Smokey eyes er klassiske og kan gøres mere eller mindre intense. Men ofte ender resultatet med at blive ujævnt, klattet og lægge sig i linjerne på øjenlåget. Smokey eyes er noget af det sværeste at lave selv og øjenskyggen skal bygges op efter helt bestemte principper, for at det holder hele dagen og natten. Men smokey eyes er også flot og enkelt, og på catwalken i 2011 er det stadig et kæmpe hit. For en pige der godt kan lide ”knald på” makeuppen, er det det perfekte valg til bryllupsdagen. Den sorte farve passer til både tilbehør, blomster og smykker. Læs også vores artikel Valg af make-up farve
Smokey eyes step for step
Vores skønhedsekspert vil her give jer en overskuelig guide til holdebare smokey eyes.
Det du skal bruge er:
- Paint Pot fra MAC i faverne: Rubenesque og Blackground.
- En sort øjenskygge.
- En vandfast sort eyeliner-blyant.
- En sort vandfast mascara.
- To kleenex.
- En skumgummi-applikator.
Step 1
Et godt underlag er alfa og omega når vi snakker smokey eyes. Basen skal gøre øjenskyggen holdbar og vandfast. Derfor skal vi have fat i en rigtig god base. Jeg vil anbefale at duppe hele øjenlåget med MAC’s Paint Pot i farven ”Rubenesque”.
Step 2
Nu skal der duppes en mørk farve på øjenlåget. Farven skal duppes på det område man kalder ”det mobile låg”, altså det område der bevæger sig når vi blinker. Så start fra vippekanten, og om til globelinjen (den fold du kan se når du åbner øjet, cirka 3-4 mm. fra øjenvipperne). Der skal være mest farve på det mobile låg, og derefter skal farven være mere udvisket op mod globelinjen.
Step 3
Dup også en smule af Paint Pot’en under den nederste vippekant, under øjet. Mest i yderste øjenkrog og derefter skal den forsvinde mere og mere ind mod den inderste øjenkrog.
Step 4
Nu skal du bruge en sort øjenskygge. Den sorte øjenskygge binder farven på øjenskyggen og giver farven et mere ensartet look.
Step 5
Læg en kleenex under det ene øje (så øjenskyggen ikke drysser på kinden) og begynd at duppe sort øjenskygge på det mobile låg med en skumgummi-applikator. Kom igen mest farve på det mobile lå, og gør farven mindre og mindre intens op mod globelinjen. Og gør det samme på det andet øje.
Step 6
Læg den sorte eyeliner-blyant på øjenlågets vippekant. Tag derefter en skumgummi-applikator og ton kanten ud, så der ikke er en skarp kant.
Step 7
Læg sort eyeliner inde på den våde kant nederst på øjet, og prøv at komme ned mellem hårene på de nederste øjenvipper også.
Step 8
Så er det tid til mascara. Start med de nederste vipper, og påfør derefter mascara på de øverste vipper. Lade det tørre rigtig godt, og kom et lag mere på.
Step 9
Har du rigtig korte vipper, kan du med fordel bukke dem med en vippebukker inden du på fører mascara. Så ser du vipperne bedre og de synes længere.
Så er du klar til at lægge rouge og lipgloss. HUSK! Ikke at komme for meget farve på læberne, når øjnene er så mørke. Det bliver for meget, med både fokus på øjne og mund.
Så vælg evt. en klar gloss eller en gloss med et lyst skær.
Rigtig god fornøjelse
Læs også vores artikel Problemløser når makeup’en driller og Makeuptrend for brude 2011