Cobra
Medlem-
Content count
260 -
Joined
-
Last visited
Posts posted by Cobra
-
-
Tillykke til Jer allesammen.
Var det mon en af Jer som blev fotograferet ved Vallensbæk sø omkring kl. 16?
Jeg fik helt tårer i øjnene af at gå forbi fordi det bragte alle minderne om vores eget bryllup frem.
0 -
Sikke en dejlig beretning, du ser bare så smuk ud, din kjole klæder dig virkelig, og jeg elsker at se den kærlighed og glæde på billederne.
Din buket er godt nok smuk, sikke flot arbejde af din mor.
Og så synes jeg det er top hyggeligt at katten lige havde smagt på kagen i nattens mulm og mørke.
Flot kage iøvrigt!
0 -
Vi havde også aftalt at vi ingen gaver skulle give hinanden.
Jeg kunne dog ikke helt holde den aftale, jeg gav manden et gavekort til en banedag på min mc, men manden slog benene komplet væk under mig og gav mig dette fantastiske ur som jeg længe har ville købe, men som jeg har udskudt fordi jeg hellere ville bruge pengene på vores ferie.
0 -
Wauw, hvor er du altså smuk!
Fantastiske billeder, så fint et lys.
Stort tillykke til Jer begge.
0 -
Min fine taske ser sådan ud og matcher mine sko:
Jeg endte så ikke med at bruge den til meget andet end at slæbe den med ud i limoen, videre i helikopteren hvor den fik lov at ligge og bagefter fik den så lov at ligge i limoen.
Men fin, dét er den hvis jeg selv skal sige det. Kunne snildt ha' undværet den.
0 -
Tak Lena.
Ja, maden er hurtigt glemt, men udsigten fra den restaurant glemmer man aldrig. Gulvet man sidder på kører rundt, det tager ca. 1 time 20 min at komme hele vejen rundt. Da vi satte os var solen stadig oppe, så vi fik en fin solnedgang med. -Og så har de oven over restauranten sådan en "sky-jumping" forlystelse så man ser jævnligt en komme flyvende ned. Det var meget sjovt at se på.
0 -
Hvor er du smuk, og sikke en fantastisk buket!
Din fortælling om din far og hans tale har givet mig helt våde øjne.
Skønne billeder.
0 -
Jeg kiggede i Magasin hvor jeg fandt et super sødt sæt der var sat rigtig fint ned, men bh'en sad ganske frygteligt, den maste mine bryster i en mærkelig facon. Så kiggede jeg i Hunkemøller og Change og kunne ikke finde en ordentlig hvid stropløs bh.
Kiggede så i desperation i H & M og sikke et udvalg de havde! Jeg fandt et rigtig fint sæt til billige penge og det var super behageligt at ha' på.
0 -
Jeg tror simpelt hen det var huden som var klar til at blive skiftet eller hvad man siger. Altså, den brændte hud var død og så svedte jeg så meget at det dannede vabler under den døde hud. Totalt klamt.
Det var desværre ret tydeligt selv på trods af kraven, men kom lidt farvet dagcreme ovenpå, det hjalp lidt, og så fik fotografen forbud mod at tage billeder af mig bagfra.
Og tak.
0 -
Tak allesammen.
Ih, det var sådan en skøn dag og jeg elsker at sidde og kigge på billederne. -Og ikke mindst sidde og kigge beundrende på min nye ring, jeg sy's den er så fin.
0 -
Det var også jævnt lunt. Jeg var nogle få dage forinden så dum at glemme solcreme så blev rigtig skoldet i nakken, det valgte så at boble fuldstændigt op på vores bryllupsdag, men det kunne jeg heldigvis ikke se, det var dæleme ulækkert.
Ja, kjolen er en Kinakjole som min mor hjalp med lige at lægge lidt ind ved hofterne, den var så behagelig at ha' på så jeg er fuldt ud tilfreds.
0 -
Vi havde den mest fantastiske bryllupsdag i Vegas.
Vi var oppe halv 8 så vi kunne nå at spise morgenmad inden jeg skulle ha' ordnet hår. De havde sagt jeg skulle regne med 2 timer, men der kom to piger og det tog kun en times tid. Så var håret sat og makeuppen lagt. De var super søde.
Og så var det ellers bare at sidde og vente på at det blev tid til at hoppe i kjolen og prøve at dulme nerverne lidt! Manden var som altid helt rolig, det er godt han kan sørge for lidt ro.
Så blev det tid, det lykkedes at komme i tøjet, og så var det ellers bare at komme ned. Vi kom selvfølgelig til at køre i en fuld elevator, men folk var så søde, kvinderne sagde jeg var smuk og de ønskede os alle tillykke, det var lidt hyggeligt.
Jeg klarede fint at gå gennem casinoet i mine fine blå sko, vi fik en masse tillykker og smil fra folk.
Vi blev hentet af en limo hvor vores fotograf også var med, han kom med min buket og mandens knaphulsblomst. Så kørte vi ud til lufthavnen hvor vi lige skulle vejes osv. Vi havde bedt om en "civil ceremony" da ingen af os er religiøse, men vi fik en hyggelig gut der hedder Reverend Jim Hamilton som eftersigende skulle ha' viet Angelina Jolie og Billy Bob Thornton. Manden har over 65.000 vielser bag sig!
Det var lidt sjovt, for vi endte med at skulle flyve med en AS 350 helikopter derud, dem flyver der rigtig mange af i Grønland også, så det hyggede vi os meget godt med. Vores pilot var super, han fortalte rigtig meget på turen, en masse facts om Hoover Dam og alt muligt andet vi fløj over. Det var en virkelig fed flyvetur, der er bare så smukt! Det tog ca. 40-45 min at flyve ud hvor vi skulle giftes. Der blev fundet nogle flade sten til os vi kunne stå på, kameraet blev sat op og Jimbo som de kalder præsten stilte sig bag kameraet og vupti, ca. 5 min. senere var vi sgu mand og kone! Vi fik vist grinet lidt undervejs, jeg græd ikke engang -jeg tror det er fordi det var så surrealistisk at stå der i 43 graders varme med sådan en sjov typisk amerikansk præst. Det var sjovt.
Da vielsen var overstået fik vi lige lidt vand og så var det tid til at blive kommanderet rundt med af fotografen. Vi fik hurtigt lært hans rutine: Close together, hold her hips, look at me, look at each other, noses touching, and kiss -hold it hold it, beautiful. Og så videre til næste posering. det var grineren.
Vi fik lidt champagne og så var vi ellers klar til at flyve tilbage igen. Kan iøvrigt hilse og sige, at det ikke er særligt nemt at kravle ind og ud af en helikopter med høje hæle på og i en lang kjole. Og så møve et kæmpe headset ud over det satte hår med fascinator i. Det var dæleme også svedigt indtil der kom ordentligt gang i a/c'en. Jeg måtte forsøge at sidde sådan lidt med spredte ben under kjolen fordi mine lår klistrede helt sammen, det føltes SÅ ucharmerende. :fløjt:
Endnu en super fed tur tilbage, vores pilot udpegede klipper og sad og fortalte om tektoniske plader osv. Det var rigtig hyggeligt. Vi fløj hen over strippen på vej tilbage, vi kunne se delfiner nede i bassinerne i Siegfried and Roy's secret garden som er knap så secret fra luften. Henover executive terminalen i lufthavnen hvor alle hotellernes jets står klar til at hente high rollers rundt omkring i verden.
Tilbage på jorden fik vi lige et glas champagne til i helikopterfirmaets terminal mens vi ventede på limo'en. Vi fik også vores fine kage med, og så var det tid til at køre ud og tage lidt flere billeder. Vi startede ved "Welcome to Las Vegas" skiltet hvor vores fotograf fint hev os udenom en kæmpe lang kø af mennesker der stod og ventede på at tage billeder. Mens vi var der kom der 3 andre brudepar for at få taget billeder. Det var lidt sjovt.
Så kørte vi til Bellagio hvor vi skulle fotograferes med springvandet i baggrunden. (vi boede der iøvrigt også)
Da vi var færdige var kl. ca. 16 og vi var fuldkommen udmattede. Så vi tøffede pænt op på værelset, kiggede lidt på ringene og bestilte lidt mad. Jeg hoppede i en anden kjole og så gik vi ned og snuppede en taxa til Stratosphere hvor vi skulle spise på Top of the World.
Her blev jeg ærligt talt lidt skuffet. Servicen var ikke særlig god. Da jeg bestilte et glas af deres anbefalede vin til hovedretten, kom tjeneren tilbage med glasset med det samme (før vi overhovedet havde fået vores forret) og idet hun sætter glasset på bordet beder hun om mit id. Okay, jeg ved godt jeg burde tage det som en kompliment, men jeg sy's det var irriterende. Jeg ligner altså ikke just en på 21 år eller derunder (jeg er 30).
Jeg fik en ristet portobello svamp fyldt med mozarella og noget ristet rød peber til forret, det smagte super. Manden fik noget lidt stegt tun på en bund af salat med tang i, det var vist også helt ok. Vi valgte begge noget and til hovedret, men det var sådan lidt kedeligt. Selve anden var fin, men alt det andet var fesent. Men hvad fa'en, som manden sagde så var vi der for udsigtens skyld -og dén kunne man ikke sætte en finger på!
Hjem til hotellet, og så faldt vi hurtigt i søvn og sov næsten 12 timer!
Desværre fik jeg også ødelagt begge mine fine sko, de var åbentbart ikke så glade for at gå på sten og i grus ude ved Vegas skiltet
Så begge de der dutter der sidder under hælene røg af og så er selve hælene blevet noget grimme i satinet og selvfølgelig slidt af at jeg gik på dem alligevel. Men hvad dælen, det var det hele værd!
1 -
Vi havde en helt fantastisk dag og oplevelse.
Vi blev gift i Grand Canyon i 43 graders varme.
Her er lige to billeder, et fra vielsen og et af os sammen med præsten og piloten (vi fik ikke en religiøs ceremoni selvom han var præst, det skulle iøvrigt efter sigende være ham som viede Angelina Jolie og Billy Bob, og så har han over 65.000 vielser bag sig!)
0 -
Jeg er i Vegas nu og skal giftes om et par timer. Sidder bare og prøver at dæmpe nerverne på hotelværelset inden vi bliver hentet af limoen.
Jeg er glad for det her kun er once in a lifetime, jeg ville ikke kunne klare den her omgang nerver én gang til. Puha!
0 -
Jeg giver min kommende mand et gavekort til et Racing4Fun arrangement med min mc. Eller hans egen hvis han når at købe en inden. Har ikke lige råd til at give ham en mc, brugte alle mine penge på at købe en til mig selv!
0 -
Årh, det var trist.
Stort kram.
0 -
Jeg er enig med de andre, nr. 3 er klart den smukkeste til dig.
Jeg kan også godt lide nr. 2, men den første synes jeg ser ud som om maser din barm.
0 -
Tak for Jeres svar.
0 -
Hej piger,
nu står det sådan til, at jeg er en dør til sådan noget med hvad der passer sammen osv.
Jeg har før jeg købte kjolen herunder købt et birdcage slør og en fin fascinator, men er lidt i tvivl om jeg skal ha' det slør på eller ej, så nu vil jeg da spørge Jer til råds:
vil et birdcage slør overhovedet passe til denne kjole? (se lige bort fra mit knap så smækre ansigtsudtryk)
0 -
Altså, for vores vedkommende så har vi hvad vi ønsker i vores hjem pt. -Eller det er lidt løgn, jeg mangler et strygejern, men som med alt andet vi føler vi mangler, så går jeg ud og køber det imorgen.
Men jeg vil da gerne en dag ha' mig en hest og et hus, det er jo noget jeg kan gå og drømme om, men ikke just noget man ønsker sig.
Når vi en dag køber et hus, så er jeg sikker på vi nok kan finde på ting at ønske os, men nu. Nej.
Men det er så også én af grundene til at vi vælger at tage afsted helt alene for at blive gift, ingen venner og familie, vi orker ikke det gaveræs som det kan blive til.
Men der er vi jo alle så forskellige, og det er jo i grunden super fedt, vi skal bare huske at respektere hinanden for vores forskellige holdninger (ja, det gælder også mig, og jeg vil gerne undskylde hvis mit første indlæg var sådan lidt surt, jeg er lidt ved siden af mig selv fordi jeg lige har mistet min farmor og synes alt blegner ift at man har livet i behold).
0 -
Hvorfor er det sørgeligt at man ikke ønsker sig noget?
Er det ikke super fedt hvis man synes man har alt og er glad og tilfreds for hvad man har?
Det er jo heller ikke ensbetydende med at man ikke har noget at drømme og fantasere om.
0 -
Det var faktisk ikke nogen dårlig idé at tage et pocket cam med, men jeg kan næppe ha' mit i min taske, den er ikke så stor. Måske kæresten kan ha' det i sin lomme et sted.
Jeg skal nok ha' en læbepomade eller en gloss.
Papir lommeletter er vist et must, jeg ved jeg kommer til at tude.
Hmm. Ellers ved jeg faktisk ikke hvad jeg skulle ha'.
Måske noget mint pastil eller noget i den dur.
Lidt dollars til når vi skal gamble bagefter.
Hov, tasken:
0 -
Jeg håber da, at de fleste bliver gift fordi de elsker hinanden og ikke for at få gaver?? Det var da en spøjs kommentar
Beklager hvis du synes min kommentar var spøjs, jeg finder det spøjst at man skal spørge andre til råds for hvad man skal ønske sig i gave.
Synes generelt at det gaveræs omkring bryllupper bliver lidt overdrevet nogle gange.
Men jeg skal nok luske væk fra tråden igen.
0 -
Vi ønsker ingenting.
Vi bliver gift fordi vi elsker hinanden, ikke for at få gaver.
0
in Min bryllupsplanlægning
Posted · Report post
Wuhu, så fik jeg lov at læse din påbegyndte planlægning.