ADVARSEL LANGT ARRIGT INDLÆG
AARRRGGHHH - Jeg får fnidder af min familie (ikke min far og hans kone)... Jeg ved sq snart ikke, hvad jeg skal gøre..
Ingen af dem har jo på nogen måde deltaget i brylluppet.. (min mor var med, da jeg købte kjolen og min søster har klippet 1/4 af invitationerne - that's it)
Nå, men i foregårs havde min yngte søster fødselsdag (15 år). Der havde været snak om, at vi kunne tage i Djurs Sommerland, men det bliver droppet, da min mor har lungebetændelse og Juana egentlig ikke virkede voldsomt interesseret.
I stedet kommer vi op og spiser pizza til aften. Da vi har siddet et stykke tid og snakket om ingenting (jeg forsøger at snakke bryllup, men ingen er interesseret).. Min mor fortæller mig stolt, at de nu endelig har købt den kjole, Juana skal have på til brylluppet. - Jeg er selvfølgelig vildt spændt på at se den... Inden jeg må se den, skal min mor liiiige fortælle mig, at den forresten er cremefarvet "Men bare rolig, den er jo ikke hvid"..
Det eneste krav jeg overhovedet har stillet til min familie i forhold til brylluppet er, at ingen af dem kommer i samme farve som min kjole.
Guess what... Kjolen har nøjagtig samme farve....
Juana havde endda sagt, da de købte den, at det nok ikke var så smart, at den var samme farve som kjolen.... Min mor mente bare, at så længe den ikke var hvid, var det heelt okay.... HVAD TÆNKER HUN LIGE PÅ???
Nå, men jeg vil ikke ødelægge fødselsdagen for Juana (insisterer dog på, at hun skal have en anden kjole). Vi tager ned i Botanisk Have for at se på bål... Det er der bare ikke i år (Er der ellers HVERT år)... Vi står et stykke tid, og snakker om, hvor vi så skal tage hen... Jeg spørger Juana, hvad hun helst vil. Hun vil til Belevue, så vi deler os op i biler og kører.
Min anden søster har en utålelig kæreste, som ingen af os bryder sig om... Han siger så, idet vi kører, at han kender nogen, der holder vejfest, så der kan vi bare parkere...
Vi kører i forvejen, og ser at der er parkeringspladser, der hvor vi plejer at parkere.... Men ingen familie???
Det viser sig så at, de "nogen" var hans mor og stedfar - som selvfølgelig byder dem ind på noget at drikke... FEDT - vi står altså nede på stranden nu... Jeg bliver lidt aarrgghh, og gider ikke op til hans forældre, så vi tager hjem i stedet..
I går ringer Juanas kæreste så (han skulle hjælpe os med noget i lejligheden). Han fortæller, hvordan familien nærmest havde stået i en rundkreds og snakket om os... Og især om at jeg bare ALTID skifter mening.. HALLO???? Stod jeg ikke som aftalt på stranden???
Nå, men Theis kommer altså IKKE, for allesammen var taget hjem til min mor bagefter og havde endt med at holde et brav af en fest, hvor de allesammen havde sovet det..... Og nu var de så på vej i Djurs Sommerland...
WHAT??? - Føler man sig så lige sat til side, totalt overset, og meget lidt værd?? tjoeh en smule..
Jeg tager tyrene ved hornene og ringer til min mor. Jeg spørger hende, om de hygger sig... Tjoeh svarer hun.. der er kø og det regner..
Jeg siger "tak for invitationen" - til hvad spørger min mor så-.... "Jaeh - Djurs Sommerland"
Jamen det var jo ikke planlagt siger min latterlige mor så.. Det passer jo ikke, siger jeg så til hende.
Jo - vi er næsten lige kommet..... "Ja, men det var da planlagt længe inden I tog afsted"
Så siger hun fandme, at det heller ikke var særlig sjovt at være der, og at hun havde forsøgt at overtale dem alle til at blive hjemme...
Jeg blev bare så arrig, at jeg sagde til hende, at jeg sq egentlig var ligeglad med om det var hyggeligt eller ej, jeg ville sådan set bare gerne have haft en invitation.
Jeg konfronterede hende også med deres "ring-snak" - det benægtede hun fuldstændiugt (Som om jeg ikke kender min egen familie lol). Hun blev tossegal på mig, og sagde, at jeg burde vende min vrede mod de rigtige... Jeg afsluttede samtalen med at sige "jamen, jeg håber da at I får en hyggelig dag. Jeg gider ikke snakke mere, for jeg er virkelig ked af det." Har ikke hørt fra dem siden...
Nu nægter THEIS så også, at han overhovedet har sagt noget til Rasmus..
Tusind tak - dejlige familie (Som jeg mindst en gang om året inviterer i sommerhus)
Beklager... Men hvor kan jeg bare blive ked af det.....
Jessie