Brudekjole trend 2010

Artiklen er skrevet med hjælp fra vores samarbejdspartner Jesper Høvring.

Vi har bedt den anerkendte dressmaker Jesper Høvring give os sit bud på brudekjole moden for 2010. Læs artiklen og bliv inspireret af de fantastiske designerkjoler. Rigtig god fornøjelse.

Blonder på kjolerne

Vi kommer til at se flere og flere blondekjoler, enten på hele kjolen eller som detaljer med de fineste franske eller spanske blonder. Kjolerne bliver mere romantiske og lidt mere bly. Vi har længe set de bare skuldre, men nu skal de dækkes lidt til. Det kan enten være med små blonde puf ærmer a la Stolthed og fordom eller mere couture med een skulder strop.

Annonce ♥

Korte brudekjoler

Korte kjoler, Tea party dresses, er en stor ting den kommende sæson. Både som smalle stropløse kjoler eller de store ballon skørter eller tyl. Kan de evt. kombineres med, at der samtidig er lommer i kjolerne, er de helt perfekte. Kjolerne er lidt mere pigede, og der er meget mere fokus på skoene, som stadig spiller en stor rolle i modebilledet.

Brudeslør

Brudeslør hører sig til en brudekjole. Uanset om man er 20 eller 40, er det som regel flot med et slør til kjolen. De seneste år har slørene skulle være lange og gå ud over kjolen, og det tror vi aldrig rigtig går af mode. Men vi kommer også til at se flere og flere helt korte slør de såkaldte Birdcage slør.

Et helt kort stormasket slør der kun dækker den ene del af ansigtet evt. holdt fast af en flot hårbøjle med blomster eller et vintage hårsmykke med flotte sten.

Store brudekjoler

Store brudekjoler er altid med i alle kollektioner, og i år er ingen undtagelse. Det vil aldrig gå af mode at være godt korsetteret ind i taljen og have et stort brusende skørt sejlende efter sig. Det nye er, at taljen er flyttet op så den sidder hvor den rigtig talje sidder, og virkelig bliver understreget, evt. med et bånd eller draperinger.

brudekjole kort tyl skørt brudekjoler smukke blonder brudekjole atypiske stropper

Genbrug er også en stor trend. I disse finanskrise tider er der flere og flere, der køber en designer brudekjole, som kun er brugt en enkelt gang. Det er også vigtig, at kjolerne kan bruges igen enten i den farve, de allerede har, måske bare kortere, eller farvet i en flot sommerfarve.

Som designer er det en stor glæde, når mine kjoler enten bliver solgt videre eller syet om. Det er som om, de får et nyt liv og en ny historie.

Artiklen er skrevet af dressmaker Jesper Høvring.

Læs også Brudekjole trend 2009Brudekjole trend 2011Brudekjole trend 2012Brudekjole trend 2013

Få vores gratis e-bog + nyheder om bryllup