Ceciliesmor

Jeg gav engang (i anden anledning) min søster en pose salt (så hun aldrig kommer til at mangle krydderi i sit liv), noget brød (for at hun aldrig skal gå sulten i seng), nogen bloklys (for at lyset altid vil skinne i hendes liv) og måske kunne man også give en mønt (for at man aldrig skal komme til at vende den sidste 25'øre - eller dvs. 50'øre nu, hvor 25'øren udgår).

Jeg holdt tale og sang en sang for min mand. Det havde jeg det godt med, men nu er jeg heller ikke nervøs for at tale i større forsamlinger. Hvis du har det skidt med det, så skal du ikke gøre det. En anden idé er en fotomontage. Det lavede mine søskende til os, og det var et dejligt indslag mellem alle sangene og de 2 taler.

Jeg vil bare lige sige at jeg havde en skøn polterabend og der var ikke nogen der skændtes eller var specielt efter hinanden. Det var bare 2 gode veninder, som vist ikke var helt tilfredse med hinanden. Jeg synes de selv gjorde hvad de kunne for at skjule det over for mig, men jeg kender bare dem begge så godt, at jeg ikke kunne undgå at opdage det (og jeg burde nok egentlig have forudset det, fordi de er så forskellige). Jeg er bare ked af, at en helt 3. person skulle komme og fortælle mig om det, for dybest set kommer det jo ikke mig ved, og jeg kan ikke gøre noget ved det.

Vi havde et alletiders bryllup. Vi havde en rigtig rigtig god dag og oplevede at gæsterne havde det samme. Nu her bagefter har jeg så (fra i hvert fald 2 sider) hørt at en af gæsterne har været lidt ubehagelig til festen - ikke beruset eller noget - men har sagt nogen knapt så pæne ting til 2 af de andre gæster. Det er en person, som vi har meget med at gøre og som jeg er ked af at få at vide, der har opført sig sådan. Jeg har meget svært ved at tro på det, men er faktisk ked af at de 2 andre har sagt det til mig, for hvad pokker skal jeg gøre ved det nu? Noget andet er så at der var noget skudder-mudder mellem dem, som arrangerede min polterabend. Det havde jeg godt selv gættet (kunne godt mærke det lidt på dem). De 2, hvor det nok har været værst mellem, har heldigvis haft pli nok til ikke at sige noget om det, men det er der så en anden som har gjort. Hvad pokker stiller jeg så op - jeg ved jo ikke hvad der præcist er sket og jeg har egentlig ikke lyst til at vælge side. Så får jeg pludselig at vide, at en person ved brylluppet har sagt at min mand er kedelig og at gæsten ikke forstår hvorfor jeg dog gider være sammen med ham - jeg lader som om jeg bare er nysgerrig og beder vedkommende, som har fortalt mig det om at udpege personen på billederne fra festen. Hun udpeger så en person og fortæller at han fortalte hende det mens de var ude at danse sammen og hun er helt sikker på at det er ham, der har sagt det. Her er mit dilemma så, at det er et meget tæt familiemedlem, som ALDRIG danser og jeg har bare så svært ved at forestille mig at han kunne finde på at sige sådan om min mand - jeg tror ikke han synes at min mand er kedelig og hvis han gjorde ville han være alt for genert til at sige det. Det siger jeg så til hende, men hun fastholder, at det har han altså sagt, men at det måske var fordi han var fuld (han drikker ikke). Det er så den samme person, som har fortalt mig disse ting og jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre ved det. Hvorfor pokker fortæller hun mig disse ting (det er en veninde), og hvad forventer hun at jeg skal sige?

Åh, det er bare så svært. Jeg vejer selv ca. 15 kg. for meget og vil også rigtig gerne tabe mig. Det kan være svært at finde tøj, som både er smart og samtidig sidder pænt - også selvom jeg ikke er voldsomt overvægtig. Jeg ved dog fra mig selv, at jeg også har meget svært ved, når andre skal blande sig i mit udseende og mit tøj - også selvom det bliver gjort i den bedste mening. Det bliver kun sværere når det er en person, som selv er rigtig flot og slank der gør det. Flere gange er jeg kommet hjem med noget tøj, som jeg alligevel ikke ville komme til at bruge, fordi en veninde syntes at det så så flot ud og fordi "Anja, du bør altså bruge nogen flere farver". Det er meget muligt at det er rigtigt nok, men når man ikke selv har det godt med sin størrelse er det altså meget grænseoverskridende at dukke op i noget opsigtsvækkende tøj, for man vil tit helst, at der ikke er for mange, der lægger mærke til en. Derfor synes jeg at du skal lade hende være. Du har jo fortalt at du synes det kunne være flot til hende med f.eks. turkis tøj - så kan hun jo vælge at tage mod dit råd eller lade være. Jeg har i hvert fald selv let ved at blive ked af det, når slanke veninder fortæller hvad der kunne være flot til mig og gerne vil hjælpe mig med at finde tøj, for samtidig siger de jo til mig, at jeg ikke selv er i stand til at vælge tøjet.

Ja, det er faktisk ret svært at svare på. Den klare (og skriftlige) aftale var at brudebuketten (10 calla'er), de 2 brugepige-buketter (hhv. 6 og 2 calla'er) samt 3 knaphulsbuketter skulle koste 650,- kr. Men, da vi så skulle betale lød prisen pludselig på 1.800,- kr. i stedet........ Nu, for nylig, har jeg så sendt sagen til forbrugerklagenævnet, som (efter telefonisk samtale) mener at vi har en god sag - men kun fordi vi har aftalen skriftlig.....

Flere billeder ses her http://bryllupsklar.dk/forum/index.php?showtopic=51064

Bruden alene

Mit halssmykke og min buket

Kan I gætte hvem det er

Endnu engang

Once again

Hallo, det er os igen

Så er det kun brudeparret

Et mere