Tauriel

Medlem
  • Antal besvarelser

    139
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Indlæg oprettet af Tauriel


  1. Mit bedste trick er vist det samme som lollers, nemlig at smide skoene. Det gjorde jeg under alle omstændigheder, mens vi spiste, for selvom jeg havde fundet nogle gode sko, så var de jo altså højhælede, pæne sko, og jeg havde gået en del, da vi var ude at blive fotograferet. Men jeg var ret glad for det også i forbindelse med at kravle op på stolen, for der havde da været lidt større risiko for at glide eller tabe balancen med skoene på.

    Og det var såmænd ikke så svært. Bare hive op i kjolen og få den ene fod op og så lige lade manden give en hånd :biggrin:

    0

  2. Vi sparede det op og fik i alt ca. 8000 i tilskud fra forældre. Vi brugte omkring 40.000 inklusiv bryllupsrejse, så de 32.000 sparede vi selv op. Det gjorde vi i løbet af de næsten 10 måneder, der gik mellem frieri og bryllup. Der kom dog lidt uventede penge, der gjorde det lettere (7000 tilbage i skat), men jeg tro nu nok, det var gået fint alligevel. Ellers havde vi en lille buffer i form af min svigermor, som ville kunne låne os 5-10.000 uden problemer, som vi så ville kunne betale tilbage i løbet af et par måneder eller 3 efter brylluppet.

    0

  3. Nå ja, for resten. Jeg slap også for selv at opbevare den i ret lang tid, eftersom jeg købte den i oktober, og den skulle tilrettes senest 15. december (en regel, de havde om kjoler købt på lagersalg) i en af deres butikker. Og da jeg fik den tilrettet først i december i butikken i København, så fik den bare lov art hænge hos dem, indtil en uges tid eller to før brylluppet (28/6), hvor jeg hentede den. Så man kan godt slippe for at opbevare den selv hele tiden.

    0

  4. Jeg sørgede for ikke at hænge min i skabet, hvor den ikke ville kunne hænge ordentligt frit, men bare på en dør. Den blev ikke spor krøllet, hvilket jeg tror, den ville være blevet i skabet. Hvis din mand ikke må se kjolen inden, giver det selvfølgelig et lille problem :cheerleader3:, medmindre du kan få den opbevaret hos familie eller venner - eller medmindre du har større skabe med bedre plads, end jeg har.

    Derudover har jeg også hørt det med at hænge den i badeværelset, mens man går i bad eller bare lader vandet løbe, så der kommer damp. Men jeg kan også oplyse, at min kjole ikke tog nogen skade af, at jeg pressede en fold , der skulle være der (ved en krave-/ærmeting), og som ikke sad så pænt, på plads med et strygejern med viskestykke mellem strygejernet og kjolen. Så bliver der en lille smule, tvivler jeg på, der sker det store ved at gøre det samme, bare du er forsigtig (det kommer muligvis an på stoffet; min er af polyester og i øvrigt også fra Lilly). Hvis den skulle ende med at få en del krøller, ville jeg nok bruge tricket med damp i badeværelset, men en enkelt lille fold kunne jeg sagtens finde på at bruge strygejern med viskestykke imellem til (og gjorde det altså også).

    0

  5. Medmindre du ved på forhånd, at der er en eller flere, der vil være meget utilpasse ved det, og som du gerne vil tage hensyn til, så kan jeg ikke se nogen grund til at bekymre sig om det; det er jo bare overtro.

    Vi havde 4 borde til vores bryllup, og der var 13 til bords ved dem alle sammen :cheerleader3:

    0

  6. Tænkte på......

    Hvis man skal sidde omvendt på toilettet, dvs man skræver jo egentlig over toilettet ikke?

    Hvad gør man så med trusserne??

    Knus fra

    ViTo, der ikke havde nogen problemer med at vende den rigtige vej ;)

    Det samme, som man plejer, trækker dem ned. Man behøver ikke have benene så langt fremme, at de kommer i karambolage med toiletkummen (den buer jo også noget indad). Det gik i hvert fald fint sådan for mig.

    I øvrigt et godt tip, det med at sidde omvendt. Godt nok havde jeg ikke verdens største kjole eller længste slør, men til gengæld var toiletterne ret små, så det med i det hele taget at få sig vendt kunne godt have været svært.

    0

  7. LOL!!! Og så taster jeg standardmålene 90-60-90 ind og ved I hvad den siger???!!! Den siger at jeg skal vælge en str 44 der kan tilpasses!!! Min veninde som har de mål ville da kunne være 2 gange i sådan en kjole..æ

    :boohoo:

    Det må da være lidt sært, deres udregningsstads, eller der må være stor forskel på de enkelte modeller. Mine mål er 90 - 69 - 89 (hold da op en smal talje din veninde må have, i øvrigt!), og jeg fik at vide på siden, at jeg ville skulle have en størrelse 40 der kunne tilpasses, pga. mit brystmål (hvilket i øvrigt var, hvad jeg havde, men det var ved brystet, den skulle syes ind :))

    Lige nu virker det bare, som om der overhovedet ikke er nogen rød tråd mht., hvordan Lillys kjoler er i størrelsen! For det er da alt muligt forskelligt, folk fortæller om.

    0

  8. Jeg dækkede borde, lagde ting i køleskabe, foldede servietter og al mulig anden gøren klar. Og sent på aftenen strøg jeg mandens skjorte og fik lige presset en kant på min kjole, der ikke foldede helt rigtigt :boohoo:

    Ja, vi havde altså først lokalet fra 18, så det havde været lidt svært at have aftenen fri. Resten af dagen gik i øvrigt med at lægge kager sammen og pynte dem samt med at hente blomster til bordene.

    Men jeres ideer lyder nu hyggelige og som en god idé, hvis man faktisk har tiden!

    (Og lige nu sidder jeg så og spiser enormt god chokoladekage, som var tilovers, så jeg får da hygge nu til gengæld :))

    0

  9. Jeg lagde makeup selv, og jeg gjorde det efter frisøren. Ellers skulle jeg have lagt makeup kl. 7 eller sådan noget! Og selv om min makeup holdt fint, så tror jeg altså, at så længe havde været lidt rigeligt at forlange :boohoo: Mit hår tog også lang tid at sætte, fordi det er temmelig langt og meget glat, så der skulle en god mængde af noget hårspray i inden curlerne, og så tog det en times tid i tørrehjelm, før det så var klar til, at curlerne blev taget ud. Samtidig havde vi bevidst valgt, at der skulle være god tid efter frisøren, så jeg kunne nå at slappe lidt af og få en smule frokost, og det synes jeg var virkelig rart. Så det er måske også noget, man skal tænke med i det og simpelthen lægge makeup på den side af frisørtiden, hvor man har bedst tid.

    0

  10. Æv æv æv :bearhug: Nu er det i morgen jeg har fået et begyndende forkølelsessår, skal have mens og har derfor alverdens PMS symptomer, var slet slet ikke tilfreds med den prøvemakeup jeg fik lavet i går og nu lover de gudhjælpemig også regn i det Nordjyske.

    :hug::bearhug:

    :bearhug:

    Det skal nok gå alt sammen, skal det!

    Jeg har lige fået at vide, at mine forældre, som skulle hjælpe til i aften med at gøre klar, bliver forsinkede, fordi en eller anden idiot har glemt sin taske i Odense, så nu skal den selvfølgelig behandles som potentiel bombe! Så jeg har oså liiiiige lidt brug for at gentage det med, at det hele nok skal gå for mig selv. Jeg havde jo lige regnet med, at når de kom, kunne jeg slippe min stress, fordi jeg så varsikker på, der var nogen, der kunne redde det hele, hvis et eller andet gik galt. Men hvad pokker, hvad skulle der egentlig gå galt?

    Så ja, det skal nok gå! Både for mig og dig. Og vi får en helt fantastisk dag i morgen.

    0

  11. For langt de fleste er det med det nye ret nemt, eftersom kjolen jo gerne er ny (og skoene og undertøjet og ofte også en masse andet). Det gamle er klaret, hvis du alligevel har et eller andet i forvejen, du gerne vil have på (f.eks. et smykke). Ellers kan du jo i princippet bare tage et eller andet, der betyder noget for dig og ikke er for stort, med i tasken (hvis du har en sådan). Det lånte var det, der voldte mig flest problemer, da jeg syntes det mest oplagte at låne var et smykke, men jeg havde valgt både halskæde og øreringe, så det skulle nærmest være et armbånd - men min mormor havde heldigvis netop sådan ét, som passede fint til resten. Så du kan jo tænke over, om der er noget, du mangler af dit udstyr og så forsøge at låne det frem for at skaffe det på anden vis. Alternativt er der igen muligheden for i stedet at tænke over, om der er noget (denne gang bare noget, der tilhører en anden), der betyder noget specielt for dig, og som du kunne have i tasken (eller på anden måde have med).

    Endelig så kan flere af tingene jo kombineres, f.eks. hvis det blå også er nyt, eller hvis det lånte også er gammelt.

    Nå ja, og jeg har set flere herinde fortælle om, at de har syet små ting (f.eks. noget blåt eller gammel) på indersiden af kjolen - det kunne være et alternativ til at komme små ting i tasken.

    Mine egne ting ender i øvrigt med at være: Nyt: Kjolen (og flere andre ting, men hvis nogen spørger, bliver det nok kjolen, jeg nævner); gammelt: Min halskæde med hjertevedhæng, som jeg fik i dåbsgave i sin tid; blåt: Mit strømpebånd; og lånt: Min mormors armbånd.

    0

  12. Hold da op, stakkels dig! Hvad pokker tænker han da på sådan at gå og være i tvivl uden at sige noget som helst?! For slet ikke at tale om, at han har noget kørende med en anden bag din ryg! Sikke et fjols. Du lyder til gengæld til at have været alt andet end et fjols og klaret situationen flot.

    :) - og masser af held og lykke med at komme godt videre efter det her!

    0

  13. Vi skal godt nok ikke vies udenfor, men inde i forsamlingshuset, men det er vel det samme dilemma mht., om man først skal se hinanden og gæsterne til vielsen. Vi vælger bare at tage imod folk inden vielsen - den er kl. 15, folk kan komme fra kl. 14, og vi er der selv fra 14. Jeg synes, det er nødvendigt med et lidt større tidsrum inden vielsen, hvor folk kan ankomme, fordi der kommer mange langvejs fra (så er det jo smart, de kan tage højde for mulige forsinkelser uden at risikere at skulle stå og vente helt alene på, at alle andre ankommer, hvis der så ikke er nogen forsinkelser), og når der er gæster, vil jeg foretrække at være der og kunne snakke med dem med det samme.

    0

  14. Jubii nu er der kun 2 dage til brylluppet :) - men nu siger vejrudsigten desværre regn igen :td:
    Den siger ingen regn her.. ifølge DMI.. :hug:

    Skal I ikke holde jeres bryllup i Ikast?

    Hovsa ... jeg havde slet ikke set, at den gik ind på helt specifikke byer, men kun den regionale for Kbh./Nordsjælland. Og den for Glostrup, som er det tætteste på, hvor vi skal giftes, er faktisk bedre end den for Kbh./Nordsjælland. Nemlig uden regn og med lidt sol mod lidt regn og ingen sol. Hmm, er nu lidt skeptisk mht., om de kan forudsige det med så stor geografisk nøjagtighed, at der egentlig er nogen forskel - men lidt rart er det da stadig :)

    0

  15. Vi holder vores bryllup i Herstedvester forsamlingshus. Der er service til 70 (så måske det er for lidt, når du siger ca. 70, hvis nu det er lidt over?), man står selv for alt, og det er måske nok ikke lige Ballerup, men heller ikke milevidt derfra.

    www.herstedvesterforsamlingshus.dk

    Og nej, hvor synd med branden, det må virkelig være træls at skulle ud at finde nyt, når man ellers havde styr på det!

    0

  16. Åhh.. Hvor jeg kender det.. Min cykel gik i stykker igår.. Banken har valgt at lave rod på min konto, så der er nu 1100kr jeg ikke kan hæve før på lørdag!!?? Hvad pokker kan jeg bruge det til..!!?? Og igår aftes røg bilen så.. SÅ den kan intet, vil ikke starte eller rokke sig ud af stedet.. Så endnu en mega udgift, som vi bare ikke har penge til.. :cheerleader3:

    Øv! :cheerleader3: Men med alle de uheld, må I da have en helt perfekt bryllupsdag til gode til gengæld!

    0

  17. Vi fandt trinene på nettet; de er meget nemme. Det med at ramme takten ordentligt er lige lidt sværere, men det klares fint med lidt øvelse, synes jeg (dog prøvede jeg med skørt på i går, det distraherede godt nok lidt. Men det skal nok gå, når jeg lige har prøvet det et par gange).

    0

  18. Nu er der kun 3 dage til og så er der selvfølgelig noget som er gået galt..........-min kæreste har mistet sin ipod og det er den vi skulle bruge som musik til festen-så nu må han prøve at se om han kan få købt en ipod touch i dag og derefter skal vi have lagt alt musikken over på den-total kaos :cheerleader3:

    Øv, det er da også typisk, at den slags lige vælger at ske, når det er allermest upraktisk. Håber I får styr på det hurtigt!

    :cheerleader3:

    0

  19. ÅHHHH nej har lige været inde på DMI og der står at der kommer regn på lørdag :thumbsupsmileyanim: og det gælder både københavn samt dronninglund

    ( som er i nærheden af jeg skal vies)-jeg håber at det ændrer sig igen.

    Øv ja, jeg har også lige kigget. I det mindste står der, de kun forventer et par mm, så det kan vel næppe styrte ned hele dagen. Og det kan nå at ændre sig i løbet af ugen. Det har altså bare at holde tørt i hvert fald til fotograferingen, så vi ikke skal nøjes med det kedelige lille rum i forsamlingshuset, der er regnvejrsplanen. Så kan det til gengæld få lov at styrte ned lige fra vi går til bords og til, vi skal hjem igen, hvis det vil - hvis bare man kunne slå en handel af med vejret!

    0