Guest nordbag

Hvad gik der galt....

182 indlæg i dette emne

Annonce ♥

Uha altså, har næsten helt ondt i mavsen af at høre om alt det der kan gå galt.. Er glad for at vi holder festen på en rutineret restaurent så der ikke går kludder i menuen eller der bliver dobbeltbooket - og i såfald har vi booket for næsten 2 år siden, så vi må ved gud have førsteret.. Ej jeg håber virkeligt at nogle af de voldsomme ting beskrevet herinde ikke rammer os. :):o

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ting der gik galt ved min svigerindes bryllup...

- kl 10. om formiddagen, feststedet ringer til bruden og fortæller at der ikke må kastes ris i lokalerne, om ikke de bare skal fjerne alle risposerne - damen der ringer har så stået og set på at de satte alle risposer på tallerkerne dagen før.

Bruden siger self. nej de skal ikke fjernes, de kunne ha oplyst om dette tidligere, og min svigermor har brugt mange timer på at lave poserne, så de bliver hvor de er. Herefter følger en kommentar om at isåfald der kastes ris indedøres opkræves der 600 kr i rengøringsgebyr.

- feststedet serverede den forkerte mad.

De havde været nede 14 dage før og fastlægge den endelige menu sammen med ejeren, og der var så gået kiks i videreformidlingen. Det blev opdaget da forretten blev serveret, det var fisk - som gommen og en del andre gæster ikke kan lide sad.gif

Han fløj ud i køkkenet for at høre hvad der lige skete, for så at kunne konstatere at også hovedrette var forkert

Feststedet holdt hårdt på at det var det der var bestilt, og at det jo ivørig self. ikke kunne laves om. Desserten var dog heldigivs den rigtige...

- serveringspersonalet var utroligt mobset at se på, og så absolut uden humor, man kunne godt se de hellere ville være hjemme i sofaen.

- næste morgen kl 9.15 !!!!!!!! (festen sluttede 2.30) ringer den samme dame igen, de kan se at nogle har kørt ind i sådan en pille som holder hustaget, den er slået skæv. De kræver erstatning for dette, og mener der skal startes en forsikringssag.

Problemet er så bare at flere gæster har billeder, hvor det kan konstateres at denne pille hele tiden har været skæv. Alle biler holdt min. 2 meter derfra, og nogle ville nok ha bemærket hvis nogle var kørt ind i den. + der ville være kommet en bule i bilen...billeddokumentation blev sendt til feststedet, med besked om at man ikke ønskede at høre yderligt om denne sag.

I samme opringning indrømmes der at der er lavet en fejl med menu'en, og at parret får en godtgørelse på en middag for 6 personer incl 1 flaske vin. personligt synes jeg ikke det er godt nok, altså mange gør sig da en masse tanker omkring maden der serveres, og den mad - steg, grøntsager, kartofler og sovs, er bare ikke særligt meget dem...

Jeg synes det er temmeligt uproff at nogle der lever af at holde fester for folk kan opføre sig på denne måde sad.gif Heldigvis tog brudeparret det rigtigt pænt, hvad ellers kunne de gøre...

Hanne

Hej Hanne... :)

Uha et mareridt med det feststed... :(

Jeg serverer selv en del til alverdens skønne fester, og bryllupper er bare det bedste. :loveshower: Vi går SÅ meget op i at brudeparret skal føle sig HELT trygge. Jeg er helt rystet over din historie!! :td:

Hvis jeg havde haft sådan en oplevelse som brud, ville jeg advare andre om at bruge samme feststed...

Og den kompensation de tilbød er bare SLET ikke nok...!!!!!

Knus og et kæmpe :bearhug:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Enig og den holdning I lægger for dagen er også hvad man oplever på stort set alle feststeder. Det bekræftes også af at du skulle 6 år tilbage for at finde et eksempel som var "kriminellt" og så er det endda en "2. håndsfortælling".

Jeg kan så nævne et lige så "kriminelt" eksempel som også ligger mange år tilbage. Det var så godt nok en fødselsdagsfest og surprisefest. Jeg fik i sidste øjeblik besked på at jeg først kunne komme til én time inden festen som var på 1. sal uden elevator for kæresten havde fået besked om at der skulle betales 1.000 kr. i timen for den tid som blev brugt til oppyntning. Samme besked fik parret da de bad om at lade gaverne stå til næste dag: 1.000 kr. i timen frem til de hentede dem dagen efter. "Desværre" var fødselaren jurist i politiforbundet så det tog han rimeligt kold og sagde: Vi mødes bare i retten. Under arrangementet rendte værten rundt og spionerede og da strømmen røg under middagen farede han i flint og sagde at det var min skyld. Jeg kunne så bare sige at han jo selv kunne se at jeg ikke brugte lys under middagen men at det er klart at strømmen ryger når cateringfirmaet havde flere varmeplader tændt på et sted hvor der kun var 10 ampere til rådighed som også skulle dække hans private beboelse. Det skal så også siges at jeg efterfølgende via PM har advaret folk om at bruge stedet hvis jeg har set det nævnt. :)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hos os gik der kun småting galt. Jeg har uddybet nærmere i tråden om hvad der virkede og ikke virkedede, men vil bare sige, at selvom noget skulle ramle, så kommer man som regel hel igennem og får en fantastisk dag. For eksempel var vores hvidvin var ikke særlig kold, da den blev serveret, og det var ærgerligt, for den er fantastisk ved den rigtige temperatur og kedelig når den er lunken. MEN det er jo ikke hvidvinen, der er det vigtigste. VI selv og vores gæster havde en skøn aften alligevel. Det mest kritiske tidspunkt (bortset fra min svigermors død knapt 3 uger før brylluppet) var nok, da vi kom frem til mit arbejde, hvor festen skulle holdes, og min nøgle pludselig ikke virkede. Det er sådan en elektronisk sag, og systemet var åbenbart blevet opdateret mellem fredag og lørdag :pokey: Så stod jeg ellers og var mega stresset i brudekjole og det hele, men heldigvis fik en kollega hjulpet os ind, og selvom tingene ikke nåede at blive 100% klar til receptionen, så hyggede vores gæster sig nu alligevel fint og et par stykker var friske og gav en hånd med. Og efter 20 minutters reception med en puls, der drønede afsted, så besluttede jeg mig for at geare ned og være ligeglad med små detaljer, der måske ikke var helt, som jeg havde forestillet mig. Det er nok også mit bedste råd - lad være med at lade jer slå ud eller stresse. Fordel så meget ansvar som muligt på andre, så det ikke er brud og gom, der skal have overblik over alt, og prøv så ellers at slappe af :rolleyes: og nyyyyyyyde det, for det er fantastisk at blive gift og have glade mennesker fyldt med kærlighed omkring sig :loveshower:

Redigeret af sommer2012
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Her er de ting der gik galt til vores bryllup:

  • Dagen før havde vi været ovre i kirken for at se de blomster de havde sat på alteret. Min brudebuket var fra samme butik, så de havde lovet at kirkeblomsterne ville matche. Det gjorde de ikke! Det betød mere for min mand end mig, men jeg blev godt nok nervøs for om de så også helt havde misforstået min brudebuket. Det havde de heldigvis ikke, men det gav lidt stress på dagen. Kirkeblomsterne fik vi fikset ved at tilføje lidt i vores egne farver.

  • Min mand og forlover overnattede på hotel natten før, men da de skulle tjekkes ind, havde de pludselig "overbooket" og i stedet for at have et værelse i Hvidovre, ti minutter fra kirken, havde de så booket dem ind i Glostrup! Der var godt nok noget panik der, for så skulle de jo pludselig bruge transport osv. Heldigvis fik forlover hotellet til at betale taxien til kirken, men det tog godt nok noget tid. Vi havde booket hotellet med bonuspoint, så det virkede lidt som om de ikke så os som "rigtige" kunder. Vi fik i hvert fald ikke den service vi havde regnet med.

  • Om morgenen på dagen havde jeg overnattet hos mine forældre og skulle lige have pakket en lille kuffert til bryllupsnatshotellet og en anden lille taske med nødsituationsting såsom en lille ekstra kjole (hvis der nu skete noget med min brudekjole). Da jeg tog kjolen ud af min kuffert, var der en meget underlig plet på, og den lugtede vildt dårligt. Jeg troede at det var katten der havde tisset på den, men da jeg så kiggede ned i kufferten, lå der en død mus! Katten havde simpelthen bidt den halvt ihjel og den stakkels mus var så kravlet ind i min kuffert for at dø - dog ikke før den havde været på toilettet. Gah! Så kjolen røg i vaskemaskinen, men heldigvis skete der ikke noget med min brudekjole som var hængt op, og der blev ikke spildt noget på den i løbet af dagen. Godt nok ikke den bedste start på dagen.

  • Kagen så SLET ikke ud som vi havde regnet med. Jeg havde sendt billeder osv. og hun havde sagt, at det kunne hun sagtens lave. Men på selve dagen gjorde det faktisk ikke noget, for den smagte bare SÅ godt og der var jo ingen andre, der vidste hvordan den skulle have set ud.

  • Vi havde en gæst som var inviteret til hele dagen, men vi så ham aldrig efter receptionen. Jeg havde ikke hans nummer da vi har begge boet uden for Danmark, så vi kommunikerer mest online. Flere dage efter kom det frem at hans telefon var løbet tør for batteri, og han ikke lige kunne huske hvor festen var. Jeg ved ikke hvorfor han ikke bare spurgte en af de andre gæster til receptionen.

  • Et andet par gæster havde meldt tilbage at de kom til hele festen, men midt i vores photoshoot fik min bror et opkald fra dem, hvor de sagde at de skulle nå en færge, og kom altså ikke til middagen. Vores invitationer havde altså både tid og sted for reception og middag, så jeg forstår ikke hvordan folk så ikke kan finde ud af det. Anyway, min mor rykkede lidt rundt på bordplanen, og så mærkede vi ellers ikke meget til det.

  • Feststedet havde sagt at der ved vores grillbuffet ville være fire salater, som de havde givet os navne på, og så en "Dagens salat", så det skrev vi på menukortet. Dagens salat fandtes slet ikke på dagen, men det tror jeg nu heller ikke der var nogen der lagde så meget mærke til. Det var så også den eneste lille ting, jeg kunne sætte en finger på ved feststedet. Resten kørte bare HELT perfekt.

Så det var ikke så meget forudselige ting der gik galt til vores bryllup, det var mest ting vi troede vi havde helt styr på, som så ikke rigtig fungerede alligevel.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Uha - lige efter brylluppet synes jeg bare at der var så vildt mange ting der var gået galt, men nu 3 mdr efter, så betyder de ting slet ikke noget - men i skal da lige have dem alligevel :)

- jeg var ret meget i tvivl om jeg skulle bruge penge på håropsætning og make-up, da jeg blev arbejdsløs en måned før brylluppet, så ender med at være til prøveopsætning en uge før brylluppet, dvs - ikke ret stor mulighed for at lave det om. Opsætningen bliver ikke særlig god - hverken klædelig eller holdbar, og jeg er så ked af det at jeg kører hjem til min mor og tuder (nok også nerver). Ender dog med at benytte frisøren alligevel, da jeg ikke havde nogle alternativer, og er meget tilfreds med mit valg :)

- På selve dagen var det møgvejr. Det regnede, og BLÆSTE, så billeder udenfor var umuligt. brrr - juni i DK.

- En af receptions-gæsterne, blev ved med at sende mig smsér på dagen, mens jeg var ved frisøren, for at sikre sig at hun altså IKKE skulle med til fest, og KUN reception. derudover inviterede hun lige på egen hånd en ny kæreste og hendes søn med - selvom det var uden børn.

- Da min far og jeg ankom til kirken, 5 min. før vielsen, var der stadig gæster der var ved at ankomme. Så stod på bagsiden af kirken, under en paraply, og frøs mens jeg ventede på at de gik ind.

- På vej op ad kirkegulvet, tabte jeg mit slør. ret sjovt at se på billederne, for de kigger ikke på brud og far - men sløret på gulvet ;) Heldigvis havde jeg også head-piece på, og det er kun min mormor der bliver ved med at nævne sløret, som jeg ikke fik på igen. og ja - spild af penge.

- under præstens tale, bliver jeg pludselig dårlig. Svimmel og kvalme. Og det fortsatte faktisk indtil efter middagen. Øv. Så fik intet af al den gode mad.

- da jeg havde det dårligt, fik jeg ikke lagt gæstebog frem - havde ellers lavet en masse deko til gæstebogs-bord, men det endte med at den bare blev sendt rundt.

- Feststedet begyndte at skære kagen for uden os - vi fik dem heldigvis stoppet, og fik skåret et stykke og fodret hinanden :)

- Min brudepige kunne ikke finde ud af at sætte skørtet op til brudevalsen, selvom vi havde fået det vist - så endte bare med at tage stroppen om fingeren, og danse derudaf.

Alt i alt en masse små-ting.

Heldigvis er listen med alt det der GIK GODT - meeeeget længere :) Han sagde jo JA :D

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi holdt et "lavbudget"-bryllup hjemme hos os selv. Det har jeg bestemt ikke fortrudt, men der var dog ting, som jeg gerne ville have gjort lidt anderledes... Ikke noget særligt, men alligevel.

Vi skulle i kirke kl. 12.00 (kirkelig velsignelse). Vi havde valgt tidspunktet dels fordi det "bare" var en kirkelig velsignelse (og ikke 1. gang for nogen af os), dels fordi de fleste af vore gæster kommer langvejs fra, og så ville de ikke skulle køre hjem særlig sent. At de sidste så først forlod os omkring kl. 2300 var så bare skønt :-)

Kort før jeg skulle i kjolen besluttede mine to døtre pludselig, at de da skulle skrive sang ud. Og computer og printer befinder sig i samme lokale som jeg skulle hældes i stadsen. Det var ikke lige hvad jeg havde planlagt, må jeg sige. Men for ikke at være en totalt hysterisk bridezilla-mor, valgte jeg at bide tænderne sammen og bare hvæse inde i mig selv "det-kunne-I-sgu-godt-ha-tænkt-på-noget-før-unger!!!!" og være helt jomfru Maria-agtigt engleblid uden på.

Vi havde valgt IKKE at have en bordplan, fordi alle jo kender hinanden - og dog. Resultatet blev, at svigerfamilien satte sig sammen, og min mor røg helt ud på et sidespor ved bordet. Lidt træls, men da vi havde bestilt buffet (kan altid anbefales!!!!), skiftede gæsterne plads mere eller mindre automatisk.

Min mands ene søn valgte den dag til at være totalt rasmus-modsat - vi har 97 billeder fra dagen, og han smiler ikke på ét eneste af dem. Han er nu også lidt speciel, så vi trækker bare på skuldrene af ham.

Min mand holdt ingen tale - det valgte jeg så også fra, selv om jeg havde skrevet én.

Vi fik ingen æresport - men hvem skulle også ha' lavet den, når nu alle kom 200 km fra...

Min mor var småsur meget af dagen og kunne ikke finde ud af at hjælpe mig med at sætte mit hår bagpå

To af gæsterne (vores naboer) kom slet ikke, - senere fandt vi ud af, at de havde sendt os en sms (kl. 11.55!!!) - konen var blevet indlagt på sygehus pga nyresten... så fair nok. Heldigvis kom hun hjem dagen efter, og de kom over og fik bryllupskage og kolde sodavander.

I kirken havde de glemt at lægge salmebøger til os på stolene - så vi måtte hviske-tiske os til at låne af de nærmest siddende.

Jeg havde ikke lige tænkt på at prøve at sætte mig ned i min kjole efter "tilsnøringen" - med det resultat, at jeg havde en fornemmelse af at være smølfeblå i hovedet af iltmangel - og det kneb med at få luft nok til at synge salmerne.

Hr.mand valgte ikke at sige "ja" - men i stedet "ja, da!!!" (til stor irritation for min mor, som snerpede munden sammen som en hønserøv....) - men både præst og gæster fniste ad ham. Til "straf" valgte jeg at holde en pænt lang pause inden jeg selv - meget tydeligt - sagde "Ja".

Småting som ikke ødelagde noget for mig eller min skønne mand.

Vi gjorde gerne det hele om.

1

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Manden havde ikke sørget for bryllupskørsel, trods at jeg påmindede ham om det mange gange.

Heldigvis reddede min mormor og hendes mand os. Og havde i forvejen planlagt at låne deres bil ud til os.

Er ked af vi ikke fik taget gruppebilled på trappen.

Er ked af, at min kære veninde/fotograf ikke kom med på gruppebilledet + parbilleder :(

Da vi blev viet, blev mit navn sagt forkert.. Begge gange :td:

Udover det, så jeg tænkte jeg ikke så meget over tingene :) Var møg træt hele dagen :lol:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Det er egentlig kun småting, nærmest bagateller:

Jeg havde bundet to knuder på båndet på risposerne. Er idiot til at binde sløjfer, så ville sikre mig, at de ikke gik op. Det skete så heller ikke. Til gengæld kunne gæsterne ikke få dem op, så vi måtte stå og vente på at få ris. Vi valgte dog at lave sjov ud af situationen og begyndte at planlægge en flugtvej. Det fik gæsterne til grinende at flå i poserne, for at kunne give os ris - og puha det fik vi.

Vi måtte et par gange under receptionen lede efter personalet, for at få flere flasker med asti og få skåret kage (det måtte folk ikke selv :huh:)

Fyldet i cannollierne der blev serveret som mellemret var lidt frossen.

Alt sammen småting, der overhovedet ikke kunne lægge en dæmper på vores pragtfulde dag. Vi er begge enige om, at den var så perfekt som den kunne blive.

En enkelt detalje ærgrer os dog en del. Vi glemte at få taget billeder af os sammen med vores forældre og vores børn. :td: Det er rigtig øv.

Så husk endelig det............det er så ærgerligt at komme i tanke om dagen efter :(

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hmmm... generelt set gik det flyvende, og vi var så lykkelige så lykkelige, der var dog nogle småting, som ikke gik helt som man måske havde tænkt det! :)

Here we go-

- Vores kok/køkken blev en time forsinket, men heldigvis lod ingen mærke til det

- Blomsterne var ikke heeelt, som jeg havde forestillet mig dem; men det var vist kun mig der tænkte over det

- Vores dans var knap så yndig, da jeg ikke helt kunne fuldføre alle trin med kjole/slæb på (vi havde jo kun øvet i almindeligt tøj)- det blev jeg ret bitter over haha

- Jeg gik ALT for hurtigt op af gulvet; det er nok det jeg er mest øv over stadigvæk, men jeg var bare så nervøs!! De fleste lod dog ikke mærke til det, var nok mest mig selv- dem der gjorde syntes bare, at det var ret sødt

- Jeg ville ønsket, at vi fik taget flere billeder af gæsterne- parbilleder/gruppe billeder der var lidt pænere end bare 'fotojournalistiske' af slagsen (som i øvrigt var smukke) og ville også gerne have haft taget billeder med min søster, mine bedsteforældre og lignende alene

Så det kan jeg da give videre :)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hmm... To ting kan jeg komme i tanke om ikke gik helt efter planen

1) Som man hører hele tiden - middagen tager længere tid, end man regner med. Vi gik til bords kl 18 (velkomstdrink kl 17.30) og jeg tænkte, at vi da nemt kunne være færdige med middagen kl 22.30 så bandet kunne gå på kl 23. Men sådan gik det nu ikke helt. Lige da desserten skulle serveres kom toastmasteren hen til os og sagde, at han var nødt til at stoppe pianisten nu fordi bandet skulle igang med at stille op, hvis de skulle nå at spille brudevals inden kl 24... (klokken var vist omkring 23.15 på det tidspunkt). Så vi spiste dessert uden musik. Men det tror jeg nu ikke der var mange der tænkte over - vi gjorde i hvert fald ikke selv :)

2) Vi havde lavet en elektronisk ønskeliste hos en netbutik. Har tidligere været til flere festere, hvor elektroniske ønskelister til fx imerco har været brugt med stor succes. Men vi ønskede os et stel, som ikke forhandles i disse butikker, derfor havde vi i stedet fundet en netbutik, der forhandler det og lavet ønskeliste der. Men det var ikke ligefrem en succes :) Vi fik ikke en eneste gave fra den elektroniske ønskeliste. Til gengæld havde mange tænkt kreativt og købt gaver til os, som vi ikke havde ønsket os, men som der tydeligvis lå mange tanker bag. Og de er IKKE blevet byttet :) Og mange gav også pengegaver, som vi så blandt andet har valgt at bruge på selv at købe alt, hvad der stod på den elektroniske ønskeliste :)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer