Så måtte jeg hoppe med og få lavet mig en planlægningstråd. Der er god tid, men jeg er lidt en perfektionist og vil gerne have styr på alting så tidligt som overhovedet muligt.
Lidt om os
Jeg hedder Marie, er 21 år og går pt. på GSK med henblik på at søge ind på veterinærmedicin til sommer..vi krydser fingre for at jeg kommer ind i første forsøg. Min forlovede er 34 år og uddannet kiropraktor, han arbejder på Amager og er skide god hvis man godt må være sådan lidt forudindtaget. Vi har været sammen i 4 år til april og været ude for lidt af hvert. I november 2015 var jeg ude for en ulykke hvor jeg mistede hukommelsen fuldstændig, så jeg glemte altså også alt om min søde forlovede. Han var rigtig sød og tålmodig, og vi fandt heldigvis hinanden igen. 11. oktober i år kom han hjem til en lejlighed fuld af levende lys og en dødnervøs kæreste, som efter et kort "du er fantastisk, jeg elsker dig og intet ville gøre mig mere lykkelig end hvis vi du ville bruge resten af dit liv sammen med mig" gik på knæ. Havde planlagt en masse søde ting jeg ville sige, men i øjeblikket kunne jeg slet ikke få dem ud. Heldigvis sagde han ja! Og nu er vi her.
Planlægning
Generelt
Dato: 07/07/2018
Budget: 35.000 kr.
Feststed: Mine forældres baghave, vi bliver viet på Odense Rådhus eller i en af Odenses parker hvis muligt
Menu: Noget laks til forret, rødt kød til hovedret og creme brulée til dessert
Bryllupskage:
Ringe: Titanium, tungsten eller lignende
Gæsteliste: 32 personer
Fotograf: Ikke booket endnu, men det bliver formentlig min bekendte Celine
Musik: Min lillebror har et eventfirma og sætter DJ udstyr op samt hyrer godt personale, han har lovet os en meget fordelagtig pris
Tema: Botanisk og minimalistisk
Farver: Grøn, guld og hvid
Blomster: Hvide silkepæoner, hvide roser, eucalyptus og diverse planter
Invitationer: Noget simpelt med lidt grønt
Bruden
Brudekjole: En smuk sag fra Ivy And Oak! Se den her
Sko: Flade
Smykker: Har fået lov til at låne min mors perlekæde, og så er jeg lidt usikker på resten
Slør: Et lille birdcage med perler
Buket: Min mor binder den, eucalyptus, hvide silkepæoner og lidt andet grønt, med et gråt silkebånd
Makeup og hår: Overvejer at lægge makeuppen selv, håret skal sættes løst op med en fletning og enten blomster eller lidt grønt
Gommen
Han vil hverken have nyt jakkesæt eller sko (han har også nogle særdeles fine sko han har fået af mig ), bare en ny skjorte
Manchetknapper: Speciallavet med monogram og dato