Makeup trenden for brude i 2012 ligger nu helt fast. Igen i år har Bryllupsklar’s skønhedsekspert undersøgt de hotteste makeup trends for brudene i den kommende bryllupssæson. Og hvis du stadig er tvivl om hvilke farver, der skal fuldende dit brudelook på den store dag, kan du lade dig inspirere af looket på de store catwalks verden over.
Rød er den hedeste makeup trend i 2012
Der er nemlig bred enighed på catwalken – de store modehuse har én bestemt makeup trend. Aldrig før har der været så rød en tråd hele vejen igennem. Og rød, ja det er den, læberne funkler i de lækreste vintage røde farver på catwalken. Chanel ser rødt, Diane Von Furstenberg ser rødt, Gucci ser rødt. Men blandt alle de smukke røde læber kan man også se 2011’s mere nøgne look. Huden er helt fin, porcelænsfarvet og fejlfri. Øjnene er blidt indrammet i gyldne naturlige nuancer, dog brudt af en markant eyeliner på øverste del af øjenlåget. Pin-up pigen er tilbage, med den fine ferskenhud, de indrammede øjne og den røde mund – vintage er sagen!
Nude hitter også igen i 2012
Parallelt med vintage-looket kører også det nøgne look. Med smuk glødende hud, gyldne lyse farver og et minimalt brug af makeup. Trods det minimale brug af makeup skal hud, øjne og læber se perfekte ud. Så her er hele hemmeligheden at lægge en del makeup, uden at det ses. Essensen er gode produkter og perfektion! Da vintage looket egentlig er et nøgent look tilsat flotte røde læbe, er det nemt at dæmpe looket. Brug en neutral lipgloss i stedet for den røde læbestift og voila! Så har du det nøgne look.
Plej din hud så den er klar til makeup
Det er enormt vigtigt, at din hud er helt plejet og så vidt mulig helt fri for tør hud, døde hudceller og tilstoppede porer. Derfor kan du følge denne hudplejeregel fra 14 dage før dit bryllup.
Rens din hud hver morgen og aften. En god hudplejerutine giver en smuk og fugtet hud, og det er basis for at lægge en smuk makeup. Start med at bruge en god rensemælk eller ansigtsvask uden sæbe. Sæbe udtørrer din hud. Dup herefter med en toner uden alkohol, da alkohol også vil udtørre din hud. Hvis du skulle få et par urenheder eller kan mærke, at der er nogle på vej, kan du duppe med lidt Tea Tree Oil på en vatpind morgen og aften. Tea Tree Oil er antibakterielt, og vil få dine urenheder til at forsvinde hurtigere. Til sidst skal du påføre en god nærende dagcreme, fx er cremerne fra mærket MÁDARA lækre.
Hver anden aften efter du har renset ansigtet kan du anvende en god scrubbe creme. Vi anbefale Vitamin C scrubbecremen Microdermabrasion fra The Body Shop, da den indeholder mange fine korn. Scrubbecremen kan påføres tørt ansigt, men hvis du har sart hud, anbefales det at påføre den let fugtet hud. Pas på med ikke at trykke mens du masserer cremen i cirkelbevægelser på huden, du skal være nænsom. Brug også en god fugtgivende ansigtsmaske hver 2. dag. Fx Makeup Stores Moisture Mask.
Guide til din brudemakeup
Dette er en nem og ligetil guide. Hvis du gerne vil opnå vintage looket bytter du som sagt bare den naturlige lipgloss ud med en rød læbestift. Ellers er resten af guide ens uanset om du vil have vintage eller nude look.
Step 1
Lad din dagcreme trænge godt ind i huden inden du påbegynder makeuppen
Step 2
Start med at påføre løs mineralfoundation fra Youngblood eller I.D Bare Minerals (kan fx købes i Magasin). Mineralmakeup holder bedre og giver et flot og naturligt resultat. Brug gerne en stor Kabuki-børste til påføringen af mineralmakeuppen, den er perfekt til dette.
Step 3
Start med at påføre en neutral skinnende øjenskygge på hele øjenlåget, fra vippekanten op til brynet. Læg også en smule under øjet og på dine kindben. Påfør herefter en guld øjenskygge på det mobile låg (altså det område der kan bevæge sig) og ton det over i den neutrale øjenskygge, så overgangen ikke ses.
Step 4
Læg en fin tynd blyantseyeliner langs vipperne på det øverste øjenlåg. Hvis du har et stort øje, kan du også vælge at påføre eyeliner ved de nederste øjenvipper.
Step 5
Læg vandfast mascara på både de øverste og nederste vipper. Den bedste mascara til dette formål er Sensai 38 grader Mascara. Den lægger sig som et vokslag på vipperne for kan holde til både tårer og fest hele natten.
Step 6
Tegn dine øjenbryn op med en skråpensel og en lille smule mørkebrun øjenskygge.
Step 7
Læg en skygge af solskinspudder under dine kindben og ton det godt ud. Det må ikke ligge skarpt, men skal se naturligt ud.
Step 8
Børst dine læber med en læbepomade og en blød babytandbørste. Dette vil fjerne tørheder på dine læber og få læbestiften til at holde. Tegn dine læber op med en god læbeblyant så læbestiften ikke løber ud over læbekanten. Du kan vælge at bruge en farvet læbeblyant eller en ufarvet læbeblyant der holder kanten mat. Den ufarvede kan købes hos The Body Shop. Fyld læberne ud med en flot rød farve efter eget valg. Hvis du synes den røde læbestift bliver for meget kan du bruge en neutral lipgloss i stedet for og opnå nude looket.
Rigtig god fornøjelse

