtige områder her i livet meget ens men på ligeså mange områder SÅ forskellige. Men disse forskele gør bare, at livet bliver mere interessant og jeg tror på, at det udvider vores syn på verden, at vi ikke er enige om alting.

Jeg elsker dig fordi, at selvom du efterhånden kender alle mine fejl og mangler, så elsker du mig stadig og viser mig det hver dag.

Jeg vil gøre mit allerbedste for at være dig en god kone, der vil fylde dit liv med glæde, latter, tillid, omsorg, støtte og masser af kys og kram – for det er det vi gør for hinanden.

Du og Sofie er det vigtigste i mit liv. Sofie er jo af mit hjerte og mit blod og hun har derfor min kærlighed som en selvfølge uden at hun behøver at gøre det mindste for at gøre sig fortjent til den. Du derimod har vundet min kærlighed ved at være lige præcis den du er.

Og jeg har jo hele resten af vores liv til at fortælle dig hvor fantastisk du er og hvor glad du gør mig. Jeg kunne ikke i hele verden have ønsket mig en bedre mand!

Jeg har i dag giftet mig med min bedste ven, den jeg ler med, lever for, drømmer om, elsker. Det gør mig stolt, lykkelig og helt varm indeni at kunne kalde dig for min mand.

[Rinamusen 1]

Virkelig god tale ! Lidt lang.. Men blev helt rørt!...

[kathL 11]

rigtig dejlig tale

[Daniels brud 102]

Super smuk tale! Og hvor må det være hårdt, at I begge har mistet! Jeg synes det er fint at de 3 bliver inddraget!

Måske er den lidt lang, men jeg synes den er utrolig personlig og meget rørende

[diskobil 357]

Min tanke er også lang. Prøv at læs den op og tag tid på det. hvis det tager mere end 10 minutter at læse den op ville jeg overveje at skære lidt ind til benet. Også fordi der erfaringsmæssigt bliver sagt lidt mere end det skrevne når du står der på dagen. Omvendt så siger du jo til at starte med at du ikke vil misse muligheden for at tale uhæmmet uden afbrydelser og det er jo din/jeres dag så hvorfor ikke.... .

[ReginaA 7]

Jeg blev meget rørt , som de andre siger nåske lidt for lang