Sunspirit

Medlem
  • Antal besvarelser

    2,462
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

  • Days Won

    29

Alle besvarelser af Sunspirit

  1. Hejsa, tænkte jeg ville dele mine billeder fra min inspirationsmappe. Havde nemlig så meget besvær med at finde billeder af andre middelaldertema brylluper så jeg tænkte jeg ville hjælpe fremtidige historie-elskende brude :D
  2. Hej alle sammen, Så lækkert igen at have grund til at være herinde. Det er evigheder siden jeg har været herinde, og der er sikkert kommet mange nye brude til siden, men måske lusker der endnu et par gamle kendinge rundt herinde? Jeg elsker det her forum, så da jeg nu så lejligheden til det, tænkte jeg at jeg lige ville kigge herind igen. For de gamle kendinge herinde var jeg hende med middelalderbrylluppet. ;) Min mand og jeg blev gift i september 2012, og rammer altså nu vores 4. bryllupsdag lige om lidt. Fordi vi har været igennem så meget de sidste par år, barnløshed, at blive forældre på anden vis og andre almindelige parforholds-udfordringer, så føler vi at vi i år vil gøre noget særligt særligt ud af det og derfor vil forny vores løfter den 9. september 2016 (ja det er lige om lidt)! Derfor vil denne tråd, de næste 4 uger handle om planlægning af fornyelsen af vores løfter. Det smukke ved at sige løfter igen, er at det føles som om vores kærlighed er anerledes nu vi har været sammen i 7 år. Vi kender hinanden bedre. Vi elsker hinanden dybere. Sidste gang gjorde vi alt efter vores egne hoveder, med historisk tema og afslappet stemning. Det skulle være sjovt og hyggeligt og os. Der var selvfølgelig nogle ting jeg måske ville have gjort anderledes. Jeg havde drømt om at stikke af og blive gift i fremmed land eller noget i den stil, men Robert er et familiemenneske ud over alle grænser, så brylluppet blev alligevel med hele familien samlet, hvilket jeg også syntes var fantastisk. For det andet blandede vi religion helt uden om, fordi Robert ikke rigtig har noget fast han tror på og fordi familien ikke er klar over at jeg er paganist. Vi synes det skulle handle om os, ikke om religion, så derfor holdt vi det helt ateistisk. Men denne gang synes Robert at jeg skal have mit intime ritual bare ham og mig og han har bedt om, at jeg finder på en måde hvor jeg kan slippe min indre heks løs, så løftefornyelsen også bærer bræg af den spiritualitet, som jeg ofte gemmer væk i nærheden af min familie. Derfor holder vi en hjemmelavet kærlighedsceremoni ude i skoven om 4 uger. Vi vil afsige nye løfter, drikke champagne og spise bær, og udveklse ringe igen, og hvad jeg nu ellers finder på. Nøgleord bliver: magi, skov og kærlighed. Jeg håber nogle af jer har lyst til at kigge med hilsen Cecilie
  3. Ja, det faldt ellers lige sammen med vores bryllupsdag, og så fik vi selvfølgelig ikke fejret den fordi vi havde alt det andet planlagt. Så lidt tom bryllupsdag. Mine forældre lovede at ringe hvis du blev raske i dag i stedet, men nu må vi se. Og Oktober er også så vidunderlig, havde bare været lækkert at udnytte det gode vejr vi har haft.
  4. Wow hvor ser det godt ud, Jeg er bare bragt tilbage til broadway i 20'eerne, og deres fantastiske teaterskilte.
  5. Dagen er udskudt Så... det var meningen, at vi skulle holde vores løftefornyelse i dag, men det afhang selvfølgelig af, at vi kunne få vores 1-årige søn passet. Han skulle have overnattet hos mine forældre. Det er ikke synderligt nemt at kigge sin mand i øjnene i 10 minutter, når man har en lille dreng der fiser rundt og putter ting i munden som han ikke skal Vi havde planlagt en hel halv dag, for voksne, med super lækker mad, og filmaften og vores kærlighedsritual i skoven. Så ringede min far i går og sagde at min mor er blevet syg og at de nok ikke kan passe ham damn hvor er jeg skuffet. Og jeg har ingen andre weekender fri i denne måned, for jeg skal ud og interviewe til mit speciale. Vi snakkede om vi kunne gøre det alligevel, med vores dreng. Men ingen af os troede at vi kunne få den samme intime oplevelse ud af det, hvis han var der. Jeg mener det er svært bare at spise sin mad, når man har en lille krudt ugle af en dreng, der synes det er evigt morsomt at smide sin pasta ned på gulvet. Så det er udskudt til Oktober, formentligt... I stedet laver vi nok noget sjov som en familie, men det er lidt trist, når det er vores bryllupsdag, og vi havde glædet os til den første aften alene som voksne siden fødslen. Havde sådan glædet mig i går, og fik lavet den hårkrans færdig som jeg havde planlagt at bære:
  6. Lyder mere som noget for mig med sådan et corsage så Og ja, det bliver for irriterende hvis man render og hiver op i tøjet hele dagen. Det kan også være svært at finde noget ordenligt festtøj, når man er overvægtig, så må være dejligt at få en specialsyet kjole
  7. Det kan mærkes Altså hvor er det smart. Korsetter giver også en flot kvindelig form, jeg plejer bare at døje lidt med at være spærret inde på den måde. Det var da sødt af dig. Bestemmer de selv designet af deres kjoler så ? Puha det lyder alligevel som et stort stykke arbejde. Men du har jo erfaringen.
  8. I kan enten prøve at høre vikingeskibsmuseet. De har en stor græsplæne lige ud til Roskildehavn, og museer plejer at være åbne over for selskaber. Det er en smuk udsigt i hvert fald, og der vil være mulighed for at bruge deres toiletter og strøm. Ellers er der Roskilde camping lige ude for Roskilde. Der er masser af grønne områder og smuk udsigt over fjorden og mulighed for strøm.
  9. Årh et sødt billede. Der er bare sådan en rolig lykkelig stemning i det. Og er nogle dejlige farver med stubmarken og den overskyede himmel Din trøje er altså ret fed.
  10. Hold nu op hvor er det en fantastisk kjole! Kan godt forstå din tøven ved at dele noget du har lagt så meget sjæl i. Det er på en måde meget intimt hele din proces, der er lagt så meget opmærksomhed i alt fra design til dit eventyr med at samle alle de materialer og konstruktionen af detaljerne. Er dybt misundelig over at du har mulighed for selv at skabe din drømmekjole Overdelens sammensætning omkring hofterne ser så flot ud, næsten som elegant artkitektur. Blomsterbroderierne er romantiske og sommerlige. Hvornår går du igang med selve kjolen?
  11. Hvis det kan røre nogen der læser det, håber jeg det bliver lige så rørende når vi gør det. Er dejligt at der også er andre der kan lide det, selvom det er alternativt.
  12. mange tak! Min familie er ret fjernt fra at være i forbindelse med naturen, så misunder dig lidt
  13. Ceremonien Robert og jeg satte os ned i går og snakkede om, hvad vi hver især gerne ville have med og hvordan vi kunne gøre det specielt, samtidig med at jeg kan få nogle elementer af min spiritualitet med. Vi blandede lidt videnskab med hedenskab og vi kom frem til et forløb: 1. Gå en dejlig tur sammen igennem skoven, snak og hold i hånd og kys lidt. Måske tage lidt sjove billeder af hinanden. 2. Nå hen til stedet vi har aftalt og brug et øjeblik på at sætte lidt lys og krystaller i træerne og læg en cirkel på jorden. 3. Så sætter vi noget akustisk guitar musik på min telefon og beder skoven, vinden og alt der omgiver os, være vidner og låne os deres kraft. 4. Vi binder hver en knude i enderne at ét stykke snor. Den ene knude repræsenterer de svære ting vi har været igennem i fortiden, og den anden repræsenterer vores fremtid sammen. Så tænder vi et lys og brænder snoren over, for at symbolisere at vi kan klare de svære ting og at de ikke kommer til at påvirke vores fremtid negativt. 5. Mig: "Som Neil deGrasse Tyson sagde: "Erkend at selve de molekyler din krop består af, atomerne der udgør molekylerne, kan spores til smeltediglerne, der engang var centrene af højmasse stjerner, der eksploderede deres kemiske rige inderside ud i galaksen, berigede gasskyer med livets kemi. Så vi er alle forbundne til hinanden biologisk, til jorden kemisk, og til resten af universet atomisk. Det får mig til at smile og faktisk føle mig ret stor i sidste ende. Det er ikke at vi er bedre end universet, vi er en del af universet. Vi er universet og universet er i os." Jeg kan godt lide at tænkte på os to, som stjernestøv, der engang brændte sammen i den samme sol, før vi blev slynget fra hinanden ud i universet, hvor vi har vandret gennem tid og rum for nu at finde hinanden igen og igen skabe varme og lyse dage sammen. I dag siger vi ja igen, fordi man ikke kan sige ja nok til kærlighed og minde hinanden nok om, hvor heldige vi er." 6. Vi improviserer nye løfter, siger lige hvad der føles rigtigt og hvad der kommer fra hjertet. 7. Vi laver et lille ildoffer af rosenblade og ulvetand. Ulvetanden symboliserer ønsket om en stærk familie/flok. Asken blandes op med lidt vand og vi smører lidt på fingeren hvorefter vi på skift markerer hinandens pande, bryst og hænder, mens vi siger: "Dine tanker til mig" markering af hænder: "Dine hænder til mig." Markering af hjerte: "Dit hjerte til mig, jeg lover at det er sikkert i mine hænder." 8. Til sidst giver vi hinanden ringene på igen og slutter af med at sidde og nyde skoven og en snack, måske tager en lille dans i det grønne. Det er en hjemmelavet kærlighedsceremoni kun for os to og har både lidt Cecilie i sig og lidt Robert i sig. Kan godt være at folk synes det er lidt skørt, men jeg tror det bliver en fantastisk romantisk dag og vi glæder os begge to som glade tosser
  14. Kommer fra roskilde, så burde kunne tænke mig til et par stykker, men vil i også leje toiletter og generator eller skal det være et sted med strøm?
  15. Hehe ja det er prisen for et alternativt bryllup. Min mor gjorde meget for at lokke mig i en hvid kjole, men næh nej. Bryllup er bare en af de ting som folk er vant til foregår på en helt bestemt måde. Der er næsten en opskrift man skal følge. De sidste år synes jeg at folk er begyndt at være mere alternative og personlige i deres planlægning, og det koster så nogle kampe med familien.
  16. I ser bare glade og dejlige ud. Er spændt på om du får skrevet lidt beretning herinde, for mange mister lidt lysten til bryllupsklar, når vielsen er slut.
  17. Uha jeg synes altid der er sket så meget hver gang jeg kigger i din tråd. Ringene er bare smukke, hvor var det godt i holdt ved, så det blev som i ville have det. (Dine billeder af dine bryllupsting er forresten altid lækre at kigge på. Det er vil designeren i dig der bare lige skal smide en smuk blomst ved siden af ) Med invitationen ville jeg nok nøjes med dato, svardato og hvor man mødes, altså kirken eller hvad det bliver, og så linket til hjemmesiden vi havde også hjemmeside, men endte med en smide en masse på invitationen alligevel. Cool at du er gået i træningslejr. Det er også rart at få kroppen lidt tilbage efter graviditet. Muskler vejer helt sikkert en del, så kan gøre at vægten ikke falder så hurtigt, selvom det vil sætte sig på en helt anden måde på kroppen. Hvis bækkenet gør ondt vil jeg anbefale denne pilates video: Den redede mit liv under graviditeten med bækkenløsning. 10 Minute prenatal pilates - på youtube
  18. Tak hvor er du sød jeg synes også det er en super romantisk ting at gøre, og vi glæder os begge to helt vildt. Kan tillade mig at kredse lidt om maden, når der kun skal laves mad til 2. Jeg har det også bare så godt i den sorte, og det er faktisk vigtigt for mig at jeg føler mig sexet end at jeg synes jeg ser godt ud når jeg kigger mig i spejlet. Snittet er også pænt. Især fordi min overkrop i forvejen er kort, så den hvide har det med at få den til at se meget kort ud.Tror også jeg hælder til den sorte... den hvide kan man jo altid bruge til sommerfest. Havde faktisk overvejet at sy et ekstra lag inde under den hvide. Jeg kan selv gøre det på symaskinen, og overvejer at gøre det selvom jeg måske ikke tager den på til løftefornyelsen, Nej det har jeg ikke prøvet. Smutter straks på google
  19. Tak, det håber jeg også at det bliver. Selvom det kun er 4 år siden brylluppet, så elsker jeg bare at vi begge to virkelig ønsker at gøre det til en særlig dag. Og whisical woodland er meget charmerende. Det er guf for øjet at sidde og google inspiration til det.
  20. For mit eget vedkommende elskede jeg planlægning og de mange projekter. Det var næsten en hobby. Men på dagen og dagen før ville jeg ønske at jeg havde uddelegeret lidt mere, for jeg var så træt og stresset at jeg fik det skidt under middagen. Jeg tror det værste ved den opbygning af forventning som i snakker om, var at jeg på et tidspunkt glemte pointen med hele brylluppet. Jeg blev så optaget af planlægningen, at jeg glædede mig mere til hele det event jeg havde planlagt skulle køre af staben, end jeg tænkte over at jeg skulle have en dybt romantisk oplevelse med min elskede. Det fik jeg dog rettet op på inden dagen Men det er nemt at glemme meningen med det hele, når man tænker farveskemaer, servietter, fantastisk fotografi og så videre.
  21. Wauw! Kirken er bare for smuk (historienørd lige her ) og det gør det endnu bedre når man har en personlig tilknytning til den
  22. Din lilla kjole er virkelig smuk, og som en utraditionel brud kan jeg sige, at det føles så godt at gøre det på den måde man selv finder rigtig. Ringene er også meget smukke. Og nu nærmer det sig jo kraftigt med dagen!
  23. Skal til fødselsdag i morgen, så når nok ikke at skrive der, så SUPER TILLYKKE MED BRYLLUPPET (i morgen) må i få en fantastisk dag og et vidunderligt ægteskab. Regner stærkt med, at du kan levere lidt billeder af hele herligheden !
  24. Hvilken kjole? Åha så sker der det, at man kommer til at købe en hvid lille kjole som er blonde og lidt vintage (i kort udgave) og som ville passe ret godt til en lille skovceremoni. Men jeg havde jo allerede den sorte kjole, som jeg godt kan lide og som måske passer bedre til løftefornyelse.... hmm Den hvide er lidt kort og en smule gennemsigtig, og lidt puffet så den viser ikke mine former. Men den er bare helt vild sød. Den sorte er mere smigerende for mine kurver, mine bryster og har lidt mere sexethed i sig, men giver måske ikke helt samme stil som jeg egentlig har fundet inspirationsbilleder til.. What to do?
  25. Bonus med stoffet! Jeg er selv en krea-samler, så hvis jeg kan slippe ud af døren med nogle lædersnørrer eller perler eller stofrester, så er jeg lykkelig (også selvom jeg ikke altid ved hvad jeg skal bruge dem til) Har de ikke duge ved feststedet?