Mit bryllupsbudget Min gæsteliste Min huskeliste Min ønskeliste Min Bordplan Mit kontrolpanel Mit bryllupsforum
Bryllupsforum Konkurrencer
Planlægningsværktøj Annoncør info
 

 

 

 

 

Brudeudstyr to die for

 

Brudeudstyr er en super vigtig del af den opsætning. På din bryllupsdag skal du ifølge traditionen bære noget nyt, noget gammelt, noget lånt og noget blåt. Det nye (fx et smykke) symboliserer, at du denne dag træder ind i en ny tilværelse.

Det gamle (fx et smykke du har arvet) symboliserer, at du tager lidt af din gamle tilværelse med dig. Det lånte (fx en håndtaske) symboliserer held, idet du skal låne en genstand fra en kvinde, som er i et lykkeligt ægteskab.

Det blå (fx et strømpebånd) symboliserer bestandigheden.
 

Brudeslør

Brudesløret har oprindeligt haft den funktion, at det skulle tildække gifte kvinders hår. Det var kun ugifte piger, som måtte have løsthængende hår. Først omkring midten af det 19. århundrede blev det sædvane at bære slør til bryllup, og det er også fra den tid, at traditionen med at rive sløret i stykker stammer fra.


Efter brudevalsen er danset, river gæsterne sløret i stykker, og dem der får en bid af det med hjem, vil blive ekstra lykkelige i fremtiden. Hvis du ikke har lyst til, at dit smukke slør bliver revet i stykker, så kan du gøre opmærksom på dette ved festens start. Det er helt OK i disse tider.

Eller du kan købe et lille billigt slør og sætte det i håret lige inden brudevalsen, så gør det jo ikke noget, at det bliver ødelagt.
 

Brudesko

Ifølge gammel skik skal du spare kobbermønter sammen, så du kan betale dine brudesko udelukkende med mønter. I dag er der stadig nogle, der gerne vil holde liv i den tradition at betale med mønter. Husk at stemme det af med den forretning, hvor du vil købe skoene, så du ikke risikerer at blive afvist ved betalingen.

En god idé er, at få nogle møntruller i banken, på den måde er det nemmere for butikken at tælle mønterne op og sværere at afvise din betalingsmåde. Du må ikke få skoene foræret af brudgommen, det betyder uheld.


Du skal også passe godt på skoene efter brylluppet, for så længe de er intakte, vil jeres ægteskab også være det.

Det er meget vigtigt, at du køber et par sko, som du kan holde ud at have på en hel lang dag. Køb skoene i så god tid, at du kan nå at gå dem til derhjemme, så undgår du vabler og ømme fødder på din bryllupsdag.

Du skal også være opmærksom på, at dine fødder meget nemt kan komme til at hæve op i løbet af festen, så hvis du vil være helt på den sikre side, så køber du skoene i et nummer større, end du normalt bruger og lægger en sål i. Hvis skoene begynder at klemme i løbet af aftenen, så tager du bare sålen ud.

Hvis du vælger sko med en åben snude, og skal have nylonstrømper på, så husk at købe strømperne uden syning i tåen, det ser pænest ud.

Brudetaske

Du skal have en lille taske, hvor du kan have læbestift og andre småting i. Og så skal den selvfølgelig være pyntelig. Du kan finde taskerne i brudekjole butikkerne, men du kan også sagtens finde en i en helt almindelig taskeforretning.

Det kunne måske være en fordel at købe en taske, som du kunne bruge efterfølgende til pænt brug.

Brudens diadem

Som prikken over i’et kan du sætte et diadem på hovedet. Diademet kan fx være besat med perler, blomster eller sten. Diademet kan godt sættes fast, selvom du ikke skal bære slør, det kan nemt sættes fast med hårnåle. Vær opmærksom på, at diademet skal passe til dit hoved. Ofte findes det kun i one size, men du skal ikke købe det, hvis det klemmer for meget om hovedet. Det er ikke altid, at du kan få det ”gået til”, og det vil være rigtig ærgerligt, hvis du får ondt i hovedet af at have det på. Så vær sikker på, at du har en god fornemmelse, når du prøver hårsmykket.

Du kan finde butikker med brudetilbehør i vores indkøbsguide se dette link




Besøg også vores super populære bryllupsforum. Læs alt omkring brudens udstyr, tilbehør og bryllupsplanlægning.
Søg inspiration iblandt tusindvis af brugernes egne bryllupsrelaterede billeder - Læs mere her



 

INDKØBSGUIDE

Beklædning
Smykker & gaver
Fotografer
Mad & kager
Festarrangører
Underholdning
Transport & rejser
Udlejning
Festartikler
Skønhed & mode
Polterabend


 

 

Presse information | Mediebureau |  Forretningsbetingelser  | Annonce information

Copyright © Bryllupsklar.dk - H. C. Ørstedsvej 70 - 1879 Frederiksberg C