Eventyrbryllup i skoven

Som i et eventyr….

Nord for København, i hjertet af den historiske Dyrehave, ligger Peter Liep’s Hus, som er navngivet efter den tidligere skytte og skovløber Peter Liep, som drev stedet som traktørsted fra 1888 og frem til sin død i 1896.

Annonce ♥

Peter Liep’s Hus er kendt for sin charme, dem der har besøgt stedet som gæster kan ikke sige andet, og selvom bygningen igennem de mange forgange år har gennemgået flere restaureringer, så er stedet stadig tro mod sin historiske fortid. Kom med indenfor og læs mere herunder.

Smukke minder i smukke omgivelser

Med dådyrene græssende i baghaven og hestevognene ude foran hoveddøren emmer det hvidkalkede hus af historie, romantik og charme.

De smukke omgivelser i skovens dybe stille ro med alle naturens farver skaber intet mindre end en unik mulighed for at holde et uforglemmeligt bryllup, uanset hvilken årstid I skal giftes.

peter-liep's hus

kronhjort i skoven

Forårets smukke skær og store lysegrønne bøgetræer omringer på fineste vis begge selskabslokaler og deres udendørs miljøer.

På sommerdage, hvor solen står højt over den blomstrende gårdhave, falder lyset smukt over skoven og gårdhaven.

bryllupsgæster-på-terasse

gårdhave

Efterårets eventyrlige farvepalette giver omgivelserne et næsten malerisk udtryk.

brudepar-i-efterårsskov

Vinterens klare frost med sne på det stråtækte tag i skæret fra lanternernes levende lys og knitren fra ilden i pejsen skaber hyggelig og magisk stemning.

Pejsesalen

Pejsesalen med dens høje paneler, stuk og lysekroner er nyligt og nænsomt renoveret naturligvis med respekt for det originale lokale.

Gennem de smukke gamle vinduer er der fri udsigt til den smukke skov, en udsigt der kan nydes imens den lækre bryllupsmenu indtages ved opdækkede rundborde. Med andre ord er pejsesalen den perfekte ramme for et dyrehavebryllup.

pejsesalen peter lieps hus

pejsesalen peter liep's hus

Havestuen

Havestuen, husets nyeste lokale, som emmer af skovbryllup, hvor I kommer helt tæt på naturen ved kig gennem gulv-til-loft store fløjdøre med sprosser. Dørene kan åbnes op til en skøn terrasse, som kan anvendes under hele brylluppet.

I lokalet er den gamle havebar bevaret og er nu integreret som en fast del af lokalet, og her kan I servere skønne drinks efter middagen til jeres gæster.

havestuen-peter-lieps

Middagen

Maden til et bryllup spiller en central rolle, og derfor er der selvfølgelig lagt meget stor vægt på, at I får det bedste serveret til jeres bryllup. Menuerne varierer efter årstiden, men et eksempel på en sommermenu kunne fx være:

~ Danske asparges med kapersvinaigrette toppet med romørejer

~ Helstegt oksemørbrad med glaserede skalotteløg, stegte små gulerødder, ovnstegte danske kartofler og timiansauce

~ Chokoladefondant med vaniljeis og råmarinerede bær

Se priser og øvrige tilkøb 

I trygge hænder

Peter Liep’s Hus har stor erfaring med romantiske bryllupper i alle størrelser, så de kan hjælpe med planlægningen og sørge for, at hele dagen bliver skræddersyet til jeres specifikke ønsker.

Det er en dag, som folk husker resten af deres liv, så der må ikke være nogen slinger i valsen – både i bogstavelig og overført betydning.

Hvis du vil vide mere om bryllup på Peter Liep’s Hus så besøg deres hjemmeside.

 

Få vores gratis e-bog + nyheder om bryllup