Bryllup i udlandet

Planlæg jeres bryllup i udlandet

Mange gÃ¥r og drømmer om et romantisk bryllup i udlandet. Tænk at rejse væk fra det hele ned til sydens varme, ned til en lille romantisk by! Eller hvad med en kridhvid sandstrand i Caribien – kun jer 2?
For mange mennesker forbliver dette en drøm. Men det er faktisk ikke så omfattende at arrangere et bryllup i udlandet. Ofte kan jeres rejseselskab give jer mange af de fornødne oplysninger, sådan at I ved, hvem I skal tale med på rejse destinationen. I kan også få en professionel planlægger til at klare det hele for jer! Inden I tager af sted for at blive viet, skal I udfylde en ægteskabserklæring. I kan udfylde og printe ægteskabserklæringen ud fra kommunens hjemmeside.

Ægteskabserklæringen skal udfyldes og sendes retur til jeres kommune. På ægteskabserklæringen står der, hvilke dokumenter I skal vedlægge (kopier er tilstrækkelige). Husk at I kan altid kontakte kommunen og spørge til råds, hvis I er i tvivl om noget. Der kan være temmelig lang ekspeditionstid, så indsend erklæringen ca. 6 uger før brylluppet skal stå. Når kommunen har behandlet jeres ægteskabserklæring, udstedes der en prøvelsesattest, som er gyldig i 4 måneder. Prøvelsesattesten skal afleveres til den myndighed, der skal vie jer.

Hvordan finder vi en, der kan vie os i udlandet?

I skal finde ud af, hvor I kunne tænke jer at blive gift, og om det er muligt i det pÃ¥gældende land. I skal ligeledes finde ud af, hvem der kan udføre ceremonien. Dette kan I ofte fÃ¥ hjælp til via jeres rejse arrangør. I kan ogsÃ¥ selv tage kontakt til en af de lokale vielsesmyndigheder, der er pÃ¥ destinationen i det pÃ¥gældende land og fortælle dem, hvordan I kunne tænke jer, at jeres bryllup skal foregÃ¥. Ofte kan I fÃ¥ hjælp af dem direkte. I kan søge det meste op via nettet. Fx hvis I vil giftes pÃ¥ den romantiske ø Tobago i Caribien, sÃ¥ kan I via Google søge pÃ¥ “tobago marriage”.

Google kommer så frem med en masse relevante resultater bl.a.  mytobago.info/weddings.php. Her står alt om, hvordan I kan blive gift på Tobago og hvor på øen, de anbefaler vielser. De skriver ligeledes en masse muligheder såsom speed båd, champagne og bryllupsfotograf. Der er masser af muligheder i hele verden. I kan søge det hele frem selv, hvis I er lidt kreative i jeres søgninger på Google.

Når I har fundet en kontaktperson på den destination, hvor I vil vies, kan I aftale at han/hun ordner alt det praktiske. Dette koster ofte en fast pris, men det er en befrielse at slippe for at skulle ordne en masse praktisk i et fremmed land, hvor man ofte ikke taler sproget eller er lokal kendt.

I kan indhente oplysninger om vielsesmyndigheder i de fleste lande, ved at gøre et af følgende:
1. Kontakt den danske ambassade i det pågældende land.
2. Kontakt det pågældende lands ambassade her i Danmark.

Hvis I er i den situation, at I godt kunne tænke jer at blive gift på en nært forestående rejse, men ikke kan nå at indhente en ægteskabsattest så fortvivl ikke. Det er nemlig muligt at blive gift først, og så få ægteskabet anerkendt herhjemme senere. Men I skal være opmærksomme på, at denne anerkendelse ikke er lige nem at få, det afhænger nemlig af i hvilket land, I er blevet gift. Så det er en god idé, hvis I lige kan nå først at forhøre jer om dette hos jeres kommune eller ambassaden i enten Danmark eller det pågældende land.

Rigtig god fornøjelse med jeres bryllup.

Læs også vores artikler Lån penge til bryllup, Bryllupsbudget og Bryllupsrejse