-
Content count
935 -
Joined
-
Last visited
Posts posted by data87
-
-
Jeg kan godt huske dig.. Stort tillykke med bebsen.. Hvor bliver det en spændende tid I går i møde.. Og rart, så har du noget nyt at planlægge Har du egentlig lavet en beretning?
0 -
The end
Næste morgen skulle vi spise morgenmad med de overnattende gæster. Vi havde planlagt at vi ville tidligt op, men da vi var kommet sent i seng, lod det sig ikke rigtig gøre. Vi vågnede alt for sent, og det var faktisk lidt ærgerligt, for det betød at vi bare måtte skynde os op og gøre os klar. Men vi skulle bare have tid til morgengaverne. Manden fik et par Ray ban solbriller og de boudoire billeder jeg havde fået taget hos Tina Liv, og han blev rigtig glad. Jeg fik mørkeblå perlehalskæde, øreringe og armbånd, det er bare så flot et sæt, som jeg har brugt rigtig meget allerede.
Vi gik op i resuranten til gæsterne, det samme lokale som vi dagen før havde haft vores livs fest i, lidt underligt at det nu kunne se så almindeligt ud. Det var hyggeligt at få set og snakket med gæsterne her om morgenen. Men jeg ville ønske at vi var kommet før op, så vi havde haft bedre tid til det.
Efter morgenmaden var det tid til at få pakket sammen og tjekke ud. Vi gik begge og smilede helt vild, vore bryllup var nu overstået og vi var mand og kone, og bare så utrolig lykkelige. Vi fik sagt farvel til de sidste af vores gæster og så gik turen hjem ad. Vi fik hjælp af vores forældre til at fragte alle gaverne hjem, da de ikke kunne være i vores lille bil. Vi kørte og snakkede dagen igennem, det var en super skøn tu, vi nød vores tosomhedr.
Da vi kom hjem skyndte min mand sig afsted for at hente vores søn, som var blevet passet hos en fra min mødregruppe, imens bar vi andre gaverne op. Det var så skønt at se min søn igen, vi havde valgt at han ikke skulle med på dagen, det skulle være vores dag, og det ville ikke være muligt hvis vi også skulle være forældre for ham. Men jeg følte alligevel, at det at vi nu var gift var en stor ting for vores famillie og glædede mig til at dele glæden med ham.
Næste dag skulle vi på bryllupsreje til mine svigerforældres sommerhus. Det er selvfølgelig ikke så prangende, men det var det pengene ragte til, og vi ville bare nyde at have tid med hinanden. Inden da skulle vi dog lige have spist det bryllupskage vi havde fået med hjem, toppen kom i fryseren, men vi havde en halv etage tilbage, og der var ikke plads i fryseren, og så var der jo ikke andet for end at spise den, til især manden og sønnens store fornøjelse. Da kagen var spist og bilen pakket kørte vi afsted. Da vi kom derop stod der champange, champange glas og chokolade klar til os, så føltes det lige lidt mere som en bryllupsrejse. Vi havde en helt fantastisk afslappende ferie i det Nordjyske.
Faktisk kom vi på endnu en rejse, vi fik mulighed for en billig ferie til Athen også.
Nu sidder jeg så her godt 2 måneder efter vores store dag, og afslutter min beretning om vores helt fantastiske august drømmebryllup. Det er så fantastisk at være gift, og de minder vi har med os fra vores store dag er uvurderlige. Det er minder som disse som holder en oppe når tingene bliver hårde, det er jeg helt sikker på. Jeg er så småt ved at vænne mig til mit nye efternavn, og elsker at vi nu alle hedder det samme. Mange har spurgt mig, om det så er anderledes nu hvor vi er gift. Og jeg må sige at nej i vores hverdag er der ikke rigtig nogen forandring, eller 10 år sammen er vi rimelig sat i vores vaner, men alligevel er der noget som er anderledes, der er ligesom sat to streger under vores forhold og under vores familie
0 -
Aftenens afslutning
Efter dansen var det tid til kaffe og kage, og tid til at få snakket lidt med alle gæsterne.
Enkelte begyndte at trække mod dansegulvet, og jeg blev også budt op af flere, men det varede ikke så længe. DJ'en spillede ikke så dansevenlig musik, og forstod ikke rigtig hvad vi mente når der blev bedt om det Der er ikke rigtig nogle af vores venner som danser, så for dem var det rigtig fint at der var baggrundsmusik for snakken, men flere i vores forældres generation danser normalt, så det var lidt en skam at der ikke blev mulighed for det.
Hen ad natten begyndte det at tynde ud, og til sidst sad vi om et bord med de fleste af vores venner, og drak øl og snakkede, næsten som en hver anden fest/bytur. Det var super hyggeligt og afslappet. Jeg ved ikke hvad klokken var da vi valgte at trække os tilbage. Manden ville gerne være blevet lidt længere, men han fik at vide at skulle der blive en bryllupsnat så måtte han komme med nu Vi gik ned til brudesuiten, den var kæmpestor med to toiletter, spisestue, udestue, og stue/soveværelse. Da vi kom ind i stuen kunne vi se at der havde været nogle gæster på spil. Der var tændt lys over det hele, og så lå der en madres midt på gulvet, sengen var nemlig vendt på højkant. De havde også stilt en flaske champange til os. Vi overvejede kort at få styr på sengen, men orkede det ikke, og det var faktisk også ret hyggeligt at ligge der på gulvet og sove.
Da manden sov lå jeg og reflekterede over dagen, og tårene løb ned af mine kinder, det var så svært at forstå at nu var vi virkelig gift, det var bare så stort. Hele dagen havde jeg haft styr på mine følelser, men nu kom de alle frem. Manden opdagede intet han lå bare og sov trygt ved siden af. Jeg lå og betragtede ham mens tårene bare strømmede frem, det var virkelig en mærkelig fornemmelse. Utroligt den lykke man bliver ramt af sådan en dag
0 -
Jeg elsker, elsker, elsker det sorthvide billede hvor i danser mellem alle gæsterne. I ser så glade, lykkelig, forelsket ud, fuldstændig upåvirket af alle de mennesker tæt om jer - jeg bliver helt varm om hjertet
Tak, elsker også selv det billede det siger så meget
0 -
Det er da bare heller ikke i orden af den DJ! Hvad fanden sker der for manden.... Det er jo også en rigtig vigtig del af dagen, og den varer så kort. Jeg kan virkelig godt forstå du er ked af det! Men det ses heldigvis ikke på billederne Der ser det bare godt ud.
Nej jeg var bare rasende.. Og resten af aftenen synes jeg faktisk heller ikke han gjorde det så godt, han forstod ikke rigtig hvad dansemusik var.. Dejligt at det ikke kan ses på billederne, dem er jeg også rigtig glad for Jeg synes dog godt man kan se det lidt på filmen
0 -
Brudevalsen
Da vi kom op i lokalet igen, var der ikke lang tid til at brudevalsen skulle starte, og åbenbart kortere tid end jeg havde regnet med. Jeg stod og var ved at finde ud af hvordan jeg skulle gøre med min kjole. Jeg havde regnet med at jeg skulle binde slæbet på min kjole op og så var det det, men fordi jeg var gulvtæppe kunne det ikke gå, jeg ville komme til at træde i kjolen. Jeg forsøgte at finde ud af hvordan jeg kunne komme til at holde slæbet uden at komme til at vælte. Dansen betød vildt meget for mig, og vi havde øvet os inden med hjælp fra en danselære. Men mens jeg stod der begyndte musikken pludselig helt ud af det blå. Min mand kom og hev fat i mig, men jeg var jo ikke klar og holdte igen. Havde troet DJ'en ville opdage det og stoppe musikken, men nej. Så vi måtte gå igang, og kom helt ud af takt. Vi havde øvet med at stå klar når musikken begyndte og vidste ud fra det hvornår vi skulle starte, men det stykke var jo pludselig spillet. Det tog noget tid før vi fandt rytmen, men den kom heldigvis. Faktisk var der også gået noget tid før gæsterne samlede sig om os, tror heller ikke at de havde opdaget at vi var gået igang. Men vi fik danset vores dans, og til aller sidst da vi kun havde lidt plads til at gå og vugge, fik vi også kigget på hinanden og nydt det som jeg havde håbet på. Men nøj hvor var jeg ked af at det var blevet så rodet til at starte med. Vi fik lov til at stå tæt ret længe, der var vist ikke rigtig nogen som turde tage springet og hive min kæreste op. Til sidst hørte jeg min svigerinde give ordren til min kærestes bror, og der blev klippet strømper.
Elsker disse billeder fotografen fik taget efter dansen, han har lige fanget et fantastisk øjeblik mellem min mand og jeg.
Jeg fik dagens eneste zilla sammenbrud da min svigerinde lige efter dansen kom over og sagde at det så godt ud. Jeg var bare så skuffet over at jeg slet ikke følet at jeg havde fået den dans jeg havde håbet på. Jeg var rasende på DJ'en over at han bare var startet uden overhovedet at tjekke om vi var klar. Jeg havde ikke været i nuet under dansen før til aller sidst, og den dans var som tidligere nævnt så vigtig for mig, for mig var det et af de få intime øjeblikke vi kunne have i løbet af dagen, hvor vi virkelig kunne se hinanden i øjnene om mærke dagens fortryllelse. Og så endte det med at vi næsten nåede at diskutere fordi jeg var træt af at blive slæbt ud på dansegulvet unden at være klar, og manden var frusteret over at jeg ikke var fulgt med, så vi kunne have nået vores start. Så da min svigerinde kommenterede det, måtte jeg bare sige, at det følte jeg slet ikke, og så stod tårene bare i øjnene på mig, og jeg måtte gå ud på gangen og trække vejret. Jeg tror jeg fik forskrækket hende lidt, og hun kom efter mig, jeg fik forklaret, og hun fik også sagt at hun virkelig mente det, hun havde synes det var godt at vi ikke startede så opstillet, og havde ikke lagt mærke til at det ikke gled.
0 -
Middagen del 6
Efter de sidste taler var det tid til desserten. Personalet bar den ind med stjernekastere, og må indrømme at det synes jeg var ret kikset, men måtte jo smile med så gæsterne ikke kom til at tænke over det. Tjeneren hos vores bord rakte stjernekasteren til mig, og sagde at den måtte jeg hellere få. Jeg skyndte mig at holde den ind iver bordet, ville ikke risikere at sod eller gløder ramte min kjole.
Vi kom også lige op på stolene og kysse en sidste gang, og jeg fik vist mit strømpebånd.
Vores toastmaster havde sagt at vi var lidt presset på tid, så vi skulle gå hurtigt ud af lokalet og ned på parkeringspladsen efter desseren, så ville personalet ryde af og gøre klar til kaffe. Da vi kom ned på parkeringspladsen kom der fyrværkeri, det var toastmasteren og min svigerinde som havde stået for det, det synes var så sødt af dem, sikke en gave. Det var en fin finale for middagen og egentlig også rigtig dejligt at få trukket lidt frisk luft.
0 -
Middagen del 5
Efter mine svigerforældres tale præsenterede toastmasteren "en person som allerede havde talt meget denne aften" - altså ham selv
Han holdt en rigtig flot tale til os, selvfølgelig med en masse historier om min mand, men også om mig, om hvordan de mødte mig første gang til deres datters barnedåb, om hvordan vi havde lært hinanden rigtig at kende da jeg flyttede til Århus med min mand, hvor de også boede. Og hvor glade de var for alle de gange jeg har passet deres børn, og det forhold jeg af samme grund har til dem.
Herefter blev det min mands anden bror som skulle holde tale. Han holdte en helt fantastisk tale, både manden og jeg blev helt blæst bagover. Han bor i udlandet så vi ser ham ikke så meget mere, derfor betød det nok ekstra meget at han kom med så flot en tale til os. Han talte om hvordan han beundrede os for vores måde at støtte hinanden på, at jeg får det bedste frem i min mand end det han er alene, og han får det bedste frem i mig end det jeg er alene. Han fik så mange gode annektoder med, der blev virkelig grint, men samtidig fik han også sagt nogle utrolig flotte ting til os.
Herefter kom der en sang ind, Kristian fik sin først, med besked om at han ikke måtte åbne den inden vi var begyndt at synge. Sangen var skrevet som om den var fra mig, i en sjov tone, om at nu skulle han få at vide hvor skabet skulle stå og lignende. Den viste sig at være fra min Faster, et rigtig sjovt indslag, hun sagde et par ord efterfølgende, om hvor imponeret hun var over alle de ting jeg havde lavet til brylluppet. Hun er selv meget kreativ og elsker den slags. Hun havde tidligere været over ved mig og sige at hun var så vild med alle detaljerne. Hun havde forsøgt at lave sangskjuleren så man kunne tro det var mig. Så hun havde forhørt sig hos min mor om temaet osv., og hun var da lykkedes meget godt i det.
Rosinen i pølseenden blev forloveren, min mands ældste og bedste ven. Han holdte også en rigtig god tale både om deres historie sammen, om at han var glad for at min mand var end med mig, da jeg var en man altid kunne regne med, han talte også om, at nu hvor vi var flyttet langt væk, og samtidig som de første i vennegruppen var blevet gift og havde fået barn, kunne de andre være nervøse for om vi ville glide væk fra hinanden. Så han havde overvejet at lave et amerikans lotteri, hvor gæsterne hver især skulle trække en sedel og så "vinde" muligheden for at passe vores søn, gøre rent, invitere os i biffen osv. Men lidt før brylluppet fyldte forloveren 30 år. Han havde ikke gjort noget særligt ud af det, men de var nogle stykker i vennegruppen som ville mødes til en øl. Min mand var på kursus i København, så han havde selvfølgelig ikke regnet med at se ham. Men lidt i 12 ringede det på døren, der stod min mand. Han havde taget toget fra København til Aalborg for at fejre sin ven. Det havde vireklig overrasket ham, og vist ham at der ikke var noget at være nervøs for, for vi er altid gode til at bakke op om vores venner.
elsker dette billede af min farmor, hun more sig virkelig over forloverens tale
0 -
Nu er det vist endnu engang på tide at få skrevet videre på min beretning. Det har virkelig irriteret mig at jeg ikke er blevet færdig med den, for nyder at skrive den, det er vigtigt for mig at få genoplevet dagen på denne måde. Men min mand har været rigtig meget ude at rejse på det sidste, 4 uger ud af de 8 vi har været gift, så der har været pres på hjemmefronten, med en dreng på 1 og nyt job. Men nu vil jeg i hvert fald forsøge at komme et skridt videre, og forhåbentlig snart få afsluttet fortællingen.
0 -
Middag del 4
Efter min mands tale var det tid til hovedretten: Duet af kalvemørbrad og And. Dertil kartofler, sauce, grøntsager og svamperuller (butterdejsruller med svampe).
Det var helt fantastisk lækkert, eneste bet var at serveringen ikke var helt god, første gang fik min mor ingen and og min far ingen svamperulle, anden gang var der også noget min far ikke fik. Men hørte ikke andre nævne noget.
Efter hovedretten var der lige lidt pause hvor folk kunne strække ben, har de bedste stemningsbilleder, men vil ikke smide for mange op, da de går lidt tæt på, og jeg har ikke snakket med gæsterne om denne tråd, men lidt skal I have.
De første to viser mine fine pomponner
Og her et af mig og mine veninder
Så præsenterede toastmasteren min mands forældre som næste talere, som han sagde ”de næste talere har været gift i mere en 30 år, så det er vist værd at lytte til deres råd”. Min svigerforældre holdt talen hvor de skiftedes til at tale, og det fungerede rigtig godt. Det var en godt tale hvor de fik fortalt min mand hvor stolte de er af ham, og de valg han tager i livet. Fik fortalte nogle sjove episoder fra da han var barn, men også budt mig velkommen i familien. De talte om at de synes vi gjorde det godt som forældre og at det var skønt at se os vokse med opgaven sammen. De kom også med nogle råd om ægteskab. En rigtig fin tale, de er lidt reserverede af natur, så havde ikke forventet den stor forkromede tårepresser, men den fik sagt alt det den skulle.
De havde også lavet en sang. Sangskjuleren var bl.a. to grønne ketsjere, da manden og jeg mødte hinanden til badminton i sin tid. Det var en meget fin sang, min svigermor elsker at skrive den slags og er ret god til det.
0 -
F5!!!
Kan du så komme igang, folket sagde MERE!!
Tak er glad for at der er nogen som læser med, vil forsøge at få et afsnit mere med i aften
0 -
Skøn beretning og virkelig gode billeder
Tak
0 -
Stort tillykke med brylluppet.. Hvor er du smuk, glæder mig til at høre mere
0 -
Hvor har jeg glædet mig til at læse din beretning, følger spændt med
0 -
Middagen del 3
Efter mine forældres sang blev der klirret på tallerkenerne og stampet i gulvet, så vi måtte op på stolen og under bordet og kysse. Det var ikke noget vi kom til at gøre mange gange, så det var faktisk meget hyggeligt og sjovt, det er nu en fin tradition når den ikke bliver overdrevet.
Herefter fik vi serveret noget limesorbet til at rense ganen.. Det var super godt og lidt en overraskelse, da den faktisk ikke hørte med i den menu vi havde bestilt, men var fra menuen som var dyre
Lige inden vi fik sorbeten havde vores toastmaster været ovre og forberede ham på, at det snart var hans tur. Så da han gik lige efter han havde spist sin sorbet, blev jeg lidt nervøs på hans vejene, jeg håbede ikke han havde for mange nerver på. Senere fandt jeg dog ud af at det ikke var tilfældet, han skulle bare på toilettet. Han var faktisk utrolig rolig og cool omkring det.
Hans tur ud gav plads til en kysserunde til mig
Da min mand kom retur præsenterede toastmasteren ham som den næste taler. Nøj hvor havde jeg set frem til dette øjeblik, jeg vidste at det var en udfordring for min mand, som ikke er meget for at være i centrum, og normalt den stille af os to, men vidste også at det havde betydet en del for ham at holde talen for mig, han går nemlig meget op i traditionerne.
Hans tale var intet mindre end fantastisk, den var både sjov og kærlig, og handlede både om vores fortid og drømme for fremtiden. Han havde et utroligt overskud til at flette min fars tale ind, og fik kommenteret på at han jo ikke havde bedt ham om min hånd. Jeg kunne ikke have drømt om en bedre talte
Jeg havde hele dagen været overrasket over at jeg ikke havde tudet mere. Jeg er ellers normalt meget let til tåre og havde været lidt bekymret for, hvordan det nu skulle gå på dagen, men det var meget lidt jeg havde haft brug for de lommetørklæder jeg havde stoppet ned i kjolen.
Men da min mand talte om den dag han friede til mig, måtte både han og jeg låne lidt af min fars køkkenrulle. Efterfølgende fortalte kæresterne til hans kammerater at flere af fyrene også havde måtte gøre brug af deres servietter, det havde jeg ikke set komme fra den flok...
Han fortalte at den dag uden tvivl var den bedste dag i hans liv, jeg havde om morgenen skænket ham en søn, vi var kommet op på barselsgangen og jeg lå på sengen med vores søn i armene. Han havde siddet og kigget på os, og tænkt at livet ikke kunne blive bedre end nu, derfor valgte han at gå på knæ og fri til mig. Han fortalte dog også at det ikke var helt så impulsivt som det lød her, for han havde købt en ring på forhånd, men helt hvornår han ville fri havde han ikke besluttet sig for, men intet føltes mere rigtigt for ham end at gøre det nu, nu hvor vi to var blevet til tre, var blevet en familie.
Bagefter remsede han op nærmest i punktform de ting han beundrer mig for. Det var så stort at sidde der og høre ham fortælle om de ting han elsker ved mig og er stolt af mig for. Det var virkelig et af dagens absolutte højdepunkter, hvor var jeg stolt af ham
0 -
Nu er det vist ved at være på tide at jeg kommer videre med min beretning, men nøj hvor har der været travlt på arbejde og herhjemme de sidste par uger.. Så forsvinder beretningen hurtigt i de andre gøremål. Men elsker at skrive den, og vil altså have gjort den færdig
0 -
De topfigurer er da bare for fede, er godt nok spændt på at se hvad du får ud af dem.. Synes også det er super fedt at have hele familien repræsenteret, og som de andre skriver, kan de jo sættes på flere forskellige lag
0 -
Åh altså! Skønne billeder, dygtig fotograf!
I ser bare skønne ud, og gode billeder fra festen også!
Tak Han er nemlig vildt dygtig, og ud over det også super flink..
Tak, lover at der snart kommer flere
0 -
Skøn beretning.. Og hvor er du bare smuk, din brudekjole sidder jo fantastisk på dig
0 -
Middagen del 2
Så blev forretten serveret: indbagt hummersuppe. Vi havde været i tvivl om det var det rigtige valg til et sommerbryllup.. Men den var bare fuldstændig fantastisk, det er nok den ret i middagen folk har kommenteret mest på, selv spiste jeg rub og stub af den store portion.
Jeg havde fået ondt i hovedet efter vi var kommet fra locationbillederne, så jeg drak vand i stride strømme, det betød at min mand hurtigt fik den første kysserunde.
Efter forretten var det tid til den første tale, og traditionen tro var det min far. Toastmasteren præsenterede ham med ”I dag ligner Daniella en sand prinsesse, det må betyde at den første taler er Kongen, værsgo Steen”. Han havde forberedt sådan en præsentation til alle talerne det var super fint.
Min far startede med at fortælle at han gennem sit arbejde holder mange taler og præsentationer, men at han til denne tale havde forberedt sig lidt ekstra, han havde f.eks. taget en køkkenrulle med, da han kan have det noget svært når han skal sige noget til sine nærmeste. Det fungerede rigtig godt, og fik lige taget presset fra den del af det for ham. For det er sandt, min ellers så hårde far, er så blød inden i når han skal tale til os.
Hans tale var bare så flot både med plads til grin og til følelserne. Han startede med at sige:
"Kære Daniella og K..., jeg vil gerne starte med at rose jer, for det super gode initiativ med at invitere mange af de unge i familien med til jeres bryllup. Det er ikke så tit vi har mulighed for at være sammen, det får vi så nu på denne store dag hvor I har valgt at sige ja til hinanden, tak for det. K... I dag har du så officielt overtaget ansvaret for vores dejlige datter. Du har godt nok ikke spurgt mig om du måtte, den ret tilegnede du dig for ca. 10 år siden. Det betyder også at du ved hvad du går ind til, og det har åbenbart ikke skræmt dig. På en eller andne måde, har jeg alligevel haf en finger med i spillet, Daniella mindede mig for nygeligt om, at det var mig, som sørgede for at du fik endes nummer, en aften jeg skulle hente hende efter en gymnasiefest. Inden da var der vist afviklet nogle badminton kampe, men det må nærmere have været hendes udseende end evner på badmintonbanen som må have fanget dig, for godt til boldspil, det bliver hun aldrig. Tilgengæld er hun god til så mange andre ting." Herefter talte han til mig, om de ting som gør dem stolt af mig, om sjove ting fra min barndom og sådan. Herefter talte han om vores (min mand og mit) liv sammen, og vores nye rolle som børnefamilie. Det betød især meget for mig, da han talte til min mand, om hvor glade mine forældre er for ham og for den støtte han er for mig.
Vi fik alle talerne optaget på video, og det er bare så fedt at kunne gense nu, sådan en dag, sker der så meget at der uundgåeligt vil smutte noget i svinget. Jeg havde allieret mig med min kusine som optog i kirken udenfor kirken, talerne og brudevalsen, det fungerede rigtig godt når vi ikke havde plads til professionelle i budgettet.
Mine forældre havde også fået lavet en sang til os, Den var rigtig fin, men måske lige lang nok.. Vores DJ havde sørget for at få melodien på alle sangene så der var musik til, det fungerede super godt, og var glad for at det var der, for der var flere af dem som jeg ikke rigtig kendte. Måske sange til bryllupper er lidt passé og supper steg og is agtigt, men i begge vores familie, elsker folk at skrive og synge sange til fester. Vi har tænkt at det selvfølgelig er vores fest, men det er også vigtigt at det er en fest for vores gæster, både de gamle og unge..
0 -
WOW et lækkert lokale... og den der kagestand kan jeg rigtig godt lide.....
Elsker jeres billeder er så lyse... det giver en god stemning i billederne
Var også helt vild med den, den giver lige lidt ekstra til det hele
Er også vild med stilen, elsker det bløde sommerlys
0 -
Okay...nu er jeg på den igen med spørgsmå. Hvor har I købt din mands tøj? Han er super elegant og I klæder virkelig hinanden. Flere billeder
Du spørger bare tager det som et kompliment Det er købt hos Din Tøjmand i Herning
0 -
Hvor er det bare nogle fantastiske billeder
Jeg er især vild med det hvor du står med lukkede øjne... det er helt unikt!
Billederne fra bilen hvor i skåler er også bare dejligt,... kæft i ser glade ud....
Tak Var også meget meget glad
0 -
Det er det da også! Vi vil have fleeere billeder
Hehe arbejder på det
0
in Brudekjolesnak
Posted · Edited by data87 · Report post
Selvom det er ved at være længe siden jeg blev gift, lurer jeg stadig herinde indimellem, og efter at have set alle jeres smukke kjoler, fik jeg sådan lyst til at vise min egen fantastiske kjole, som jeg blev gift i for snart 7 mdr. siden. Selvom det er så længe siden, og jeg selvfølgelig elsker at være gift, er jeg lidt misundelig på jer brude, som stadig kan gå og glæde jer, savner lidt den særlige tid lige op til brylluppet.
Jeg synes fantisk det er svært at finde et billede som til fulde gengiver de fine blondedetaljer som jeg faldt for ved kjolen, men her er både forfra, bagfra og tæt på