Lander

Ja Hvad skal der i de risposer? Må man eller må man ikke kaste med ris? Eller skal det være fuglefrø eller?

Så må jeg hellere komme i gang med beretningen, da jeg endelig har fået computeren tilbage fra rep. Ugen op til brylluppet var en spøjs uge. Mandag skulle alle tingene afleveres på feststedet. Bordkort, bordplan, favourbokse, underholdning osv. Efter disse ting var afleveret kunne jeg slappe af. Jeg kunne jo ikke gøre noget om. Men så startede stressen for manden. Han kunne begynde, at tænke på sin tale. Eller det kunne han ikke, da han lige skulle på kursus tirsdag og onsdag. Mandag tog vi ud og spiste frokost sammen, hyggede os og nød den sidste tid som kærester. Tirsdag morgen tog manden på kursus. Jeg fik sendt alle 3 børn afsted og så smuttede jeg til frisør. Skulle farves og have prøveopsætning. Det gik dejlig nemt og jeg fik det som jeg gerne ville Onsdag hyggede jeg bare med en dag for mig selv indtil manden kom hjem sendt på aftenen. Torsdag skulle Isabella på sygehuset til undersøgelser og jeg skulle have lavet negle. Det hele gik op i en højere enhed og Isabella og far hyggede mens mor her fik luksus for alle pengene. Vi hyggede os inden de to små skulle hentes. Manden havde stress. Han blev ved med at sige han ikke nåede at blive klar. Jeg var helt roligt og tænkte, at der var da god tid. Han havde jo fri fredag, så hvad var der at stresse over Fredag stod vi op og fik sendt de 3 små afsted og så kunne vi gå og pakke og gøre klar i fred. Manden sad ved computeren hele dagen og fik lavet det sidste musik og stressede over ALT det han skulle nå. Kl 10 fik jeg nok af hans stressen og ringede til en veninde for, at høre om hun gav kaffe. Det gjorde hun, så om og købe rundstykker og så om til hende. Kørte hjem igen kl 13 ca. Manden stressede stadig rundt ved computeren. Jeg pakkede videre Da det var tid til at hente børn fik jeg det ordnet og manden stressede videre imens Vi hyggede med nem mad og Disney show. Da det var slut blev alle 3 børn puttet og vi kunne fortsætte med at pakke. Det lyder som om vi pakker en masse men det var egentlig ikke så meget Kl 21 kom min far og hans kone med deres nr 2 bil, som jeg skulle låne ind til frisøren næste morgen. Martin sad stadig ved computeren Nå men kl 22 gik vi i bad og nød et kort øjeblik vores sidste tid som kærester inden Martin igen sad ved computeren. Ved midnat gik vi i seng. Lørdag morgen kl 05.19 vågnede jeg og kunne ikke sove mere. Jeg lå og tænkte på om jeg havde det hele og pludselig kom jeg i tanke om, at jeg ikke vidste hvor mit hårpynt var henne. Så det rendte jeg rundt efter kl 05.45. Fandt det i en skuffe og jeg kunne igen ligge mig ind i seng igen men jeg kunne stadig ikke sove. Heldigvis da, for mit vækkeur ringede ikke. Så stod alligevel op 10 min for sent. Men jeg nåede at komme til frisøren kl 7.30. Der blev kræset for mig ved frisøren og jeg nød lækker latte og chokolade. Frisøren sagde også jeg SKULLE drikke en egekilde mens jeg var der, så jeg ikke glemte helt at drikke. Da jeg gik kl 9.30 fik jeg en lækker pose med en kæmpe skum, en tør shampoo og en taske hårlak. Fantastisk. Da jeg var kommet ud i bilen igen skulle jeg køre ud til min far, hans kone og hendes datter og kæreste. Min far og jeg skulle følges til Tyrstrup kro. Jeg tog rundstykker med derud, så vi alle kunne få lidt at spise. Kl lidt over 11 kørte vi mod Tyrstrup. Vi ankom kl 12. I alt imens havde Martin sørget for alle 3 børn, hentet bryllupskage og brudebuket og transporteret det hele til feststedet. Så vi ringede sammen, så han var væk når vi ankom. På det tidspunkt havde min mor overtaget børnene og prøvede på, at få Oskar på 1 år til at sove. Men det lykkedes ikke. Han havde fået mellemøresbetændelse om torsdagen, så han var på penicillin. Nå men jeg kom op på vores værelse, hvor min mor og mand havde fået rodet det hele til med deres madpakker de havde med hjemmefra. Så der var leverpostejmadder over det hele Jeg prøvede at få ryddet op efter dem men det hele lignede lidt lort Nå men børnene fik deres fine tøj på og rendte og hyggede sig. Barnepigen, min venindes datter, og mine to veninder kom og hjalp mig med sminke og med at komme i kjolen. De blev også gjort klar imens. Oskar sov stadig ikke. Kl 13 kom fotografen. Hun var som en flue på væggen og tog mange fine billeder mens vi gik og fik tøj på og hyggede. Kl 14 tog fotografen afsted over mod Christinero hvor vielsen skulle foregå. Pludselig kl 14.15 var jeg helt alene med Oskar på værelset. Veninderne var kørt over til vielsesstedet og min far gik nede og pakkede bilen med Isabella og Hektor. Jeg kunne mærke spændingen en smule men jeg havde egentlig ikke kunne mærke nogen form for nervøsitet. Så kom min far og hentede mig. Da kunne jeg mærke hans nervøsitet. Jeg glemte selvfølgelig min alt for smukke brudebuket, så den hentede kromutter til mig oppe på værelset. Martin havde sørget for en lille knaphulsblomst til min far, min papfar, begge drenge, ham selv og hans forlover. Nå men ned i bilen med os alle og så afsted. Vi kom fra kroen kl 14.30, da vielsen skulle begynde men det var meget heldigt, da min fars kone og mine bedsteforældre var kørt forkert. Så de nåede lige at komme 30 sek før os. vi kørte MEGET langsomt bagved dem Da vi parkerede bilen kom nerverne. Vi skulle gå små 100 meter for, at komme hen til stedet i skoven. Marin og to af hans brødre havde pyntet skoven så fint. Var lige som jeg havde forestillet mig og jeg var ved at græde. Jeg står og gemmer mig bag en bil mens min far sender min smukke datter og to lækre sønner ind før os. Jeg kan høre alle gæster sige nårh og stemingen stiger. Og så går min far og jeg "ind". For det er jo ude i skoven og det er op af en skovsti vi går. Alle gæsterne står ude i siderne. For enden står min mand smukkere end nogensinde. Jeg kan mærke jeg ikke skal se på ham for så tuder jeg. OG jeg mener ikke bare en tåre men jeg kan mærke jeg bare vil hulke igennem. Jeg ved slet ikke hvor jeg skal kigge hen, for hvis jeg kigger på mine veninder får jeg samme fornemmelse. Men jeg klare den og oppe for enden får jeg et dejligt tiltrængt kys af ham jeg elsker. Vielsen starter og vi bliver mand og kone Da vielsen er færdig går vi tilbage ned hvor min far og jeg kom. Mine fantastiske kollegaer havde taget hele turen til Christiansfeld for at stå espalier med flag. Og min mødregruppe stod imellem med stofbleer. Amen det var fantastisk. Der blev kastet en masse ris og vi fik hilst på alle gæsterne. Man er jo fuldstændig høj af kærlighed. Da vi havde fået hilst på alle gæsterne tog de over på kroen til reception og vi blev og fik taget billeder.

Så er det vist på tide jeg får skrevet noget ned, så jeg selv kan finde hoved og hale i det hele. Har aldrig drømt om at stå hvid brud... Men det bliver jeg og jeg elsker det... Jeg er 32 år og min kommende mand er 29. Sammen har vi 3 børn på 6, 4, 0. Manden tog fusen på mig, da han altid har sagt han aldrig ville giftes og han har sagt det så overbevisende, at jeg troede på ham. Men da vi kom hjem 3 timer efter fødslen af vores sidste søn, faldt han på knæ og friede. Utrolig romantisk og jeg kunne ikke have forestillet mig det bedre. Jeg troede vi skulle have et lille bryllup, med vielse på rådhuset og den nærmeste familie. Men han har åbenbart en stor drøm om et stort bryllup med alle venner og hele familien. Han har gået og planlagt alt i hovedet uden at jeg vidste noget. Men nu må jeg bøje mig og opfylde hans ønsker Så vores bryllup skal holdes på Tyrstrup kro. Vi har været flere steder men ingen gav den gode mavefornemmelse udover dette sted. Det er SÅ smukt og lige hvad manden og jeg havde i tankerne. Stedet er booket - Tyrstrup kro. Vielse - Kl 14.30 på Tyrstrup kro Gæsteliste - Tjek Bordplan - Tjek Menu - Tjek Ringe - Tjek Fotograf - Tjek Bryllupskage - Tjek Brudekjole - Tjek Brudesko -Tjek. Frisør - Tjek. Undertøj - Tjek Tøj til Isabella - Tjek Tøj til Hektor - Tjek (mangler butterfly) Tøj til Oskar - Tjek (mangler butterfly) Mandens tøj står han selv for Invitationer - nyt- mere nyt Bordkort - Tjek. Gæstebog - Tjek. Morgengave - Har aftalt at vi ikke giver morgengaver og i stedet smutter på en forlænget weekend bare os to. Hvilket passer mig fint

Så er jeg startet på beretningen.

Tak. Tusind tak alle sammen. Det var bare super romantisk. Og stedet var perfekt til gode billeder.

Tak jeg elsker det simpelthen også. Det er så fint

Da vi havde fået det sablede champagne skulle vi til bords. Kromanden guidede os. Vi skulle jo være de sidste der gik ind. Så han fortalte hvilken vej vi skulle gå. Da vi satte os, bød manden velkommen og kromanden overtog for, at fortælle om maden. Vi fik laks på 4 måder. Det smagte lækkert. Men da hovedretten kom blev vi alle væltet omkuld. Vi fik ball tip med årstidens grønt. Mums det var lækkert kød. Alle var henne og rose maden. Det smagte fantastisk. Til dessert fik vi citron tærte med moccais og frugter. Maden og vinen var der ikke noget at klage over. Der blev holdt nogle taler. Vi havde frabedt os sange, dejligt det blev overholdt. Min mor og far og deres nye ægtefæller holdte en fælles tale til os. Det var jo selvfølgelig om min opvækst og så om da Martin og jeg mødte hinanden. Den var rigtig god og de fik mange ting med, som gjorde den super personlig for både Martin og jeg . Så holdte Martins forældre en kort tale. Vores toastmaster var fantastisk og holdte en masse små taler. Mandens tvillingebror holdte en tale og så selvfølgelig manden. Hold op det var en fantastisk tale. Den havde så meget humor og var alligevel personlig. Jeg skraldgrinede det meste af tiden men fik da også tåre i øjnene, da han blev lidt mere alvorlig. Isabella havde jo lavet en overraskelse til hendes far. Så efter hovedretten var vi alle ude at sætte lanterner op. Det var så hyggeligt og smukt. Alle synes det var en fantastisk ting. Efter maden blev der festet og danset lidt. Det var en helt igennem fantastisk dag og aften. Men der sker jo så meget på sådan en dag, at man ikke husker alt. Det føltes næsten som om man var fuld, for der sker så meget og hovedet er helt fyldt op med kærlighed og hygge. Kl 3.30 var vi oppe på værelset og klar til at komme i seng. Manden var på dette tidspunkt så fuld, at han næsten ikke kunne hjælpe mig ud af kjolen. Hold op vi grinte af det. Så gik jeg på toilet og manden faldt i søvn med tøjet på. Ovenpå dynen. Holy moses det var svært at få ham puttet. Så han nåede desværre ikke at få set det fine undertøj på selve bryllupsnatten. Men det har vi fået klaret Næste morgen stod vi op kl 8. Der var brunch kl 9 for alle gæsterne der havde sovet på kroen. Det var fantastisk hyggeligt, at slutte brylluppet af på den måde.

Vores kage for et indlæg for sig selv Kagen sank desværre lidt i den ene side. Mmh smager lækker Og så nogle af vores fantastiske lækre unger Scenesalen hvor vores fest blev holdt

Det var en sjov oplevelse at få taget billeder. Der var en lille sø fuld af andemad på og en kæmpe træstamme. Den blev vi enige om, at vi da skulle ud og stå på. Det var med en vaklen og grinen uden lige. Vi råhyggede og havde det så sjovt. Da vi var ved at være færdige kom der et andet brudepar, der skulle fotograferes. Da vi kom tilbage på kroen var stemningen god og alle hyggede. Vi fik skåret den mest fantastiske bryllupskage for og fik smagt. Det var med appelsin og chokolade mousse og så var der lakrids i fondanten. Mums og så smagte de fantastiske smukke blomster dejligt af lakrids. Glæder mig allerede til vores 1. bryllupsdag Vi fik hygget os og snakket med dem der kun var med til receptionen. Da vi skulle til at have velkomstdrinks var Martin væk. Ingen kunne finde ham. Til sidst råbte han oppe fra værelset, at han var på vej. Han var ved at skifte tøj sagde han. Jeg var forvirret men pyt. Da han endelig kom ned, havde han taget en sort skjorte på. Vi skulle åbenbart sable champagnen. Tjeneren forklarede Martin at han skulle gøre det meget forsigtigt, det gjorde han men fik ikke sablet i første forsøg. Men da jeg lærte af hans fejl, sablede jeg i første forsøg Bagefter fik vores søn på 4 år lov til, at sable resten af champagnerne Han var så stolt. På vej tilbage fra træstammen om skoene af Her blev vi viet

Jeg elsker den også af hele mit hjerte Det er ColdingOxholm der har lavet den....

Lidt billeder fra vielsen Manden og hans mor Manden og hans tvillingebror De sidste meter som ugift Brudepige og svende Min far og jeg

Jo det kommer men kunne ikke oploade flere billeder. Så det bliver lige i morgen.

Vores computer er til rep, så når den kommer tilbage i næste uge, så kommer der en roman fra mig.

Tak. Billederne er på vej med posten så glæder mig til at kunne ligge flere herind.

Her er et sneak peak Vores dejlige 3 børn Lige efter jeg har fået min kjole på Vores familie Kærlighed Ham jeg elsker Det er så fint dette billede med den fine pynt manden stod for Vores store knægt sabler champagne Total ynglingsbillede

Stort tillykke med i morgen. Håber i får den aller dejligste dag

Så er det i morgen. Det er slet ikke til at forstå. Jeg har været klar siden i mandags, hvor vi afleverede bordkort og bordplan på feststedet. Jeg har nydt nogle dage med prøve håropsætning., negle tamtam, et sygehus besøg og en syg baby. Men det har ikke slået mig ud. Jeg er klar og ikke nervøs. Kan mærke sommerfuglene men ikke på en ubehagelig måde. Manden derimod er stresset og dårlig over talen. Jeg skal være til frisør kl 7.30 i morgen tidlig, så skal tidlig op. Lige inden jeg gik i bad for 1 time siden, kom der pludselig en bil op i indkørslen. Nogle døre smækkede og så begyndte de at hamre og larme. Vi har simpelthen fået den smukkeste æresport op om vores dør. Glæder mig helt til at vise den frem herinde. Den er noget så smuk. Vi stod lige og beundrede den i småregnen og mørket... Nå nu vil jeg i seng og sove lige til i morgen tidlig

Tak

Hun reagere ikke som normale epilepsi patienter og hun kramper heller ikke. Hun får hovedpine anfald, som de så mener kan være en form for epilepsi. Jeg er egentlig kommet frem til, at jeg ikke har dårlig samvittighed over, at få ordnet mine negle. Jeg er med fra en start under undersøgelserne. Hendes undersøgelser tager kun 1 time og resten af tiden, håber lægerne på hun får et anfald, så de kan måle værdier på hende. Og hendes far er jo lige så god som jeg er og han er derinde. Det var noget andet hvis det ikke kunne være en forældre der var ved hende. Så havde jeg droppet neglene.

F*****ck kun 3 dage tilbage. Vi mangler en del endnu synes jeg. Manden er på kursus i Aalborg fra i går til i aften. Og i morgen skal Isabella indlægges. Og så er der kun fredag til at blive klar. Vores computerskærm er brændt sammen, så lige nu er billedet ført op til tv'et. Problemet er jo bare at vi skal bruge computeren til festen. Alt vores musik ligger herpå og programmet H2B har hentet og lavet en playliste. Han har virkelig brugt mange timer på det. Vi har ikke fundet højtalere til min iPhone, så indtil videre har vi ingen musik i skoven , hvor vi skal vies = Krise + Stress Egentlig tror jeg det er det sidste vi mangler. Men det fylder en del i mit hoved, så derfor føles det som helt vild meget. Vi mangler også stadig vores ringe og butterflyes til begge drenge. De var i restordre. Dog tror jeg de havde glemt at bestille dem. Så meget godt jeg ringede og tjekkede op på det i mandags. Men vores ringe er ved at blive graveret lige nu. Hun ringede nemlig for kort tid siden for, at spørge til hvad der skulle stå Jeg håber på vi når det sidste i morgen, så vil jeg nemlig invitere min kære H2B i wellness på fredag. Total afslapning. Ihhh 3 dage. Jeg glæder mig som sindssyg. Kan slet ikke vente med, at se min mand. Han skrev en besked i går aftes. "Jeg glæder mig til at bære dig over tærsklen" Glæder mig til at se alle gæsterne og til at se min datters øjne, når vi skal sende lanterner op i himlen. Det er hendes gave til hendes far siger hun. Fordi det er romantisk og kærlighed... Jeg overvejer kraftigt, at når hun bliver udskrevet i morgen, at hun må få huller i ørerne. Hun har tigget og ønsket sig det i over 1 år. Og det er fandeme så synd for hende alle de pinsler hun skal igennem. Så for at få noget hun virkelig ønsker sig og hun måske kan glemme hendes pinsler lidt på lørdag. I går aftes da hun græd af smerte, spurgte hun om jeg kunne love hun ikke skulle have ondt til brylluppet Og det kan jeg ikke. Jeg kan nærmest love hende, at hun får ondt. Som hun har hver dag -hvilket jeg jo selvfølgelig ikke siger til hende. Hun siger nogle gange til mig, at hun ville ønske hun ikke var født, så hun ikke skulle have ondt Det er eder fisme hårdt som mor at høre. Jeg græder også bare ved tanken. Nå men tidligere havde vi jo lidt overvejelser omkring, at invitere min venindes kæreste med, da hun havde det med at skifte dem ud efter lidt tid. Vi endte med, at invitere ham fordi de virkede seriøse og rigtig glade for hinanden. Jeg har lige fået en besked fra hende i dag, at han ikke kommer til brylluppet alligevel, da hun slår op i dag Jeg synes faktisk det er en skam. Han passer meget godt ind i selskabet og så er han bare en fantastisk mand. Til gengæld har min kære far bare inviteret en uden, at spørge os først. Så min papsøsters nye kæreste skal med. Vi har aldrig mødt manden og har først fået navnet af vide, da vi skulle lave bordkort. Og det er jo også fint nok. Holder det med dem, så er det jo fedt han er med til vores bryllup. Men eventuelt vi gerne lige ville vide det. Det var ved et tilfælde vi fandt ud af det for en uge siden. Jeg ringer til min far og han fortæller han er oppe at besøge dem. Jeg spørger om de er kærester og får svaret. " JA de kommer også begge to til brylluppet". Jeg tabte underkæben tror jeg... Nå det var mine tanker her 3!!! dage inden brylluppet..

Ihhh en fin beretning

I går var jeg ude at hente min kjole. Uhhh kun 8 dage tilbage. Glæder mig som sindssyg. Kjolen kørte jeg ud til min mor, så kan den hænge der i trygge hænder . Hvis man ikke er lettere stresset lige inden sit bryllup, så har vi herhjemme da fået en stor stressfaktor. Vores datter på 6½ år har siden juni haft daglig hovedpine anfald. Nu skal hun gennem en udredning for, hvad det kan skyldes bl.a. epilepsi og cluster hovedpine. Og de første undersøgelser skal være i næste uge. Nærmere betegnet torsdag. STRESS. Den dag skal jeg også have lavet negle og lavet mange andre ting færdigt. Hun skal være på sygehuset kl 7.30 og skal så undersøges hele formiddagen. Jeg skal have ordnet negle kl 11-13. Og min negledame kan ikke på andre tidspunkter af døgnet, da hun også har et kronisk sygt barn. Heldigvis har H2B fri men man vil jo aller helst være ved sit syge barn når hun skal igennem alt det. Så jeg har virkelig dårlig samvittighed over, at skulle lade dem være på sygehuset alene. Men jeg skal jo også være færdig til brylluppet. IHHH mit hoved har dilemma og stress Er jeg fuldstændig dum, hvis jeg tager ud og får ordnet mine negle?????

Ikke nok med jeg vandt den fineste paraply. Så havde Lisbeth Dahl simpelthen været overraskende søde og havde puttet en toilettaske med i pakken samt et kort hvori der stod tillykke med brylluppet.... Det er god stil Nå men I vil vel gerne se billeder

Vi har selv disse tanker. Vi skal vies i skoven kl 1430. Det tager ca 10 min, så er der lykønskninger + ris. Gæsterne smutter over på kroen og tjekker ind og så er der reception. Vi bliver i skoven og får taget billeder og kommer så over på kroen ved 16 tiden tror vi. Så er der bryllupskage og kl 17.30 ca velkomstdrinks.

Wow et smuk sted I skal holde jeres bryllup.