Lafelina

Værdi 5000, kom med et bud, gerne sms til 26357807

Tilgodebevis, værdi 5000, kom med et bud, gerne sms til 26357807

Tilgodebevis, værdi 5000, sælges, kom med et bud

Jeg ville vælge en fit and flare-model, et enkelt snit, tynde stropper med halv hjerte/halv V-udskæring, hvis du ikke vil føle, at kjolen er nedringet. Noget a la den vedhæftede kjole her (fra Panayotis) Enig i, at en half up-do uden slør eller med et let slør vil se godt ud på dig. Jeg synes, du forsvinder i den kjole, du har på dér - den virker tung på dig. Du kan godt prale af din figur i noget mere kropsnært :-). God jagt. Mvh

Hej Jeg synes det lyder som en god idé. Da jeg selv jagtede kjole, var det et problem for mig, at jeg ikke havde bil - for jeg ville gerne rundt omkring og prøve brugte kjoler til salg hos private, men uden bil var det for bøvlet at komme ud til folk - og selv med bil ville det være træls at tage et sted hen for kun at prøve 1 kjole, og det er svært at mærke efter uden at have noget at sammenligne med her og nu - så et sted, hvor kommissionskjoler er samlet, hvor du kan prøve flere i rap, og hvor prisen ligger omkring det halve af nypris, det var noget jeg selv savnede - jeg synes det er en fin idé, og jeg har endda selv tænkt over at gøre noget lignende - men det, der holder mig tilbage er usikkerheden i starten. Det skal jo op og køre, og man skal på en måde arbejde ved siden af. Jeg kan ikke umiddelbart komme i tanke om nogen ulemper ved den forretningsmodel. Kunne du tænke dig at arbejde sammen med nogen? Jeg kunne være frisk på at overveje at starte forretning med dig, men altså, skal ikke trænge mig på... Med venlig hilsen

Hej Det er rigtig smukke navne :-). Stjernebryllup er især smukt - det har en historie for os, men det tager for lang tid at forklare... Hyacintbryllup, det har jeg også hørt et andet sted. KH

Hej Tak for jeres svar - tænker også evt. 4-års dagen, da den hedder blomsterbryllup - så det er jo et pænt navn, man kan lave tema omkring - og som Ki siger, så fejrer vi vores dag dér, det er helt fint. Det er der også kun 1,5 år til, så længe kan jeg godt vente :-D. Kh

Hej, tak for jeres svar :-) Min mand er mere med på at gøre mere ved det - han ville i forvejen ikke vente til kobberbryllup og han har nu også lært af erfaring, at hvis man betaler bare lidt mere, får man også meget mere. Jeg betaler selv min kjole, så ikke noget problem dér, hvis det er. 5 år, det kan være, men hvis det skal være, skal det være inden barn nr. 2, for ellers tror jeg ikke, vi har tid :-D. Og da jeg snart er 40, skal der ikke gå længe inden barn nr.2, men det er en anden sag. Ja, det er nok underligt at tage revanche, men vi ville jo holde fest alligevel, og jeg vil heller ikke kalde det et bryllup volume 2, men som sagt, vores egen tradition i stedet for kobberbryllup, for til den tid tror jeg ikke vi gider holde noget større arrangement. Jeg ville da ønske, jeg havde trumfet større planer igennem ved brylluppet, men der troede min mand man kunne det hele for ingen penge, og da al research var op til mig, tror jeg ikke helt han forstod, at det var vanskeligt at få hans forventninger til at passe med pengene - det ved han nu :-D. Men tak for svarene. Kh

Hej Jeg er bange for at blive skudt ned for det her emne :-D. Men altså - min mand og jeg vil gerne fejre vores bryllupsdag med en fest - igen. Selve brylluppet ville jeg ønske, vi havde gjort mere ud af - det blev forsamlingshus, for at spare penge, og for at være ærlig, så var det ikke lige min drøm, der gik i opfyldelse dér, for maden var dybt kedelig og vinen utilgiveligt ringe - vi kunne ikke selv bestemme, hvem, der skulle levere mad, for værtsparret lavede maden og vi havde ingen indflydelse på vinen. Jeg havde bare hørt, at det var så godt så godt, det sted, og da man jo ikke kan prøvesmage på et forsamlingshus, valgte jeg at stole på to bekendtes udsagn. Men det var virkelig ringe. Fotografen var en underlig type, der røvrendte os med få og dårlige fotos, og det endte med at han truede mig med politianmeldelse, fordi jeg pænt bad om flere fotos, og påpegede, at aftalen var, at vi ville få ALLE fotos, og så kunne vi selv sortere. Bryllupskagen var alt for lille, og der var ikke nok til alle - og den smagte heller ikke af noget. Alt i alt var der bare så mange ting, der var øv og ikke lige i øjet dén dag, og det er jeg bare lidt ked af - jeg var alene om hele planlægningen og havde meget travlt ved siden af, så det kreative gik bare helt fløjten, for jeg havde ikke så meget tid til at være kreativ og min mand syntes bare, vi skulle spare. Det er ikke kun derfor, vi vil fejre igen, men også fordi vi har lyst til at fejre vores forhold og vi gider ikke vente til kobberbryllup, for vi mødte hinanden sent, og ved kobberbryllup er vi midt i 50'erne, og til den tid er der nok ikke så meget fest over os mere :-D. Så alt i alt - jeg synes det ville være dejligt at fejre f.eks. 3 eller 4 års bryllupsdag med en fest, som vi så kalder et tidligt kobberbryllup, eller hvad vi nu kalder det. Men kan man dét? Er det for mærkeligt? Jeg har en del idéer til, hvordan den fest kan blive noget særligt - musiske indslag fra venner, kaffesmagning, evt. danselektion, levende musik, sejltur til feststedet, idéerne er mange. Denne gang vil vi gerne ofre lidt på det, for at gøre oplevelsen mere speciel. Jeg har faktisk også - fordi tankerne ikke vil lade mig i fred - prøvet en brudekjole, som ikke er så brudeagtig, men som faktisk er dét, jeg drømte om, og som jeg kunne bruge på sådan en dag. Jeg har overvejet at sy min brudekjole om, for at gøre den mere havfrueagtig, mindre voluminøs, men den vil stadig kun være en skygge af drømmen. Skal jeg gå hele vejen, go crazy, købe drømmekjolen, holde en dejlig fest og blæse på, om andre forstår det eller ej? Er jeg bare en bridezilla? Før vi planlagde brylluppet, havde jeg ingen store drømme, for jeg havde aldrig troet, jeg skulle giftes en dag. Men hen ad vejen og efterhånden som jeg så, hvad andre gør, fik jeg større drømme, men uden at udleve dem, og det mangler jeg nu på et eller andet plan - mest fordi, mange ting ikke var som forventet på dagen. Hvad synes I? Kan man dét? Skal vi udleve drømmen og lave vores egne traditioner? Kh

Åh... har lige læst det meste af tråden... hvor træls med den designer from hell, men hvor er din nye kjole smuk - TILLYKKE :-) Du kan altid se, om du kan få hevet nogle penge hjem igen bagefter - som de andre siger, nu skal du bare nyde byrlluppet, det andet kan du se på bagefter... stort knus :-)

Ikke fordi det gør nogen forskel :-) men jeg stemmer også helt klar på nr. 1 - den type model klæder de fleste, og det er helt klart den, der klæder dig bedst. Kh

Hej Jeg vil fraråde det - det smitter af på lyst tøj, og noget andet er, at det også falder ujævnt af, dvs. du vil have lyse pletter rundt i det brune efter 1-2 vaske, og det ser ikke naturligt ud. Jeg fik det i forbindelse med en musical, hvor jeg skulle være egypter, kun derfor har jeg prøvet det. Jeg vil råde dig til at tage lidt solarium hvis du ikke kan undvære farven. Jeg tog selv ingen farve op til brylluppet, men nøjedes med den smule sol jeg kunne nå at få ugen op til brylluppet - mit bryllup var også i maj, så jeg var ret bleg, men det gjorde ikke noget, det så fint ud alligevel. Lys hud går fint i en cremehvid kjole, men ok, hvis din er HELT hvid, så er solarium nok det bedste bud, men start i god tid, så du kan få farven langsomt. Held og lykke med det :-) Kh

Hej Camilla Jo, men lige i vores familie accepteres økonomiske grunde ikke - ikke fordi vi er rige, men sådan er det bare. Og jeg har råd til det. Men jeg synes jo ikke at mit helbred er ligegyldigt. Tropesygdomme er ikke for sjov - man kan dø af dem, og flere af dem kan man ikke vaccineres mod. Og jeg har haft en sygdom, der kunne ødelægge mine lunger, som kun 1 ud af 10.000 får ifølge statistikken (medicinen mod den sygdom afkalkede i stedet mine knogler betydeligt), så derfor tæller det med "det sker aldrig" eller "det sker kun for de andre" ikke for mig... Så det er primært utryghed, det handler om for mig. Mvh

Hej piger tak for jeres input, har virkelig brug for at vende det, så jeg er glad for jeres input. Lige for at svare på jeres spørgsmål - det var sådan, at han tog på ferie, og mødte hende vist sidst i ferien. Da var de ikke kærester. Så vidt jeg har forstået, blev de enige om via skype at han skulle derned igen, og så var han der 4 uger, og i den tid var de sammen, så han har mødt hende. Jeg kan ikke afvise, at det kan holde, men jeg kender jo min bror og ved, at han ikke er nem, og at han kan have svært ved at styre sin vrede, og det kan få konsekvenser. Så har jeg ikke sagt for meget. Så jeg er faktisk meget bekymret for pigen. Det lægger en dæmper på den glæde, det ville være, hvis jeg vidste, at hun kunne være tryg, og hvis de ligesom havde prøvet hinanden af et stykke tid, og vidste, at det var sagen. Men hun er gravid, så det er vist noget med en æressag, at så skal de giftes hurtigt. Jeg har da også selv tænkt, at hun muligvis bare ønsker at komme til vesten - men det er stadig en høj pris hun betaler. Så alt i alt har jeg svært ved at være glad på deres vegne, da jeg ser en del potentielle problemer, og så er det svært at fejre helhjertet. Min mor mener, at min bror ville være glad, hvis jeg kom. Jeg ville bare ønske, han kunne få sig selv til at sige dét. Jeg kan mærke en trang til bare at gøre det, for så kan han i al fald aldrig bebrejde mig noget bagefter. Han har jo faktisk smidt den her i hovedet på mig: "jeg var jo med til dit bryllup" og det var så i maj i år. Ja, hvad kan jeg sige til dét - i hans hoved er der ingen forskel på bryllup i DK og bryllup næsten på den anden side af jorden, et sted, hvor man kan blive alvorligt syg. Men hvis jeg kommer, så får han sin vilje ved at køre en tavsheds-hetz, og det er heller ikke fedt. Jeg kunne jo godt tænke mig, at han var empatisk, og sagde noget i retning af: Jeg forstår, at du er bange, og jeg accepterer, hvis du ikke kommer, men jeg ville blive glad, hvis du kom". Det ville være en befrielse. Men det har han simpelthen ikke i sig. Jeg ender nok med at gøre vold på mig selv og bare gøre det, for at få fred. Men det vil betyde, at jeg faktisk ikke har det særligt godt før jeg, om alt går vel, lander sikkert i København igen... Bum bum... Tak igen for jeres input. Kh

Hej piger Jeg har i ugevis gået med et dilemma, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Min bror har for ca. 3 uger siden meddelt, at han skal giftes i Vietnam med en vietnameser, han har været sammen med effektivt i ca. 4-5 uger. De har nok skrevet sammen ialt et par måneder eller tre. Han blev meget sur og smed røret på, da jeg ikke bare sagde "ja, jeg kommer", fordi jeg godt ville tænke over det. Det koster mig ca. 14.000 kr., hvis jeg tager med. Brylluppet er d. 21. november. Jeg har en mængde ting, jeg er bange for ved den tur: Flyveturen - af og til falder et fly ned, og jeg vil ikke dø på den måde Mellemlanding i Bangkok - ikke det mest trygge sted, hvis folk lægger narko i din taske Køretur fra Ho Chi Minh til Can Tho - en tur på ca. 200 km. Rejsetid ialt på ca. 35 timer. Trafikken er sindssyg, så den frygter jeg. Traffikken i byen - man kan i praksis ikke kommer over gaden, da ingen holder tilbage, og der gerne kører 10 knallerter ved siden af hinanden, i formationer, der aldrig stopper. Sygdomme - der findes en del tropesygdomme, man ikke bliver vaccineret imod, de overføres med myg og flere af dem er dødelige. Myg: Der findes ingenting jeg hader mere end myg - og der er mange dernede Dårlig fod: I tre år har jeg ikke kunnet gå ture, fordi jeg har en kronisk betændelse, som jeg ikke har kunnet få behandling for - alt alternativt er prøvet, og det etablerede lægesystem vil skide mig et stykke. Så jeg kan ikke gå ret meget rundt. Alt i alt er Vietnam ikke et sted jeg nogensinde ville sætte mine fødder, hvis jeg selv skulle vælge. Jeg har forsøgt at forklare min bror, at jeg ikke er vild med den tur, og at jeg synes det er sindsygt at presse mine forældre til at tage turen. De gør det, fordi de ikke kan sige nej. Ikke fordi de har lyst. Det samme sidder jeg nu i. Jeg har ikke lyst til at gøre ham ked af det, men jeg har allerede gjort så meget vold på mig selv over den her tur, fordi jeg gerne vil gøre ham glad, men der er så mange ting i den tur, der bare er mig imod. Men så er jeg vel en dårlig søster, hvis jeg ikke kommer? Derudover er kommunikationen ikke-eksisterende mellem mig og min bror - siden jeg udtrykte modvilje, har han nægtet at snakke med mig. Jeg har forsøgt to gange mere, men han vil ikke snakke, og hvis jeg sms'er, svarer han ikke. Jeg har det sådan lidt: Jeg vil gerne kunne have en relation til ham efterfølgende. Det ved jeg ikke, om han er lukket for, hvis jeg ikke kommer. Men jeg ved ikke engang, om han synes jeg skal komme, når han nu er så sur, at han ikke vil snakke med mig. Jeg har spurgt, og får svaret:Kom hvis du har lyst! Øh... det handler ikke om, om jeg har lyst, for det har jeg ikke, men jeg vil ikke sætte enhver mulighed over styr for at få et forhold til ham. Vi har altid haft det svært med hinanden. Han har nærmest ingen empatisk sans og forstår ikke, hvor svært det er for mig at skulle tage af sted, men at jeg gerne vil gøre ham glad. Jeg er bare i tvivl om, om det betyder noget for ham, at jeg er der eller ej, da han i virkeligheden ikke har særlig meget kontakt til sine følelser, og slet ikke kan kommunikere dem. Hvad ville I gøre? Vi har en dårlig dynamik i familien - jeg bliver altid gjort til fjolset, der bare skal holde kæft. Sådan går det altid, når vi er samlet. Så der er stor risiko for, at der vil komme indtil flere af den slags situationer, og jeg skal bruge alle kræfter på ikke at flyve op under loftet - hvis jeg gør det, bliver jeg bare kaldt en hystade. Jeg kan så vælge, at tage med for at gøre ham glad, og hvis han så får lyst til at mobbe mig, skal jeg finde mig i det, for ellers får jeg at vide, at jeg er en hystade. Eller jeg skal vende mig om og gå væk. Det kan jo være, de vælger for en gangs skyld at lade mig være i fred. Og så har jeg været der og gjort min pligt. Det er det jeg synes, jeg bør gøre, men hold da op, hvor har jeg ikke lyst til at udsætte mig selv for alt det her... men så er vi tilbage ved "du har svigtet" og "du er en dårlig søster". Nogen idéer? Kh