nillemor3

Medlem
  • Content count

    427
  • Joined

  • Last visited

Everything posted by nillemor3

  1. Så kom vores store dag! Wow! Det er det bedste ord jeg kan finde, som kan beskrive hvor fantastisk en dag det var! Her kommer en beretning i etaper, for vi har syg baby, så det er begrænset, hvor meget man lige kan få ro til. Billeder kommer selvfølgelig også Ugen op til brylluppet: Hold nu op der er meget at se til, når man nærmer sig dagen. Der skulle snakkes med kok, fotograf og præst og der var mange ting, fx diy, der skulle færdiggøres. Vi havde faktisk besluttet, at vi ikke skulle have ringe, men en uge før den store dag kom Timm og spurgte, om det var for sent med ringe. Han havde ombestemt sig. Så søndag tog vi ud og så på ringe og designede så vores ud fra forskellige modeller vi så. Det blev sølvringe, min med stjernedrys og så vores navne plus vielsesdato graveret i. Det kunne lige nået. Fredag skulle de gerne være klar til afhentning. Torsdag d. 2. Oktober 2014: Så kom dagen, hvor vi kunne få nøglen til lokalerne ved Harlev Mølle. Jeg havde fri fra arbejde og nøglerne kunne hentes fra kl 16. Et par aftener forinden havde jeg endelig fået kirkehæfterne færdige, puh det var rart at have ude af verden! Men jeg manglede stadig den store del med menuhæfter. Planen var, at der skulle Bordplan og hvem er hvem i, men da vi var usikre på, hvor mange, de kunne sidde ved hvert bord, valgte vi at droppe den del i hæftet, for ikke at skulle sidde med det fredag aften. I stedet kom der så tak og børnecitater i. Sådan her så vores kirkehæfter ud: Tiden indtil blev brugt på at gøre nogle småting færdige og planlægge hvordan dagen skulle forløbe, så vi kunne nå det hele. Jeg havde nemlig en plan om, at blive færdig torsdag, så vi bare kunne slappe af og glæde os. Børnene blev afleveret i institution og så tog jeg ud og handlede. Skulle lige have lidt til børnene i kirken og købte nogle kig og find bøger, de kunne sidde med. Og så købte jeg ind til lasagne, så vi bare kunne lave en stor portion, der kunne strækkes til fredag også. Så skulle vi i hvert fald ikke tænke på aftensmad. Min mor kom kl 14 ca, hvor hun begyndte at forberede aftensmaden. Hun skulle passe børnene mens vi fik snakket med præst, arrangeret borde mv. Kl 15 hentede jeg Timm på arbejde og herefter kørte vi hen til samtale med præsten. Vi opdagede at det var den sejeste præst i verden. Han var bare mega cool og ikke noget snobberi eller mærkelige idéer, som vi har mødt før med præster (i forbindelse med barnedåb). Samtalen hos hamtog 2 timer, og vi hyggede os rigtig meget. Der kom nogle sandheder på bordet omkring starten af vores forhold, og det var ikke helt uden røde kinder at vi fortalte vores historie (fx spurgte han,hvad Timm havde forventetder skulle ske første gang vi mødtes privat. Hertil fik Timm sit "ballade"smil og sagde at det kunne ha jo ikke sige, for han var jo præst!) Glade og spændte gik vi fra præsten og begyndte faktisk og glæde os til at høre hans tale i kirken. Så afsted mod Harlev Kirke og hente nøgle og stille borde op. Min fantastiske kusinekom og hjalp til og kort tid efter dukkede min far op. Det var lidt sjovt at se min far i arbejdsbukser (mekaniker) stå og hænge tyl op på pæle Sådan her så lokalet ud, da vi var færdige: Vi fik dækket borde så vidt det var muligt (havde glemt bordkortene og havde ikke menuhæfterne klar) Det endeligebord så sådan her ud: Og vores bordkort (diy): Min svigermor havde lavet disse flotte dkorationer: Da vi kom hjem sent torsdag aften gi jeg straks igang med at gøre menuhæfterne færdige. kl 1.30 gik jeg i seng. Der var jeg halvvejs! Jeg har endnu ikke et billede af hæfterne- det må komme senere Fredag d. 3. oktober Fredag morgen blev børnene igen afleveret i institution og så var det ellers igang med menuhæfterne. kl ca 12 var de færdige - endelig! Imens jeg hoppede i bad, fyldte Timm og svigerfar traileren med drikkevarer. Det var stort set det sidste, der manglede at komme ud til feststedet. Så afsted og havde lagt bordkort og menuhæfter på bordene og fylde drikkevarer i køleskabet.Min kusine kom igen og hjalp til og 13.30 blev vi smidt ud - nu måtte vi ikke komme mere, vi skulle gå hjem og slappe af og så skulle hun nok sørge for resten. Meget heldigt,for kl 14 havde jegtid ved kosmetologen, hvor jeg skulle have ordnet øjenbryn og negle. Og Timm skulle have hentet ringene, som var ankommet til butikken. Nu var jeg altså ved at være så spændt, at jeg ikke kunne sidde ned mere, jeg havde bare brug for at bevæge mig og tænke på noget andet. Men hvor var det rart at komme ned og sidde og hyggesnakke med kosmetologen. Men jeg nåede at blive nervøs for mit look, for da jeg skulle have ordnet bryn, foreslog hun lige at hun kunne farve dem. Det var jeg ikke meget for, men vupti havde hun fået mig overtalt og de var blevet farvede! Jeg syntes de var lidt skovsnegle-agtige,men efter at have dem fået rettet til med pincet, blev jeg tilfreds. Det var faktisk ret stressende at være blevet smidt ud af lokalet, for der var ting, vi manglede at få derud, og vi måtte jo ikke komme derud, for de var igang med at sætte æresporte op (det fortalte de ikke, men kunne regne det ud). Men vi fik styr på det.Min kusine ville sørge for det kom derud lørdag morgen. Da vi gik i seng den aften, var vi meget trætte og spændte begge to, men vi faldt hurtigt i søvn og fik - for første gang i mange måneder - nattesøvn! Den mindste (11mdr) sov igennem! Fantastisk timing!
  2. Neg har været til bryllup i wigwam, det var så hyggeligt. De blev viet udenfor. Der er der ligesom en slags "arena" hvor gæsterne kan sidde. Så sidst på aftenen var der bål. Det var så hyggeligt. Vi selv holdet ved harlev mølle. Det var super flot og romantisk, men der er ikke overnatning. Det er tilladt selv at medbringe madrasser og sove der, men der er ellers ikke sovefaciliteter.
  3. Jeg ville også pakke op mens gæsterne var der. Prøvede mellem middag og brudevalsen, men det tog så lang tid, at vi måtte stoppe, for festen begyndte at miste festlighed om man så må sige. Det er bare ikke festligt at stå og glo på nogen pakke 1000 gaver op. Men jeg havde det bare bedst med at folk seraf pakker op og bliver glad. Men sådan kunne det ikke live. Det var gaverne eller festen. Så vi åbnede gaver sammen hjemme dagen efter. Det var mega rart at have god tid og ikke skulle stå med passende grimasse hele tiden. Så skrev vi personlige takkekort, hvor gaverne blev omtalte til gengæld.
  4. Jeg tænker vi skal have slikbuffet til kaffen efter middagen. Jeg forestiller mig, at jeg finder nogle forskellige skåle i forskellige højder og så fylder dem med deforskellige slags slik vi køber. Så tænker jeg: - hvad skal gæsterne putte slikket i? Jeg kan ikke finde ud af hvad jeg synes om slikposer, det kan godt være lidt besværligt at se hvad man har deri og hvilket stykke man får op osv(kan I følge mig?) men små skåle så bliver det jo monster dyrt, hvis vi skal ud og købe 64 skåle! Med tallerkner triller det af. En serviet er bare lidt kedeligt + det måske klistrer fast dertil - hvad skal man tage med?fingrene? plastichandsker (i ved, dem de har i slikbutikker mm.)? Skeer? - hvordan bliver det lige arrangeret? Får jeg tjeneren/tjenerne, der sætter kaffe og the ind til at sætte buffeten op også? Jeg tænker at skålene bliver glas/plastic (bare gennemsigtige så der ikke er totalt farveforvirring) og så evt bånd omkring i temafarve og ligeledes servietter. Når vi så alligevel skal til Tyskland efter drikkevarer, køber vi også slik det.
  5. Hvor trist er det ikke lige. Et par uger efter vores bryllup begyndte min finger at klø helt vildt. Den var helt rød, hvor min ring sad, huden begyndte at skalle af og der kom små sår. Jeg tog ringen af og lod det hele. Det tog igen nogle uger. Igår tog jeg den så på igen og efter kort tid startede kløen igen. Er jeg allergisk overfor min ring? Hvorfor startede kløen så først efter et par uger? Og hvorfor sker der ikke noget nu, hvor jeg har flyttet den over på den anden hånd?? Nogle idéer??
  6. Det kan du helt klart tillade dig! Og synes faktisk selv du formulerer det pænt og høfligt.
  7. Harlev Mølle. Et fantastisk dejligt sted. De har sådan set bare lokalerne (inkl duge, service, borde og stole og den slags) og I sørger selv for pynt, mad og drikke. Vi var SÅ glade for at vi valgte at holde det derude. De har 2 lokaler til leje. Vi lejede begge to til i alt 7000kr inkl slutrengøring og det var fra torsdag til søndag. Jeg kan kun anbefale stedet!!! http://www.xn--harlevmlle-6cb.dk/gl-harlev-moelle
  8. Tusind tak <3 åh jeg kunne (kan) bare ikke få nok af dagen, så det har kun været en fornøjelse at tygge den igennem igen og igen
  9. Vi fik den her fra Langenæs Bageren. Ikke den originale smag - vi valgt den med chokolade og skovbær
  10. Hvad var de 3 bedste øjeblik ved dagen ? Åh det er svært at vælge.. men et bud er: - da jeg skulle ind i kirken med min far - da min mor i kirken har arrangeret en sanger, der synger "du er" og min mand tager min hånd mens vi lytter - min mands tale Hvilke DIY ting gav største positive reaktion? Klart toiletkurvene! Der blev grinet meget af min i familien, da jeg ville lave dem, men de kom i brug! - selv sysættet! Og folk var begejstrede for alle detaljerne! vores menuhæfter gav også gæsterne lidt at snakke om - en lille icebreaker. Noget andet særligt? Jeg ville gerne have kysset min mand noget mere Gæsterne måtte gerne have banket/trampet lidt mere hihi Ville faktisk gerne have haft lidt tid alene med min mand til bare at fordøje, snakke lidt, være tæt uden publikum et godt råd? Giv slip og nyd dagen, uddeleger nogle opgaver, grin af småfejl,og husk på hvad det vigtigste ved dagen er:)
  11. Vi blev viet kl 14. Jeg ved ikke hvor lang tid det tog - ca en time. Så togvi billeder bagefter, det tog ikke vildt lang tid. Var nok ved receptionene 15.30 ca. og gæsterne var inviteret til kl 16. Lidt over 16 skar vi kagen for og så gik vi ud og fik taget nogle flere billeder. Og vi nåede at nyde receptionen også. Vi holdt vores billedlocations på steder hvor vi alligevel var. Kl 18 begyndte middagen. Jeg følte slet ikke vi havde travlt. Men jeg havde heller ikke nogen tidsfornemmelse
  12. Lørdag d. 4.oktober 2014: Kys og kærlighed Som afslutning på min beretning - som måske indeholder flere billeder end ord (men man siger jo også at billeder siger mere end 1000 ord), vil jeg slutte af med en række kyssebilleder. Både af gæster, der kysser os, af os, som er oppe på stole og under bordet at kysse. Og lige et billede af vores gæstebog: Og så et billede af min mormor og mig. Min mormor er 85 år og ville først bare komme til receptionen, fordi hun ikke ment hun kunne holde til mere. Men hun ombestemte sig inden brylluppet og tog med til middagen og hun klarede det fantastisk! Hun fik rødvin, fik set sine døtre hygge sig sammen (de har været uvenner i mange år), fik snakket med alle børnebørnene og var med til vores fest. Jeg har altid taget mig godt af min mormor, gjort rent for hende, handlet ind osv og vi besøger hende jævnligt med oldebørnene, da vi bor tæt på hende,så det var vist lidt ekstra vigtigt for hende at være med til brylluppet. Hun tænkte på et tidspunkt, at klokken nok var 20.30 der var den næsten midnat. SÅ flot holdt ud, og jeg er meget glad for at hun var med til det sidste. Hun tog først hjem ved halv et-et tiden. Jeg snakkede med hende dagen efter og det havde været hendes livs fest. Til vielse græd og græd hun og kunne næsten ikke sige tillykke bagefter. Det var den smukkeste vielse hun nogensnde havde set, og hun var bare så glad for at have været med <3
  13. Lørdag d. 4.oktober 2014: fest og dans 5 minutter efter vi havde sagt ja til hinanden i kirken,var vi igang med brudevalsen kort førmidnat - det føltes i hvert fald som fem minutter efter. Tiden var bare fløjet afsted! Der blev selvfølgelig klippet strømper og revet slør: Men dansen brød løs, satte de dygtige serveringspiger kaffe og slikbuffet op. Her er et lille billede af noget af slikbuffeten, som i øvrigt var et hit.Folk nød det og var også gode til at fylde en pose og tage med til hjemturen senere på natten: Og så skulle der danses! Festen blev skudt igang lige efter brudevalsen med Pharrells "Happy",og det var lige nøjagtigt sådan vi havde det. Jeg ville være sikker på at nå at få en dans med min far, som ikke har det godt. Han har haft kræft nogle gange og har det seneste år slet ikke haft det godt - dog skulle kræften gerne være væk, så meget som den nu kan. Men vi fik danset- et vigtigt minde og billede for mig at have: Og jeg fik også danset med min mor og storebror. Ærgrer mig lidt jeg ikke fik danset med min lillebror, men danset fik jeg i hvert fald. Jeg dansede det meste af aftenen! Da vi havde ramt midnat, havde min mand fødselsdag, så der blev det lige til en fødselsdagssang/dans:
  14. Tak skal du have. Det var virkelig også en fantastisk dag. Så sentsom i går sagde Timm, at han nød brylluppet meget mere end han havde forventet. Det var virkelig fantastisk på alle måder <3 Tusind tak, jeg er også meget glad for den.Den står og blomstrer endnu her en uge efter!
  15. Lørdag d. 4. oktober 2014: Middagen Da receptionen var færdig og vi havde fået sendt børnene med barnepigerne, skulle vi jo då ind festlokalet til den dejlige middag. Da vi trådte ind i forlokalet stod der en kæmpe bord fyldt med gaver. Billedet viser ikke helt hor overvældende det var, men fint er det : Jeg glemte helt at få et billede med at kørsel fra kirken. Denne bil stod klar til at hente os og bringe os til reception/fest. Timm havde lidt ønsket en Berlingo, for som han sagde skulle han kun giftes 1 gang i sit liv og kun køre i Berlingo 1 gang i sit liv Så en Berlingo blev det Nå, men da vi så kommer ind i lokalet hvor der er dækket op, står alle gæsterne jo så og venter på os og der bliver spillet en fanfare og så en eller anden brudemarch eller sådan noget. Kan ikke lige forklare det. Det var ret vildt at komme ind i et lokale på den måde. Surealistisk på en eller anden måde. Men vi satte os ned og kort efter kom kokken ud for at præsentere menuen. Jeg vil gerne anbefale KokOmega, Ivan Englyst. Han var fænomenal! Og så kom forretten ind. Vi havde faktisk bestilt bombe med hellefisk, men et eller andet sted i kommunikationen var der glippet noget, for vi fik bombe med laks.Men det gjorde slet ikke noget, for det så fantastisk ud og smagte lige sådan! Der var masser af taler, sange og diverse indslag undervejs. Her får min far et kram efter at have holdt sine tale: Så kom hovedretten ind. Den var fadserveret, så den var ikke så fint anrettet. På billedet ser man ikke de lækre grøntsager som også var med: Og Timm holdt tale.En smuk smuk tale, hvor han først takkede sin familie for alt de havde givet/gjort/været gennem hele hans liv og så en masse fantastisk smukke ord til mig: Og Efter noget tid kom min tale til Timm. Jeg havde skrevet lidt om hvordan vi mødte hinanden, om vores snak med præsten 2 dage forinden, hvor Timm selv havde sagt,at vores historie ikke var specielt rosenrød eller romantisk, men så havde jeg så skrevet et eventyr om vores historie, og så viste det sig jo pludselig at være en fantastisk historie. Jeg havde håndskrevet den i en guldbog for at det var ekstra eventyrligt : Mn talesluttede med at selveom livet ikke er et eventyr, har det sine særlige eventyrlige øjeblikke, og så fik han denne billedramme med 3 af vores eventyrlige øjeblikke. Den hænger nu i stuen herhjemme: Og så kom desserten ind. Specialbestilt af mig, fordi jeg elsker desserter og vil have både kage, chokolade,is og frugt
  16. Lørdag d.4.oktober 2014: Receptionen 2 Sammen med alle veninderne fik jeg taget et tøsebillede. Det var super svært at skulle fjolle rundt der i stenene med hæle på.Jeg trrådte heletiden ii min kjole og hvis ikke det var mig, var det en af de andre: Men et sjovt billede er det da: Vi fik også taget et fællesbillede med alle gæsterne- det er jeg meget glad for vi fik gjort. Da vi havde skåret kagen for, overlod vi hyggen til gæsterne og smuttede ud i haven og fik taget nogle flere bryllupsbilleder. Det var så sjovt, for Jeg sank ned i græsset,så kunne ikke rigtig gå og Timm skulle hele tiden stå i mærkelige positioner for at det lige så ud på en bestemt måde. Men det var nogle dejlige øjeblikke, hvor vi lige fik lov at være lidt alene (bortset fra fotografen). Det kunne jeg godt have savnet - lidt alenetid, for jeg savnede at være tæt og bare fordøje det hele sammen. Men det måtte vente. Et billede at ringene: Min smukke brudebuket forsvandt på et tidspunkt, men dukkede op, da vi satte os til bords. Her kan i se den:
  17. Lørdag d. 4. oktober 2014: receptionen 1 Da vi ankom til receptionen havde vi nogle børn som var meget kagesultne Og opkørte over hele det cirkus med kirke, riskastning og en masse mennesker. Vi fik sagt hej til alle og velkomstdrinks og havde det bare dejligt.V var så heldige at vejret var med os.Fantastisk soldag, hvor vi faktisk kunne sidde udenfor og nyde det hele. Vores yngste, Nohr, opdagedeførst sidst i kirken,at det vr mig, der sad der ved siden af far. Så han var pænt syg efter at komme hen til mor. Så her er vi sammen: Og her står den ældste, Daniel og finder fisk i springvandet: Og de to ældste sammen her. Det var ikke så nemt for fotografen at fange børnene Her ses gården, som vi ankom i: Og her sidder allerede gæster udenfor og nyder vejret: Timm og jeg foran æresporten: Den smukke og lækre bryllupskage fra Langenæs Bageriet: Der bydes velkommen. Børnene var ved at være godt utålmodige efter kage, så nu måtte vi hellere komme igang. Så skulle kagen skæres for. Vi havde ikke lige tænkt over hvad der skulle skæres/serveres med, så Timm fandt lynhurtigt en halt almindelig køkkenkniv. Den var ikke så let, men det gik Og så de obligatoriske fodringsbilleder :D Jeg fik taget et tøsebillede med alle veninderne. Det var super svært at fjolle rundt i stenene med hæle og en kjole, som jeg hele tiden trådte i
  18. Lørdag d. 4. oktober 2014: bryllupsfotos ved kirken Her kommer så en perlerække af de billeder fotografen fik af os bag kirken og efterfølgende på vej til Harlev Mølle: Riskast inden vi tog på fotoshoot: Vores lille familie: Og så de obligatoriske bryllupsbilleder (der kommer flere senere): Og så i bilen på vej mod Harlev Mølle:
  19. Vi ankom ved kirken ca 13.47, men det var lidt for tidligt at gå ind, så vi sad i bilen lidt derfra og ventede på klokken skulle blive 13.55. Min mave var fyldt med sommerfugle.Vi skulle meget snart se hinanden, Timm og jeg! Her ankommer vi til kirken: og på vej ind i kirken: Denne skærm var det første jeg så, da jeg kom ind i kirken: Jeg fik min buket, som Timm havde designet og svigermor lavet, Og så stod vi klar til at gå ind: Og så blev dørene åbnet....: Jeg vidste slet ikke hvordan jeg skulle se ud i hovedet,og glemte vist at kigge på Timm. Jeg havde vist travlt med at komme fremad, for min far bad mig flere gange om at gå stille og roligt Og her stod min kommende mand (til venstre) og ventede på mig. WOW han så godt ud!: Her sidder vi så og beundrer hinanden. Timm hviskede til mig, at jeg så godt ud <3 : og så præstens tale til os,som var super god. Altså hvor han bare ramte plet! Så var det tid tl at få ringe på. Først mig, så Timm: Og så vores første kys som mand og kone: Efter vielsen var der en overraskelse. Min mor havde arrangeret, at der var en, der skulle synge "Du er".Det var så smukt. Imens tog Timm min hånd: Så var det tid til at forlade kirken.Meget glade og lettede:
  20. Lørdag d. 4.oktober: morgenen Så var dagen kommet! Jeg havde sovet hjemme med mand og børn, for at børnene ikke skulle blive alt for udkørte af alt det her bryllup. de skulle nemlig passes af barnepiger efter receptionen. Jeg fik pakket det sidste af drengenes tasker (de skulle hjem til farmor og farfar,så Timm kunne få lov at blive færdig i fred og ro) var jeg klar til at tage hjem til min kusine, som skulle gøre mig fin. ca 15 mn før vi skulle ud af døren (Timmville køre mig derud),siger Timm: Vi har glemt at øve den der dans! UPS! Den var gledet helt ud i sandet. Jeg har danset i 23 år, så jeg kan den helt og aldeles, men det kunne jo være rart, ikke mindst for Timm, at vi lige havde fået øvet. Vi tog lige et minut eller to og så måtte det være nok Så måtte det briste eller bære. Og så afsted. Her ankommer jeg hos min kusine: Hun lavede straks min yndlingsthe og bad mig sætte mig i sofaen og slappe af, mens hun kørte ud i lokalet med de sidste ting og hentede morgenbrød. Imens lavede hendes mand blødkogte æg osv. Her sidder jeg så med benene oppe, ser soldaterkammerater og nyder dagen: Da vi havde spist morgenmad gik vi igang med at få mit hår krøllet op. Her sidder jeg så og ser ikke så frisk og spændt ud som jeg følte mig: Herefter gik vi igang med makeup'en. Vi havde øvet både hår og makeup,så vi vidste lige hvad vi skulle. Her har jeg fået lagt alt andet end mascara. Jeg er selv på vej til at tage mascara på: Så i frisørstolen og rulle håret ud. Sådan her så jeg så ud: Og da håret var færdigt, med diadem, slør og det hele, så jeg sådan her ud: og bagfra: Og oppefra: Herefter var der lidt ventetid.Vi skulle først være i kirken kl 14 og vi var faktisk klar ca 11.30! Så min kusine fik også lige lov at gøre sig færdig Kl 13 ankom min far. Han nåede lige at få krise, da han opdagede, hans bukser var gået i stykker.Men det var bare en lås, der var hoppet af, så den var hurtigt på plads igen. Så blev det tid til at komme i kjolen! DET havde jeg glædet mig til MEGET længe. Så fin blev jeg:(tag jer ikke af tossen i baggrunden:)) Nu var vi for alvor klar til at tage afsted! Wow- øjeblikket nærmede sig.Øjeblikket hvor Timm og jeg skulle se hinanden! Puh min mave var helt skør.
  21. hihi det kan også tage sin tid før jeg bliver færdig. Min planlægningstråd blev aldrig færdig. skidt pyt
  22. Det startede med at vi skulle have ringe.Jeg kiggede rundtog forelskede mig i flere, men så viste det sig, at manden faktisk kun sagde ja til ringe for mig og kun min skyld. Han har utrolig sarte fingre og var faktisk slet ikke glad ved tanken om at skulle have ring på. Da jeg havde fået det hevet ud af ham (han ville jo ikke gøre migked af det), besluttede jeg, at vi ikke skulle have ringe, for det var ikke et must for mig. Jeg havde den forlovelsesring, jeg har fået af ham, og den var jo noget helt særligt, fordi det er en HAN har valgt til mig, så den ville jeg bare flytte over på den anden hånd. Intet problem der. Så lørdag aften kom han og spurgte, om det var for sent at få ringe, for han havde vist fortrudt lidt! Jeg kunne jo ikke lade væremed at blive en smule hysterisk, for jeg havde jo sagt for længe siden, at man skulle bestille i god tid, og han havde selv læst noget om 6 ugers ventetid på nettet dengang med forlovelsesringen. Men søndag tog vi ud og kiggede og fandt dem, vil gerne ville have. Eller det vil sige, vi har ikke set ringene færdige jo, v har set hvilken slags ring vi skal have og så har jeg bestilt stjernedrys i min. Og graveringer i dem begge.Så de reelle ringe har vi endnu ikke set her 2 dage før brylluppet. Men de skulle være klar til afhentning i dag eller i morgen- nu håber jeg ikke de bliver forsinkede! Men her er et billede af lignende ringe. Sølv med små diamanter (kun diamanter i min). I min ring er der så 5 diamanter. De er ikke købt ved Chanti, for det ville vi ikke kunne nå. De er i stedet købt hos Vibholm, hvor min forlovelsesring også er fra.
  23. Pyyyh jeg synes der har været meget de sidste 2 mdr op til brylluppet og særligt den sidste uge op til! I vores bordhæfter ville vi lave bordplan, derfor har jeg ventet med at lave dem færdige, men nu viser det sig at vi først ved i dag/i morgen, hvordan folk kan komme til at sidde, når vi har prøvet at stille bordene op i lokalet (får først nøglen i aften), og jeg vil ikke sidde fredag aften og ordne det, de skulle jo gernelægges på bordene ved opdækning i aften/i morgen formiddag. Så nu sidder jeg her og har fundet på andet indhold til hæftet og med en printer, der er løbet tør for blæk! Det er fuldstændig omsonst, men nu går jeg så og stresser lidt over at jeg ikke kan komme igang, før jeg har patron, og butikken åbner først kl 10. Jeg burde sætte mig ned og slappe lidt af, men der er for mange sommerfugle og elefanter i maven til det Ej altså det lyder værre end det er, for stresset er jeg ikke, jeg er egentlig bare bange for at blive det senere, hvis vi ikke når det hele Men jeg kan så bruge tiden på at spørge,hvordan man egentlig skal sætte tyl fast på en stolpe (som pynt)? Jeg ved der er nogle, som har holdt deres bryllup i Harlev Mølle, men ved ikke om de er herinde endnu, men kom endelig med input, så kan jeg da forberede lidt der mens jeg venter
  24. hej piger. Jeg har lige brug for lidt inspiration. Jeg har lavet menuhæfter,. hvor menuen står på venstre side og i højre side er der så faneblade. det nederste faneblad er limet på og det er festregler. Så var planen, at der oven på det skulle væ.re en hvem er hvem oversigt, så en bordplan, så info om fotografering og øverst et lille program over dagen/aftenen. Men nu kan vi ikke nå at lave bordplan,. før vi står i lokalet 2 dage før, og der bliver så rigeligt at se til der, at jeg ikke kan eller vil sidde og skulle klippe-klistre der også. Så jeg tænker at droppe det med bordplan og hvem er hvem, for det giver kun stress. Men jeg vil jo gerne have noget andet på fanebladende i stedet for, så hele designet ikke går fløjten. Har I nogle gode ideer til 2 ting, der kan komme ind der? så der i alt er 5 faneblade. jeg har printet og klippet de andre,. og kan jo ikke så godt klippe dem længere, så ville helst hvis der er nogle gode ideer til hvad man kan bruge der, så jeg ikke skal printe og klippe om igen.......
  25. fedt! Det er gennemført.Vi laver måske en/et par store hvem er hvem, som folk så kan samles om Vi skal i hvert fald have lavet en stor bordplan, så folk kan se, hvor de skal sidde inden de går ind