Mit bryllupsbudget Min gæsteliste Min huskeliste Min ønskeliste Min Bordplan Mit kontrolpanel Mit bryllupsforum
Bryllupsforum Konkurrencer
Planlægningsværktøj Annoncør info
 

 

 

 

 

Bryllupsgaverne skal håndteres

 

Når I inviterer mange gæster til jeres bryllup, vil I også få mange bryllupsgaver, og det er jo dejligt.
Men det bedste er hvis de bryllupsgaver, I får, også er noget, som I ønsker jer eller kan bruge.

Det er en lille smule stressende, at skulle ud at bytte 30 gaver fra brylluppet, inden de 14 dages bytteret udløber.
Og det kan være svært at finde på ting at bytte til, hvis I ikke på forhånd ved, hvilke gaver I ønsker jer.

 

For at undgå al bytteriet og for at sikre jer, at I får de bryllupsgaver, som I ønsker jer, er det en rigtig god idé at lave en gaveønskeliste. På ønskelisten kan I skrive, hvilke gaver I ønsker jer, hvad gaven koster og i hvilke butikker gaven kan købes. Hvis I ønsker jer flere af en slags f.eks. 12 tallerkner så skiv også det. Det kan være at, gaven bliver delt imellem flere gæster eller at flere gæster splejser om gaven.

I kan benytte vores online ønskeliste til at koordinere alle gaver samt udsende gavelister til jeres gæster og gavekoordinator.
 

Hvis I har svært ved at finde på bryllupsgaver, så kunne et forslag måske være at ønske jer gavekort til specifikke butikker, lækre ting til hjemmet, rejsegavekort eller gavekort til gode oplevelser.

 

At ønske sig rede penge er ikke særlig velset, og der er stor chance for at I sætter jeres gæster i en forlegen situation. Så undgå dette.



Gavekoordinator til bryllupsgaverne

En rigtig god idé som de fleste brudepar vælger at benytte sig af er en gavekoordinator.

 

En gavekoordinator er en person, som koordinerer alle bryllupsgaveønskerne og fortæller gæsterne, hvad der er tilbage
på gavelisten.

 

Det er typisk en nær veninde til bruden, brudens mor eller gommens mor som agerer gavekoordinator.

 

Når I har fået aftalt, hvem der er jeres gavekoordinator, kan I skrive det ind i indbydelsen under praktiske oplysninger. Hvis indbydelsen allerede er sendt ud kan gavekoordinatoren efterfølgende sende en ønskeliste ud til alle gæsterne enten via e-mail eller via brev.

 

Det er så meningen, at de enkelte gæster mailer eller sms'er til gavekoordinatoren for at høre om det er i orden at de køber f.eks. den Bodum kaffekande som står på ønskelisten.

 


Koordiner dine bryllupsgaver online

På Bryllupsklar har vi selvfølgelig et værktøj, hvor I fortløbende kan tilføje jeres gaveønsker på en ønskeliste. Her har I mulighed for at skrive gaveønsker, hvor gaverne kan købes, antal og stk. pris.
I kan tilføje navn og kontaktoplysninger på jeres gavekoordinator og sende det hele til alle jeres gæster via det e-mail modul, som er i værktøjet.

Efterfølgende modtager alle gæsterne jeres ønskeliste med gavekoordinatorens navn og kontakt oplysninger. I har også mulighed for at sende ønskelisten ud ad flere omgange og skrive personlige beskeder til dem, som I sender til.
 

Du kan læse mere om vores populære planlægningsværktøjer under gratis planlægningsværktøj.


 

Åbning og opbevaring af gaverne fra bryllup

Det kan godt tage et pænt stykke tid (1 time til 1½) at åbne alle bryllupsgaverne og læse alle de tilhørende kort. Specielt hvis I har en stor omgangskreds, eller der er mange med til festen. De fleste brudepar vælger at åbne gaverne til receptionen eller inden selve bryllupsmiddagen starter, hvilket er meget anbefalelsesværdigt.

 

At åbne bryllupsgaver er ofte et trækplaster, og en del af gæsterne vil næsten altid stå omkring jer, når I åbner gaverne. Hvis I ikke får åbnet gaverne inden middagen, er der først mulighed for at åbne gaver igen efter brudevalsen, da en bryllupsmiddag tager hele aftenen.

 

På det tidspunkt er det de færreste brudepar, som ønsker at stå 1½ time og pakke gaver op. Det er jo her alle skal op og danse og more sig og helst sammen med jer. Hvis I åbner gaver her, er det med stor fare for at festen og stemningen vil dø helt ud og folk så småt vil begynde at gå hjem. Så hvis I ikke når det før middagen, så vent til dagen efter.

 

I får mange bryllupsgaver på jeres bryllupsdag. Derfor er det en rigtig god idé, hvis I allierer jer med en eller flere gæster, som sørger for at skrive små papirsedler med navne på, som bliver sat på jeres bryllupsgaver. På den måde kan I bagefter huske, hvilke bryllupsgaver I har fået af hvem. I har derved væsentligt nemmere ved at skrive et personligt takkekort til gæsterne.

 

Hvis I skal overnatte ude på hotel, så husk at sørge for, at der er nogen, der tager hånd om at få pakket jeres bryllupsgaver ned og bragt hjem til jer. Eller sørg for at aftale med feststedet, at I kan lade gaverne stå til dagen efter. Sørg dog altid for at tage pengegaver med jer med det samme. Husk på at andre folk end jeres bryllupsgæster ofte har forholdsvis fri adgang til lokalet, hvor jeres fest holdes. (Her tænker vi specielt på serveringspersonale og gæster ved andre selskaber f.eks. hvis jeres fest holdes i en restaurant eller på et hotel).

Hvis jeres bryllupsfest afholdes i et selskabslokale så sørg for at holde hoveddøren låst, så uvedkommende ikke kan liste sig ind og stjæle jakker og gaver.

God fornøjelse med alle jeres dejlige kommende gaver.




Besøg også vores super populære bryllupsforum. Se hvordan de andre brudepar koordinere deres bryllupsgaver.
Søg inspiration iblandt tusindvis af brugernes egne bryllupsrelaterede billeder - Læs mere her



 

INDKØBSGUIDE

Beklædning
Smykker & gaver
Fotografer
Mad & kager
Festarrangører
Underholdning
Transport & rejser
Udlejning
Festartikler
Skønhed & mode
Polterabend


 

 

Presse information | Mediebureau |  Forretningsbetingelser  | Annonce information

Copyright © Bryllupsklar.dk - H. C. Ørstedsvej 70 - 1879 Frederiksberg C