Først og fremmest vil jeg godt takke jer alle sammen for at være kommet i dag for at fejre os, og mange mange tak for alle de dejlige gaver, dem er vi meget glad for.
Jeg vil godt rette en rigtig stor tak til min mor og Jens for deres hjælp til at vi kunne få den bedste dag muligt, vi er meget taknemlig og havde været noget mere stressede hvis det ikke var for jer. Så I fortjener en kæmpe TAK.
Det er vist ikke nogen hemmelig at jeg har en stor familie, med alt hvad der til hører af intriger og skøre individer, men den er også fyldt med kærlighed og tålmodighed, og vi er ikke bange for at række hinanden en hjælpende eller trøstende hånd. I dag er min familie blevet endnu større, og det er heldigvis med nogle mennesker der er ligeså skønne som min egen.
Jeg vil godt takke jer for at have budt mig velkommen i jeres familie med åbne arme, det har virkelig betydet meget for mig. Specielt tusind tak til Merete som har været der når vi har haft brug for hjælp og omsorg. Desværre er Bos far, Kent, her ikke i dag, da han alt for tidligt gik bort i 2006, men jeg er sikker på at han er med os i ånden og kigger ned og smiler til os på vores store dag.
Og nu til dig min skat:
Ja, så nåede vi det endeligt… En dag vi har ventet længe på…
Da vi for lidt over 4 år siden sad her i salen til et andet bryllup var der nok en af os der fik lidt bryllupskuller, for dagen efter endte jeg med at invitere dig ud og spise og spurgte dig om du den 8. oktober 2011 havde lyst til at gifte dig med mig. Det havde du heldigvis! Og så gik ventetiden ellers i gang… 4 år virkede godt nok som lang tid, men tiden gik da og i dag sidder vi så her som nygift mand og kone.
I dag har vi kendt hinanden i 8½ år eller nærmere betegnet 8 år, 5 måneder og 23 dage, eller 3.127 dage, som svarer til 75.048 timer, eller 4.502.880 minutter, eller 270.172.800 sekunder og vi har været kærester lige så længe….
Ja vores forhold startede vist på en lidt utraditionel måde, hvis man kan kalde det det. Min fætter Arne havde inviteret mig til en fest hos en af hans kammerater, som så viste sig at være dig… Den dag lærte jeg at man ikke altid skal stole på et første håndsindtryk, for da jeg ankom sad Arne og dig ude foran med lædervest, solbriller og en øl i hånden… Så kærlighed ved første blik kan man vist ikke kalde det. Men som aftenen gik og vi begge fik mere indenbords faldt vi da i snak, og på et tidspunkt da vi begge er blevet godt beduggede spørger jeg om jeg må sætte min albue på dit knæ (mit hoved var vist gået hen og blevet lidt for tungt), hvor efter jeg kigger kærligt på dig og ytre sætningen: ”Gi’r du ikk en møs”? Og det gjorde du da ^^ Og fra det øjeblik var vores skæbne forseglet og vi har været uadskillelige lige siden.
Og bedre mand kan man da ikke få. En der både kan lave mad og vaske op. Kan fikse ting i rundt om i hjemme og ikke kan fordrage at se fodbold.
Men ikke nok med det, så har jeg også fundet mig en mand der er kærlig og omsorgsfuld, betænksom og tålmodig, og tålmodigheden er vist nødvendig indimellem , og sidst men ikke mindst har jeg fundet mig en mand der altid kan få mig til at grine og kan gøre mig glad når jeg er ked af det, hvilket for mig betyder al verden.
En amerikansk journalist ved navn Franklin P. Jones sagde engang: ”Kærlighed er ikke det, der får verden til at løbe rundt. Kærlighed er det, som gør turen umagen værd”. Og man må jo sige at han havde ret. Kærlighed er det der gør livet værd at leve.
Men jeg har da også tider hvor jeg indimellem tænker ”jesus, hvor har jeg dog samlet ham op henne”, såsom når du kilder hele tiden og når du kommer med dine små dumme bemærkninger, som du ALTID har klar oppe i ærmet. Men på trods af disse ting elsker jeg dig jo af hele mit hjerte, og kunne ikke være mere lykkelig end jeg er i dag, for jeg er endelig blevet din hustru og jeg vil bruge resten af mit liv på at elske dig, stå ved din side igennem lys og mørke, og gøre alt hvad der står i min magt for at du føler dig tryg, hver dag.
Til slut vil jeg lige læse et lille digt op af Tove Ditlevsen:
”Så tag mit hjerte i dine hænder
men tag det varsomt og tag det blidt
det røde hjerte - nu er det dit.
Det slår så roligt, det slår så dæmpet
for det har elsket og det har lidt
nu er det stille - nu er det dit.
Og det kan såres og det kan segne
og det kan glemme og glemme tit,
men glemmer aldrig, at det er dit.
Det var så stærkt og så stolt, mit hjerte
det sov og drømte i lyst og leg
nu kan det knuses - men kun af dig.”
Jeg elsker dig min skat og glæder mig til at dele resten af mit liv med dig!