Et af de helt store emner ved bryllupsplanlægningen er ofte
bordplanen. Skal det være det traditionelle "højbord" eller
måske flere mindre og runde borde? Skal børnene placeres ved
deres eget bord, eller skal de spredes ud blandt de andre
gæster? Kan onkel Anders sidde ved siden af Ulla's nye
kæreste, som er rocker?
Det kan være svært og lidt tidskrævende at få jeres bordplan
til at gå op i en højere enhed, men fortvivl ikke -
det skal
nok lykkes jer at sammensætte en god bordplan.
Runde eller firkantede borde
Det kan være svært at beslutte, hvilken type borde I skal
vælge. Pladsmæssigt fylder runde borde mere, så hvis I skal
være mange i et lille rum, så skal I nok vælge firkantede
aflange borde med gæster på begge sider af bordet.
Hvis I vil sidde traditionelt til højbords kan det lade sig
gøre med både runde og firkantede borde. Eller i en
kombination hvor brudeparret med de nærmeste sidder på den
ene side af et firkantet bord og kigger ud imod alle
gæsterne som sidder ved runde borde.
Fordelen ved firkantede borde er, at de kan sammensættes i
rigtig mange kombinationer alt efter festlokalets størrelse
og udformning, samt at der kan sidde gæster på begge sider
af bordet.
Runde borde kan for mange virke mere intimt. Det kan være
nemmere at tale med flere i løbet af middagen, fordi alle
gæsterne sidder med fronten imod flere personer på samme
tid. Dog kræver runde borde væsentligt mere plads.
Humørbomber, forskelligheder og bordplan
Det er vigtigt for festens udfald, at I ikke blander
gæsterne mere, end de kan tåle. Ha' fokus på jeres gæsters
humør, opførsel, ligheder, svagheder og forskelligheder og
planlæg jeres bordplan derefter.
En gammel tradition siger, at forlovede og ugifte par skal sidde sammen, men hvis det vil være en gevinst for festen at splitte dem
ad, skal I bestemt gøre det.
I kan med fordel sætte folk sammen, der har noget til fælles
og derved har noget at tale om.
I kan med fordel sprede humørbomberne ud, sådan at de bliver
fordelt jævnt.
|
Hvis der er handicappede eller svage ældre med til
festen, så er det en god idé at sætte nogle flinke mennesker
de kender tæt på, sådan at de kan hjælpe dem hvis nødvendigt.
Hvis der er flere børn med til festen, er det en god idé at
lave et børnebord. Ellers sæt børnene tæt på en af deres
deres forældre. De fleste børn over 15 vil gerne være en
normal del af festen og slippe for børnebordet og ofte også
slippe for forældrene.
Not to do
Undgå at sætte folk sammen, som I på
forhånd ved ikke kan lide hinanden
Undgå at sætte gæster sammen, hvis de er meget forskellige
og har for store holdningsmæssige uligheder, der kan føre til
diskussion.
Undgå at sætte "drukslænget" sammen, hvis I har et i jeres
vennekreds. På den måde undgår I en abefest midt i den
romantiske bryllupsmiddag. Festaberne kan jo altid søge
sammen senere på aftenen efter middagen.
Lad være med at lege skifte-plads-leg, hvor gæsterne skal
rokere rundt, så de kommer til at sidde ved siden af flere
forskellige i løbet af middagen. De fleste gæster synes, at det er mere belastende end sjovt.
|
|
|
Nedenunder kan I se, hvordan hovedpersonerne traditionelt bliver placeret
til et bryllup.
Efter brudgommens mor og far placeres ofte bedsteforældre,
søskende bedste ven osv. De fleste vælger at følge denne bordplan, men det er
selvfølgelig op til
jer at beslutte, hvad I gør.

Disse bordplaner er
planeret i Bryllupsklars online bordplanner
Hvis I synes, at morfar kommer lidt for langt væk fra jer i
den traditionelle bordplan, så kan runde borde være
løsningen. Så sidder alle ved det runde bord tæt på
brudeparret, og alle kan se hinanden hele tiden.

Bordplan når forældrene er skilt og har fået nye kærester
For nogle familier er det forholdsmæssigt let, specielt hvis
alle forældre er kommet videre med nye liv med nye kærester.
Eller hvis forældrene fortsat taler godt sammen og
respekterer hinanden, og at deres forhold er helt slut.
I disse familier er der ofte ingen problemer og
bordplanlægningen vil derfor være lige til. Dog er der
måske lige et par ekstra pap forældre, som skal med til
bords.
Her er et par eksempler på, hvordan I kan placere
hovedpersonerne, når der ikke er "gnidninger" i rækkerne.
Vi går her ud fra, at I vælger at lade alle hovedpersoner
sidde ved samme bord.
Brudens forældre er skilt og faren har en ny kæreste
Brudens stedmor, goms far, brudens mor, brudgom, brud,
brudens far, goms mor
Brudgoms forældre er skilt og moderen har fået en ny mand
Goms stedfar, goms mor, brudgom, brud, brudens far, brudens
mor, goms far
Alle forældre er skilt og har fået nye kærester
Goms stedfar, bruds stedmor, goms far, bruds mor, gom, brud,
bruds far, goms mor, bruds stedfar, goms stedmor
Det er desværre langt fra alle skilsmisser, som ender godt.
Og det kan være særligt svært, hvis skilsmissen er
forholdsmæssig ny, eller det kun er den ene part, som har
fundet en ny kæreste/er kommet videre med et nyt liv.
Det er derfor helt naturligt, at I vil have svært ved at at
placere jeres forældre og måske inviterede pap forældre.
Husk på at det er jeres store dag, og hvis I er bange for, at der skal
opstå uheldige situationer, hvis visse personer sidder for
tæt på hinanden så tøv ikke med at placere dem uden for
hinandens rækkevidde og synsvinkel.
I kan også vælge at droppe det traditionelle "højbord", hvor
brudeparret og de nærmeste sidder ved siden af hinanden. På
den måde kan I sprede jer selv, forældre og pap forældre ud
blandt de andre gæster.
Husk at det er jeres fest, og I bestemmer bordplanen. Føl jer
ikke presset af gamle traditioner og sure svigermødre.
Her er et par eksempler på hvordan I kan placere
hovedpersonerne, når der er gnidninger, eller hvis I vil
undgå at der opstår gnidninger.
Vi går her ud fra, at I vælger at lade alle hovedpersoner
sidde ved samme bord.
Brudens forældre er skilt og faren har en ny kæreste
Goms mor, goms far, Bruds mor, gom, brud, bruds far, bruds
stedmor
Brudgoms forældre er skilt og moderen har fået en ny mand
Goms far, bruds mor, gom, brud, bruds far, goms mor, goms
stedfar
Alle forældre er skilt og har fået nye kærester
Bruds stedfar, bruds mor, goms stedfar, goms mor, gom brud,
bruds far, bruds stedmor, goms far, goms stedmor
Bordplan når forældre er gået bort eller ikke kan deltage
Ofte er dette ikke noget problem med et manglende
familiemedlem. Hvis den ene eller flere af jeres forældre er
gået bort eller ikke kan deltage, og I gerne vil sidde til
traditionelt højbords, kan I fylde de traditionelle pladser
ud med andre personer, som står jer nært fx bedsteforældre,
søskende eller bedste venner/veninder.
I kan også vælge at sidde ved runde borde og derved få
plads til flere gæster, som sidder tæt på jer ved hovedbordet.
Planlæg jeres bordplan online her på Bryllupsklar
På Bryllupsklar har vi en række
gratis planlægningsværktøjer her iblandt en meget nyttig
bordplanner.
Det betyder, at I online kan lave gæstelister og overføre
alle gæsterne til bords.
I kan løbende tilføje og fjerne
gæster og hele tiden rokere gæsterne rundt. Alt sammen kan
selvfølgelig gemmes,
så I kan vende tilbage og justere jeres bordplan.
Læs mere her
|