Guest Forår2009

Bettys bryllupskage til 12 personer

87 indlæg i dette emne

BETTYS BRYLLUPSKAGE TIL CA. 12 PERSONER

Her følger en veldokumenteret beretning / vejledning til bagning af Bettys bryllupskage!

Opskriften er lavet til ca. 12 personer (opskriften til 60 pers. er blevet divideret med 4) og det skal bemærkes, at bundene ikke er hjemmelavede, så dette indgår ikke i opskriften. Der tages forbehold for regne-, bage- og tastefejl!

INDKØBSLISTE:

- En pose frosne hindbær

- Sukker

- Vaniljestang

- Yoghurt naturel

- ½ liter piskefløde

- 200 g. Toblerone

- En pakke / 250 g. usaltet smør (fås bl.a. i Irma)

- Pastauriseret æggehvide

- To pakker flormelis (man kunne spare lidt og nøjes med en pakke, men det er godt at have lidt ekstra)

- En pose skumfiduser (de amerikanske fra Netto er gode)

- Madolie

- En pakke m. 3 kagebunde

- Evt. mellemlægningspapir

- Evt. smag til smørcremen (citronsaft/skal, appelsin, essens eller lign.)

- Evt. bolche eller helst pastafarve til marshmellow fondanten

Redigeret af Forår2009
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

- Smelt Tobleronen over vandbad eller i micro-ovnen. Jeg har personligt dårlige erfaringer med micro-ovnen...

post-34723-1222973194.jpg

- Pisk piskefløden stiv.

- Når Tobleronen er kølet ned, vendes den forsigtigt med flødeskummet. Der kan bruges mere eller mindre piskefløde, alt efter hvordan man ønsker cremen.

post-34723-1222973199.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

3. TRIN: LÆGGE LAGENE SAMMEN:

Du skal bruge:

- Bundene (kan både være almindelige eller fx en chokoladebund nederst).

- En god, stor tallerken (jeg lavede en stor fejl ved at lave kagen på et fad med kanter)

Fremgangsmåde:

- Læg bunden i tallerkenen.

- Ovenpå bunden lægges et tykt lag hindbærmousse, og derefter lægges en alm. bund.

- Herpå lægges et lag Tobleronecreme

post-34723-1222973593.jpg

- og til sidst lægges den sidste bund på.

- Kagen overdækkes og stilles koldt, gerne i køleskabet. Det er vigtigt at de står koldt, så moussen kan stivne.

Redigeret af Forår2009
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

- Kog sukker og vand til en lage (på et tidspunkt holder man op med at kunne mærke sukkeret og det hele bliver en ensartet masse), og afkøl denne til stuetemperatur.

- Pisk smøret luftigt og tilsæt lagen lidt efter lidt.

post-34723-1222974241.jpg

- Tilsæt evt. smag (citronsaft/skal, appelsin, essens eller lign.)

- Smør smørcremen forsigtigt ud over kagen på alle synlige flader´

post-34723-1222974264.jpg

NB: efter at have lavet kagen endnu en gang med denne mængde smør, må jeg sige, at det også var for meget denne gang. Jeg ved ikke, om den oprindelig opskrift er lavet til en smørgris, men efter min mening, kan man sagtens skære meget ned.

Redigeret af Forår2009
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

- Olie og vand dryppes over skumfiduserne som smeltes i micro-ovenen (de hæver op) ca. 1½-3 min. (hold øje med dem - det er nok meget forskelligt for ovn til ovn, hvor lang tid de skal have. De må ikke blive sorte...)

- Flormelissen hældes i og æltes ind i skumfidusmassen - man kan med fordel bruge dejkrogene på håndmixeren. Ælt efter med hænderne.

post-34723-1222974831.jpg

- Dejen bliver blød og smidig som modelervoks. Er dejen for tør, gnid da lidt olie ind i hænderne og ælt.

- Skal den farves, kan man vist nok bruge bolche farve, men den korrekte metode er pastafarve.

- Drys flormelis ud over noget mellemlægningspapir og rul størstedelen af klumpen af MMF ud i en stor cirkel, så der er min. 10 cm for meget i forhold til kagebund-størrelsen hele vejen rundt. En non-stick kagerulle er bedst, men ellers kan man drysse flormelis på rullen. Tykkelsen skal helst være min. 3 mm. Gem en del af dejen, hvis der fx skal laves roser eller anden pynt.

NB: hold øje med, at dejen ikke klistrer fast - vend den gerne nogle gange mens du ruller. Ellers kan den være umulig at få af papiret...

post-34723-1222974841.jpg

Redigeret af Forår2009
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

6. TRIN: PÅLÆGNING AF MARSHMELLOW FONDANT:

Det er en god idé at være to personer om at lægge MMF'en på kagen:

- Tag MMF'en, som er rullet ud på mellemlægningspapir. En holder fast i den ene side, og en i den anden side. Vend MMF'en rundt, så papiret er øverst.

- Mål med øjet om kagen er nogenlunde lige under MMF'en.

- Læg det derefter forsigtigt på, og mens den ene trækker forsigtigt i papiret, holder den anden MMF'en nede på kagen.

post-34723-1222975446.jpg

- Herefter klipper du det overskydende MMF væk, men du skal dog have ca. 5 cm. i overskud, så du kan rette det til til sidst.

post-34723-1222975456.jpg

Redigeret af Forår2009
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

- Æggehviden piskes stift og vendes med flormelisen.

– Massen bliver ligesom alm. glasur, men den stivner på en anden måde, når den tørrer.

post-34723-1222976464.jpg

- Når ”bomberne” skal laves, gøres det som følger: Lav et lille kræmmerhus ud af mellemlægningspapir (klister det godt til med klistrebånd, så det bliver nemmere at holde på). Sørg for at hullet hvor massen skal ud, er på størrelse med svovlet på en tændstik

– Fyld herefter ca. 2 tsk. masse i kræmmerhuset, og luk det.

Nu er kræmmerhuset lige til at presse små ”bomber” ud af. Øv dig evt. på et stykke papir først. Der skal laves adskillige kræmmerhus til en hel bryllupskage, for det kan ikke nytte noget at prøve at genfylde et kræmmerhus der allerede er brugt. Det er noget værre ”nas” at arbejde med, så start hele tiden på et nyt kræmmerhus.

NB: jeg brugte bare en plastikpose, hvor jeg pressede massen ned i hjørnet og klippede et MINI-hul, da bagepapiret ikke kunne klistres sammen til et kræmmerhus. Det kan godt være, at det var blevet bedre med et rigtigt kræmmerhus.

post-34723-1222976468.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

8. TRIN: PYNT:

Nu er kagen i princippet færdig, men det ser da bedst ud med noget pynt til at læggen ovenpå kagen.

post-34723-1222977534.jpg

Du skal bruge:

- en klump marshmellow fondant

- forme til at prikke cirkler på størrelse med en 25-øre, en 50-øre og en 2 kr. ud.

Jeg har desværre ikke billeder af processen, da jeg lavede roserne for flere dage siden, men man ruller MMF'en tyndt ud og prikker cirkler ud i forskellige størrelser.

Man maser så hver cirkel ud, så den får en lille udhulning - dvs. får form som et blad i en rose. Kanten foroven skal være tynd.

Så starter man med at rulle en af de mindste cirkler til et lille rør, hvorpå man sætter to-tre af de mindste blade. Udenpå disse nogle af mellemstørrelse og tilsidst nogle kronblade. Det ser pænest ud, hvis man sætter dem forskudt af hinanden.

post-34723-1222977540.jpg

Det kræver vist noget øvelse - mine blev ikke super flotte, men man forbedrer hurtigt sin teknik og kommer til at huske hvordan en rose egentlig ser ud. Det kan godt være svært at holde rosen samlet, og gode råd og erfaringer modtages gerne.

Roserne (eller hvad man nu har lavet) skal opbevares tørt og ikke for varmt. Fx i køleskabet, hvis de ikke får fugt. Man kan lægge dem i en bøtte og lægge engangsvaskeklude rundt om dem for at passe på dem.

Redigeret af Forår2009
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

DEN FÆRDIGE KAGE:

Så er kagen endelig færdig og kan serveres!

post-34723-1222977923.jpg

Ja, der er jo plads til forbedring... i næste weekend prøver jeg igen med en kage til mine forældres sølvbryllup.

Og meget vigtigt: tusind tak til Pernille § - jeg tør ikke tænke på, hvor jeg var endt henne uden hendes hjælp!

Redigeret af Forår2009
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Wow sikke en fin og detaljeret beskrivelse :D

- Den må jeg prøve at lave en dag - for hold da op hvor ser den lækker ud!

Super flot!

Mange tak! Ja, det er ikke så svært - dog kan man jo sagtens se, at den er hjemmelavet, men jeg synes heller ikke, den behøver at se professionel ud.

Hvis man bare tager den trin for trin, er processen meget sjov og hyggelig.

Held og lykke med det...

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Skide flot kage (undskyld sproget) :loveboard: Jeg synes seriøst, at den er sindssygt flot. Ved ikke om billedet snyder når du mener at der er plads til forbedring, for roserne ser altså temmelig prof ud på min skærm :carrot:

Mange tak skal du ha'! Mht. forbedringer, så ville jeg gerne have haft MMF'en mere lige ovenpå kagen. Samtidig var den nederste bund meget opløst, så jeg skal lige have fundet ud af, om noget skal gøres anderledes. Men tak for rosen :loveboard:

Rigtig dejligt med en "sådan gør du" skåret ud i pap og så bare for en enkel kage.

- Har du lavet det hele på en gang eller ober flere dage?

Ja, jeg synes selv, at det var meget forvirrende, da jeg skulle finde ud af indkøb osv. så tænkte, at det var rart med en vejledning for overblikkets skyld.

Roserne blev lavet tirsdag

Lagene lavet og samlet onsdag

og smørcreme og MMF på torsdag.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer