Bryllupstrends 2017

Planlægningen af 2017 bryllupper er skudt godt i gang, og mange af jer står lige nu med beslutningen om hvilke farver og temaer, der skal omkranse jeres store dag. Der er ingen rigtige eller forkerte farver, og i sidste ende skal I huske på, at jeres bryllup er jeres dag, og at den stil I vælger, skal afspejle jer.

Som inspiration har vi her lavet en liste over nogen af de mest populære bryllupstrends for 2017. Nogle af dem går igen fra i år, mens andre er helt nye.

Vintage og boheme

Vintagestilen ser ud til at være kommet for at blive. Den var populær i 2016, og det fortsætter langt ind i 2017. Temaet er romantisk og rustikt på samme tid og fungerer perfekt til årets sommerbryllupper. Servér velkomstdrikken til jeres reception i mason jars, som gæsterne selv fylder op ved de populære drinksdispensere.

Annonce ♥

mason jar med velkomstdrink drikke dispenser og maison jar

Dekorér med æblekasser, brudeslør, lys, zinkspande, mælkejunger og træskiver. Gamle bøger og vintagemøbler er yderst egnede til temaet, og der er ingen grænser for, hvordan disse kan bruges som dekoration til jeres vintagebryllup. Kun fantasien sætter grænser.

trækasse med blomsterdekoration zink spand, træskiver g brudeslør

Blomsterdekorationerne skal være vilde og rustikke, og der skal masser af lys til – både i form af bloklys og lyskæder.

bryllups dekoration i vintage stil

Nordisk

Vintagestilen herhjemme er blevet meget populær, men har fået en opfølger i form af den nordiske og mere minimalistiske stil. Her er træskiverne og naturen stadig i fokus, men farverne holder sig til primært grøn og hvid samt naturens egne farver.

tynd træstamme med blomster stukket ned i

Rustikke elementer som genbrugskarton er populært, og bordkortene kombineres gerne med noget grønt. Borddekorationerne består af masser af grønne blade og enkelte hvide blomster, eller en kombination af grene, hvide blomster og grønne blade.

Annonce ♥

små træstykker med grøn plante som bordkort

Bordet er dækket med hvide tallerkener med enkle detaljer i porcelænen, som fx hvidriflede tallerkener eller andre mønstre.

hvidt bryllupsbord med grønne og hvide blomster dekorationer

Rustikt

Det rustikke går igen i de to ovenstående trends. Generelt er genbrugskarton, træ, hør og naturen populære elementer for 2017. Naturens egne farver bliver brugt i høj grad, og kombinationen af grønne, brune, grå og hvide farver ses mere og mere.

bordkort i genbrugspap borddekoration med grønt og rustikt tema

Ofte er de kombineret med en enkelt farve, der så gør det rustikke lidt mere personligt. Det kan fx være guld, sart rosa, rød eller orange.

Annonce ♥

Det er fortsat populært at holde udendørs bryllupper. Gerne i en lade eller i en skov, hvor (mange!) lyskæder, lanterner, træborde og grene går igen i dekorationerne. I kombination med det rustikke kan I tænke blonder og tyl eller elegant hvidt stof ind i dekorationerne.

lade pyntet til bryllup

Glitter

Glitter er blevet populært igen. Særligt guld eller sølv i kombination med andre farver. Trenden er ikke at tømme glitterbøtter overalt men at udvælge detaljer, hvor glitteren særligt er i fokus.

Det kan fx være bogstaver dekoreret med glitter eller detaljer på bordkort og invitationer, hvor glitterkarton særligt er populært som en baggrundsdetalje på kortene. Særligt populære er bordnumre i sølv eller guldglitter, og skilte med ”mr & mrs.”, ”love” eller lignende dekoreret med glitter.

bordnummer i guldfarvet glitter love skilt i guld glitter

Andre måder at få glitter ind i jeres bryllup på er at dekorere bryllupskagen, brudeskoene eller vaserne. Det er også en mulighed at lave små konfettiposer i glitterfarver til hver gæst.

bryllupskage topfigur i glitter

Vinter

Vinterbryllupper oplever en stigende popularitet. Særligt december er blevet populær, og vi ser en stigende interesse for julebryllupper. Farverne der særligt går igen er rød kombineret med rustikke farver eller hvid og sølv.

bryllupsinvitation vinter tema bryllupsbord med hvide blomster og grene

Annonce ♥

Vi ser to tendenser inden for vinterbryllupper: Det rustikke og røde vinterbryllup med skovelementer som fx grankogler, grantræer, varme farver og rustik borddækning samt det sne inspirerede vinterbryllup med hvid og sølv som de primære farver kombineret med snefnug, glitter og simple men elegante dekorationer.

bordpynt med grankogler og vinter tema trækasse med blomster og kogler bryllupskage tre etager pyntet med kogler og grønt

Efterår

Efterårsbryllupper har fået en revival i år, og det fortsætter også i 2017. Det er særligt orange, røde og gule farver, der dominerer denne årstid, og der er fokus på hygge, lys og rustikke elementer, når familie og venner samles indenfor i en kold og blæsende, men yderst romantisk årstid.

lys i glaskrukker med efterårsgrene bord dekoration i efterårs tema

Oktober er særligt populær, og med lidt held er der stadig nogle gode soltimer, som kan udnyttes i løbet af dagen, inden middagen og festen foregår i de hyggeligt indrettede indendørs rammer. Tænk nedfaldne blade og lad jer inspirere af naturens farver på denne sæson.

Annonce ♥

trækasse med blomster i efterårsfarver bryllupsinvitation med efterårsfarver og blade

Maritimt

Man fristes til at sige ”50 Shades of Blue”, for de blå nuancer er særligt populære for næste år. Uanset om det er mørkeblå, navyblå eller en mere sart lyseblå, er det farver, der kan kombineres med alle de øvrige trends og trække brylluppet lidt væk fra de klassiske lyserøde og røde farver.

borddækning i maritimt tema love skilt dekoreret med muslingeskaller glas bowle med småsten, søstjerner og sten

Annonce ♥

Måske er det et resultat af, at vi ser større interesse hos gommene for at være medbestemmende i bryllupsplanlægningen, at de blå farver i højere grad kommer frem. Generelt er de maritime farver som blå og grøn populære for næste år.

bryllupsbord med blå dug og servietter lanterner og søstjerner hænger fra loft

Moderne/grafisk

De grafiske elementer er meget populære inden for boligtrenden. Disse er nu også på vej frem i bryllupperne. Farverne er holdt simple og sarte, og der er mere fokus på formerne og de simple detaljer.

Det er særligt vaser og borddekorationer, der har fokus på minimalistiske og kantede vaser med elementer af sølv, guld eller bronze.

moderne og grafisk bryllupsbord bryllupsbord i grå og hvide farver

Invitationer og bordkort skal være trykte og de grafiske kort er i stigende grad populære.

trykt bryllupsinvitation

Romantisk og personligt

Alle bryllupper er selvfølgelig romantiske, men tendensen for 2017 er, at flere romantiske elementer og farver tages med ind i dekorationerne. Særligt den sarte lyserøde farve er populær og gerne blandet med elfenben eller hvid.

bryllupsbord med sart lyserøde blomster bryllupskage i 4 etager i sart rosa

Annonce ♥

Blomster dekorationerne byder på masser af roser i sarte farver, og bordet er dækket med elegante krystalvaser og -glas. Guldbestik og porcelæn er blevet populært, og en tallerken er ikke længere blot en hvid tallerken. Den skal have detaljer og være smuk at se på i sig selv.

bryllupsbord med blomster i midten i en ramme bryllupsbord med centerpiece

De personlige detaljer kommer mere og mere til udtryk, og der er fokus på hver enkelt gæst. Det kan være i form af favor boxes, personlige beskeder i bordkortene eller små gaver til gæsterne, inden de går hjem.

gennemsigtig favourbox med slik

Få vores gratis e-bog + nyheder om bryllup