En brudepige er brudens hjælper.
Hvis du er blevet valgt som brudepige kan du stå for at arrangere
brudens polterabend og tage med bruden ud og se på
brudekjoler, støtte bruden i månederne, ugerne og dagene op
i mod brylluppet.
På selve bryllupsdagen kan du hjælpe bruden i kjolen, dulme brudens nerver, give
bruden strømpebånd på inden bruden træder ind i kirken. Du kan ligeledes sørge for at brudekjolen og sløret sidder perfekt
inden bruden træder ind i kirken, samt rette på slæbet og sløret
under vielsen.
Hvis du på eget initiativ udfører disse opgaver vil det støtte bruden rigtig
meget.
Det kan også ske at der sker noget uforudset lige før vielsen hvor du må træde
til. Fx kan det være en god idé at du som brudepige har nål og tråd, en lille
saks og sikkerhedsnåle, hvis der skulle ske noget med brudens kjole eller
udstyr. På den måde kan du måske hurtig redde en revne i brudekjolen eller et
tabt slør.
Sørg for at bruden drikker rigeligt med vand timerne inden vielsen, sådan at hun
ikke dehydrerer i heden.
Der er nemlig rigtig mange mennesker som glemmer at drikke vand når de er
optaget af noget andet. Og det er bruden på denne store dag.
Det er derfor også en god idé at have en flaske kold vand med når I forlader
hjemmet for at køre til kirken.
|
Ting som er gode at
have ved hånden
Udover vand, nål og tråd er det en
god idé også at have en neglesaks og neglefil og en
matchende neglelak med på turen. Det sker jo altid at en
negl flækker når vi mindst ønsker det.
Lommetørklæder og ekstra makeup er
selvfølgelig også et must, så du er beredt på alle
situationer også hvis bruden skulle bryde ud i tårer lige
inden indgangen til kirken eller under selve vielsen. Eller
hvis bruden skulle få læbestift på tænderne. Så er det rart
at kunne hende lidt op, så hun ser fresh ud igen.
Ekstra hårdspænder, hårlak og børste er også godt at have
ved hånden. Det kan ske at brudefrisuren skal rettes lidt i
løbet af den lange dag.
Der er formentlig et spejl når I
kommer frem til feststedet men det varer jo flere timer. Så
bruden vil måske sætte pris på et lille spejl, så hun selv
kan se at alt er OK i løbet af dagen.
Husk også hovedpinepiller og nogle
pastiller til både dig og bruden.
Det kan være at i får brug for dette :)
Hvis du har mistanke om regn, husk da også en paraply.
|
|
Hvis du er i tvivl om dine opgaver som brudepige så tal med
bruden om det. Sådan at I aftaler hvem der gør hvad i en
given situation og hvem som tager de fornødne backup ting
med. Lav evt. en lille huskeliste. På den måde undgår I at
glemme nogle basale ting som kan være guld være når uheldet
er ude.
Brudepigens tøj
Hvis bruden ønsker at du skal have en bestemt kjole eller
noget bestemt tøj på, så er det god stil at brudeparret
betaler dette. Dette aftaler du selvfølgelig med
brudeparret.
Hvis du helt selv vælger hvad du skal have på er det
selvfølgelig dig selv som skal betale, lige som hvis du var
almindelig gæst ved brylluppet.
Husk at du ikke må tage opmærksomheden væk fra bruden vad at
bære en større eller mere prangende kjole end bruden. Og det
er også dårlig stil at komme i hvid kjole med mindre bruden
ønsker dette.
Det er ikke almindelig skik at en brudepige skal holde en
tale for bruden/brudeparret. Det er mere vigtigt at du
retter din energi på at støtte og hjælpe bruden hvis der
skulle opstå "situationer".
Held og lykke som brudepige
|