Sunspirit

Medlem
  • Content count

    2,462
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    29

Everything posted by Sunspirit

  1. Jaa vielsen færdig i beretningen :)

  2. Jaa vielsen færdig i beretningeng :)

  3. Velkomstdrinks Efter alt det cerimonelle skulle vi lige hen og underskrive kontrakten - nu ejer jeg hans muhahaha Det var også tid til at bruge mit nye navn for første gang. Meget mærkeligt. - hehe Robert er ikke så glad for det billede for man kan se hvor tynd i toppen han er i en alder af 28, Jeg er ligeglad, jeg kan jo ikke se det til hverdag med min højde Og så kommer der 1 af mine yndlings billeder (også derfor det kom forrest i beretningen også :fløjt: ) Der skulle selvfølgelig ønskes tillykke ! Synes min morfar og mormor var såå flotte Min far havde jo lavet hjemmelavet jordbær og hyldeblomst champagner til dagen. Det var næsten et helt festligt indslag i sig selv at se ham åbne flaskerne der bare sprøjtede alle steder. Han havde også undersøgt hvordan man lavede det i middelalderen, og han var ret stolt, med god grund. Min kusine var nær blevet gennemblødt, hun kunne ikke forstå hvorfor alle de andre stod bag min far, så hun stillede sig hen foran, kun for kort efter at flygte fra et nyt springvand af bobler
  4. Vielsen - sidste sang og ris Da vi havde kæmpekrammet hinanden, satte vi os ned på min bænk sammen, og så sang vi en af jydernes farvoritter: Du kom med alt det der var dig. Kan godt lide den sang og vi havde bare lige fjernet det eneste vers hvor gud bliver nævnt. Robert er ateist og jeg er ikke kristen, så vi havde intet af den slags med i vielsen. På billedet under kan man også se min mor i den lyse grønne kjole. Hun var så generet over at være klædt ud - selvom det hjalp lidt da hun opdagede at det var alle de andre også. Jeg synes nu hun lignede en ægte adelsfrue Lige et billede af os der sidder og nyder minutterne efter vores "JA", og at vi sidder på samme bænk. Så kunne vi ellers rejse os som mand og kone og gå smilende ned gennem rækkerne af gæster til the wedding også af enaid. De risposer min søster og jeg havde lavet kom også til god brug, elsker de billeder af folk der nærmest løber efter os, for at lade det regne:
  5. Nåh det var godt Du ved nogle gange kan man godt synes der er for mange billeder af folk man ikke kender.. Det var faktisk også rørerende at se hvor mange der havde klædt sig ud. Altså jeg er lidt en særlig type og det ved familien godt, men på min bryllupsdag havde de valgt at deltage i den underlighed der kendetegner mig og Robert. Selv de gamle og lidt konservative
  6. Jeg har da også nogle fra bryllupet sidste uge ryger nok også i min beretningstråd Fanget på kamera midt i beskrivelsen af hvordan jeg viftede min hånd for at tørre tårerne tror jeg Ligner seriøst at min mand truer giftefogeden med at tage hende på babserne Og endeligt os efter mit mislykkede forsøg på at løfte Robert, der endte med min albue i hans solarplexus
  7. Seriøst hvis de ikke finder den i tide må de da komme med en eller anden form for erstatning, hvis ikke andet så en låne ring.
  8. Ej bryllupsrejse til Hawai ... årh det gad jeg godt hvad gav i for den?
  9. Vielsen - giftefogeden Efter min fars tale var det selvfølgelig tid til det vi var kommet for. Min far bød mig sin arm, jeg rejste mig og han gav mig til Robert. Jeg var så fortumlet og overvældet af det varme øjeblik, og vi stod bare og stirrede på hinanden og lidt på giftefogeden, som begyndte at gennemgå vielsesritualet. Kan huske vi begge smilede lidt af hvor lovformeligt hendes ord lød, især fordi de stod i så skarp kontrast til min fars bevægende tale. (Men nu er min far også en dygtig taler - er vel derfor manden har valgt at være journalist ). Elsker især det billede herunder, den dramatiske himmel, alle vores gæster, os i midten og skibet i baggrunden Jeg kunne ikke have bedt om en mere simpel smuk vielse, lige som vi havde ønsket os den. Bare os - midt i naturen, midt i verdenshistorien, midt i universet (eller sådan føltes det i hvert fald). Giftefogeden sagde ikke noget om ringene så da hun ønskede os tillykke og erklærede os for ægtefolk at være, så så vi vores snit til at udveksle ringene. (Min var blevet væk i svømmehallen 2 uger før, men om torsdagen før bryllupet havde de ringet og sagt de havde fundet den - tror i lige jeg var lettet :fløjt: ) Var lidt svært at få min ring på dog, pokkers hævede fingre og så kyssede vi ellers, faldt hinanden om halsen og stod i den mest vidunderlige meningsfulde omfavnelse i hele mit liv. Tror vi stod sådan i næsten 1 minut. Men havde ikke den store tidsfornemmelse
  10. Vielsen - min fars tale og gæsterne Der skete nu det at min far rejste sig op og holdt en formel tale om ægteskabet. Vi var på forhånd blevet advaret om at en borgerlig vielse kunne være noget mekanisk og upersonlig, så min far havde tilbudt at holde en tale, sådan som en præst ville gøre det, om at træde ind i ægtestanden. Jeg kan ikke huske så meget af den, kun at den var god og jeg var rørt og virkelig følte mig fanget af øjeblikket. Han har lovet at sende den. Og så han jo bare sej ud i sine snabelsko Fotografen fangede også et par billeder af de lyttende gæster så som min fars bror og hans kone og børn i musketer outfit Roberts fine farmor og farfar og Roberts kusiner og deres mænd samt hans moster og hendes mand (I må sige til hvis der er for mange billeder i synes er kedelige) Min kusines mand Kristian var på babyvagt, og sad derfor lidt væk med sin knægt.
  11. Ja vi var så taknemmelige for vejret, det var nemlig lidt overskyet til vielsen og så brød solen bare frem til billeder. Det var helt perfekt, for vores gæster havde en masse varmt tøj på, så havde været skidt hvis de skulle sidde og bage mens vielsen stod på Vi var overlykkelige for vores fotograf, billederne er næsten ikke redigeret fordi han var så dygtig. Emil var bare den eneste rigtige til at tage de billeder og min søster har allerede erklæret at han også skal være hendes fotograf når hun engang skal giftes, og bare vent, det bliver kun bedre med billederne
  12. Vielsen fortsat Jeg blev sat sammen med min søster, og sneg mig til et kig ud over vores gæster. De var simpelthen så flotte, min mor siger at de fleste fældede en tåre da jeg kom gående, fordi stemningen havde været helt elektrisk. Robert sad på den anden side med helt røde øjne og min næse ville ikke holde op med at løbe. Min søster sad og holdt mig i hånden, og jeg knugede vist hendes hånd meget hårdt. Min far var ceremonimester og han lagde ud med at byde alle velkommen og så sang vi den første sang: En pige gik i enge, som var en af mine yndligs da jeg var lille En pige gik i enge, hun skulle skære strå, en pige gik i enge, hun skulle skære strå. Da kom en rytter ridende - åh ja, ridende - bød hende stille stå. Og hvorfor skal jeg stille stå og ikke skære strå, og hvorfor skal jeg stille stå og ikke skære strå? I aften når jeg kommer hjem - åh ja, kommer hjem - så vil min moder slå. Så tager du en lille klud og binder om din tå, så tager du en lille klud og binder om din tå og siger, du har skåret dig - åh ja, skåret dig - alt på det skarpe strå. Du lær mig godt at lyve, det står mig ikke an, du lær mig godt at lyve, det står mig ikke an. Nej, heller vil jeg sige - åh ja, sige - en rytter elsker mig. Til næste sommer kommer jeg og henter dig som brud. Til næste sommer kommer jeg og henter dig som brud. Til næste sommer kommer jeg, - Åh ja, kommer jeg Og henter dig som brud. I baggrunden havde landsbyens beboere slået sig ned for at være til globryllup
  13. Hehe ja det hører vi tit jeg synes især Roberts brødre ligner hinanden, bare ikke i personlighed, der er de meget forskellige
  14. Altså jeg synes det fungerede helt fint med en sen vielse. Folk var stadig trætte om aftnen, selvom vi kun havde kørt på fra klokken 4 Og vi havde bare ingen reception, hvilket passede mig fint, faldt død sammen da festen sluttede.
  15. Altså vores tidsprogram fungerede perfekt og vi blev først gift klokken 4, og så blev vi jo gift samme sted som vi holdt festen, så der var ingen transport tid. Det kommer også lidt an på om det er en kirkelig vielse eller en borgerlig 16.15 vielsen starter - 16.45 vielsen slutter velkomst drinks - 17.10 familiebilleder og kongefoto - 17.30 fotoshoot med min nye mand 18.30 vi spiser resten af dagen er bryllupskage klokken 12. efter brudevalsen. Vi åbnede først gaverne dagen efter.
  16. Vielsen Alle billeder er taget af vores fantastiske fotograf Emil Rye (emilrye.dk) Det øjeblik vi trådte frem i syne kunne jeg mærke sådan en bølge af vidunderlig magisk ophøjethed. Jeg kunne se at folk stod klar med kameraerne, og kunne slet ikke bære at se på dem, for vidste jeg ville bryde sammen. Jeg strakte hals for at få øje på Robert, og så snart jeg så hans ansigt holdt jeg fokus på ham, og så at han var lige så rørt som jeg var. Det er et særligt øjeblik. Det føltes så universelt - to mennesker der vælger hinanden, og i de øjeblikke bliver til en enhed. Sikke et løfte man giver hinanden. Det er ikke et løfte du giver til nogen anden i dit liv. Dine børn har du valgt at få, det er nogen du har skabt, men at sige ja til et andet menneske, at love dem at du vil være sammen med dem hele dit liv.. det er bare så stort.
  17. Tanja og jeg kørte de 1½ time fra Ringsted ned til Nykøbing-falster så vi var dernede omkring klokken halv 2 så havde jeg bare 2½ times ventetid, hvor jeg kunne komme i kjolen og sidde og ryste på hænderne. Nøj hvor var jeg nervøs.. jeg nød det også meget, for det var ligesom at vente på juleaften, bare med mange flere følelser. Min søster har nogle billeder af mig der venter, men dem lægger jeg ind når jeg for dem. Da min søs kom derned kom jeg ind på hendes værelse for at vente. Hun var så sød og satte sig ned og tog mig i hænderne og sagde hun var ked af at hun ikke havde haft overskuddet til at være så meget sammen med mig de sidste par år (pga hendes asberger) og at hun også var ked af at det betød hun ikke havde lært Robert at kende så godt som hun kunne ha, og hun lovede at i fremtiden ville det blive anerledes. Hun spurgte også om jeg var sikker på jeg var klar og jeg forsikrede hende at min nervøsitet var glæde ikke usikkerhed Åh gud hvor var jeg følsom, jeg tror jeg græd flere gange og var sikker på jeg ville stortude hele vejen op til Robert. Mor kom også med min buket, som hun havde brugt 3 ! timer på at lave samme morgen Den var så fin. Hun havde også snoet små roser, vedbend og brudeslør ind i min guldkrans. Endeligt var det tid til at komme af sted. Vi kørte ned til Middelaldercentret 2 min væk og stod og ventede på p-pladsen, mens min far fik gennet alle ned til søen. De sidste besøgende var ved at tage af sted fra parkeringspladsen, og så skulle jeg lige håndtere deres nysgerrighed. De var meget søde og ønskede mig tillykke og syntes det lød forfærdeligt spændende med et middelalderbryllup. Min far kom tilbage og vi gik ind og ned gennem centret så vi lige præcis ikke kunne ses af de ventende gæster. Min søster tog kameraet op og tog et funnyface billede - en tradition vi har som er lidt fjollet, men sitationen krævede det næsten Som jeg står der og er meget nervøs kommer Roberts bror pludselig rendende med et undskyldende ansigt... han havde glemt ringene... doh! Nå, han får fat i ringene og min far kommer og tager min arm og så skulle det store øjeblik oprinde.. MEN, Roberts søster kommer nu spænende - der er ingen sanghæfter eller risposer.. arg jamen.. jeg er nervøs nok i forvejen Hun fikser det nu hurtigt, og så kan jeg høre musikken starte: road to camelot by Enaid. Og så ..
  18. Haha ja jeg bruger masser af tid på beretning fortiden, men må indrømme at forumet har mistet lidt at sit appeal efter jeg er blevet gift Har dog nogle piger jeg har fulgt og som jeg gerne vil følge til dørs. Men har da været en vidunderlig tid med planlægning. Der kommer lidt af vielsen lige efter aftensmaden
  19. Hvis du mener havregrynsmasken så et kvarter man kunne virkeligt mærke det i huden
  20. Vi var rigtig ærgelige over at vi glemte at spille Bruno Mars - Marry you. Den havde vi ellers svoret vi skulle danse til den aften
  21. Sikke nogle gode billeder fra stranden, synes det er så romantisk at blive gift udendørs :fløjt: Er ret vild med din kjole også, den der stribe af blå gør kjolen spændende. Sikke eksotiske du din mor og søster ser ud, har i noget sydligt i blodet? Har du fået fotografens billederne endnu?
  22. Nej hvor er det en sød kage , det må ha tage en evighed med alle de blomster !
  23. Og mange flere skal du få Ih Elva så kom du alligevel forbi min beretning, selvom det er en del tid siden du er blevet gift Det var helt sikkert de mange forberedelser værd, men sjovt nok, så glemte jeg selv helt temaet på dagen. Der var middelalderen slet ikke så vigtig, men at vi skulle vies, det betød alverden Den var hel fin at rense ud, og havregrynene fungerede lidt ligesom en scrub/peeling hvad det nu hedder puttede også en smule vand i, da jeg syntes det mindede mig lidt for meget om grød. Det skulle bare skyldes af med lidt vand efter 15 minutter. Har egentligt ikke problemer, men plejede min hud meget ugerne op til, for at se godt ud på dagen. Det virkede også sys jeg Kender ikke bloggen
  24. Roberts forberedelse Imens jeg hyggede med Tanja, så havde Robert travlt med at snakke med restaurenten for at få styr på hvor på middelaldercentret vi skulle vies, hvordan alle mine DIY projekter skulle placeres, haha stakkels mand. De havde dog også tid til at prøve deres tøj, hvilket viste sig at være meget smart, for roberts bukser faldt ned om hans numsi han havde ikke kunnet prøve buskerne før dagen før, da de var lejet. Det kunne dog fixes med en sikkerhedsnål, var altså ikke gået med mig hvis det var min kjole De fjollede vist også ret meget, som i Roberts bror hoppede den kjole svigermor skulle have på dagen efter (2. billede til højre) Nu må jeg hellere holde en pause indtil jeg har fået min søsters billeder i morgen