BSDamm

Medlem
  • Content count

    37
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by BSDamm


  1. Hej dejlige piger,

    Så er der 10 dages tid tilbage, og efter et mindre "nu-kan-gæstelisten-rende-mig-anfald" igår, har jeg lagt det konstruktive bryllupperi på hylden for ugen.

    Idag er gået hos en psykiater i Kbh efterfulgt af en kort behandling hos Ni'Mat på Hotel Kong Arthur. Havde en Smartbox og den skulle nydes inden dagen, havde jeg sat mig for :wink: ENDELIG har jeg fået en henvisning til en psykolog!!! Det hele er, som jeg længe har vidst, et issue som går tilbage til min barndom.

    Jeg er så opsat på at være så skide ambitiøs, fordi jeg er bange for at jeg ikke er værdig at elske hvis jeg ikke lever op til alt muligt, resultat af mit forhold til min far. Meget kort og kontant fortalt, far har jo ikke hele skylden men mit syn på ham har farvet t alt det der har trukket med ned. Rationelt set, véd jeg jo at det ikke er sandt, men den sidder derinde- i pigen der blev kaldt stankelben, giraf og andet "godt" i barndommen.

    Jeg må lige understrege, vores firmaer kører ikke dårligt, de kørt igang endnu :) De har været nedprioriterede, da det ikke var dér energien skulle lægges. Vi tager det som det kommer med dem. Vi har ikke investeret det store i dem, så går det ikke, så fred være med det. Men- vi drømmer stort, uden at risikere vores økonomiske grundlag. Bortset fra min fyring :unsure:

    JEg er sådan én, der føler jeg skal præstere en masse, og alligevel gør jeg IKKE rent ofte. Overhovedet. Som i, vi går ind og ud med gummistøvler på efter havegraveri, og jorden ligger der stadig 14 dage efter haha (og igen et par dage efter det)

    Jeg ved ikke hvordan balancen fungerer for andre kvinder, for alle har så travlt med at der skal se perfekt ud når der kommer besøg. Efter nogle år med de samme nabo"koner" ved jeg efterhånden at andre også kæmper med dagligdagen, men alligevel vil de færreste frem med den nøgne, urengjordte, ucharmerende sandhed.

    Jeg har droppet dameblade, for de giver mig et billede af at "sådan skal du se ud, klæde dig, klippe dig, koge, bage, rengøre, havedesigne, strikke, sylte, brylluppe, træne, politikke" osv osv osv. Jeg Jeg kan sgu ikke følge med til alle idealerne, og det er SÅ svært at lægge det fra sig, dét konner til at tage år at lære. Jeg har ikke levet OP til idealerne, men altid er der en dårlig samvittighed/flovhed i baghovedet. "Aaaarj kartoffelmos fra pose? Kødboller fra frost??! BAger du ikke alt selv? Hvid pasta?! Noooo you DIDN'T!!".... YES I DID!! (y)

    Jeg har været så glad svar, har læst dem da de blev postede og bare ikke fået svaret endnu. For nej, alle opgaver kan ikke løses prik når de opstår, og verden må vente på mig. Jeg kan kun løbe så hurtigt. I er skønne, skønne kvinder! Sgu :loveboard:

    Godnat til jer fra mig, jeg vender retur ASAP :heart:

    0

  2. Et tip...der kan nemt ende en masse tyggegummi under borde, stole, på gulve, under sko osv.... har selv købt, men de kommer ikke i brug, feststedet blev helt skæve i ansigtet da jeg nævnte det :unsure: Køber tic tacs istedet :rolleyes: Har dog nu tyggegummi til de næste 10 år liggende

    0

  3. Læser nu de seneste kommentarer- GLÆD dig til at blowe them away på jeres bryllupsdag!! De kommer aldrig til at se dig i helt samme lys igen, fremover vil de vide at du "i virkeligheden" er så meget smukkere end de havde regnet dig for. Islænderen vil aldrig se lige så afslappet ud igen, de vil vide at du kan vælge mellem at være model-dig eller sweater dig. Hiv tæppet væk under dem, smukke pige! :toot:

    0

  4. Jeg syntes nr 1 er så fantastisk fin! Der er mere "sjæl" over den, hvis du ved hvad jeg mener? Sart, fin, fremhæver din overkrop så smukt og feminint- OG du kan spise og bevæge dig mere frit end i en der sidder helt stramt om livet. Må dog sige at de andre også er flotte, nr. 2 syntes jeg dog er mindre unik end de andre. Ment på en "den-er-altså-også-rigtig-smuk" måde, der er bare mange modeller som minder om den, hvor de andre udstråler en mere personlig stil. Med mindre den altså bare er lige din stil, for så gør den jo osse det :lol:

    0

  5. Hej piger,

    Nu prøver jeg at få lidt af alt det ud, der fylder i hovedet... Der er alt for meget der ræser rundt i tankerne, lunten er for kort, vi har to små vidunderlige børn (1½ og 4), bor 300 km væk fra bedsteforældre mv, jeg kan ikke følge med til omverdenens krav, brylluppet er lige om snart, jeg blev fyret for 4 dage siden men 1 mds varsel trods 6 års anciennitet, min mand har menigitis (!!) og gudskelov for at det ikke er den dødelige slags! Var så bange for at miste ham natten til igår.... mon det er chokket der stadig sidder i kroppen på mig lige nu? Takker over alt andet for at jeg har min familie. ALT andet kan bæres, så længe jeg har dem.

    Argh de damer, det her bliver en rodet omgang, please bare bak op om mit behov for at lufte ud. Jeg er klar over at jeg måske overanalyserer, overreagerer, og gør en masse andet forkert. Jeg er menneske, men det seneste 1½ år har det bare ikke været nok.. Jeg vil så gerne høre hvordan I tackler det når lunten brænder af, når man står alene kl 17.00 med to små trætte børn, mens manden er på job og maden skal på bordet og der skal være nogenlunde ryddeligt i huset til når han komme hjem?? Sidstnævnte lykkedes ikke så godt. Men det er dét med at trække vejret dybt... det er bare ikke nok, det er jo møg hårdt! Har været syg med en depression 4 mdr- som resulterede i en fyring. Har været helt nede hvor livet ikke var smukt længere, så at sige. Kun mine børn holdt mig kørende.. Er dog oppe igen og skal søge:) MEN lunten som var så lang før, er bare kortere nu.. Hvorfor?? Hvordan gør i andre det?? Jeg kommer så let til at råbe op "HOLD NU OP!", når de begge bliver max krævende i ulvetimen. Det er tit lettere at håndtere når jeg er alene og skal tackle det, så er der jo ingen anden der kan lette læsset. Men når manden min er hjemme, så tror jeg at jeg ubevidst falder fra hinanden, fordi han jo er der. Så kan det jo lade sig gøre at være mor og menneskelig (på du-behøver-ikke-kunne-klare-alt måden) på samme tid... Giver det mening?

    De sidste 1½ år har sparket vores popo'er godt og grundigt... En rodet omgang, men det er måske meget godt for mig at få den sendt ud i cyberspace... (Havde skrevet et par punkter for at stille det op, men har slettet det og opgivet. Der er simpelthen for meget ... hvis der da er nogen der læser det her)

    Tiden har budt på fyringer af os begge to, nyt job til min mand hvor han blev "snydt" mht arbejdstiderne og nu har et job der spænder ud over alle døgnets timer såvel som weekender. Det er sket for flere på arbpladsen... tror kun ca 20% ligger 08-16, men en times transport i hver ende.

    Står i hverdagen for det meste alene med de to små i deres vågne timer pga mandens job (han søger andet, men intet held endnu. Overskuddet er der heller ikke til at søge non-stop når han har fri, klart nok. Det er en process, og det kommer jo lige pludseligt, så falder det hele i hak!)

    Dyb depression for mig, hvor livet til sidst ikke længere var noget værd- kun mine børn var grund til at holde fast i troen på at alt vil blive lyst og let igen. Droppede medicinen efter 2 mdr, det var simpelthen ikke dét jeg havde brug for. Jeg havde ret:)

    Investeret i aktier, mistet knap 75% som vi nu mangler til brylluppet.

    En farfar 150 km væk, som vi skulle flytte på plejehjem kun vha en stationcar, og timerne ud over norm arb tid. Ingen andre vil hjælpe, for han har ikke været et "godt medmenneske" i sine yngre dage. Vi er der for ham, men ingen andre vil. Vi har båret ham økonomisk flere mdr.

    En far og lillebror som jeg har haft brug for at føle holdt af mig. Det er gået i orden nu hvor jeg tog mod til at tale med min bror om det. Min far er også kommet på banen, hvor han bl.a. tidligere ikke interesserede sig for vores bryllup, ville ikke rigtig høre noget osv.

    Vi har startet to firmaer op. Et ligger nu i dvale, et andet har haft 5 kunder so far. Store drømme og forventninger til begge, men vores livslæs er bare for tungt til at vi kan bære det hele lige nu.

    Et job (der nu har fyret mig) der først fyrer mig, genansætter mig, fyrer min mand, ej respekterer mit behov for at være i fred i min barsel og derfor kalder mig til 3 møder i tiden jeg går hjemme, ej rækker hånden ud når de modtager min sygemelding- jeg tiggede om en fyreseddel men en kvinde i toppen af hierakiet sagde at det måtte være min egen hovedepine. Det er jo business for dem, men det er det ikke for mig. Jeg har været nomineret til Årets Medarbejder i firmaet (stort internationalt transportfirma), og en medarbejder der i dén grad har bidraget til arbpladsen. Både professionelt såvel som menneskeligt.

    Jeg har følt mig så lidt værd som menneske- vil et firma ikke engang fyre mig, hvad faen er jeg så værd?? Nu står jeg og skal finde nyt ASAP. Jeg bor udenfor Malmö, og får derfor ikke 1 krone fra DK når min sidste løn er gåt ind, dvs SPT lønnen. Hvem pokker vil ansætte mig?! tænker jeg i trælse stunder...selvom egoet og fanden-i-voldskheden siger at SÅ starter jeg forfra og arbejder mig op op op i et nyt firma. Jeg skal nok finde noget. Men at finde det i den sidste måned (læs: 3 uger) inden brylluppet, det er lige kradst nok for mig..

    Bryllupsrelateret- så har min moster påpeget 2 personer som hun jo altså mente måtte være en forglemmelse ikke var inviteret med. Det gjorde vi så. Idiot! Jeg skulle bare have sagt det som det var- de var ikke nogen vi var interesserede i at have med.

    Alt er et rod i hovedet, alt er ikke nævnt her, men det lettede lidt. Jeg bygger nok videre på indlgget, men syntes simpelthen at det blir for langt hvis jeg smider mere på. Der er grænser for hvor meget trælshed og selvynk jeg vil smide efter BK....men YYYYYYYNK DET ER HÅRDT DET ER HÅRDT DET ER HÅÅÅÅÅRDT!!!!!!!!!!!!!!!!!!

    Sådan..... den sidste linie var sådan set mest for bare at smide ordene afsted. Det hjalp faktisk... Tror det her er vejen frem, måske? Bare at smide det afsted, satse på at ingen bliver stødt af eventuelle skarpe kanter, og så bede til at luntes er flettet om påny til imorgen. En kende kraftigere og længere end det var tilfældet idag..

    Sidste strøtanke...måske jeg bare er ved at blive idiot af at gå hjemme. Måske livet bliver federe igen, og huden tykkere når jeg kommer out and about igen?

    Fortsættelse følger:)

    Varme, mindre frustrerede (tror jeg) tanker,

    BSDamm

    0

  6. Hej piger :heart:

    Har lige fundet frem til det perfekte bordkort til vores fest... eneste problem er, at jeg får brug for 50 champagne/asti-propper.... er der nogen der "tilfældigvis" kan hjælpe mig på vej? Budgettet er lig nul, så håber jeg kan få hjælp til at samle sammen??

    Aner ikke om jeg er helt ude i hampen, men nu prøver jeg :unsure:

    Stor håbefuld bøn her fra

    0

  7. Jeg tror at PA for mange er en stor ting, i og med at nogle som holder af én, vil lave en dag i éns ånd. Måske skuffelsen ikke så meget ligger i "Øv, hvorfor skulle vi lave dét", men nærmere "kender i mig ikke bedre?"... Jeg ser det nærmest som en kærlighedserklæring- fra veninder og familiens kvinder- at de gider lave noget for mig, troppe op og bruge tid og penge på mig. MEN, jeg håber inderligt at de har mig i mente når de planlægger, for jeg har slet ikke den mentale kapacitet til en hel dag med knald, druk og skraldebang (fyret for 1 uge siden, 2 små børn, mand syg, o.m.a.). Lidt det omvendte af din situation, du havde måske brug for at feste igennem og bare krudte rundt:)

    Jeg kan snildt følge dig- og er HELT enig i at BK også må bruges til at rase ud på... har brug for at gøre det samme...hvis jeg bare lige kan finde ud af hvordan og hvor jeg skal gøre det:D

    1

  8. Hejsa

    Hvor er du god at du går så meget op i talen til hende, at du opretter dig herinde! Det må du også vinde ekstra points ved. Sikkert ikke nødvendigt, men kunne da også flettes ind i talen, og ville kunne bringe smil til folks læber at du har oprettet dig på BK (aner dog ikke om det er meget brugt af mænd!). I hvert fald stor applaus her fra. Jeg syntes de andre piger kommentarer er helt i vinkel, og så vil jeg ellers bare sige at jeg tror hun bliver glad. Jeg har været til et par bryllupper hvor talen har været ultra kort, og det må simpelthen være en lille smule af et antiklimaks for mange piger... vi sidder jo og glæder os til at høre ham sige smukke ting "om dig, mig, vi to og alt det der er så smukt". Det bliver så godt:)

    0

  9. Jeg syntes du skal springe ud i det! Du kan altid bede ham vende sig om, når du lige skal fra den ene stilling til den anden, så han ikke får alt for åbenlyse glimt af dine privateste dele;) Han skal derefter "bare" rette til, og altså ikke se dig flytte dig rundt fra liggende til oprejst osv...

    Mit gæt er at du efter et kvarters tid vil føle dig mere afslappet, og indse at manden gør sit arbejde- det han gør bedst. Kvindekroppen er smuk, og vi fejrer os selv alt for lidt. Smukke billeder, som altid vil være en hyldest til dig selv, din krop, jeres kærlighed, samt et minde om at "du gjorde det sgu"- både for dig selv og for din mand.... det lyder godt i mine ører:) Har selv drømt om det, men den gave er sparet væk... Que sera sera:) Vil lige tilføje at som en pind af en fladbrystet pige, tit føler at fyldige kvinders kroppe er langt mere feminine end min egen. Var jeg en mand ville jeg vælge en kurvet kvinde frem for en tynd. Jeres kroppe er jo fantastiske- se bare på Shedevils foto- så smukt! Go for it! Krammer :hug:

    0

  10. Også et kram her fra... helt enig i at du skal mærke efter i maven, mht at kontakte din mor først. Er stolthed værd at få (mere) mavepine over? Pyt med at du kommer først, det kan jo også være en måde at fjerne stress og spekulationer fra hverdagen på. Vil du have konflikten ud af verden, er et opkald til hende måske det du har brug for. Uanset, så mærk efter, og reagér instinktivt på hvad du inderst inde ved du har brug for. :bearhug:

    0