Hej alle sammen
Tak for alle hilsnerne på den store dag:)Jeg begynder på beretningen nu, så må vi lige se, hvor grådlabil jeg er. Brylluppet var fantastisk, men dagene op til var noget hø
Torsdag den 28. april vågner jeg meget tidligt om morgenen. Har stærke smerter i maven og har det i det hele taget mærkeligt. Ringer efter vagtlægen, der efter en kort undersøgelse sender mig på sygehuset.
Det viser sig, at livmoderen i nattens løb har lagt sig oven på min blære:( Jeg skal spare jer for detaljerne, men det var meget smertefuldt!
Lægerne undersøger mig og fikser problemet med en ring rundt om blæren. Får at vide, at det højst sandsynligt ikke vil ske igen.
Fredag den 29. april sker det så igen tidligt om morgenen. Ind på sygehuset igen. De forstår ikke, hvordan det kan ske. Men bliver oplært i at bruge kateter (!!!) så jeg kan fikse problemet selv, i stedet for at skulle ind på sygehuset hver gang (hvis det nu skulle ske under brylluppet....)
Scanningerne viser, at min baby har det godt, og det er jeg selvfølgelig glad for - men på det tidspunkt er jeg ved at gå helt i opløsning. Skal pynte kirke, hente kjole og brudebuket, jeg har afsindigt ondt i maven og forstår slet ikke, hvad der sker.
Tuder det meste af fredagen væk, mens jeg henter kjole etc. Falder i søvn i en lænestol klokken 20, og det afhjælper åbenbart problemet med den drilske livmoder, for slipper for endnu et sygehusbesøg. Desværre kan jeg ikke rigtigt sove og vågner mindst en gang i timen:(
Lørdag den 30. april.
Jeg er lettet over at være sluppet for at være kommet på sygehuset, men jeg er helt GRÅ i ansigtet af mangel på søvn. Min søde frisør og en dygtig kosmetolog kommer på hårdt arbejde, men resultatet er rigtigt godt. Jeg kan godt selv se, at jeg er bleg, men det kan andre heldigvis ikke.
Jeg siddder og skriver på talen til H2B indtil tyve minutter før, vi kører i kirken. Den bliver ikke, som jeg gerne ville have det, men alt taget i betragtning er det ok.
Jeg føler mig smuk i min hvide "nymfekjole", blå fjer og kæmpeslør, da jeg træder ind i kirken, og den følelse holder heldigvis hele dagen:)
Fra de første toner lyder fra orglet, er jeg glad. Og den følelse holder heldigvis hele dagen. Kæresten kan slet ikke få øjnene fra mig i kirken og bliver ved med at mumle, "hvor er du smuk". (Og den ros, labbede jeg i mig!)
Jeg har et rigtigt godt forhold til præsten, så da han spørger mig, om jeg vil gifte mig med kæresten, svarer jeg højt JA TAK. Det griner han af, men han får dog "hævn" kort efter, da han får mig til at svare ja tre gange. Sidste gang spurgte han "er det dit endelige svar"? Det grinede gæsterne meget af! Der var i det hele taget en dejlig uhøjtidelig stemning i kirken, ved receptionen og til festen.
Vejret var pragtfuldt og jeg tror, at fotografen har fået taget de flotteste billeder. (de er her ikke endnu)
Jeg elskede hvert sekund af dagen og skal nok uddybe beretningen senere, men I skal da ikke snydes for et lille billede af det glade brudepar.
