Beretning del 2:
Lørdag morgen og formiddag:
Stod op kl. 7.30 og spiste lidt morgenmad. Makeup kom kl. 9 og frisør ti minutter efter. Min mor fik ordnet sit hår, mens jeg fik lagt makeup. Jeg kunne godt mærke at jeg begyndte at blive lidt spændt og nervøs. Efter makeuppen fik jeg ordnet mit hår. Der var ingen stress i løbet af formiddagen og vi fik snakket og grint en masse, Fik det største grineflip med makeup artisten, som er en gammel klassekammerat. Det var SÅ dejligt!! Min veninde havde hårkrise, så frisøren ordnede da også lige hendes hår! Da jeg skulle i tøjet og have smykker på, kom nerverne virkelig!! At se det hele samlet var nervepirrende, men følte mig SÅ smuk!
Min far kom og vi fik taget lidt billeder og så kørte vi afsted mod kirken.