Et smukt og veldækket bord hører sig til, når vi snakker bryllup. Uanset om I selv skal stå for hele bordopdækningen, eller om I skal koordinere det med et feststed, så håber vi, at I her på siden kan få inspiration
til lige netop jeres bryllupsbord.
Nedenstående viser vi billeder af forskellige bryllupsborde,
som vores brugere har indsendt til os.
|
|
Blomsterdekorationer skal der selvfølgelig også være. Det vil være flot og gennemført, hvis I her vælger at bruge blomster i de samme farver, som bruden har i sin buket. Der er dog lige et par ting, som I skal huske på, inden I beslutter jer for blomsterdekorationerne:
Hvor meget plads er der på bryllupsbordet?
Blomsterdekorationerne bør ikke være så høje, at gæsterne ikke kan se hen over dem, og de bør ikke fylde mere end at der stadig er god plads til service, stearinlys, bordkort og evt. andet pynt.
Husk at bryllupsbordet dækkes med flere sæt bestik og flere forskellige vinglas, så derfor kan der ende op med at være begrænset plads på bordet.
Forskellige årstider
Når I skal vælge blomster til bryllupsbordet, skal I tage højde for, at visse blomster er sæsonbetonede.
Nedenunder kan I se et udpluk af hvilke blomster og vækster, der er aktuelle i forskellige årstider.
|
|