Brumle01

Tusind tusind tak for din søde kommentar - det gjorde mig bare rigtig glad og rørt. Det har været en svær beslutning for os, men vi har jo valgt den af hensyn til vores børn. At høre "et barns" oplevelse af en lignende situation bekræfter mig i, at vi har har truffet den rette beslutning - så tusind tusind tak!

Vores fantastiske polterabend Så blev det vores tur til at få en polterabend!! Og jeg bliver nødt til at skrive en beretning om denne skønne dag! Tidligt lørdag morgen var vi ved at bade vores yngste søn og hele familien rendte rundt i bar røv og ingenting Ømt syn!! Vi har aftalt et besøg hos min kusine og hendes familie og glæder os til en dag med familiehygge. Pludselig bliver der banket meget voldsomt på vores hoveddør Shit!! Morgenkåbe på og liste ud og lure ud gennem gardinet...kunne ingenting se! Jeg åbner døren på klem, og på dørtrinnet står et lille glas og der ligger en seddel: "grav 3 orme op inden kl. 8" ...okaaay, fedt nok... 35 minutter!! Og familien bar-røv skulle i bad og i tøj!! Superstress!! Og grave orme op!! Klokken 8 bliver der bulret på døren igen (denne gang ved bagdøren!) og næste seddel ligger klar "Værsgo!" og to shots står klar på dørtrinnet! SKÅL!! Herefter følger der mere bulren på døren og flere sedler løbende over ca. halvanden time; bla. om hvornår børn skulle være klar til afhentning og en stort sæk med gammelt grimt regntøj, vaders, sydvest (sømandshat) dykkerbriller og snorkel! Og dette skulle vi naturligvis iføres! Nå, men vi fik pakket til det hele - også ekstra-tøj til os selv, for hvis nu....?! Halv ti ankommer mine søstre og vores børn bliver hentet af mine forældre. Jeg får besked om at tage noget bestemt tøj på. Og så får vi bind for øjnene og bliver kørt afsted i bil. Hmm.... vi har begge tendens til køresyge, så der blev kørt meget forsigtigt! Jeg spekulerer meget på om nogen mon har givet min søde kusine besked, så hun ikke står og venter forgæves, når vi ikke dukker op. Da bilen drejer ind på en p-plads og vinduerne bliver rullet ned, kan vi høre en masse mennesker grine højt og huje helt vildt - allerhøjest griner min kusine, som åbenbart hele tiden havde været med i planerne Kæmpekrammere til hele banden og alle griner og stemningen er supergod. Vi er ankommet til en skole, hvor vi spiser rundstykker i gymnastiksalen og herefter er der konkurrencer; pigerne mod drengene. Bla. kyllingefodbold, som foregår med plastikkrus for øjnene, så man løber rundt som forvirrede høns! Selvom jeg overhovedet ikke er til sport og fysisk aktivitet af dén art, så var det bare mega-sjovt! Alle gav sig 110 % - det var så fedt!! Herefter skulle drengene afsted til gocart og frokost, senere ølsmagning på et lokalt bryggeri. Alle os tøser tog til et superhyggeligt sted; en gammel købmangsgård, hvor der også er en gammel station med gamle jernbanevogne (Min kære H2B er den vildeste tog-fanatiker!) Hér spiste vi en lækker frokost og jeg skulle svare på nogle spørgsmål om, hvad jeg troede at H2B ville gøre i diverse situationer, samt omvendt. De fortalte mig at bagefter skulle vi have foto-session med mig som model(!!??) oh ve og skræk! Meget svært at forestille sig, når man er væsentligt større end gennemsnittet. Og de havde fundet tøj til mig....shit! Tænkte jeg bare - de kan sku da ikke have fundet noget i størrelse kæmpe! Nå, men på med ja-hatten Billederne skal bruges til en kalender til min søde H2B, og der skulle naturligvis fotograferes bla. ved togvognene! Alle pigerne have fordelt sig på de 12 måneder og de havde planlagt at motiverne relaterede til, hvordan jeg kendte dem hver især - det var så supersjovt og totalt gennemført! De havde rekvisitter og alt muligt med! Og tøjet var bla. mit eget, som de havde fået fat i - bla. dén kjole, jeg bruger, når jeg optræder som bakke-sangerinde - så det var alt sammen i min størrelse og sad godt - det var en kæmpe lettelse!! Det var supersjovt at få lov at være lækker og lege model, selvom man er halvgammel og tyk, så følte jeg mig smuk og dejlig og jeg ved, at H2B bliver SÅ glad!! Efterfølgende skulle vi videre.... vi skulle på latterkursus! Hmm... det var faktisk dagens eneste nitte, for det har jeg virkelig et anstreng forhold til! Jeg er et meget lattermildt og glad menneske og griner rigtig tit, men at grine på kommando - og af åndsvage ting - dét gider jeg simpelthen ikke. Nå, men på med ja-hatten og jeg gav det et forsøg, men det blev bestemt ikke bedre af, at latter-coachen mindede frygtelig meget om en hæslig ex-kæreste, jeg engang havde. Ad, hvor var han klam!! Han startede så ud med at sige, at vi skulle gå rundt og grine af vores egne deller og alle de fysiske fejl, vi havde - måske ikke lige den bedste indgangsvinkel, når man står med en overvægtig brud, der i forvejen er skeptisk!! Jeg kunne slet ikke magte det... og jeg blev så ked af det, fordi de andre jo garanteret har betalt i dyre domme for at den klaphat kunne lege, at alting var sjovt! Jeg var så ked af det, fordi jeg følte at jeg svigtede mine veninder og jeg forsøgte at være lidt med på sidelinjen.... heldigvis var der flere af de andre, som havde det på samme måde... min bedste veninde kunne endda genenmskue, at han mindede mig om den pågældende ex, og hun forstod udmærket min reaktion. Nå, men efter 40 minutter var dét heldigvis overstået. Og herfra blev alt bare godt igen!! Vi kørte videre og jeg skulle ind og have massage samt ansigtsbehandling - uhm, en skøøøøøn omgang forkælelse, som jeg nød i fulde drag. Imens jeg blev forkælet tog alle tøserne hjem i vores hus... Hér lavede de masser af lækkert mad, og pyntede huset helt vildt op Det var alletiders!! Jeg blev hentet hjem til masser af skønne drinks, lækker mad, dejligt selskab og kort tid efter kom alle de glade drenge også hjem, for at feste med os... de var i meget løftet stemning efter besøget i bryghuset. Min kære gom startede med at skvatte to gange uden for huset og gutterne nærmest bar ham indenfor med kommentaren: "Han er da i live - det var dét vi havde lovet!" for helvede!! tænkte jeg lige i ca 2 minutter, især fordi han sikkert ville gå glip af resten af vores polterabend. Nå, men det måtte være hans hovedpine, og skulle skisme ikke ødelægge min dag! Så jeg snuppede en ekstra asti, mens min kære gom væltede i bad, kastede op og gik i seng. Herefter blev der festet natten lang, der blev danset og hygget og snakket - det var den bedste fest jeg nogensinde har været til ..... og efter 2 1/2 times søvn genopstod min søde gom sandelig! Ganske vist drak han kun vand resten af natten, men han fik da det meste af festen med - hvilket vi begge var glade for. Ih, det var bare sådan en skøn skøn skøn oplevelse! Alle vores dejlige venner, der havde gjort så meget for os - vi var begge så rørte over det og er stadig ikke kommet os over denne fantastiske dag!

Jeg har valgt en af mine tætte veninder til at være brudepige (eller brudeterne) jeg har nemlig to søstre og ville ikke vælge mellem dem. Min brudeterne skal hjælpe med slæb, holde tasken (det meste af dagen) hjælpe mig med toiletbesøg osv. Hun skal dog ikke gå hverken foran eller bagved mig op af kirkegulvet, men bare sidde pænt på sin plads Jeg har det bare godt med at vide, at der er én som hele tiden er klar til at hjælpe med kjolen osv. Mine søstre og min brudepige var også tovholdere på min polterabend, og det var også dem der udbad sig en gæsteliste og evt. et par ønsker for dagen.

Har du kigget på forsamlingshusene i f.eks. Farre, Lindeballe, Åst, Mølvang....? Mener at nogle af disse steder har plads til 120 pers. Ellers er der også en spejderhytte i Hoven, hvor der er masser af dejlig udenomsplads og I kan sætte et telt op. Der er også en kæmpestor hytte ude ved Riis (Nær Give) og der er også legeplads og masser af udenomsplads, skov osv. Link hér! Håber at det kan hjælpe lidt....

Vi sendte vores ca 2-3 måneder før, og de fleste kendte datoen i forvejen, hvilket har medført at vi ikke har fået nogle afbud... endnu Vi sendte ikke STD ud til folk, men efterhånden som vi mødte folk, så fortalte vi datoen til dem.

Hér har jeg ikke været forbi før Skønt med endnu en spændende tråd Tillykke med det forestående bryllup! Mht. familiekrisen, så ØV og et kæmpe .... det er bare så ærgerligt, når familieforholdene ikke fungerer - jeg kender det desværre alt for godt! Vi har - efter flere forgæves forsøg på forsoning - indset at vi ikke kan gøre mere. Vores motto er: "Venner er familien du selv vælger!" Og NEJ - de skal ikke have lov til at ødelægge ens glæde og bryllupsforberedelser - det er en skøn tid, som vi skal nyde!

Skønne billeder :-) Ih, hvor jeg glæder mig til at læse din beretning. Hvor var det dog ærgerligt at du blev dårlig midt under festen - tror Maria har ret i at det er en kulmination på lang tids hårdt arbejde og så endelig udløses spændingen og resultatet - men sejt at du fik kæmpet dig op igen og kunne deltage i festen - og at du tager det i stiv arm og ikke lader det ødelægge dagen :cheerleader3:

Jeg har tænkt på det samme - for det må være så smukt i den mørke november-nat! Men jeg mener også at man skal huske at melde det til politi/brandvæsen på forhånd, ligesom hvis man skyder fyrværkeri af eller brænder bål om aftenen - uden for de normale tidspunkter.

Kære Cecilie. Ih, nu er det NU!!!!! Jeg ønsker dig og din kære Robert et vidunderligt bryllup imorgen - gid at dagen må være fyldt med glæde, kærlighed og lykke - ligesom resten af jeres liv! Kæmpestort tillykke og :loveshower: :loveshower: Kæmpeknus og masser af glade tanker fra Ditte

Kære piger.... endnu engang tak for alle jeres ord og støtte, råd og vejledning... Vi har valgt at ligge familie-krisen på is og undlade at spekulere for meget på det - den skal ikke ødelægge vores bryllupsforberedelser og NEJ - de bliver ikke inviteret!! Nu ser vi fremad mod et par skønne måneder frem mod den store dag! Jeg har været i gang med endnu et DIY- projekt - en brudetaske, som endelig er færdig. Den passer naturligvis ind i vinter-temaet og er derfor filtet i lys uld. Den er pyntet med noget gammelt broderi, som min oldemor engang har lavet og en sne-broche, som jeg har fået af den kære shedevil. Jeg har syet lyseblåt foer indeni... Så har jeg også "noget blåt", "noget gammelt/noget brugt" (tasken er nemlig ikke ny, men syet om) og vel egentlig også noget nyt... hmm, så mangler jeg bare noget lånt - er det ikke sådan, det er?

Hej - jeg er helt ny her, men blev lettet og samtidig trist over, at andre står i samme situation som os - familie, der ikke vil acceptere og respektere vores valg og mener, de ved, hvad der er bedst og derfor har ret til at ytre deres negative holdninger om vores familie - sammenbragt - men tak og respekt for dig, som er kommet så langt, at I kan have en fantastisk dag trods deres manglende glæde, respekt og deltagelse - håber, jeg når dertil inden foråret.... Tak skal du have ....vores familie er også sammenbragt, men vores ældste barn har aldrig kendt til andet, end at vi har boet sammen med "far" (som ikke er biologisk) PT er vi ramt af voldsomt stormvejr fra svigerfamilien pga af de "udeblivende" invitationer - dét er bare ærgerligt! H2B og jeg er meget enige om at så længe vi står sammen og tager alle skridt/beslutninger/valg i fællesskab, så kan de ikke ødelægge os, vores familie og vores bryllupsdag Åh, hvor jeg øsnker for dig at du når gennem krisen - jeg ved hvor hårdt det er - du er altid velkommen til at skrive til mig, så skal jeg give dig alt den opbakning, jeg kan!

Ej, hvor er det bare ærgerligt med sidste øjebliks afbud - og så af nære veninder... selvom undskyldningerne er i orden, så kan jeg godt forstå at du er skuffet og ked af det - det ville jeg også have været. .... og, helt ærligt, jeg ville have ELSKET at deltage i jeres bryllup, for det ser ud til at blive så enestående og smukt gennemført - jeg tror det bliver den mest fantastiske dag!! Så sig endelig til, hvis du har en ekstra plads ved bordet Har lige set dine frisurer-billeder - ih, hvor er de smukke - hun er da superdygtig! Du bliver SÅ guddommelig smuk at se på .... din søde H2B må da nærmest synke i knæ, når han ser dig!

Ser superflot ud - er helt vild med din kjole - den er SÅ smuk!

Tak, søde piger - det er så rart at få nogle andre vinkler på det hele og høre, hvad andre synes.. så får man også mulighed for at tænke lidt videre selv Nå, men vi har i hvert fald ikke aflyst brylluppet endnu...og det gør vi heller ikke. Min kære H2B tog en fridag igår, så vi rigtigt kunne få snakket uden at der var unger og telefoner osv. der kunne forstyrre. Konklusionen på en lang og god snak blev, at VI VIL HINANDEN ... hvilket vi egentlig godt vidste og vi holder fast i vores planer om vielse, bryllup osv. ligesom vi har planlagt. H2Bs familie har haft chancer nok - de har valgt ikke at bruge dem - så bolden ligger hos dem. H2B har dog skrevet et brev til sine søskende og forklaret situationen endnu engang, samt gjort det tydeligt at det er vores bryllup, så det er os der bestemmer, hvem der skal med. Vi er indstillet på, at det sikkert vil give mere bøvl, men det må vi tage med - hvis vi ændrer vores bryllupsplaner nu pga. deres hysteriske anfald, så vinder de - og den sejr skal de ikke have Pas på, vi er klar til kamp! Ja, der vil sikkert blive situationer, hvor jeg sidder og tuder og forbander dem langt væk... så må jeg jo læsse af herinde.... men de får ikke lov til at ødelægge vores bryllup og de drømme, vi har haft så længe og er så tæt på, at have ført ud i livet Vi har to mottoer: "Venner er familien, du selv vælger!" og "Kærligheden overvinder alt"

Skønne billeder! Åh, hvor ser I bare lykkelige ud!! :loveshower: :loveshower:

Tja, jeg står selv i samme dilemma, og vil gerne selv bage enten det ene eller det andet, men jeg er nervøs for at blive presset på tiden, hvis jeg selv skal lave bryllupskagen, for det skal jo ske dagen før.... hvor jeg sikkert har nok at tænke på .... jeg ved stadig ikke, havd jeg vælger! Jeg synes begge dele kan være helt fantastisk smukt, romantisk og specielt - det er jo, hvad man gør det til. Til min søsters bryllup (sommerbryllup 2011) serverede de mini-jordbærtærter, der var sat op på et et 5-etagers kagestativ - det så utrolig flot og lækkert ud - og de friske, røde jordbær var perfekte til det varme sommervejr! Og der var ikke én af gæsterne, der synes at det ikke var "en rigtig bryllupskage" for den stod jo dér i mange etager og så flot ud.... men det var dejlig nemt, at man ikke skulle skære ud, men bare kunne snuppe en lille tærte og så kunne de næste komme til - sådan rent praktisk!

Det er fuldstændig jeres afgørelse, hvad I vil servere for jeres gæster. Mine forældre har fortalt, at I deres ungdom og i deres forældres generation var det meget almindeligt, at der ikke blev serveret alkohol til festerne (også bryllup og den slags) Man fik vand til maden. Men de er altså også ude fra vestjylland, hvor en del folk var missionske. Men alkoholfrie fester forekom altså også ofte i de ikke-missionske kredse, bla. fordi alkohol var dyrt, og det blev simpelthen sparet væk. Hvis I ikke selv drikker, så er det da meget naturligt, at I heller ikke serverer alkohol. Og personligt ville jeg sagtens kunne nyde en fest uden. Men jeg synes også sagtens, at I kan servere en velkomstdrink (evt. champagne) og så lade det være ved det. Endelig er der jo også muligheden for at købe alkoholfri vin og servere det. Det ahr vi f.eks. gjort, når der var tørlagte alkoholikere med i et selskab. Måske kunne I også rådføre jer med feststedet - lave en aftale om, at der er skænket ét glas hvidvin, når gæsterne går til bords og at der skænkes 1-2 glas rødvin under hovedretten og evt. et glas dessertvin. På den måde er det jo begrænset, hvor voldsomt folk kan "drikke sig i hegnet". Og man kan sagtens undlade at servere stærk spiritus efterfølgende. Og hvis I er bekymrede og har dårlige erfaringer med, at nogle af gæsterne drikker sig fra sans og samling, eller ikke kan styre hvor meget de hælder i hovedet, så ville jeg sørge for at begrænse alkoholen - jeg ville i hvert fald ikke have vores fest ødelagt af det! Jeg husker - med skræk - en konfirmation, jeg engang oplevede (jeg var ikke med, men skulle være chauffør for én af gæsterne) og alle gæsterne sejlede rundt i en kæmpe-brannert, og midt i det hele sad der en ulykkelig, ædru konfirmand - hold kæft, hvor var det synd for hende!! Til vores bryllup serveres der vin, øl og vand ad libitum samt cognac/bailey til kaffen, men vi serverer ikke hård spiritus eller holder åben bar efter middagen.

Vi troede lige... Vi havde håbet... At alt bøvl med svigerfamilien var forbi. Invitationerne er sendt ud og vi har - som nogle af jer ved - valgt ikke at invitere svigerforældrene pga massive problemer. I stedet har vi valgt at invitere min kære H2Bs onkel og tante, som han er meget knytter til - de skulle "repræsentere" svigerforældrene, have plads ved hovedbordet osv. De har to teenagebørn (på 15 og 17) som vi inviterede med til receptionen, men ikke til festen om aftenen, da vi holder en meget lille "børnefri" fest (vores egne børn skal ikke engang med) Vi tænkte at to store børn kunne jo sagtens tage et tog hjem eller lignende. Men nej nej... Nu har H2Bs onkel og tante valgt at melde fra festen, fordi de skal køre deres børn hjem!!?!! Oveni dette ringede min H2Bs bedstemor og skældte ham ud over at vi ikke har inviteret H2Bs forældre! Hun sagde bla at "det vil du fortryde resten af dit liv!" - "du har ødelagt min nattesøvn pga det her!" - "dine forældre er de vigtigste i dit liv!" - hvortil H2B svarede at han satte sine børn højere end sine forældre, og når hans forældre ikke ville acceptere den ene af vores børn, så ønskede han ikke at se dem! Bedstemoren fortsatte med at sige alt mulig ævl om, at det måtte vi bare finde os i, og H2Bs kæreste måtte bare acceptere, at sådan var det!! H2B svarede at han og jeg ville få ødelagt vores dag, hvis de skulle med, men det var bedstemor tilsyneladende ligeglad med, for hun sagde bare, at det "måtte vi bare lære at leve med!" hvorefter hun smækkede på! Gamle heks!! Uh, hvor er det bare megatræls at de skal skabe sig sådan!? Vi er voksne mennesker og bestemmer selv, hvem vi invitere til hvad og hvornår! Men øv - hvorfor skal de skabe sig og lave dårlig stemning ... Der er 2 måneder til den store dag og vi vil have lov til at nyde tiden frem til dagen og nyde selve dagen - det får de sku ikke lov til at ødelægge!

Så har bryllups-krisen ramt mig! ...ikke på grund af min kære H2B eller kolde fødder eller ligende.....som nogle af jer måske har set ude i debatten, så er min svigerfamilie begyndt at spøge igen. Efter de massive problemer omkring den manglende accept af vores ene barn, har vi - desværre - været nødsaget til at droppe kontakten til dem. Gennem de sidste par år, har vi haft en meget begrænset kontakt til dem og det endelige brud skete for et års tid siden. Det var en rigtig, rigtig, rigtig svær beslutning, men den var nødvendig, da vi var nødt til at værne om vores børn og vores lille familie. Vi havde flere gange forsøgt at forklare dem, hvad der sårede/skuffede os, både ansigt til ansigt, men også pr. brev/mail/tlf. Hver gang blev det pure afvist, og det blev påpeget at det var OS, og vores barn, der var problemet. De havde ikke gjort nogen fejl - det var alt sammen VORES skyld. Ja, jeg indrømmer gerne, at vi sikkert ind imellem har begået fejl, eller håndteret situationer uheldigt, men konflikter opstår kun, når der er TO uenige parter - det er sjældent at det bare er "den enes skyld". Men efter flere forsøg opgav vi at kæmpe kampen - vi indså, at vi ikke kunne ændre på deres opførsel og holdning, men vi kunne fjerne os selv fra konflikten - hvilket vi har gjort. Derfor har vi ingen kontakt haft i et års tid. Der gik flere måneder efter bruddet med svigerfamilien, før min kæreste friede til mig og vi begyndte vores bryllupsplanlægning. Vi gjorde dog ét sidste forsøg på at skabe en kontakt, for dog at åbne muligheden for at løse konflikten, så de kunne deltage i brylluppet. Min søde H2B skrev et brev til dem. Han fortalte ikke om frieriet, for vi ville gerne have en ægte reaktion, der ikke bar præg af det forestående bryllup. Reaktionen udeblev - H2Bs familie reagerede aldrig på brevet! En stor skuffelse, selvom vi havde forsøgt at forberede os på, at det kunne være resultatet. Derfor fortsatte vi med bryllupsplanlægningen, og begyndte at glæde os meget. Vi fandt støtte hos H2Bs onkel, der bakkede os op og desværre kunne bekræfte os i, at vi ville få svært ved at ændre på svigerfamiliens holdning til vores barn. Ligesom han bekræftede os i, at mine svigerforældre sandsynligvis aldrig ville undskylde eller kontakte os. Kort sagt, hvis konflikten skulle løses, så skulle vi undskylde for alt og påtage os det fulde ansvar! .... glem det! Nu er invitationerne sendt ud og dagen nærmer sig med hastige skridt, men SÅ væltede hele verden!! I løbet af de sidste par dage er min H2B blevet kontaktet af både bedstemor og en af sine søskende, der har skældt ud over, at den "nærmeste" familie ikke var inviteret, samt alle mulige andre bebrejdelser! Den nærmeste familie.... Hvor har I været de sidste par år?! Hvorfor tog I ikke imod de gange, vi forsøgte at åbne døren og finde en løsning på konflikten?! Hvorfor har I ikke selv taget kontakt tidligere? .....Men allermest vil vi gerne vide, hvorfor nægter I at anerkende eksistensen af vores ene barn?! Oveni dét har H2Bs onkel meddelt at de kun deltager i receptionen, men ikke i selve bryllupsfesten - til trods for at vi havde regnet med, at de skulle være "en slags erstatnings-forældre". Vi er i syv sind?! Skal vi undskylde for ALT? Skal vi tilgive deres ondskabsfulde og ydmygende opførsel og behandling af én af vores børn? Skal vi invitere dem for "husfreds skyld"? Skal vi droppe brylluppet? Skal vi opgive at få hinanden, så H2B kan blive accepteret af sin familie igen? Skal vi flygte til Las Vegas? Skal vi gå på rådhuset og droppe den fest, vi har drømt om så længe? Vi elsker hinanden og vores unger - vi er så glade i vores lille familie og det hele føles så rigtigt og ægte! Vi vågner op hver dag og ser nyforelskede på hinanden og vi føler begge, at vi er hinandens soulmate. Og alligevel sidder jeg hér med ondt i maven - 2 måneder før den lykkeligste dag i mit liv ..... og aner ikke, hvordan jeg skal løse dét hér kaos!? Jeg ønsker at gøre min kæreste lykkelig, men ingen af os kan leve med deres opførsel og ingen af os ønsker at dette skal spolere brylluppet! Og ja, vi frygter at de vil ødelægge dagen, hvis vi inviterer dem nu... og vi ville invitere dem at alle de forkerte grunde! Helt ærlig, hvem har lyst til at dele sin bryllupsdag med nogle mennesker, der er imod brylluppet og ikke kan lide hverken bruden eller det ene barn? Hjælp, kære søde zillaer ..... hvad skal vi dog gøre? :boohoo:

Tak for jeres opbakning og synspunkter, søde piger... det er altid rart med nogle andre vinkler og tanker ens dilemmaer. For at toppe det hele har min H2B idag modtaget en mail fra en af sine søskende, som også skælder ud og siger at han kun tror, at han elsker mig, men er forblændet og det er kun derfor han har handlet sådan! Det er simpelthen SÅ langt ude... Vi elsker hinanden ...og jeg er bestemt ikke den slags kvinde, man kan blive "forblændet" af ;-)

Jeg er bare SÅ ked af det på min kære H2Bs vegne... Han blev så skuffet!

Tro mig... Alle har fået forklaringer på vores valg... For flere måneder siden! ... og ja, det er meget mærkeligt at holde et bryllup uden gommens forældre, men vi har gentagne gange forsøgt at løse konflikten med dem - men det har de ikke villet tage imod. Desværre. Konflikten omhandler bla verbal mishandling og fordømmelse af vort ene barn - og hvis man som forælder ikke beskytter sit barn.... Detaljerne står i en tidligere tråd. Jeg kan godt se pointen i, at onklen måske føler at han blander sig for meget i konflikten, hvis han "tager forældrenes plads" men det er bare selvsamme onkel, der har været vores trofaste støtte gennem hele denne proces og han har hele tiden været forstående overfor os og problemerne med H2Bs forældre - han har endda selv udtrykt, at han gost forstod at vi ikke ønskede at se dem den dag. Derfor kom det bare fuldstændig bag på os!

Vi skal også giftes 10.11.12 fordi det er en sjov dato - og fordi min kære H2B er temmelig distræt, så måske er der er en chance for at han kan huske vores bryllupsdag Vi har godt styr på planlægningen - altså, selvfølgelig er der mange detaljer, der mangler - men de store træk er der styr på. Detaljerne kan ses i min tråd.

Uh, sikken en god tråd! Jeg har ikke ramt "muren" endnu, men kan godt mærke at der opstår frustrationer undervejs. Én ting jeg virkelig har været træt af undervejs, er min families kommentarer om "at der er jo så længe til!" og "du er da i alt for god tid" NEJ!! Det er faktisk ikke længe at have mindre end et år til at planlægge et bryllup! Mange bruger mere end et år. Jeg blev friet til i februar og vi holder bryllup i november - det er 9 måneder! Og ja, jeg har lavet mange DIY-projekter, og nydt det meget .... men min familie synes det er temmelig overdrevet - jeg tænker bare "jamen, jeg elsker at lave DIY og da jeg pt er arbejdsløs, så kan jeg vel ligeså godt bruge tiden på dét, fremfor at sidde og glo TV hele dagen! Derudover har vi jo haft massive problemer med svigerfamilien, som derfor ikke er inviteret med til brylluppet - dét har mange mennesker en mening om, men der er vores valg, for det er vores dag og den skal ikke ødelægges af deres had og manglende respekt og accept af vores lille familie. Men, alt i alt, går det heldigvis godt med planlægningen og vi GLÆDER os til den store dag! :cheerleader3:

Idag har vi været ude at købe tøj til begge drenge - de er 1 1/2 og 6 år - og vi har ladet os inspirere af gadedrenge-stilen og lignede fotos Så begge unger har fået cowboybukser med stribede seler, hvide skjorter og en sixpence til dem hver. Glæder mig så meget til at se dem i det - de bliver så skønne...håber jeg! Skal nok smide billeder ind, når vi får dem fotograferet.