minispiret

Jeg ha været gift før, og derfor vil min far under ingen omstændigheder føre mig op. Jeg har så spurgt min mor, og hun var sådan lidt ligeglad, og svarede, njaaah det ved jeg ikke rigtig, kan vi ikke snakke om det, når det nærmer sig..? Siden det ikke betyder en dyt for nogen af dem, overvejer jeg at gå alene, men det virker bare så "tamt", men hvem spørger man..???? Jeg har to onkler men de har selv døtre, og jeg kunne da forestille mig, de gerne vil prøve at føre deres egen datter op (spørge kan man dog altid): Skuffet er nok det bedste ord jeg har lige nu pga dette virvar. Dog forstår jeg på en måde godt min far, vi har jo prøvet turen; men det betyder alligevel så uendelig meget for mig. Hvis nogen har en god ide, tages det imod med kyshånd.

Må håbe at han vil; den kommende tid må jeg tale forsigtigt med ham om det. Det kan jo være han bare er lidt i tvivl om, hvad det egentligt går ud på. Men vi har talt om det kæresten og jeg, og jeg har en i tankerne nu, som jeg gerne ser følge mig op.

For kun et par uger siden var jeg boblende af glæde, hver gang der blev talt bryllup, og hver gang endnu en ting faldt på plads i planlægningen. Men på nærmest et splitsekund er det som om, at det nu hænger mig laaangt ud af halsen, og jeg ville ønske, vi havde valgt rådhus i al hemmelighed. Kogt ned fra en meget lang historie: jeg plejer at have den sødeste svigermor, men hun er i øjeblikket ved at køre mig helt over ende. Vi skal vies kl 15.30, og skal til bords til middagen kl 18; derfor når folk ankommer til feststedet får de en velkomstdrink og ikke andet. Det himler hun så op om, og planlægger frugtfade, småkager, chips mm. JEG HAR SAGT NEJ!!!!!! og så spørger hun min kæreste, og han siger; jamen hvis du synes det er en god ide, såååå....!!!!!! SERIØST?????? Derudover: natmaden bliver serveret kl 2. Min familie er gået sammen om en bus til feststedet, og min mor og søster vil have den skal køre hjem 1.30, så jeg må få natmaden serveret kl 1. Jamen så når vi da slet ikke at fejre bryllup, tænker jeg. Det er og bliver natmad kl 2, når musikeren stopper. Dvs folk smutter hjemover ml 2.30 og 3, medmindre vores musik på anlæg derefter bliver et hit ;-). Men dvs at 40-45 gæster ud af de ca 100 forlader feststedet en time før festen slutter.... Synes ikke de kan være det bekendt. Og så har en af mine veninder rakket vores ønskeliste ned, fordi hun synes det er for billige ting. Hun mener folk å gå sammen om noget dyrt mere kvalitets agtigt. Vi har OGSÅ dyre ønsker, men også små ønsker som æggebægre til 25 kr stk, fordi ingen skal føle de ikke kan være med. Og polterabend: jeg blev bedt om at lave en seddel over ting jeg absolut ville hade, skrev dykning og sælge kys. Og nu siger en anden veninde, at det er lige præcis det den første veninde vil for at "rykke mine grænser". HVAD????? Åh bliver helt ked af det nu. OG som sidste "figur på kransekagetoppen": min kæreste skal stå for brudekørsel og brudebuket. Han siger hele tiden at det kørsel er for dyrt men at han finder på noget. Jeg har givet udtryk for min mening om netop denne ene dag, og han ved hvad det betyder, jeg ikke bare bliver hentet af en kammerat, fordi de alligevel lige skal samme vej, men det føles virkelig ikke som om, han fanger vinket med vognstangen. Jeg gider ikke mere; hvis ikke min mor og søster forstår det, så aflyser jeg simpelthen festen og smutter på rådhus. Det ville jo ødelægge hele festen, at halvdelen af folkene fordufter tidligt. Det skal siges vi ALTID fester igennem til den lyse morgen hele selskabet, undtagen min søster svoger og forældre. Så kunne de da køre selv, og resten af familien leje den dumme bus. Hvad ville I gøre/sige????? Overreagerer jeg???? Har jeg bryllupsblues??????

Har shoppet tøj til min drenge i dag i Ålborg, MEN CHOKKET KOM; min store dreng p 7 sagde; mor jeg VIL altså ikke gå med dig, det er pinligt når folk kigger.... Og han mener det, det kan I alle være sikre på. Og jeg tænker at nu er jeg på den.

Præcis. Men det tror jeg bestemt heller ikke vil ske ;-) Vi skal selv giftes d 12.12 og nu er der seriøs nedtælling...

Personlgt synes jeg mængden af drikkevarer lyder vildt, da det er mere end vi har beregnet til vores 100 gæster, og de går ellers til den. Vi har så også 5 flasker gajol og 8 flasker Bailey og en enkelt flaske jægermeister, men alligevel. normalt beregnes der en halv flaske vin pr person samt 5 øl/sodavand, samt små glas diverse

Tror ikke en eneste af gæsterne ville forlade selskabet før natmaden (det er aldrig sket med den forsamling her), men skal de alle med samme bus, er de jo NØDT til det. Men nu har jeg forsigtigt lade planen sive til et par kusiner som blev lidt forarget over at min søs havde sagt natmad klokken 1, nr hun absolut godt ved, det er klokken 2. Så nu kører søs sørme selv ;-) Undskyld men jeg fryder mig da lidt; karma back on you, sis

Kæresten og jeg havde aftalt at genbruge vores forlovelsesringe som vielsesring af hensyn til ikke at gå over budgettet. Jeg har så grublet og grublet over hans morgengave fra mig, og fik en -synes jeg da selv- genial ide: jeg giver ham ringene som gave om morgenen, og så kan han tage dem med i kirken ;-) (han skal ikke sove hjemme, men jeg får hans forlover til at give ham den). Jeg havde snuppet hans forlovelsesring med til guldsmeden, mens han var på job, så han ved ingenting. Den rigtige størrelse, og en personlig indgravering. Den var ikke så dyr, men jeg har bare gået og grublet over et stykke tid, at jeg i bund og grund ville være ked af IKKE at have en vielsesring (ja selvom jeg godt ved, jeg har forlovelsesringen). Nu håber jeg bare virkelig ikke, at han har tænkt samme geniale ide ;-) Hvad synes I om det..????

Vi har jo valgt at have ringen på venstre hånd som forlovelsesringene, så str er den samme (hans dog et nr større, da forlovelsesringen nogle gange klemmer en anelse. Øj hvor jeg glæder mig til at give ham den...

Faktisk en mega god ide, der end ikke havde strejfet mig

Jeg går med mine dejlige drenge. Tanken om dét er mest tiltalende for mig. Jeg skal da huske at sige til kirketjeneren at der skal stå 3 stole deroppe ;-))

Jeg sidder faktisk lidt med de samme bekymringer, men man må give slip og sørge for god mad, rigtig bordplan, god musik mm. Så har man gjort sit bedste for at festen bliver vellykket. Jeg laver altid selv en sang eller holder tale, men jeg kan ikke forvente, at folk gør det samme for mig/os, selvom det i den grad er det vi ønsker. Vi må se; der bliver i hvert fald en tale med dertilhørende indslag FRA MIG...!!!!!!! Til min dejlige H2B Mht polterabend har jeg tre gode veninder som dog bor laaangt herfra. Dem har jeg aftalt med nu, at de får en liste med navn, relation og tlf nr p alle kvinder der skal med til brylluppet (undtagen de absolut ældste), og de kan så tage kontakt, og så vælger folk selv om de vil takke ja. Der er jo en del unge kvinder fra min kærestes familie, som jeg ikke kender vildt godt, men godt nok til, at jeg håber de vil med. Bekymringen er bare at jeg er flyttet så langt for at bo sammen med kæresten, så er det foreneligt at holde en polterabend med den afstand..??? :-( Men igen; man må stole på at nogen gør noget, og hvis ikke jamen så blev det sådan...

Nu har jeg igen igen på en nogenlunde pæn måde ladet dem forstå, at så skal de køre selv, istedet for at bryde festen op på den måde.Håber da det trængte igennem, men man ved aldrig. Nu gider jeg ikke tænke mere på det. Ellers går jeg ud og bestikker buschaufføren til at sige, bussen ikke kan starte ;-))

in mor er ret forstående, men min søs derimod er rasende og siger jeg ikke kan bestemme alt. Hun må dog pokker indse det vile ødelægge festen en del og tage glæden fra os, at 40-45 gæster går en time før natmaden. Ellers skal jeg da informere alle om det, og så tager de deres valg ud fra det????? Men jeg vil IKKE lave drama ud af det; men appellere til dem om ikke at tage festen fra os. En ting er jo, hvis der går 4-6-8-10 stykker, det må man regne med. Men 40-45 ud af 100????? Det ville unægtelig være en bet for os; brylluppet er en dyr affære, og vi lægger alt i at den skal være vellykket for alle, ikke bare os.

Mht aflysnng: det vil ALDRIG ske... Jeg havde bare den værste dag med en masse bryllupsting, der fik det hele til at kage for mig. ØV, ikke at jeg synes det er meget bedre pt, men det bliver det. Når alt kommer til alt, bare han møder op, og vi bliver gift. Om vi så skal spise hele kagen selv... Egentlig en lækker tanke ;-))

Vores gæster er jo ikke orienteret om, hvornår natmaden bliver serveret. Så de siger jo bare ja til min mor og søs' forslag. Ja de skal køre over 100 km, men alligevel. :-(. Jeg "kvindede mig op" i går, og tog tyren ved hornene overfor de to, og sagde de må køre selv så, for de kan ikke være bekendt at tage halvdelen af festen med sig. Mht snacks. Jeg synes vitterligt ikke der skal være noget så tæt på middagen, men forslaget om lidt nødder er da ikke dumt, men det passer vist ikke til velkomstdrinks, men det kunne folk jo så selv afgøre. Vindruer er da heller ikke vejen; det mætter jo ikke rigtigt. Lige nu føles det mere som om, svigermor bare lige vil demonstrere hun kan få bestemt noget. Hun ER involveret i planlægningen; hun bager og har shoppet tøj med min dejliige kæreste, hun skal pynte kirken... Forstår ikke, at jeg så ikke selv sammen med kæresten kan stå for de andre ting.

Og angående svigermonstret: hver gang vi ses skal hun lige vide noget om brylluppet, for der er jo meget at planlægge, siger nun.Men hun skal jo IKKE planlægge det. Fint hvis hun vil skrive en sang eller noget, men hun er simpelten ved at overtage. Jeg har direkte aftalt med køkkenpersonalet nu, at de ikke må servere andet end drikkelse. Vi har jo netop lagt brylluppet så sent på dagen, at folk kommer til bords til normal spisetid og ingen dør da af sult. Og der er ingen diabetikere, så heller ingen fare på færd der.

Jeg tænker rigtig meget på det, og jeg har denne her "hvor føles det tamt at gå uden min far" fornemmelse. Men igen: han sagde blankt nej fordi han fulgte mig op sidst, og jeg respekterer hans valg og synspunkt. Jeg har et ellers godt forhold med min far, men her står han altså fast. Jeg ville nyde at følges med mine drenge, men en i hver hånd, hvad så med brudebuketten..??? Og vil drengene bryde sig om at alle de mennesker kigger??? Jeg vil ikke udstille børnene og sige de skal hvis de ikke vil, men jeg vil heller ikke gå alene. Må nok bare bide det i mig eller få en klar aftale med H2B at han henter mig ved døren. Dét er i hvert fald en mulighed jeg kan lide, men ved ikke om præsten synes det er fint????

Vi har slet ikke talt om morgengave, og i mine øjne er brylluppet jo allerede en dyr affære (80-85.000 kr), så jeg synes ikke, vi behøver "arbejde" i gaver også. Jeg vil selvfølgelig ikke sige nej, hvis min søde mand giver mg en gave, men det e ikke noget vi aftaler på forhånd. Jeg har dog allerede booket 3 nætter som en overraskelse til ham på den skønneste B&B på Fyn -som gave/ferie til os begge. Jeg ved han bliver enormt glad.

Tror jeg går selv, eller følges med børnene ELLER at min H2B simpelthen vandrer ud og henter mig, når musikken begynder ;-) Dét vil ingen se komme ;-))

Ja vi har to skønne drenge, og det er da en klar mulighed, de kan følge mig op. Men igen tænker jeg; børn på 3 + 7 år, bliver de ikke lidt bleklemt ved situationen når 100+ mennesker står og kigger på dem???? Nogen er evt har erfaring med dette??????????????????

Vi har oprettet ønskeliste i IMERCO og der var mulighed for at ønske gaveindpakning i cellofan. Så er det flot pakket ind, men så vi ikke skal bruge tid på t pakke ud på selve dagen. Vi kan se hvad der er i. Vi har tænkt os at gøre sådan, at bliver der tid efter middgen, pakker vi eventuelt papir-indpakkede gaver op sammen. Ellers må det vente til dagen efter. Vi vil jo under alle omstændigheder holde styr på, hvem der giver hvad og laver takkekort efterfølgende.

Åh det er bare så skrækkeligt at stå i en situation. Ville ønske du havde en svigermor som min. Hun bger bollerne til natmaden og småkagerne til kaffen. Hun har ikke blandet sig i noget, men hjælper meget gerne med de ting, vi spørger om hjælp til. Min egen mor derimod er så ligeglad, at jeg næsten mistænker hende for at komme, kun fordi der er gratis mad. Håber I fandt en løsning på det hele...

Forret: Røget krondyr med urterand, hjertebrød og asparges Hovedret: Kalvesteg stegt som vildt med brune og hvide kartofler, waldorfsalat, ribsgelé, flødesauce og franske kartofler (kød af egen avl ;-) Dessert buffet: Bryllupskage, islagkage, Ris a la mande med kirsebærsauce, frugtsalat med råcréme og Daim Til kaffen er der svigermors hjemmebagte småkager Natmad: Pålægsbord med hjemmebagte boller. Folk kommer d vist til at trille derfra ;-)) Men skal er være fest, så gør vi det ordentligt (jeg ville gerne have haft buffet ved hovedretten, men der er kæresten mere traditionel).

Vores på 3,5 og 7,5 skal med hele dagen, samt min kærestes to nevøer og en niece (de er 10,8,4 år). Og da vi sidste år holdt hans runde fødselsdag, var de samme fem børn med, og de holdt ud til efter natmaden kl 2.30. Og vi hørte dem stort set ikke. De legede i et tilstødende lokale, og de havde slikskåle og sodavand og legetøj med derind. De forlod jo bordet efter at have kylet en smule mad i sig, for at gå ind og lege. Det gav ro til os andre under sange, talen jeg holdt mm. Vi havde allieret os med en ven, er tjekkede til dem jævnligt, og de kom da også ud og dansede og grinede med vi andre efter spisningen (de tøffede hurtigt ind i legerummet igen). Vi drikker os sjældent fulde, så det oplever de ikke hos os. Men man skal da gøre sig tanker om at de evt kan blive hentet, HVIS det ikke går som forventet. Men jeg kunne seriøst ikke holde bryllup uden mine elskede børn