Brudgommens påklædning

Gommens påklædning er i dag meget fri, og du kan vælge at bære gråt, blåt, sort, smoking eller kjole og hvidt. Der er mange, som ikke føler sig godt tilpas i smoking eller kjole og hvidt, men som alligevel ifører sig tøjet, for at se så nobel og præsentabel ud som muligt. Det er også al ære værd, men det er ikke nødvendigt, et flot jakkesæt kan være mindst ligeså stilfuldt og smart.  Så vores råd er, at du skal vælge det tøj, som du har det allerbedst med. Du skal i hvert fald ikke vælge smoking eller kjole og hvidt på bekostning af, at du vil føle dig meget utilpas hele dagen.

Så hvis du ser bedre ud og føler dig langt bedre tilpas i en smart skjorte med slips. Så er det det du skal gå efter.

Der er selvfølgelig nogle traditionelle etiketter forbundet med brudgommens tøj, som du kan vælge at efterleve eller fuldstændig droppe. Ved et formiddagsbryllup er gommens påklædning formel jaket med grå vest eller mørkt tøj. Ved et eftermiddagsbryllup bærer brudgommen kjole og hvidt eller mørkt tøj. Hertil bærer han hvid butterfly eller et slips, der passer til tøjet og evt. en høj hat. Hvis du ønsker at bære smoking til selve festen, skal du klæde om efter vielsen, da smoking er en festdragt, som du ikke må iføre dig før efter kl. 17.00 dut.

Købe eller leje smart og elegant tøj til brudgommen

Hvis du ikke lige ligger inde med en elegant smoking, et kjole og hvidt sæt eller jaket, så kan du vælge at leje tøjet frem for at købe det. Det er selvfølgelig en billigere løsning, og den er helt fin. Tøjet bliver rettet til, der hvor du lejer det, så det kommer til at passe dig helt perfekt. Det du skal have i mente er selvfølgelig, om du i den nærmeste fremtid skal til en anden begivenhed, hvor du også skal være pænt klædt på. Hvis dette er tilfældet, så kan det nok bedre svare sig at købe sættet, så har du det for fremtiden. Men hvis du er stensikker på, at du aldrig nogensinde igen vil sætte din krop i fx en smoking så lej den til dagen.

Du kan finde butikker som lejer tøj ud til bryllup via vores indkøbsguide under tøjudlejning. Du kan også spørge din lokale skrædder/syerske. Ofte udlejer de små skræddere og syerske smokings, jakkesæt, kjole og hvidt ud som en side geschæft til kreationerne. Det er jo en helt fast tradition, at du får klippet dine sokker over på dagen. I gamle dage klippede man sokkerne for at markere overfor brudgommen, at nu var det slut med at gøre hoserne (sokkerne) grønne hos andre piger.

Der findes specielfremstillede brudgoms sokker med teksten ”klip her”. Du kan også bare vælge at tage det ældste par på du ejer, for sokkerne er jo lige til at smide ud bagefter. Husk at male dine storetånegle med en hidsig farve neglelak, det er altid en succes. Måske er du ikke klar over det, men det er blevet mere udbredt, at brudgommen også får klippet sit slips over, hvis han altså bærer slips. Hvis du ikke vil have, at det sker, så husk at gøre opmærksom på dette fx ved velkomsttalen. Du kan selvfølgelig også bare bytte slips eller tage slipset af, lige inden brudevalsen skal danses.

Søg inspiration til lækkert herretøj via vores indkøbsguide i kategorien: Brudgommens tøj

Læs også vores artikler Brudgommens tale og Forlover – bestman