Se de smukke brudekjoler hos Budolfsen Kjoler

Artiklen, der er leveret af vores samarbejdspartner Budolfsen Kjoler, indeholder billeder af super flotte brudekjoler.

I intime og idylliske omgivelser udenfor Børkop ved Vejle finder du Budolfsen Kjoler. Forretningen, der startede som et fritidsprojekt tilbage i 2015, er i dag en fuldtidspassion for indehaver, Gitte Budolfsen.

Af Christian Lundquist

Et gammelt udtryk siger, at ’hastværk er lastværk.’ Og det passer nærmest perfekt på den måde, som Gitte Budolfsen driver sin forretning på. For hvis der er én ting, som er vigtig, når det handler om brudekjoler, så er det tid. God tid.

”For mig er det vigtigt, at kunden først tager et valg, når hun har den rigtige mavefornemmelse. Jeg vil hellere sende hende hjem og ’sove på det’ end at sende hende ud ad døren med en kjole i hånden, som stadig skaber tvivl hos hende,” fortæller Gitte, der sammen med sin mand driver Budolfsen Kjoler.

Budolfsen Kjoler

Gitte Budolfsen, indehaver af Budolfsen Kjoler

Af samme grund er der altid afsat to timer og kun til én brud ad gangen, når kunder bestiller tid til et besøg på den nedlagte landejendom udenfor Børkop. Her har Gitte Budolfsen siden 2015 haft sin forretning, hvor universet af hvide kjoler går hånd i hånd med afslappet indretning og landlig idyl. Alt sammen noget, som hun oplever, er med til at skabe ro om besøget, når en kunde træder ind ad døren.

”Der er masser af følelser på spil i processen med at finde drømmekjolen og nogle af brudene kan godt være helt anspændte, når de ankommer. Ved at være naturlig omkring dem og deres gæster kan jeg mærke, at jeg får dem til at slappe af,” fortæller Gitte.

Og selvom to timer til at prøve kjoler måske kan lyde af meget, er det helt bevidst:

”Man bliver overrasket over, hvor hurtigt de flyver afsted.”

For der skal være ro omkring den proces, som jagten på den perfekte brudekjole er.
”En brudekjole skal være en, hvor hun tænker ’wow!’, når hun ser sig selv i spejlet, og hvor hun kan mærke kroppen sige ’aaahh.’ Det ydre kan jeg og hendes gæster hjælpe hende med, men den indre følelse er helt hendes egen.”

Budolfsen Kjoler

Brudekjole fra Bianco Evento model Makira, forhandles hos Budolfsen Kjoler

Budolfsen Brudekjoler

Brudekjole fra Bianco Evento model Heather, forhandles hos Budolfsen Kjoler

Budolfsen Brudekjoler

Brudekjole fra Bianco Evento model Delphine, forhandles hos Budolfsen Kjoler

Den enkelte brud i fokus

Hvor der i større forretninger sagtens kan være flere prøverum side om side – og langt til kjolerne ude på lageret – lægger Gitte Budolfsen vægt på den nære oplevelse. Der er aldrig mere end en enkelt brud på besøg ad gangen og med et prøverum og sofaarrangement til gæsterne, der befinder sig centralt imellem kjolerne, er det helt naturligt, at både brud og gæster bliver inspireret og kan få lyst til at gå på opdagelse i kjoleuniverset.

”Jeg oplever at mange brude ikke ved hvilken type brudekjole, de skal vælge, og derfor kan have svært ved at beskrive deres ønsker med ord, fortæller hun.”

”At inddrage bruden og hendes gæster aktivt i udvælgelsen af de kjoler, som skal prøves på, giver mig derfor et indblik i hendes version af en drømmekjole og hvad hun umiddelbart føler sig tiltrukket af.”

Budolfsen Brudekjoler

Brudekjole fra Bianco Evento model Ariosa Plus Size, forhandles hos Budolfsen Kjoler

Budolfsen Brudekjoler

Brudekjole fra Bianco Evento model Vivienne Plus Size, forhandles hos Budolfsen Kjoler

Der er i øvrigt kjoler nok at kigge nærmere på. Showroomet er vokset fra 1 til 2 etager og har et sortiment på over 300 brudekjoler, 200 konfirmationskjoler og bredt udvalg af accessories.

”Jeg er en person, som har en meget bred smag, og det bærer butikken præg af”.

Men det brede udvalg repræsenterer samtidig også, hvor forskellige brudene er og hvor forskellige ønsker, de har. Det er en verden hvor detaljerne gør hele forskellen og det er vigtigt, at der er noget for enhver smag.

Gitte fremhæver især det tyske brand Bianco Evento, der laver dejlige lette og enkle brudekjoler i tyl, chiffon eller blødt satin.
”Brudene elsker dem for deres komfort og udtryk. De har en fantastisk pasform i både små og store størrelser, så derfor er der altid kjoler hjemme fra str. 34 til 48/50 i dette brand, fortæller hun.”

Budolfsen Brudekjoler

Brudekjole fra Bianco Evento model Pavia, forhandles hos Budolfsen Kjoler

Budolfsen Brudekjoler

Brudekjole fra Bianco Evento model Azaria, forhandles hos Budolfsen Kjoler

Budolfsen Brudekjoler

Brudekjole fra Bianco Evento model Drina, forhandles hos Budolfsen Kjoler

Derudover brænder Gittes Budolfsens hjerte for bæredygtighed, hvilket betyder, at brugte brudekjoler kan komme i kommission og få mulighed for at glæde endnu en brud. En god måde at få anderledes og spændende kjoler ind, der supplere sortimentet.

Uanset hvad du søger, har grundholdningen – og sloganet – i Gitte Budolfsens forretning ikke ændret sig siden 2015. Budolfsen Kjoler – ”fordi det skal føles rigtig”. Er man på jagt efter den enkelte Chiffon-model eller den ultimative prinsessekjole, kan Budolfsen Kjoler hjælpe med det meste. I landlige, afslappede omgivelser, hvor god tid, grundighed og den helt rigtige følelse er i centrum.

Vi her på Bryllupsklar takker for denne artikel, og hvis du vil se flere smukke brudekjoler, så kan du besøge budolfsenkjoler.dk

Få vores gratis e-bog + nyheder om bryllup