Rockabella

Vores farverige vintage bryllup, d. 23.06.12 - HJÆÆÆLP MIG!

111 indlæg i dette emne

DET FØRSTE GLIMT!

Det er SÅ underligt, at tænke over denne begivenhed i datid, og ikke som noget kommende længere..!

Mit hovede har ikke slappet helt af endnu, men det er vel heller ikke så nemt efter et helt års planlægning, hvor man altid har haft brylluppet i baghovedet. Ligemeget, hvor vi var, så havde jeg altid øjnene åbne for at se, om der var noget, der inspirerede mig. Gik vi ind i en butik, spejdede jeg automatisk efter evt. pynt vi kunne bruge. Smagte vi noget nyt mad overvejede jeg altid, om det måske kunne serveres.

Nu skal jeg ikke tænke på alt det mere og skal derfor lige omprogrammere mit hovede......

Nu er det til gengæld fyldt med de mest fantastiske minder...! Minder om en dag, som taget ud af en drøm! En dag, der gik så rasende stærkt, at man nogle gange fik lyst til lige at sige Stop og lade tiden gå i stå for en stund.

Jeg har endnu ikke glemt de voldsomt hektiske dage op til, hvor både Emil og jeg var omvandrende zombier pga søvnmangel og stress. Men det fylder intet lige nu..! Og snart vil jeg sikkert slet ikke rigtig kunne huske den del længere, men kun alle de mange dejlige oplevelser vi havde..!

Jeg har sådan set frem til at fortælle om vores fantastiske dag - også for at få genopfrisket det hele for mig selv igen!

Jeg har faktisk en planlægningstråd også, men den er ikke noget at råbe hurra for. Jeg har simpelthen ikke brugt den godt nok, da jeg i stedet brugte mit krudt på en blog, hvor jeg har lagt alle mine tanker ind. Så det kan godt være, at det for nogle virker meget nyt alt det her..! Men jeg vil da også lige starte med kort at samle lidt af min planlægning op her, fx vil jeg da lige fortælle lidt om min kjole..!

Vi har endnu ikke fået billeder fra fotografen endnu, og siden han var en meget grundig mand, tror jeg faktisk ikke rigtig der blev taget så mange privat billeder. Så billederne må i altså lige vente lidt på endnu - lige som vi skal...! (Kom nuuuuuu!!!)

Men et enkelt billede har vi fået tilsendt af ham, nok som en lille smagsprøve, og det skal i da heller ikke snydes for..! Glæder mig til at fortælle og vise jer mere!

post-49986-0-26956800-1340739060.jpg

Redigeret af Rockabella
1

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

EN KJOLE BLIVER TIL!

:c166:

- Den er nemlig hjemmelavet! Jeg er uddannet designer og har derfor altid drømt om selv at designe Kjolen. Den skulle så sys af min brudepige, der er skrædder - helt perfekt! :loveshower:

Da min personlige stil er ret 1940/50'er inspireret, skulle kjolen selvfølgelig også være det. Jeg startede derfor med at samle inspiration forskellige steder, og kom til sidst frem til mit endelige design. Arbejdstegningen blev lavet og sendt afsted til min veninde - nu lå det i hendes hænder..! For en brud må som bekendt ikke sy sin egen brudekjole, da ethvert sting ville betyde en tåre i ægteskabet. Så jeg kunne kun se på..!

Jeg tror jeg nu vil lægge lidt billedspam ind af processen. Der manger lige de sidste billeder hun ikke har sendt til mig endnu, men de kommer bare senere! God fornøjelse!

(Det kommer lidt i flere omgange..!)

post-49986-0-10206600-1340740548.jpg

post-49986-0-70624000-1340740570.jpg

post-49986-0-08289500-1340740596.jpg

post-49986-0-75121500-1340740611.jpg

Redigeret af Rockabella
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Den travle dag før...!

Vi var udemærket godt klare over, at vi ville få ret travlt om fredagen. Der skulle gøres klar derhjemme, kattene skulle afleveres i pension, sønnens ting skulle pakkes så han kunne passes af bedsterne, og der skulle pyntes op. Vi havde lagt en rimelig god tidsplan.... meeen.... Den holdt ingen steder. Det startede med, at vores bil valgte at gå i stykker! SElvfølgelig skulle det ske i dag. :blink:

Nå, afsted til værksted, hente en lånebil. Så videre til Vejle, hvor der skulle hentes en lejebil, en stor varevogn. Den skulle vi bruge til at læsse alle de mange ting vi skulle pynte op med, samt drikkevarer, borde osv osv. Men det, der virkelig forsinkede vores tidsplan var, at vi begge bevægede os i snegletempo... Vi var begge SÅ smadret fra de sidste mange dages travlhed og lige i dag følte vi, vi bare ikke havde mere energi tilbage -dårlig timing!

Så det gjorde, at vores tidsplan skred længere og længere bagud.

Mange timer senere end vi havde planlagt, havde vi så læsset bilen og var klare til at rykke afsted.

Da vi kom ud til feststedet fik jeg heldigvis en 'second win', så nu kunne jeg godt lidt igen, selvom jeg kunne mærke, at det virkelig var på de sidste reserver jeg kørte.

Det første, jeg skulle klare, var at sy vores bordduge. Jeg havde gået og ledt efter lila bordduge i så lang tid, og til sidst givet op. Så jeg havde købt en ordentlig omgang lilla polyester stof - IKKE nervøs velour!!!! - som så lige skulle klippes og så skulle der sys lidt ekstra på i bredden. Imens jeg gjorde det, satte min hubby bordene ind. Lidt efter lidt fik hvert bord en dug på, og også gardinerne blev skiftet ud. Vi fjernede en del af lokalets vægpynt, da det var meget country/western inspireret.... ikke lige os! :lol:

Nu kunne vi så komme i gang med at pynte bordene. Jeg havde ikke nogen decideret plan om, hvordan de skulle se ud, bortset fra jeg gerne ville have, de skulle være forskellige. Og så i vores farver selvfølgelig, pink, lilla og turkis!

Det tog længere tid, end jeg havde regnet med, men blev til gengæld også rigtig fint!

Nu skulle vi have loftpyntet op. På det her tidspunkt var forloveren heldigvis kommet for at hjælpe! Pyntet bestod af lanterner, der skulle hænges i forskellige højder over hvert bord. Over hovedbordet blev der hængt tre store hvide rispapirslamper. Det var SÅ smukt, da der kom lys i lanternerne! :biggrin:

Imens mændende gjorde det, gik jeg i gang med at pynte de cupcakes, der skulle gøre det som bryllupskage. De blev så fine!

Til sidst skulle bordene dækkes og der blev sat bordkort og menukort på bordene. Færdig!! Kl 22.10 - 5 timer senere end vi havde regnet med...!

Nu vente vi næsen hjemad igen, min brudepige var nu også kommet. Endelig hjemme gik mændende i gang med at rydde stuen til receptionen. Vi havde ellers købt en pavillon, men stolede ikke rigtig på vejret.

Min brudepige og jeg gik imens på første sal, og her skulle jeg have kjolen på... For første gang!! :cheerleader3: :cheerleader3: :cheerleader3:

Indtil nu havde den kun eksisteret i mit hovede og på tegnebrættet, samt i lagenlærred. Og hvor var det fantastisk at se den på for første gang, her dagen inden brylluppet! Den var alt det jeg havde drømt om og mere til!!

Men færdig, det var den ikke..! Nu skulle vi lige klippe slæbet til, så den fik den rigtige længde. Det tog lige lidt tid inden det var helt rigtigt, og der skulle jo også klippes flere lag..! Men til sidst var den i mine øjne intet mindre end PERFEKT!

Da jeg langt om længe kunne få mig selv til at træde ud af kjolen igen, besluttede vi os for at gå i seng. Mændene nedenunder var stadig i gang, men stod fast på, at de ville klare det selv. Derudover skulle de også aflevere lånebilen på værkstedet endnu, da en anden skulle bruge den.

Der gik ikke længe, inden jeg faldt i en dyb og dejlig søvn, med et stort smil på læben..! :thumbsupsmileyanim:

Redigeret af Rockabella
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Nøej, denne beretning glæder jeg mig til at læse og se meget mere til :loveshower:

Sikke et fedt bryllupsbillede og dejligt at se din "kjole-design-fase", jeg er nemlig selv ved at få syet min kjole...

...Og din er da bare blevet fantastisk flot :wink:

Mer', mer', mer'... :biggrin:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Fedt at se, at der er nogle, der har lyst til at se og høre mere! Det er jo skønt, når nu man selv mener, at ens eget bryllup er verdens mest fantastiske begivenhed..! :fløjt:

Nå men, så vil jeg da fortsætte..!

Bordene og Feststedet

Det var faktisk først et par dage før brylluppet, at vi fandt nogle runde borde. Vi havde ledt tidligere i planlægningen engang, men blev enige om, at det var for fjollet en ekstra udgift, nu vi havde et lidt lavt budget. MEN, så fik jeg min hubby til at ringe til et forsamlingshus i nærheden, for der vidste jeg,de havde runde borde. Han spurgte om vi måtte leje dem, og det måtte vi gerne. Hvad det skulle koste? 30kr stykket?? Ja tak! :thumbsupsmileyanim:

Og det var bare så skønt, for jeg har altid drømt om runde borde!

Nå, lad mig spole frem til pyntedelen..! Som jeg skrev tidligere, blev det hele klaret dagen inden. Pyha, det var meget arbejde!

Inspirationen til vores borde, var vintage og så lidt 'orient'-agtigt! Og så ville jeg utroligt gerne have, at alle bordene var forskellige, så det ikke kom til at se alt for stringent ud.

Borddugene var, som før skrevet, hjemmesyede og lilla. Som centerpiece var der på hvert bord forskellige blomster i pink og lilla, der var bl.a. klokkeblomster, marguritter og min yndlingsblomst, gerbera. På nogle borde stod blomsterne på store pinke fade, på andre stod de på guldfarvede stofduge.

Derudover var der masser af fyrfadslys. De stod i hvert deres glas, som vi havde købt i genbrugsbutikker. Glassene havde jeg så pyntet ved enten at male på dem, lime silkepapir på dem, binde sløjfer om dem og meget andet.

Det kan umiddelbart godt virke lidt rodet, men da det hele var holdt i vores farver, plus den gyldne farve som ekstra pift, gik det hele op i en meget smuk højere enhed.

:biggrin:

Servietterne valgte jeg at holde ret enkelt, jeg tog tre servietter - en pink, en lilla og en turkis med blomst - og rullede dem ind i hinanden og bandt en turkis sløjfe om dem.

Bordkortene var en af mine personlige favoritter! Det var ganske enkelt kyskager, jeg havde skåret en lille rille i, og så satte jeg det lille navneskilt i! Supersmukt! post-49986-0-62161300-1340831559.jpg

Menukortene havde jeg delt op i tre små kort, en med forret, en med hovedret og en med dessert, som jeg så satte rundt om borddekorationen.

Noget af det, der virkelig gjorde det hele hyggeligt, var de mange lanterner vi fik hængt op. Jeg havde en idé om at videreføre borddekorationerne op i luften, så hvert bord fik sin egen lanterne 'søjle'. Gæsterne fandt hurtige ud af, hvor man skulle tænde lanternerne, og det var SÅ fint! Over hovedbordet hang der så i stedet tre store rispapirslamper - smukt! :heart:

Nå men her er et billede af, hvordan salen så ud før vi gik i gang:

post-49986-0-04706000-1340831612.jpg

Redigeret af Rockabella
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Billeder fra oppyntningen

De første billeder viser den færdig pyntede sal. Jeg synes desværre aldrig, man kan indfange den stemning, der er i sådan et lokale, på et billede. Men jeg kan godt fortælle jer, at da ovenlysende blev slukket og der var gang i lanterner og fyrfadslys, var det intet mindre end fantastisk! På det ene billede kan man stadig se lidt af stedet pynt hænge, som sadlen, men det blev fjernet kort efter. Vi fik også hængt nye gardiner op, som i kan se!

post-49986-0-99327600-1340872243.jpg

post-49986-0-49939200-1340872312.jpg

Redigeret af Rockabella
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Sikke en dejlig morgen – fyldt med gaver!!

Efter en lang dag med oppyntning og en dertilhørende alt for sent aften, fulgte en lidt underlig nat.. Min hubby var kørt om til sin kammerat, hvor han skulle overnatte, vores katte var afleveret i pension og vores søn sov hos bedsterne. Min brudepige sov på gæsteværelset, da hun lige skulle få styr på de sidste hemmelige ting..! Så det var lidt ensomt, når jeg normalt er vant til at soveværelset i løbet af natten bliver invaderet af katte og søn..

Om morgenen vågnede jeg en hel time inden vækkeuret. Jeg havde ellers planlagt at sove helt til kvart i otte, men det kunne jeg da godt glemme alt om. Det var ikke fordi jeg var nervøs, næ, jeg var bare alt for glad for at kunne sove..!

Lige så stille kunne jeg høre, hvordan min brudepige begyndte at vågne inde på gæsteværelset. Mens hun smuttede ind på badeværelset listede jeg nedenunder for at hente hendes gave. Jeg synes nemlig helt bestemt, hun havde fortjent en lille ting, også selvom den aldrig ville kunne opveje det store stykke arbejde hun har lagt i kjole, polterabend osv osv.

Hendes gave havde jeg købt et år tidligere i Paris og det var et lille smykkevedhæng med masser af **Bling**!

post-49986-0-57641500-1340879569.jpg

Hun blev rigtig glad for den og det endte med hun havde den på hele dagen!

Så var det min tur til at pakke op. Min hubby og jeg havde nemlig besluttet os for, at give hinanden en lille ting på selve dagen, i stedet for morgenen efter. Jeg havde glædet mig rigtig meget til at se, hvad han havde fundet på, for han var bare så hemmelighedsfuld omkring det og havde fortalt, at han havde glædet sig til at give mig den.

Og da jeg så åbnede den lille æske, blev jeg bare så glad! For indeni lå der et par af de smukkeste øreringe af min yndlings smykkedesigner, Zarah Voigt. Jeg havde længe gået og sukket efter hendes smykker, men følte aldrig, at jeg havde overskud til at købe noget af det..! Glæde!

post-49986-0-34615200-1340879046.jpg

Jeg havde selvfølgelig også købt noget til ham. Af mig fik han to biletter til et show med vores yndlings stand-upper, Eddie Izzard.

Sikke en dejlig måde at starte dagen på!

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer