|
Fortæl ham gerne hvor meget det betyder for dig, at han
hjælper til og vigtigheden af, at I er ude i god tid.
Hvis I er heldige, har I måske nogle søde venner, søskende og
familie, som er aktive I at hjælpe jer med at få færdiggjort
huskelisten. Det kan jo være, at de automatisk bliver
inddraget i bryllupsplanlægningen i forvejen måske som
toastmaster, gavekoordinator, brudepige, bestman eller
lignende.
Selve huskelisten kunne se sådan her ud
- Bestil kirke eller rådhus
- Udarbejd et bryllupsbudget (Se værktøjet Bryllupsbudget
under planlægningsværktøjerne)
- Udarbejd en gæsteliste (Se værktøjet Gæsteliste under
planlægningsværktøjerne)
- Bestil festlokale eller restaurant
- Bestil bryllupsmenuen
- Bestil bryllupskagen
- Arrangér serveringspersonale
- Bestil bryllupsfotograf
- Bestil musik og anden underholdning til festen
- Bestil transportmiddel til dagen
- Bestil tid til brudehår, makeup og negle
- Køb brudekjole
- Køb brudesko
- Køb smykker, lingeri, strømpebånd og øvrigt tilbehør
- Køb tøj til brudgom
- Bestil bryllupsrejsen og husk evt. vaccinationer, visum og navneskift i pas
- Indhent og udfyld en ægteskabserklæring (Se praktiske link
under planlægningsværktøjerne)
- Aflevér prøvelsesattest til vielsesstedet (Se praktiske
link under planlægningsværktøjerne)
- Køb vielsesringe
- Køb/design invitationer og send dem ud
- Udarbejd en ønskeliste (Se værktøjet Ønskeliste)
- Vælg gavekoordinator
- Køb/design takkekort, bordkort, menukort, risposer m.m.
- Vælg forlover (ved kirkelig vielse)
- Vælg 2 vidner (ved både borgerlig og kirkelig vielse)
- Vælg brudepiger og –svende
- Vælg toastmaster
- Bestil brudebuket, knaphulsblomster, borddekorationer m.m.
- Arrangér overnatning til gæsterne (privat indlogering eller hotel)
- Forbered tale/sang/event til din tilkommende
- Øv jer på brudevals
- Bestem hvilke salmer der skal synges i kirken
- Gennemgå vielsesritualet og ceremonien med præsten
- Udarbejd en bordplan (Se værktøjet Bordplanner under
planlægningsværktøjerne)
- Køb morgengaver
- Veksle penge til bryllupsrejsen
- Pak en taske med almindeligt tøj hvis I skal overnatte ude på bryllupsnatten
- Sørg for at makeup, sikkerhedsnåle, plaster og andre praktiske ting er i brudens taske til selve dagen
- Afsend takkekort
Rigtig god fornøjelse med planlægningen af jeres bryllup.
Hvis du ikke har gjort det endnu, så tilmeld dig i vores
bryllupsforum og se under
Min huskeliste - super gratis værktøj til dig!
|