Brudekjole trend 2012

Bryllupsklar har interviewet de dygtige og erfarne brudekjole eksperter fra Panayotis Brudekjoler for at få et indblik i brudekjole trenden anno 2012. Vi på Bryllupsklar er vilde med 2012 moden, og vi håber også, at du kan blive inspireret af alle de smukke nye brudekjoler. Rigtig god fornøjelse.

Brudekjoler skal vælges med hjertet

“Vi har besøgt de store brudemesser og modeshows i Paris, London og Barcelona for at checke bryllupsmoden anno 2012. Og valgmulighederne kan virke helt uoverskuelige, så uanset hvad moden dikterer, vil det vigtigste altid være, at du vælger en brudekjole, der matcher dit bryllup og understreger din personlighed” siger Michael Panayotis.

“Og hvilke detaljer skal du så kigge efter? En stor del af inspirationen er hentet fra 50’erne og den victorianske stil. Begge stile er tilført moderne asymmetri og mere naturligt pynt”.

Annonce ♥

Royale brudekjoler inspirerer

“De store royale bryllupper i 2011 har naturligvis også sat sit præg på 2012 brudekjole moden i særdeleshed det royale bryllup mellem Prinsesse Kate og Prins William. Så 2012 bliver også året, hvor du ser forskellige udgaver af Kate’s smukke brudekjole.

Mest af alt fordi brudekjolen i høj grad er en naturlig og klassisk brudekjole, som mange kommende brude kan se sig selv blive gift i – nemlig en klassisk A-silhuet med flotte romantiske blonde ærmer”.

“Brudepigen Pippa Middleton brød jo i manges øjne den uskrevne regel om ikke at komme i hvidt. Men hendes elegante fishtail silhuet ses på mange brudekjoler, og stilen er her krydret med flotte blonder og en super elegant og eksklusiv silke satin”.

satin brudekjole havfruesnit blonde brudekjole havfruemodel

Brudekjoler à la 50’ernes Hollywood glamour

“Et andet hovedtema i brudekjole moden 2012 har hentet sin inspiration i de glade 50’ere. Høje taljer og store skrud er smagfuldt krydret med naturlige elementer som ægte fjer eller silke blomster”.

brudekjole kæmpe skørt og silkeblomster

Vandfald og lækre blonder er in

“Et par vigtige detaljer, som er værd at holde øje med i 2012, og som kan vise, om du er en ægte Fashionista, der har helt styr på modedetaljerne. Vandfald er en god detalje, som er værd at være på udkig efter. Enten i ryggen, i udskæringen eller begge steder. Vandfald er med garanti en detalje, som vi kommer til at se mere af i 2012”.

“Lækre blonder og mindre bling-bling. Blonder forbindes stadig med noget ultra feminint og romantisk, og spås en bedre fremtid end perler og krystaller som pynt. Brudekjoler anno 2012 har mere dæmpet pynt end tidligere set, og gerne eksklusive franske Calais blonder.

Et farvet smart bånd eller bælte til at bryde den hvide farve bliver også en af de helt store detaljer i 2012 – og båndet/bæltet må gerne være i en farve, der matcher gommens tøj, eller brylluppets farvetema generelt”.

brudekjole corsaga med bling brudekjole skørt vandfaldseffekt

Korte brudekjoler hitter i 2012

“Et gennemgående træk er dog spået til at blive det store hit i 2012: Den korte brudekjole som kjole nr. 2 til festen om aftenen. Flere og flere brudepar vælger at blive ved festen til den lyse morgen. Når man nu har betalt for festen, kan man jo lige så godt deltage i hele arrangementet.

Det kan være en udfordring at feste og danse i det helt store skrud, og det kan også være meget hårdt for en sart brudekjole. Så ligesom de fleste mænd køber 2 skjorter, vil vi se flere brude komme til festen i en ready-to-party kort brudekjole” afslutter Michael Panayotis.

kort brudekjole plisseret overdel kort brudekjole med blomster

Artiklen er skrevet i samarbejde med Panayotis Brudekjoler. Hvis du vil se endnu flere smukke brudekjoler så besøg panayotis.dk og på shop.panayotis.dk

Læs også Brudekjole trend 2009Brudekjole trend 2010Brudekjole trend 2011Brudekjole trend 2013

Få vores gratis e-bog + nyheder om bryllup