Jobela

Medlem
  • Content count

    408
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    2

Jobela last won the day on October 11 2013

Jobela had the most liked content!

Community Reputation

44 Excellent

About Jobela

  • Rank
    Monster Bridezilla
  • Birthday 04/11/1985

Kontakt

  • Hjemmeside
    http://

Profile Information

  • Vielses dato
    12.11.2011
  • Type vielse
    Kirkelig
  • Køn
    Kvinde
  • Lokation
    Nordrup, Slagelse

Recent Profile Visitors

1,924 profile views
  1. Så var det hele "overstået" og vi kunne forlade kirken hånd i hånd (arm i arm duede ikke) som ægtefolk. :7himmel: :7himmel: :7himmel:
  2. VIELSEN Så blev vi kaldt frem til selve vielsen. Det gik helt efter bogen, og da vi begge havde givet vores ja, gav vi hinanden vores første kys som ægtefolk og satte os ned. Min far havde i mellemtiden skiftet plads, præcis, som han skulle. Jeg er vild med det nederste billede - super fedt nærbillede.
  3. Vielsen blev begyndt. Vi havde jo 4 salmer i vores små hæfter. Disse var - Op al den ting som gud har gjort (valgt af Jan), - Nu falmer skoven (valgt af os begge), - I blev skabt som mand og kvinde (semi-pligt-salme; de andre var ikke så bryllupsagtige) og - Du, som har tændt millioner af stjerner (afgjort valgt af mig!). Under samlerne sad Jan og jeg og kiggede på hinanden, men da han stadig havde svært ved at holde tårene tilbage, kiggede han ofte væk. Det var simpelthen så sødt. Jeg dristede mig også til at skyde skoene lidt frem under kjolen, så han kunne se, hvilke, jeg havde på Mellem salme nr. 2 og nr. 3 holdt vores præst, Helene, følgende tale: Nu er den store dag kommet, som I har glædet jer til. En skøn november dag med sol, frisk vejr og høj himmel og roser i brudebuketten. Det er alt sammen kun til at blive i godt humør af. I har kendt hinanden i mange år. I har gået på samme musikskole i Ringsted. Johanne spillede trompet og Jan saxofon. I spillede i orkester og Big band sammen. I spillede sammen i mange år og kendte til hinaanden. I spillede også i showband og march orkester og rejste til Norge. Og så var det I spillede til samba festivaller i Danmark og på den tid begyndte I at snakke sammen, da var I 17 - 18 år. Og dernæst snakkede i lidt mere sammen og var vældig gode venner. Og da I var 19 år fandt I sammen som kærester, som en naturlig og dejlig ting i verden Det var bare jer der hørte sammen og sådan blev det. I har i været sammen i 7 år og nu har I inviteret os alle med ind til fest og glæde og bryllup i Nordrup Kirke, hvor I vil sige ja til hinanden foran alteret. Kære Johanne og Jan I er kommet her i kirken i dag for at sige ja til at leve sammen indtil døden jer skiller, fordi I elsker hinanden og ønsker at være sammen for altid. Og hvad er det så at elske hinanden? Ja, det er netop svært at svare på, for kærlighed og det at elske kan man jo ikke sådan lige se med det blotte øje. Men I kan mærke det og det er stærkt. Ordet kærlighed består af 9 bogstaver ”k-æ-r-l-i-g-h-e-d”. Jeg vil nu indkredse kærligheden ved at se på de ni bogstaver. For kærlighed er K for kammerat. Noget af det I sætter pris på, og som har været noget dejligt for jer er, at I taler så godt sammen. I har hinandens fortrolighed. I støtter hinanden. At være i familie med hinanden er ofte noget man ”tvinges” til, fødes til. Et kammeratskab og venskab er derimod noget man frivilligt og selv vælger. Et kammeratskab er bygget på et villet fællesskab. Man kan ikke tvinges til at være kammerater, derfor er det også så meget mere dyrebart, at være hinandens kammerat, være hinanden aller bedste ven.. Kærlighed er Æ for ærlighed. Kærligheden glæder sig ved sandheden. Ærlighed og sandhed er grundlæggende livsværdier uden dem forgiftes ethvert menneskeligt forhold. Vi kan måske godt fristes til en lille ”Hvid” løgn eller til fortielse, for sandheden kan jo også gøre ondt. Sandheden uden kærlighed kan være ødelæggende og ubarmhjertig; derfor skal sandheden frem i kærlighed. Med ærlighed kommer man længst. I jeres kærlighed er der ærlighed og sandhed, må I aldrig fristes til løgn og uærlighed. Kærlighed er R for ros. ”Hvorfor har du ikke tømt skraldespanden?” ”Nu har du igen smidt dit beskidte undertøj på gulvet”. Jeg håber, I kan høre hvor jeg vil hen. For det er rimelig sundt og styrkende at møde ros for det man gør godt, og ikke ris for alt det ligegyldige pjat. Uden anerkendelse vokser usikkerheden. Uden ros bliver selvværdet negativt. Skal vi sætte det på spidsen, så er det da OK at kritisere hinandens gøren og laden, men det bliver en kedelig affære, hvis man ikke også er opmærksom på at rose og påskønne alt det gode og fine ved den anden. Kærlighed er L for lighed. Lighed er ikke ens-hed; det er ligeværdighed. I er ligeværdige som mennesker. I er begge Guds underfulde skabninger, elsket af ham. I er begge mennesker, der elskes og æres for, hvad I er. Giv hinanden styrke og glæde og hengivenhed. Kærlighed er I for iver. Et godt råd i parforholdet er at komme hinanden i forkøbet med gode handlinger. I det kærlige ægteskab gør man ikke noget for hinanden som kvittering eller med løn for øje. Man gør dét, man mærker den anden trænger til. I det kærlige forhold gør man gode handlinger for at glæde hinanden, for at bære hinandens byrder, når de bliver for svære at bære alene. Kappes man om at gøre det godt for hinanden løses mange konflikter. Vær optændt af iver efter at være noget for den anden og for at lette hinandens byrder. Kærlighed er G for Gud. I din mand eller kone ser du et menneske skabt i Guds billede, elsket af ham og givet til dig som en pragtfuld gave. Derfor er det fint at være taknemmelig for hinanden med en taknemmelighed der ikke tager hinanden som en selvfølge, men som en ren foræring. Gud er jeres himmelske far, der lader nådens lys skinne over jer. Og når vi kan beder vort Fader vor… da er vores ægteskab i de bedste og stærkeste hænder, for størst af alt er kærligheden, og Gud er kærlighed. Kærlighed er H for hensyn Hensyn er følsomhed, opmærksomhed, barmhjertighed, overbærenhed, tilgivelse, ønske om glæde og velfærd, vilje til at sætte egne ønsker og behov i venteposition eller give afkald. Kærligheden søger ikke sit eget, bærer ikke nag og misunder ikke, sådan hørte vi det i kærlighedens lovsang. Tro på hinanden, vær hinanden tro. Og det næstsidste bogstav er E for eet. I ægteskabet er det ikke kun mig og mit, men det er vi og vores. At være eet betyder ikke at sidde lårene af hinanden. Men det betyder, at man aldrig helt slipper den anden. Selv når man køre hver til sit af gøremål, er man ikke alene og hjemløs. I hører til hos hinanden og I har hjemme hvor den anden er, og I er en del af hinandens tanker og længsler. Og det er fantastisk at være en del af den andens tanker og livsforståelse. At være eet er ikke at være ens. Men det er at være enige om forskellighedernes styrke i fællesskabet. Niende og sidste bogstav i kærlighed er D for drømme. Visioner, mål, ideer og planer skal I sammen arbejde på, skal I støtte hinanden i, skal drive jer frem på livets vej. Drømme er også håb. Håb om at leve sammen i troskab og kærlighed til hinanden og til Gud. Jeres liv er i evighedens lys, hvor drømme ikke brister og håb ikke gøres til skamme. Det var de ni bogstaver i kærlighed: K for kammerat Æ for ærlighed R for ros L for lighed I for iver G for Gud H for hensyn E for eet D for drømme Med disse ni ting i kærlighed vil jeg ønske jer et lykkeligt ægteskab, livsglæde, fest og farver, og Guds rige velsignelse. Meget lykke og velsignelse til. Amen Det var en skøn tale - og jeg kunne se på hende, at det lettede betragteligt, da hun så, at brudebuketten faktisk indeholdt ganske mange roser...
  4. Vi blev snuppet kl. 7 en lørdag morgen (4 uger før brylluppet, så vidt jeg husker). Og det var med en GTI-racer for fuld hjulspind i gårdspladsen og nok 30 mennesker. Det var fedt - og en seriøs overraskelse, for jeg havde helt afgjort ikke regnet med en PA til mig.
  5. Guuud hvor er det skægt - jeg er (næsten) sikker på, at min tidligere arbejdskollega var med til jeres bryllup - måske er hun endda din svigermor???? hun hedder Trine Dahl - jeg jobbede sammen med hende hos Forum Advokater i Roskilde. Jeg synes i hvert fald jeg har set billeder af dig med gemal på facebook, som hun havde uploadet. Sorry, hvis det er forkert - meeeeen, jeg tror nu den er god nok. Hvor var du SMUK:
  6. Og nu bliver der en lille pause - jeg skal lige ud til undervisning med hypsemand - men damn man bliver varm i kinderne af at genopleve de faktiske stunder....
  7. Nå ja - Tilbage til mig i våbenhuset. Musikken begyndte at spille og dørene blev åbnet - og egentlig stadig: RO PÅ. Hovedet lige på fars skulder; så er der intet, der kan gå galt. Men jeg kunne godt mærke på ham, at han var lidt nervøs - min store, stærke klippefaste far. Og da jeg så alle de glade ansigter, som alle sammen var kommet for vores skyld, kunne jeg mærke, at jeg smilte - fra øre til øre; så jeg næsten fik krampe i kæberne, men hvor var det dog bare inderlig ligegyldt. Og tanker om, hvor buketten skulle holdes, og hvor hurtigt/langsomt vi skulle gå - SKRÅT OP (undskyld sproget). Inden da havde jeg haft store tanker om, hvordan jeg ville reagere, og da jeg altid bliver meget berørt til andres bryllupper, var jeg sikker på, at jeg ville flæbe til mit eget - men der tog jeg fejl. Jeg var helt igennem lykkelig - og vi drejde om hjørnet, og nu kunne jeg se Jan. Åhhh hvor var det dejligt - han kæmpede til gengæld - og det samme gjorde hans far. Der var faktisk tale om en dobbelt-frederik Min far har også kæmpet kan jeg se på billederne. Han var piv-rød i ansigtet under hele turen op af gulvet (måske skulle vi have snuppet den dram inden vi tog hjemmefra.... ) Selv han havde fået en knaphulsblomst Vi blev sat, hvor vi skulle - skørtet blev lagt i de rigtige folder, og selve vielsen kunne begynde. Billedet her viser igen hvor dejligt vejr vi havde - det var simpelthen et svineheld (omend far var blevet blændet temmelig kraftigt fortalte han).
  8. Læg venligst mærke til svigerfars strømper og deres fine fine knaphulsblomster - som matcher farvetemaet... OG JEG HAVDE INTET HAFT AT GØRE MED BLOMSTERNE.
  9. IMENS ved kirken: Jan og hans forældre m.v. var kørt over til kirken allerede ved 3-tiden. Jan skulle jo tage imod gæsterne. Det har vi desværre ingen billeder af, hvilket jeg jo i sagen natur er lidt ked af. Jan havde fået til opgave (sammen med vidunderlige svigerinde Tine), at uddele kirkehæfter og risposer. Det blev - efter hvad jeg ved - gjort til fuld perfektion. Med 80 mand i kirken er der rimelig godt fyldt op.... Vi gik ikke så højt op i "din og min side" af kirken - derfor er det blandet familie og venner m.v. Ved alteret havde min skønne kommende mand indtaget sin plads med sin far. Og et af de der billeder, de ikke vidste, blev taget Meeeeen hvad - man kan jo ikke være fuldt fokuseret hele tiden...
  10. NÅ Far og jeg skulle altså afsted - jeg havde lovet min søster lige at smøre lidt sart rosa læbestift på inden vi kørte; og det huskede jeg jo så selvfølgelig ikke. Det er da klart. Da klokken var 15.25 listede far og jeg ud i bilen. Far måtte venligst holde buket, mens jeg listede ind i deres VW golf, hvor han havde lagt et rent tæppe på passagersædet. Skørt og slæb m.v blev foldet godt ind under benene (og over benene) på mig og buketten kom i hånden. Far satte sig ind som fører og afsted det gik. Vi har vitterlig ikke mere end 300 meter til kirken, så vi havde jo ikke ligefrem travlt. På vej derover begyndte kirkeklokkerne at ringe - og der begyndte jeg at få et sug i maven. Der holdt biler ALLE steder ved kirken, der ellers har en forholdsvis stor parkeringsplads. Vi havde dog også kunne se gennem vinduerne i huset, at flere af de yngre holdt over ved os, som vi havde henstillet til i invitationen, så det undrede egentlig lidt, at der var så mange biler ved kirken. Netop som vi kom kørende var der flere gæster, der ilede fra bilerne til kirken og venligt kiggede væk, så ikke de fik set for meget af mig.Det var dejligt. Vi måtte kaste bilen sådan lidt ukurant, men hva...man er vel æresgæst Ind i våbenhuset med os og mens vi stod der, kom min fætter med kone og to børn og undskyldte meget, at de fik set mig - de var kommet lidt sent ud af døren, men de nåede det. Døren blev lukket helt til ind til kirken. Jeg havde en pelskappe på - det var jo lidt koldt - og den måtte af. Far og kirketjeneren måtte lægge slæb og slør ud (måske ikke helt velovervejet, at jeg ikke havde tænkt på en kvindelig hjælper til dette job, men hul i det). Det blev klaret, selvom far nu nok ikke havde forestillet sig, at han skulle agere brudepige
  11. Ihhhhh - skønt med billeder - og hvor har I dog været kreative. :respekt: :respekt: Jeg skal afgjort have din omsyning i tankerne, når jeg (engang) får taget mig samme til at gøre noget ved min kjole. Men ja tak til skønne billeder af dig i dem.
  12. Jeg synes dælme ikke vi har set de billeder endnu???
  13. I know - det skal nok komme. Jeg er sikker på, at jeg er færdig med den til vores 1-års bryllupsdag :fløjt:
  14. Uh - kig vores; synes selv det var meget efterårsagtigt. Det blev i hvert fald på ingen måde hverken tuttenuttet eller lignende. P.s. Vi har stadig pomponer hængende i en stor del af hallen - og også vores fantastiske monogrammer.
  15. Kig min planlægning - er ikke liiiiige nået så langt i selve beretningen (Ups ) Vi havde hængt snore på kryds og tværs, så lyskæder lige under og endelig tyl. Det gav den feeedeste effekt.