Bryllupskager fra Bake My Day

Hos Bake My Day har de specialiseret sig i at designe nogle ret enestående og fashionable kager. Her på Bryllupsklar er vi simpelthen faldet pladask for alle deres flotte kager. Vi bøjer os i støvet for variationen, fantasien, kreativiteten og de kunstneriske evner er så høje, hvilket de forskellige kager også tydeligt bærer præg af.

Vi har taget et kig indenfor hos Bake My Day, men vi advarer dig på forhånd. For hvis du sidder og er lidt lækkersulten lige nu, så vil din kage trang bestemt ikke blive mindre, efter du har læst denne artikel og set de flotte billeder af alle de lækre kager.

Metalliske bryllupskager

Metal og bryllupskager er måske ikke lige den kombination, som først falder dig ind. Men den tanke kan du godt begynde at vænne dig til, for resultatet er helt uimodståeligt, hvis det bliver udført korrekt.

Annonce ♥

Det bedste ved metalliske kager er, at du kan tilpasse kagerne enhver stil; sarte broderier i guld udstråler en luksuriøs stemning, mens geometriske former giver et friskt og moderne look. Vælg mellem sølv, kobber eller guld.

Bryllupskage i lag med metalliske detaljer

Bryllupskage med metalliske detaljer i guld

Buttercream – altid populær

Går du efter en mere hyggelig og afslappet stemning, så er en lækker buttercream bryllupskage et oplagt valg. Kagerne har et lidt “tilfældigt og knap så opsat look”, men netop dette er meget æstetisk og smukt, og så smager de ganske enkelt himmelsk.

Annonce ♥

Personlige præferencer er jo nøgleordet, når vi snakker kagedesign, hvilket er grunden til, at vi elsker buttercream kagernes fleksibilitet. Alt fra ingredienser til smag og farve kan tilpasses individuelle ønsker. Og så er denne kage altid en crowd pleaser, jeres gæster vil helt sikkert elske den.

buttercream bryllupskage 4 lag dekoreret med blade og roser

Buttercream bryllupskage dekoreret med friske blade og roser

Naked Cake

Vi elsker de nøgne kager, som er et rigtig lækkert alternativ til de mere traditionelle bryllupskage. Kagens rå look afslører, hvad der gemmer sig inderst.

Til sommerbrylluppet er bær et vidunderligt match og til efterårs- og vinterbrylluppet, kan du fylde dine lag med årstidens frugter, såsom æbler, pærer, kakifrugter og endda blodappelsiner. Måske med smeltet chokolade eller caramel?

sort hvis naked cake med friske blomster

Naked cake pyntet med friske blomter

Håndmalede bryllupskager

Hos Bake My Day kan du også få dekoreret din kage med håndmalede illustrationer. Fx jeres initialer eller monogram, et yndlingscitat eller nogle smukke blomster der matcher til bryllupstemaet. Det er bare at lade fantasien folde sig ud og sætte jeres helt eget præg på bryllupskagen.

Bryllupskage 2 lag med håndmalede blomster

Bryllupskage med håndmalede blomsterdekorationer

Rustikke bryllupskager

Rustikke bryllupstemaer er super populære for tiden, og den trend ser vi også indenfor bryllupskager. Naturen spiller ofte en stor rolle i det rustikke tema, og særligt træ er et materiale, vi ofte ser gå igen i temaet.

Annonce ♥

Nyd lige detaljerne på denne her fantastiske bryllupskage. Man kan meget nemt fristes til at tro, at det er en kage i to lag placeret på en tyk træ klods. Men den tykke træklods er rent faktisk også kage. De aflange stykker træ er lavet i fondant, som er håndmalede, så de ligner træstykker. Eminent stykke arbejde.

rustik bryllupskage ligner træ og lys

Rustik bryllupskage i 3 lag pyntet med guld og håndfarvede dekorationer

Sukkerblomst bryllupskager

Kagen der aldrig går af mode. En klassisk bryllupskage dekoreret med sukkerblomster inspireret af fx brudebuketten, årstid, kjolens farve osv. Sukkerblomster har ynde som friske blomster uden deres flygtige, falmende natur. Disse blomster inspirerede dekorationer er ikke kun skønne at se på, de smager også pragtfuldt.

bryllupskage pyntet med sukkerblomster

Bryllupskage pyntet med de fineste sukkerblomster

Kagebord

Hvem siger, at I skal nøjes med en slags kage? Hvorfor ikke servere et helt kagebord, det vil give jer muligheden for at skabe en visuel vidunderscene af forskellige indbydende kager.

En åbenlys fordel er, at man får lov at smage på mange forskellige slags kager og som en anden lille side gevinst, så slipper jeres gæster for at stå i kø i længere tid, da de kan plukke fra mange sider af.

bryllupskage og andre kager

Overdådigt kagebord med bryllupskagen i centrum

Tema bryllupskage

Del jeres historie og lad Bake My Day skabe jeres fortælling. Fx om hvordan I mødtes eller fælles interesser for musik, rejser eller film. Som fx denne her kage med Game of Thrones tema, vi er blown away her på redaktionen over denne fantastiske kage.

bryllupskage med drage og skæl

Bryllupskage med Game of Thrones tema

Stort tak til Bake My Day som har leveret billederne til denne artikel. Hvis du vil se flere bryllupskager eller vide mere om Bake My Day så besøg hjemmesiden bakemyday.com

Få vores gratis e-bog + nyheder om bryllup