nuserchip

Medlem
  • Content count

    213
  • Joined

  • Last visited

Community Reputation

0 Neutral

About nuserchip

  • Rank
    Hvem sagde bryllupstosset? Mig - naaarj!!!!! :)
  • Birthday 02/21/1980

Kontakt

  • Hjemmeside
    http://

Profile Information

  • Vielses dato
    31.01.2009
  • Type vielse
    Kirke
  • Køn
    Kvinde
  • Lokation
    Hillerød
  1. Vi valgte Susannes køkken, og det fortrød vi ikke. Maden var lækker og veltiberedt, og huntilpassede uden problemer menuen efter vores ønsker (Min mand kan ikke lide fisk) Derudover benyttede vi os også at det serveringspersonale hun kender - og det var super proffesionelle og havde styr på alt.
  2. Mad

    Vi benyttede Susannes køkken her, det var virkeligt lækkert. Vi hyrede også vores personale gennem hende, og de var super proffesionelle og havde styr på alt. Jeg kan i hvert fald varmt anbefale Susannes Køkken.
  3. Åh ja forresten - og så husk at øve dig højt foran spejlet. Du skal kunne høre din egen stemme og hvordan du udtaler ordene, det er em teknik jeg selv bruger når jeg skal tale foran ange mennesker, uanset om det er en tale eller arbejdsrelateret. Gør det så mange gange at du til sidst kan den i søvne, det gør det MEGET lettere når det for alvor gælder, så træder hjeren ligesom selv i kraft hvis man bliver nervøs og derfor bliver lidt forvirret. Øve øve øve det er mit bedste råd
  4. Hej Matilde Du kan se mintale til min mand her i min bryllpsberetning. Jeg forsøgte at lade være med at tænke så meget over hvad man plejede at gøre, og skrive en tale der fotalte ham og ikke mindst alle gæsterne , hvor meget jeg elsker ham. Min plan var at lægge ud lidt morsomt med noget hvor folk måske tænkte lidt - okay, hvad har det egentligt med en bryllupstale at gøre. Hvis man kan få folk til at grine lidt i starten så letter det stemningen, ikke mindst for en selv, når man står der med alle folks blik rettet mod en. Derefter prøvede jeg at beskrive hvad det er ved ham jeg godt kan lide uden at gå i detaljer, for hvis man snakker for længe om det samme så mister folk let fokus. Det er jo også umuligt at komme omkring det hele, men det er heller ikke nødvendigt, så længe man får understreget pointen. Til sidst havde jeg så lagt det tunge skyts ind. Det fungerede rimeligt godt, og folk kom med mange komplimenter for talen. Så prøv at tænke lidt ud af boksen med hensyn til hvordan man plejer at gøre, og begynd allerede nu at notere alle de små ting du kunne tænke dig at have med i talen. Jeg begyndte allerede 3 måneder før at skrive sætninger ned i en lille sort bog jeg havde i tasken, og det var en stor hjælp da det hele skulle sætes sammen til en tale. Håber det kan bruges Lisbeth
  5. Hej Anja! Først et stort FYtil mig selv - jeg har jo slet ikkeværet inde og ønske tillykke, har været så optaget af mit eget bryllup. Nå men bedre sent end aldrig så her kommer det tillykke Hvor er du bare smuk på de billeder, glæder mig sådan til at se og hører mere det tegner til at blive en rigtig dejlig beretning. Men tag den nu lige lidt med ro så du kan få den arm i orden igen. Du kan være helt sikker på at vi ikke løber nogen steder - jeg sidder i hverfald og venter i spænding. Sender gode tanker til din arm om hurtigtat blive frisk. Lisbeth
  6. Kapitel 6 – En fest fuld af kærlighed Og så blev et tid til brudevalsen. Klokken var 20 minutter i tolv, men Allan blev af en eller anden grund stresset, og med et befandt vi os på dansegulvet, med modstridende fødder der krævede hele hjernens opmærksomhed for at makke ret. Og folk bare klappe og klappede i noget der føltes som evigheder, mens jeg med tankens kraft forsøgte at få dem til at bevæge sig. Til sidst lykkedes mit tankeeksperiment – eller også blev de trætte af at se på vores hjælpeløds brudevals, for de begyndte at komme nærmere og nærmere for til sidst endeligt at afslutte torturen. Så skulle strømpen klippes, men der var selvfølgelig ingen der havde medbragt en saks, så det endte med den blev skåret med en urtekniv. Bagefter opdagede jeg så at min mor havde været på toilettet, og derfor kun havde se de sidste 30 sekunder af valsen, men skidt pyt – hun gik ikke glip af så meget, i hvert fald ikke danseteknisk. Heldigvis er vores udskejelser også foreviget på video, så hun kan se det hjemme i stuen. Det var nu blevet tid til dans, og bandet, der netop var færdige med at spille brudevals, gik i gang med deres imponerende repertoire af nye og gamle klassikere. Og sikke de kunne. Endnu en gang vil jeg sende mine varmeste anbefalinger afsted til Jens og Georg. JA måske ikke verdens mest opfindsomme navn men vi vil alligevel aldrig glemme dem, for hold da kæft hvor var de bare gode. Tænk at to mand kan lyde sådan – man skulle nærmere tror vi havde hyret et helt orkester. Jo det var vist ret heldigt at vi tilfældigvis stødte ind i dem, da de en kold november aften stod på et helt tomt torv i Hillerød og spillede i anledning af Hillerød by night. Sådan kan man jo også finde det perfekte band til festen. De spillede non-stop til kl. 2.00, og både Allan og jeg var på dansegulvet næsten hele tiden – både med hinanden og vores gæster. Da klokken blev 2.00 spillede de den sidste sang ”You look wonderful tonight” Og hele dansegulvet emmede simpelthen af kærlighed. Stort se alle par var ude og danse med hinanden – det var en fantastisk oplevelse. Og så skete det. Lige mens jeg stod der, helt tæt med Alan og vuggede til de smukke toner – der følte jeg mig uendelig lykkelig. Jeg tror ikke jeg nogensinde før har følt så stærk en lykkefølelse, og jeg ved ikke om jeg nogensinde vil føle det igen. Det var som om at hele verden i et kort øjeblik var fuldstændig perfekt – det var magisk. Da bandet var færdige kom de ned til os og gav os hver et kæmpe knus. De havde aldrig nogensinde før spillet til en fest med så meget kærlighed sagde de, og der var ingen tvivl m at de også havde følt magien under den sidse sang, for de var næsten helt rørte. Så blev der serveret natmad mulligatawny suppe.Vi havde egentlig taget mere musik med på en computer, men det kom aldrig rigtigt i brug. Det kunne på ingen måde måle sig med det fantastiske band, og folk var vist også så småt ved at være trætte. Kun min lille søster og hendes roommate der var inviteret med fordi hun bare har været en kanon støtte for min søster omkring alt det her bryllupshalløj og fordi hun e smadder sød, var stadig i fuldt hopla – men efter et par forgæves forsøg på at få gang i dansegulvet igen fik det tilbud om et lift hjem, og endte så i byen – men det vist en helt anden historie. Vi andre blev siddende og snakkede og hyggede mens selskabet langsomt forduftede ud i den klare vinternat efterhånden som deres taxaer dukkede op. Det var virkeligt dejligt at sidde der en timestid og snakke med alle dem man ikke rigtigt havde nået at få snakket med. Til sidst var det kun Allan og mig og min far og hans kone der var tilbage. Vi samlede de mest værdifulde gaver og kontanterne sammen, men lod resten af gaverne stå inden vi satte os ind i min fars lejede bil. Klokken var 3.39 da vi kørte ud gennem porten til skolen, og lige lidt over 4, da min far og hans kone satte os af hjemme i Hillerød. Så manglede kun bryllupsnatten, men den vil jeg ikke gå nærmere i detaljer med. Vil dog gerne lige bekræfte myten om at bryllupsnatten er noget helt særligt – også selvom man har kendt hinanden i mange mange år! Brudevals Sådan kan man også klippe gommens sokker Jens og Georg - ja de ser ikke ud af meget men hold da kæft hvor kunne de spille.
  7. Brudens tale Kære Allan For ikke så længe siden var der en kollega på mit arbejde der ud af det blå pludselig sagde: ”Hvor er jeg glad for at det ikke er mig, der er Allan til jeres bryllup!” En lidt mærkelig kommentar at smide ud i det åbne kontorlandskab, især når man tager i betragtning, at han var ved at læse korrektur på en tekst jeg havde skrevet om en ny bro over Teglværksløbet. Heldigvis – inden jeg nåede at blive rigtigt fornærmet, fortsatte han sætningen: ”Jo altså, du er så god til det der med ord, så hvis du skriver en tale, så bliver det da lidt svært for ham at overgå” Opmuntret af dette kompliment, og mit pludseligt opståede og lidt neurotiske Bridezilla-gen, gik jeg så i gang. Men du kan tage det helt roligt! Ja, det lyder måske mærkeligt fra en der bruger mange timer om ugen på at skrive smukke og følelsesladede tekster om alt fra nye bydele til højspændingsmaster og motorvejsbroer. For hvor svært kan det egentligt være at skrive et par smukke ord til den man elsker, og har valgt at tilbringe resten af livet med? Det er faktisk overhoved ikke svært – det er stort set umuligt! De ord jeg til dagligt jonglere med bliver på en eller anden måde til ligegyldige floskler. Og de virkeligt store ord, dem der får underlæben til at bævre og giver sløret blik når de udtales på biografens hvide lærred, de mister på en eller anden måde deres styrke netop fordi de igen og igen misbruges af Hollywoods flatterede stjerner. Så jeg har vendt og drejet min hjernes eget ordforråd for at finde noget der kan beskrive min kærlighed. Jeg har googlet på nettet og læst Gyldendals røde ordbog fra ende til anden, men stadig uden held. Derfor står jeg nu og mangler ord! Ord der kan beskrive den helt unikke forbindelse der er i mellem os. Som kan beskrive den tomhed og det savn der knugende vokser ud fra min mave når du ikke er der. Og ord der kan beskrive den voldsomme trang til at trykke dit nummer på mobilen som øjeblikkeligt griber mig, hvis der sker noget godt i mit liv. Som kan beskrive den sælsomme ro der fylder mit indre når jeg plaget af søvnløshed mærker din beroligende nærhed ved siden at mig i sengen. Ord som kan beskrive den varme der vokser i mig, når du smilende fortæller at du elsker mig, og lader øjnene røbe at det er sandt. Som kan beskrive den sindsro du giver mig, når jeg for 117 gang har lagt planer der rækker ud over mine evner, og du med stor tålmodighed og en kærlig hovedrysten må hjælpe mig med at rede trådene ud. Ord der kan beskrive den boblende fryd der fylder mit hjerte når du får mig til at le. Som kan beskrive den sitren af lykke der farer gennem min krop når jeg tænker de oplevelser og gode minder vi har delt. Og ikke mindst ord der kan beskrive den forventningsfulde glæde der løber gennem mig når jeg drømmer om den fremtid vi skal dele. Men hvorfor egentlig overhoved forsøge at finde et ord? Vi ved det! Vi føler det hver eneste sekund vi er sammen og hvert minut vi er adskilt. Ja selv i søvnens egenrådige drømmefyldte univers mærker vi hinandens kærlighed. Så kære Allan – du må nøjes! Nøjes med de tre små ord hvis betydning nærmest er universel. De tre små ord som findes på utallige sprog verden over. Og skidt pyt med at jeg ikke kunne finde et bedre eller mere unikt ord, for det handler slet ikke om det. Det handler ikke om bogstaverne, ordvalget eller tonen, men om den kærlighed der ligger bag. Den kærlighed der findes helt inde i sjælens hemmeligste kammer, i hjerteslagets pludselige og forunderlige ændring og i øjnenes lydløse sprog. Så kig derfor dybt ind i mine øjne, og lyt til det som ingen andre end os kan høre, når jeg fortæller dig at ”jeg elsker dig” Nu – gennem 10 år og for evigt.
  8. Kapitel 5 – middagen Vi startede ud med en velkomstdrink i form af ”Spumante” der er min yndlingsboblevin. Allan var ikke helt parat til at sige velkommen – han har det ikke så godt ed at tale i store forsamlinger, men det lykkedes ham da at få de vigtigste budskaber frem inden han gav ordet videre til min mors kæreste Vagn, der var udnævnt til toastmaster. Og her må jeg lige komme med en lille side bemærkning – for sikke en toastmaser. Han var simpelthen enhver bridezillas drøm. Han havde styr på alt. Rækkefølgen af taler, serveringen, ja selv bryllupskagen fik han hentet frem fra det skjulte køleskabe i kælderen, selvom han ikke anede at den stod dernede. Og hver gang jeg skulle til at rejse mig eller noget – kom han løbende og sagde ”Bliv siddende – det ordner jeg” Han var helt sikkert med til at give mig en helt fantastisk dag uden stress eller bekymringer. Nå bare et lille side spring med lidt ros. Efter velkomsten åbnede vi gaver. Vi havde afsat lidt over en time, og det var slet ikke nok. Men heldigvis, hvis man kan sige sådan, var min farmor og hendes hjælper forsinkede fordi bussen der skulle hente dem var det – så vi fik lige lidt ekstra tid. Da vi endeligt fik sat os til bords var jeg faktisk hundesulten. Og nu jeg tænker over det havde jeg heller ikke fået andet hele dagen end det lille stykke flute jeg fik klemt ned til morgenmad. Ikke særligt sundt – men tilgengæld var mave fin og flad i den stramme kjole hele dagen. Så blev der serveret. Vi fik høns i tarteletter på den fine måde, som en af gæsterne kommenterede, det vil sige Butterdejsæske med høns i asparges. Maden blev leveret af Susannes Køkken, og selv om jeg havde smagt det for næsten 8 år siden blev jeg ikke skuffet. Alt var veltilberedt og velsmagende, og betjeningen, der var lejet gennem hende, var helt igennem super professionelle. Endnu engang vil jeg sende mine varme anbefalinger afsted – Susannes køkken kan man trygt overlade sin bryllupsmiddag til. Og så kom det store øjeblik som Allan havde frygtet et meste af dagen. Tidspunktet hvor rækken af smukke taler skulle startes med et par kærlige ord fra min mand. Han var simpelthen så rørt og en smule nervøs at man næsen ikke kunne høre hvad han sagde, men det gjorde ikke noget for mig. Jeg var bare så stolt og lykkelig over at han overhoved gjorde det – for jeg ved at han virkeligt var nervøs, og faktisk havde overvejet slet ikke at gøre det. Det siger for mig mere end tusind ord nogensinde kan gøre. Derefter var det min fars tur, med en sød og lidt fjollet tale, der var meget i hans ånd. Så en lille sang min mor havde skrevet. Også blev hovedretten serveret, her fik vi helstegt tyndsteg med råstegte kartofler, bønner med skalotteløg og bearnaise sauce. Det var virkeligt lækkert og velsmagende som forretten. Så blev det forloverens tur til at holde tale. Svigerfar havde valgt ikke at holde tale fordi han bliver så rørt, så det er jo nok ikke fra fremmede at Allan har det. Forloveren, som var Allans bror var vist heller ikke vild med tanken, men det lykkedes da for ham at holde en fin tale efter have indledt med ”normalt ville jeg være helt rød i hoved på dette tidspunkt” Om han var det eller ej kunne vi ikke se, på grund af den blå belysning, hvilket vist gav ham en smule tryghed. Og så blev det endelig min tur til at holde tale. I modsætning til de fleste, kan jeg faktisk godt lide at tale foran mange mennesker hvis bare jeg er velforberedt. Så jeg nød faktisk at stå der og fortælle, hvad der næsten føltes som hele verden, hvor højt jeg elsker min mand. Jeg vil ikke lægge alle talerne ind selvom jeg har dem på papir, da jeg syntes det er en personlig sag at skrive og holde en tale. Men jeg kan da godt lægge min egen ind, den kan ses her Derefter blev det mor og svigermors tur i fællesskab. Det sjove er at selvom vi har været sammen i over 10 år, er det først nu, i forbindelse med brylluppet, at min mor og Allans mor har fundet ud af at de faktisk har det rigtigt sjovt sammen. Talen havde de dog kun nået at øve en enkelt gang, for første gang da de skulle øve sig havde det været så hyggeligt at min mor og hendes kæreste samt mine svigerforældre havde drukket alt for meget rødvin og svigermekanikken havde måtte tage en taxa hjem. Men deres tale var virkelig morsom. Det var sådan noget ping pong over alfabetet, og det var bare så skønt at mærke de virkeligt havde hygget sig med at skrive den. Og så kom den mest rørende tale af alle - nemlig Allans kusine. Camilla er nok min yndling i Allan familie. Hun har bare så meget kærlighed i sig, og det at hun stillede sig op og holdt den sødeste tale for Allan og mig, det var bare helt fantastisk. Derefter kom Vangs(min mors kæreste) niece på banen, med klassikeren hvor der skal sættes klisterhjeter på brudeparret, men hun havde dog ændret lidt på den. Til hendes eget bryllup havde hun nemlig slået ud af klisteret på hjerterne, og derfor havde hun tegnet et lille træs om hjerterne skulle klistres på i stedet. Til sidst var det Laila (Allans anden kusine) der havde et lille indslag. Hun havde medbragt en lille rund æske som alle skulle skrive en lille hilsen til. Den skal vi så åbne på vores 1 års dag – jeg glæder mig allerede. Her i mellem et eller andet sted blev desserten serveret, og selvom jeg hovedsageligt drak alkoholfri rødvin har jeg alligevel lidt svært ved at huske rækkefølgen, tror det skyldes de mange indtryk vi fik i løbet af aftenen. Men desserten, var for dem de er nysgerrige hjemmelavet æblekage med hjemmelavet is til – og det var mums kan jeg fortælle. Så var vi færdige med middagen og kagen skulle hentes i kælderen. Imens ordnede serveringspersonalet lige bordene så der kunne danses, og bandet begyndte at stille op. Det der med at skære bryllupskage på den rigtige måde – det have jeg altså ikke lige tænkt på. men jeg tror det lykkedes til sidste, vi fik i hvert fald både smag den ene og den anden vej og på kryds. Gommen holder tale Bruden holder tale Og det her kan man faktisk godt gå hen og blive lidt træt af i længden - især den med at trampe under bordet - hvem i alverden har dog fundet på det. Sådan endte bryllupskagen ud. Monogrammet var desværre knækket næste morgen - tror der har været lidt for mange nysgerrige hænder - men billedet eksistere og toppen ligger i fryseren, selvom den er lidt dtor.
  9. Og så sal vi da lige have lidt stemningsbillder fra salen. Vi har fået flere tusind fotos og alligevel er det ikke lykkedes for nogen at fange stemningen fuldstændigt. men her er et par gode forsøg.
  10. Snup du bare løs - det er jo det der er så fantastisk ved dette forum
  11. Hvor er det vildt Det ligner fuldstændig et billede af jer, wow Må jeg spørge hvad I har givet? Tænker umiddelbart at det var dyrt, men kan kun se priser på nogleringe mv. på siden. Vi har givet 650 kr - hvilket vi synes var ret billigt. Kan også afsløre at vi bagefter besluttede at købe 5 til i den lidt mindre størrelse til vores forældre og dem der ellers har givet en stor hånd med. Samt en lille nøglering med lys i til min søster.
  12. Tak for de pæne ord alle sammen. Og bare rolig - der kommer mere, men min tid er ldt begrænset i øjeblikket så jeg er kun på bryllupsklar når jeg sidder i toget mellem Hillerød og Svaanemøllen, hvilket giver mig godt en time om dagen. Nå, men jeg har prøvet at fotografere krystallen, men man kan nu ikke rigtigt fornemme det på billederne, altså at vi er i 3D. Her er et par forsøg. Og firmaet hedder Friis Crystal hvis nogen skulle være blevet fristet her
  13. Og lidt af fotografens arbejde