Hvis du vil være helt gennemført, så går du ud og investerer i et lækkert sæt lingeri. Du bør købe bh’en inden din brudekjole bliver rettet endeligt til, så du kan lave den sidste prøvning med bh’en på.
Husk nu at købe nogle trusser, som sidder ordentlig, de må ikke krybe op. Det ser jo ikke særlig pænt ud, hvis du skal gå og rette på dem, for man kan næsten ikke lade være, hvis de generer. Undgå g-strengstrusser hvis du ikke er vant til at bruge dem, det vil bare føles generende.
Hvis du vil have selvsiddende strømper så vælg nogle af en ordentlig kvalitet. De skal have en indvendig silikone kant og en bred blondekant. Undlad at komme bodylotion på lårene, inden du tager strømperne på.
Hvis du overholder dette, vil strømperne blive siddende, hvor de skal. Du kan også købe strømpeholder, så behøver strømperne ikke at være selvsiddende. Og sidst men ikke mindst skal du huske at købe et strømpebånd. Det er efterhånden blevet helt fast skik, at bruden viser sit strømpebånd i løbet bryllupsfesten
|