eternity

Medlem
  • Content count

    134
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    2

eternity last won the day on January 13 2013

eternity had the most liked content!

Community Reputation

5 Neutral

About eternity

  • Rank
    Damn - jeg er ved at blive afhængig af forumet
  • Birthday 06/28/1982

Profile Information

  • Vielses dato
    06.07.2013
  • Type vielse
    Kirke
  • Køn
    Kvinde
  • Lokation
    Viborg Domkirke
  1. Og nu er den store dag overstået, håber det gik over alt forventning, men så kan du vise din kjole. Jeg har selv bestilt Kina kjole så er helt vildt nysgerrig. Det kan du tro. Her er der en faaaarlig masse billeder
  2. Hvad med Løvel Forsamlingshus? http://www.loevelforsamlingshus.dk/ Eller måske Nørremarkens Forsamlingshus? http://www.noerremarkensforsamlingshus.dk/about.html Vi bor i en lejlighed i Boligselskabet Sct. Jørgen og havde lånt Ellekonebakken. Vi var 42 til vores fest og der kunne ikke sidde flere i det store lokale. Du kan se en oversigt over deres lokaler her: http://www.noerremarkensforsamlingshus.dk/about.html Håber du kan bruge lidt her
  3. Vi havde budgetteret med 1000 kr. til blomster. Alle blomster. Det holdte så ikke helt Brudebuket, brudepigebuket og 3 knaphulsblomster blev 820 kr. og 2 spande blomster til lokalet for 350 kr. Så tæt på... Det viste sig dog at vi kunne have nøjes med den ene spand, men det var jo ikke til at vide. Det hele var i øvrigt kun fresia
  4. Her er nogle lyserøde som dem, du viser: http://www.ebay.co.uk/itm/25-Sliding-Favor-Boxes-PINK-All-New-Very-Pretty-/200635738026?pt=LH_DefaultDomain_0&hash=item2eb6d267aa
  5. Tusind tak! Vi fik også meget ros for borddækningen, så alt arbejdet var det hele værd Servietringene er halve silkepapirspompomer. Det er SÅ nemt. Jeg har brugt dette link http://www.marthastewartweddings.com/226101/pom-poms-and-luminarias?czone=inspiration/DIY/decorations&center=0&gallery=231155&slide=174603 Men altså: 4 stykker silkepapir i målene: 25,4 cm x 12,7 cm lægges ovenpå hinanden og foldes med ca. 1 cm's bredde i harmonikafolder. Enderne klippes til f.eks. runde eller spidse og i midten "bindes" et stykke ståltråd omkring (ca. 45 cm). Herefter løftes lagene langsomt og forsigtigt så de ikke går i stykker. Se evt. billederne i guiden
  6. Ej hvor er du bare så helt utrolig smuk i den kjole.... Du er virkelig beviset på, at størrelse er fuldstændig ligegyldigt - det vigtigste er ens udstråling og hvordan man bær sig selv... Og det gør du bare så smukt... Din udstråling er fantastisk og den kjole er simpelthen så smuk på dig.... Fantastisk... Årh tusind tak! Bliver da helt rørt. Hvor er du sød
  7. Jeg købte min kjole i Kina og er SUPER glad for den. Den er så smuk og rar at have på og jeg følte mig som en million på min bryllupsdag. Det er selvfølgelig risikabelt at købe kjole over nettet, men jeg havde gjort mig mange overvejelser i hele processen. F.eks. ved jeg hvilke silhouetter, der klæder mig. Jeg er IKKE skabt til havfrue-snit, så der var ingen grund til at forelske sig i sådan en kjole. Jeg vidste at jeg ville have ærmer, empiresnit, v-udskæring og blonder. En vintage-inspireret kjole og det kunne jeg ikke finde i butikkerne herhjemme. Så måtte jeg jo på nettet Jeg vovede det ene øje og bestilte denne kjole: http://www.**Udelukket pga. ulovlige forretningsmetoder - firmaet må ikke omtales på bryllupsklar.dk**.com/A-line-Princess-V-neck-Cathedral-Train-Satin-Lace-Wedding-Dresses-With-Lace-Beadwork-002004758-g4758# Og det, jeg fik var denne kjole som du ser på billederne herunder Det vigtigste råd jeg kan give dig, er: find ud af, hvad der klæder dig og fremhæver dine bedste træk og find så ud af, hvilken type kjole, du gerne vil have. Skal der være tyl? blonder? bling? satin? lidt af det hele? Rigtig god fornøjelse med kjolekøbet
  8. Jeg har den øverste du viser. Jeg ELSKER den! Jeg har heller ikke skænket holdbarhed en tanke, men skide være med det. Det er den ring, jeg elsker
  9. Vi havde lidt forskelligt i vores toiletkurve. Prøver lige om jeg kan huske det... Damerne: - Hårlak - Hårnåle - Deo - Bind - Tamponer - Fnugrulle - Hovedpinepiller - Manicuresæt (neglefil osv.) - Brillepudse-halløj - Woman, Bo Bedre og M! (Nogle blade jeg fik gratis på en messe - fik to sæt - et til hver kurv) Herrerne: - Deo - Fnugrulle - Brillepudse-halløj - Hovedpinepiller - Manicuresæt - Blade Der var ikke rigtig taget noget i kurvene, men gæsterne syntes det var en sjov idé og så er det jo med til at sætte rammen omkring festen i forhold til detaljer. Det er jo fint
  10. Ellers så prøv zopping.dk - der købte jeg vores - og alt muligt andet til vores toiletkurve http://www.zopping.dk/pi/Tandstikker-150er-enkelt-indpakkede-9x4-5cm_4056_.aspx
  11. Reception og Location-billeder Efter lykønskninger og ris (MASSER af ris og fuglefrø) gik vi i samlet gåsegang ned til Borgvold som er byens skønne, grønne park. Her ventede der et par piger med Asti, sodavand, vand, øl, kransekage, frugt, saltmandler og Brøndby cupcakes (til ære for Peter). Jeg synger i et gospelkor og jeg var så glad for at der var nogle af dem, der var dukket op til globryllup... men jeg skulle blive klogere Nå... Vi gik mod Borgvold sammen med gæsterne og fotografen, som mødte os foran kirken. Han knipsede lidt billeder på vejen og dem skal I da ikke snydes for. Da vi kom ned til friluftsscenen fik vi taget et kongebillede sammen med alle vores gæster. Det er vi SÅ glade for, vi gjorde. Det blev super godt og det er et dejligt minde. Vi sendte herefter gæsterne i retningen af forfriskningerne og så gik vi på location sammen med alle de andre brudepar på Borgvold (3 andre helt præcist ). Vi fik taget mange gode billeder - jeg har bare valgt nogle stykker ud her. Da vi var færdige med location-billederne mødtes vi med vores gæster ved forfriskningerne og der fik jeg en KÆMPE overraskelse. Min elskede mand havde skrevet på en sang til mig. Det havde han gjort lige siden vi flyttede sammen og den fremførte han så. Spørg lige om jeg blev rørt?! Derefter havde han fået nogle fra mit kor til at synge "I Want To Know What Love Is". Hele herligheden kan ses i videoen her: http://www.youtube.com/watch?v=O8z93_p780g Åh, hvor jeg dog elsker den mand Efter den dejlige overraskelse gik der ikke længe før vi blev hentet af en limousine, hvor vi blev kørt rundt i en halv times tid inden vi kom frem til festlokalet og alle vores dejlige gæster. Billeder fra festen har jeg ikke rigtigt endnu - men så snart jeg har nogle, så kommer de herind
  12. 6. juli fortsat Puha... Da jeg stod i våbenhuset sammen med min mor og brudebørnene meldte både sommerfugle og tårer sig - samtidigt med der var fyldt med turister?! Og et par enkelte globryllupsgæster, der smuttede hurtigt forbi og ind på plads. Jeg har ikke lige nogle billeder fra indmarchen, men jeg har noget video. Smider lige linket til vores YouTube-kanal http://www.youtube.com/channel/UCH_be91rJeazEHRYGMTAoeA - Der er både ind- og udmarch, Peters overraskelse til receptionen og brudevalsen. Forhåbentligt kommer der mere til. Nå... Videre! Kirketjeneren gennede turisterne ind i kirken - eller ud - det måtte de selv betstemme - de skulle i hvert fald VÆK fra bruden I mellemtiden ordnede min mor kjolen og fik stillet brudebørnene op og pludselig faldt klokken i slag og jeg var SÅ klar til at komme ind til min søde forlovede. Vi blev ført hen til døren og så satte orgelet i med "Here comes the bride"... Puuuuuh! Kuldegysninger! Jeg gik langsomt for det havde vores fantastiske præst fortalt at jeg skulle. Jeg skulle NYDE turen, for den var så smuk. Og hun havde ret. Min mor som fulgte mig op gik og snøftede og så begyndte jeg også Da vi kom hen til trappen havde jeg lidt bøvl med kjolen og følte at jeg var ved at skvatte i den, men det gjorde jeg da heldigvis ikke. Selve vielsen var så smuk og fin. Vi havde valgt "Op al den ting som Gud har gjort", "Vi beder Herre for de to", "I blev skabt som mand og kvinde" og "Det er så yndigt at følges ad" - helt klassisk vielse, Præstens tale til os var også fin og personlig. Hun havde taget udgangspunkt i vores fælles kærlighed til musik og til kommunikation. Det gjorde hun bare SÅ godt. Min skønne, dejlige Peter lavede en "Frederik" op til flere gange. Han fik våde øjne mange, mange gange... Det var et STORT hit blandt gæsterne. Jeg derimod var ganske fattet og smilende?! Havde forestillet mig det var omvendt... Hmm... Der var flere af gæsterne der efterfølgende spurgte om jeg slet ikke var nervøs? Og dertil kunne jeg kun svare: "Jeg skulle jo giftes med den mand jeg elsker - hvad skulle jeg være nervøs for?". Når jeg ser billeder og video bagefter - SÅ kommer tårerne dog En af dagens mange overraskelser var at nogle af mine elever kom til globryllup. Det er jeg bare SÅ glad for og rørt over. Der kom elever fra 2-3 år tilbage og som var kørt den lange vej fra Odense til Viborg Jeg vil lade billederne fra kirken tale lidt for sig selv. I næste indlæg handler det om vores reception
  13. Jeg havde lavet petit fours og saltmandler - derudover var der frugt og min søster havde lavet Brøndby cupcakes til min mand som en overraskelse. Vi havde også Asti, vand (Rema1000 havde vandflasker på tilbud til 1 kr. pr. stk.), sodavand og øl ... Super nemt og lækkert og et stort hit
  14. Der var en tråd herinde, der handlede om det samme. Den syntes jeg var fin at hente inspiration i: http://www.bryllupsklar.dk/forum/70246/hvad-virkede-og-hvad-virkede-ikk.html/ Det, der virkede fantastisk til vores fest: - Reception i byens smukke park. Vejret var virkelig med os og gæsterne nød omgivelserne og lidt godt til ganen mens vi fik taget billeder. - Favourboxes. Gæsterne syntes de var SÅ hyggelige og sjove. - Godteposer til børnene. Vi havde fundet alt muligt småt og sjovt legetøj, tegnegrej og lidt slik, så der var underholdning til børnene. Vi kunne måske nok have undværet toiletkurvene. Gæsterne brugte dem ikke rigtigt, men de syntes de var sjove og de tog billeder af dem og sådan. Vi havde også købt en hulens masse vifter. Der var vidst 24 og vi har omkring 15 tilbage, men igen syntes gæsterne det var en fantastisk idé. VI havde en "Fill in the blank"-gæstebog og et gæstebogstræ. Vi skulle bare have nøjes med træet. Der var for mange gæster der ikke opdagede den anden bog... Pyt med det Det vigtigste er vel at man tænker over, hvad der er ens egen stil og så holder sig til den. Hvis du synes favourboxes er en fantastisk idé, så gør det Bortset fra det, så har vi obskøne mængder drikkevarer i overskud, men det går. Dem skal vi nok få drukket
  15. 6. Juli 2013 Efter en fantastisk hyggelig aften sammen med familien, hvor vi så bryllupsbilleder fra min mor og fars bryllup i Domkirken - og en i øvrigt søvnløs nat - var det ENDELIG dagen! Jeg lå og kom lidt til mig selv mens min mor, søster og de tre små banditter stod op. Jeg gjorde dem dog hurtigt følgeskab og hoppede i bad.Min stedfar havde bestilt rundstykker som jeg gik med mine nevøer og niece hen for at hente. Jeg nåede dog ikke at få morgenmad for da jeg kom tilbage var det på tide at køre ind til frisøren. Min familie stressede rundt over at jeg ikke fik morgenmad ved bordet, men jeg var ligeglad. Jeg skulle jo giftes med min elskede - alt andet kunne være ligemeget Jeg fik stukket et rundstykke i hånden og vi hoppede i min bil og kørte ind til frisøren. Hun var super dygtig og kompetent og jeg fik en fin, klassisk frisure. Lige som vi havde talt om. Min mors blev lidt mere tilfældig fordi frisøren var fortaler for at vi skulle arbejde med min mors naturlige bølger i håret - og hvor havde hun ret! Min frisør var i øvrigt helt skudt i både mit hårsmykke og mit slør og sagde "hvis jeg engang skal giftes, så skal jeg have nøjagtigt det samme" Min mor har billeder fra frisøren - jeg lægger dem ind så snart, jeg kan. Efter frisøren gik turen hjem til min mormor som havde hentet buket, brudepigebuket og brystbuketter samt noget smørrebrød til frokost. Jeg spiste et enkelt stykke. Jeg var alt for spændt og fuld af glæde og forventning. Kort tid efter dukkede min egen "Dennis Knudsen" op og tryllede med make-uppen og inden jeg fik set mig om skulle jeg i min fantastiske Kina-kjole. Da jeg var blevet installeret i kjolen blev jeg sat på en stol og så vimsede min mor og mormor rundt for at gøre sig klar. Jeg fik 10 minutter eller sådan noget for mig selv, hvor jeg rigtigt kunne mærke sommerfuglene i maven. Og der var MANGE! Vi havde besluttet at jeg skulle hentes i en stor taxa - vi ville ikke bruge så mange penge på kørsel til kirken, men hellere bruge dem på festen. Skæbnen ville at da jeg ringede og bestilte taxaen aftenen forinden, så talte jeg med en gammel kollega fra Aalborg. Det var sjovt og hyggeligt og hun havde sørget godt for mig. Jeg fik det lige som jeg ville have det Vi hoppede i bilen og afsted det gik mod Domkirken..,